B 14 Forslag til folketingsbeslutning om en dansk sortliste over skattely.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2021-22
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 14-10-2021

Fremsat: 14-10-2021

Fremsat den 14. oktober 2021 af Søren Søndergaard (EL), Henning Hyllested (EL), Rune Lund (EL) og Victoria Velasquez (EL)

20211_b14_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 14. oktober 2021 af Søren Søndergaard (EL), Henning Hyllested (EL), Rune Lund (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en dansk sortliste over skattely

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en national sortliste over skattely.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 34, folketingsåret 2018-19, 1. samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2018-19, tillæg A, B 34 som fremsat.

Formålet med beslutningsforslaget er at lave en effektiv dansk sortliste over skattely, som er et helt nødvendigt supplement til EU's sortliste, som desværre bygger på et svagt fundament, og som efterfølgende er blevet tømt for stort set alle relevante skattely (Rådets konklusioner af 5. december 2017 (15429/17) om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, bilag I (oprindelig liste), og Rådets konklusioner af 5. oktober 2021 (12519/21) om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, bilag I (opdateret liste))

En effektiv sortliste er nødvendig, for at borgere, virksomheder og offentlige institutioner kan fravælge samarbejde med virksomheder, som anvender skattely. Skattely underminerer finansieringen af velfærdsstaten og skaber ulige konkurrencevilkår mellem virksomheder. Derfor er det afgørende at bekæmpe skattely med alle forhåndenværende midler.

EU har lavet en sortliste over skattely. Skattely er på denne liste defineret som lande, der ikke lever op til de EU-krav, som er stillet med henblik på gennemsigtighed, fair beskatning og implementering af OECD's anbefalinger fra organisationens såkaldte BEPS-projekt (Base Erosion and Profit Shifting, www.oecd.org/tax/beps).

Desværre er EU's sortliste endt med næsten at være tømt for lande. I skrivende stund er der således kun ni lande på EU's sortliste over skattely, og størstedelen er perifere skattely. Samtidig er flere lande blevet flyttet til den såkaldte grå liste på baggrund af uforpligtende løfter om at ville efterleve EU's krav hurtigst muligt. Sortlisten rammer dermed på ingen måde de store og væsentlige skattely, hvor der er størst pengetilstrømning. Det er helt utilstrækkeligt. Problemet er, at de kriterier, som EU's sortliste er udarbejdet på baggrund af, er stærkt mangelfulde.

Et land kan på baggrund af de eksisterende kriterier undgå at komme på sortlisten, selv om landet har en selskabsskattesats på 0 pct. eller næsten 0 pct. (Rådets konklusioner af 5. december 2017 (15429/17) om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, bilag VII). Det betyder, at kriterierne for EU's sortliste på den ene side er opstillet med henblik på at sortliste lande, der forsøger at tiltrække »kunstige« pengestrømme, der ikke afspejler en erhvervsmæssig aktivitet i landet, mens det på den anden side fastslås, at det ikke behøver være problematisk at have ingen eller tæt på ingen selskabsskatteopkrævning i landet. Dette er uacceptabelt.

Desuden er EU's sortliste konstrueret sådan, at kun tredjelande uden for EU kan komme på listen. Det betyder, at EU-lande, der fungerer som skattely, helt automatisk frikendes (Rådets konklusioner af 5. december 2017 (15429/17) om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, bilag I). Det er et stort problem, da nogle af de værste skattely er at finde i EU. Analyser viser bl.a., at EU-lande som Luxembourg, Irland, Malta og Holland ville havne på EU's sortliste over skattely, hvis listen også omfattede lande inden for EU (»Off the Hook - how the EU is about to whitewash the world's worst tax havens«, Oxfam briefing note, marts 2019).

Enhedslisten ønsker derfor med beslutningsforslaget at pålægge regeringen at udarbejde en mere ambitiøs national sortliste over skattely, så Danmark kan gå foran i kampen imod skattely. Den nationale liste skal bygge videre på kriterierne fra EU's sortliste, men skal udbygges, så den omfatter alle relevante skattely. Herunder følger en række kriterier for, at lande kommer på den nationale sortliste over skattely.

For det første skal lande med ingen, stort set ingen eller en meget lav selskabsskat automatisk omfattes af definitionen på et skattely. Det betyder, at definitionen på en fair beskatning skal defineres mere præcist. Et krav om en selskabsskat på mere end 0 pct. vil ikke være tilstrækkeligt, idet man så kan leve op til kravet ved f.eks. at hæve selskabsskatten til 1 eller 2 pct. Enhedslisten foreslår derfor i første omgang at definere alle lande, der har en sats på under 9 pct. i selskabsskat, som lande, der ikke lever op til kriterieret om fair beskatning. Det vil i praksis sige lande, der ligger under de laveste selskabsskattesatser for noget EU-land, idet Ungarn har den laveste selskabsskattesats på netop 9 pct. (Europa-Kommissionens Taxes in Europe Database, Corporate Income Tax - rate structure, pr. 1. januar 2021, https://ec.europa.eu/taxation_customs/tedb/taxDetails.html? id=301/1609455600). På længere sigt ønsker Enhedslisten, at der lægges en international bund for selskabsskatten, som er væsentlig højere end 9 pct.

For det andet skal en dansk national sortliste ikke kun omfatte lande uden for EU, såkaldte tredjelande, men også eventuelle EU-lande, som ikke lever op til de opstillede kriterier. Det vil sikre, at ingen relevante skattely kan undslippe at havne på sortlisten.

Endelig skal en dansk sortliste over skattely ikke operere med en grå liste. I årevis har skattelylandene snydt andre lande, herunder Danmark, for skatteprovenu i milliardklassen. Skattelylande, der ikke lever op til de danske kriterier, vil således være på den nationale sortliste, indtil de opfylder de danske krav, uden mulighed for at blive taget af listen og placeret på en grå liste.

En dansk sortliste over skattely vil kunne medvirke til at sikre flere penge til statskassen - penge, som kan bruges på velfærd og klimainvesteringer. Samtidig vil en sådan liste gøre det nemmere og mere gennemsigtigt for f.eks. pensionsselskaber, offentlige institutioner, herunder kommuner og regioner, og private at fravælge virksomheder i skattely. Det er forslagsstillernes forhåbning, at tiltaget bl.a. kan være med til at afhjælpe de tidligere offentligt omtalte problemer med, at 16 ud af 17 danske pensionsselskaber investerer i skattelylande (»Dagens overblik: Almindelige danskeres pension investeres i skattely«, www.altinget.dk, den 9. november 2017). Samtidig vil en sådan liste understøtte arbejdet med at udelukke skattelyvirksomheder fra, at kunne byde på offentlige udbud.

Afslutningsvis bemærker forslagsstillerne, at vedtagelsen af EU's sortliste fortsat giver medlemslandene mulighed for nationalt at lave en liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, som er bredere end EU's liste (Rådets konklusioner af 5. december 2017 (15429/17) om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, bilag, pkt. 23).

Skriftlig fremsættelse

Søren Søndergaard (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk sortliste over skattely

(Beslutningsforslag nr. B 14)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.