Skriftlig fremsættelse (12. november 2020)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet mv.)

(Lovforslag nr. L 99)

Med lovforslaget om ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og fremsynet økonomisk regulering af Energinet og ændring af Energinets bestyrelsessammensætning, følges der op på Klimaaftale for energi og industri mv. af den 22. juni 2020 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet. Her var der enighed om, at Energinet underlægges rammevilkår, der understøtter rettidige og effektive investeringer i takt med den grønne omstilling af samfundet og den øgede elektrificering, samtidig med at der opretholdes en høj forsyningssikkerhed.

Med lovforslaget implementeres samtidig en bred politisk aftale om fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet af maj 2018 mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance, og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Med lovforslaget foreslås en ændring af Energinets formålsbestemmelse, hvorved Energinet i sin opgavevaretagelse i højere grad vil skulle bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Samtidig sættes en tydeligere grøn retning for Energinet, hvor klima og miljø skal være bærende hensyn i selskabets drift og udvikling samt i udbygningen af den overordnede energiinfrastruktur.

Med lovforslaget foreslås derudover en ny proces for Energinets investeringer, der skal styrke transparensen om Energinets planer for udbygning af den overordnede infrastruktur for el og gas. Med lovforslaget, lægges der op at skabe bedre rammer for interessentinddragelse og politisk inddragelse, samtidig med at en styrket godkendelsesproces skal være tilstrækkelig fleksibel til at imødekomme opstået behov, og derfor ikke må forsinke udbygningen af f.eks. tilslutning af vindmølle- og solcelleprojekter.

Med lovforslaget foreslås endelig en ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet, der balancerer forbrugerbeskyttelse og økonomisk effektivitet med mulighederne for effektive og rettidige investeringer i forhold til grøn omstilling, fremtidigt behov og teknologisk udvikling. Med lovforslaget lægges der op til, at rammen for Energinets omkostninger fastsættes med udgangspunkt i de faktiske og forventede omkostninger. Den foreslåede regulering indeholder dermed et fremadskuende perspektiv, der tager højde for de fremtidige investeringer til bl.a. understøttelse af den grønne omstilling.

Med lovforslaget foreslås desuden ændringer af Energinets bestyrelsessammensætning, pligtmæssig digital kommunikation i lov om Energinet og godkendelse af forundersøgelser på søterritoriet mm., samt justering af forsyningsministerens mulighed for at fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af pristillæg til henholdsvis opgraderet biogas, der leveres til naturgasforsyningsnettet, og renset biogas til bygasnet med henblik på at sikre, at der ikke sker overkompensation. Bemyndigelsen, der skal sikre støtteordningernes overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, blev ved en fejl ophævet ved lov nr. 1566 af 27. december 2019.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. januar 2021.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.