Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 15. december 2020

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Liberal Alliances medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-5, og social- og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Liberal Alliance stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af Liberal Alliance stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (NB) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance

Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget ser et stort potentiale i det sociale frikort for samfundets svageste borgere. Derfor havde partierne gerne set, at regeringen havde taget initiativ til at bruge erfaringerne fra evalueringerne af forsøgsordningen med henblik på at justere det sociale frikort og gøre ordningen permanent allerede fra den 1. januar 2021. Partierne er uforstående over for, hvorfor regeringen er så modvillig over for det sociale frikort. Det er kritisabelt, at regeringen først meget sent tog initiativ til at forlænge forsøgsordningen, som stod til at udløbe den 1. januar 2021, hvilket har skabt unødig usikkerhed om ordningens fremtid.

Med aftalen om SSA-reserven 2020 er det lykkes at afsætte penge til ikke bare midlertidigt at videreføre det sociale frikort i 2 år, men også for 2023 og 2024. V, DF, KF og LA noterer, at ministeren er enig i, at dette er sket med henblik på at gøre det sociale frikort permanent efter 2022, jf. ministerens svar på spørgsmål 3 og 5. Idet lovgivningen udløber efter 2022, opfordres regeringen til klart at kommunikere, at der også er afsat midler til det soci?ale frikort i 2023 og 2024, således at der ikke igen skabes unødig usikkerhed om ordningens fremtid.

V, DF, KF og LA opfordrer endvidere regeringen til at have større fokus på god implementering af forsøgsordningen i alle kommuner, og på at kendskabet til ordningen skal udbredes mere, end tilfældet er i dag. I den forbindelse er det også vigtigt, at der skabes større klarhed om, at det sociale frikort ikke har betydning for borgerens ret til anden hjælp, eller at borgere stilles ringere som følge af deltagelse i forsøget med et socialt frikort. V, DF, KF og LA imødeser derfor, at ministeren vil tydeliggøre dette i vejledningsmaterialet, jf. ministerens svar på spørgsmål 1.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er enige i, at det vil styrke det sociale frikort, hvis ansættelse hos private personer gøres muligt, og hvis den skattefri indkomst sættes op som foreslået af LA, jf. ændringsforslag nr. 1 og 5 samt 3 og 4. Idet forslagene hverken er aftalt eller finansieret i aftalen om SSA-reserven 2020 og det forhold, at det kræver en nærmere afklaring og justeringer i it-løsningen, hvilket ikke kan lade sig gøre inden den 1. januar 2021, jf. ministerens svar på spørgsmål 8, opfordrer partierne til, at forslagene medtages i forhandlingerne om at gøre det sociale frikort permanent efter 2022.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, men konstaterer samtidig, at ordningen ikke har nået sit fulde potentiale. Dette kræver en yderligere indsats, for at ordningen bliver kendt af alle relevante aktører, hvilket RV forventer, at ministeren sammen med kommunerne målrettet arbejder for i den kommende forlængede forsøgsperiode.

RV vil generelt følge udviklingen tæt i den forlængede forsøgsperiode med henblik på at vurdere, om ordningen skal justeres i forhold til beløbsgrænse, en bredere anvendelse og en eventuel permanentgørelse.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2020 og var til 1. behandling den 1. december 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (LA), tiltrådt af et mindretal (NB):

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »myndigheder m.v.«: » og privatpersoner«.«

[Mulighed for, at privatpersoner uden et cvr-nummer kan ansætte en borger med et socialt frikort]

Af social- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I det under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »frikort i«: »2019, 2020 eller«.

[Fjernelse af krav om revisitation af borgere, der har haft et socialt frikort i 2019 og/eller 2020]

Af et mindretal (LA), tiltrådt af et mindretal (NB):

3) I de under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 3, 3. og 4. pkt., ændres »20.000« til: »40.000«.

[Fordobling af den skattefri indkomst på et socialt frikort i 2021 og 2022]

4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 3, stk. 8, ændres »20.000« til: »40.000«.«

[Fordobling af den skattefri indkomst på et socialt frikort i 2021 og 2022]

5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 4 indsættes efter »virksomheden«: », den offentlige myndighed, privatpersonen m.v.««

[Mulighed for, at privatpersoner uden et cvr-nummer kan ansætte en borger med et socialt frikort]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det, at privatpersoner uden et cvr-nummer skal kunne ansætte en borger med et socialt frikort.

Til nr. 2

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2, at der foreslås indsat et nyt 3. og 4. pkt. i § 2, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt frikort. Ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, vil de foreslåede nye punktummer bl.a. medføre, at borgere, der har haft et socialt frikort i 2019 og/eller 2020, skal revisiteres, hvis de ønsker at få et socialt frikort i 2021 og/eller 2022, da det sociale frikort ikke automatisk videreføres.

Med ændringsforslaget foreslås det, at borgere, der har været visiteret til et socialt frikort i 2019 eller 2020, ikke skal visiteres på ny, men automatisk får videreført deres sociale frikort, således at de også kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2021 og 2022.

Ændringsforslaget indføres for at sikre, at borgere, der i dag har et socialt frikort, kan anvende ordningen fra den 1. januar 2021, uden at sagsbehandlingstid forbundet med revisitationen vil udgøre en administrativ barriere herfor.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre administrative mindreudgifter for kommunerne på 1,0 mio. kr. i 2021 i forhold til det oprindelige lovforslag. Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget foreslås det, at borgere med et socialt frikort skal kunne tjene op til 40.000 kr. skattefrit årligt i 2021 og 2022.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det med ændringsforslag nr. 3 foreslås, at borgere med et socialt frikort skal kunne tjene op til 40.000 kr. skattefrit årligt i 2021 og 2022.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det med ændringsforslag nr. 1 foreslås, at privatpersoner uden et cvr-nummer skal kunne ansætte en borger med et socialt frikort.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den 11. november 2020 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 59. Den 26. november 2020 sendte social- og indenrigsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.