Fremsat den 14. oktober 2021 af Søren Søndergaard (EL),
Henning Hyllested (EL),
Rune Lund (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en dansk sortliste over skattely
Folketinget pålægger regeringen at
udarbejde en national sortliste over skattely.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 34, folketingsåret 2018-19, 1.
samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 2018-19, tillæg A, B 34 som fremsat.
Formålet med beslutningsforslaget er at
lave en effektiv dansk sortliste over skattely, som er et helt
nødvendigt supplement til EU's sortliste, som desværre
bygger på et svagt fundament, og som efterfølgende er
blevet tømt for stort set alle relevante skattely
(Rådets konklusioner af 5. december 2017 (15429/17) om
EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, bilag I
(oprindelig liste), og Rådets konklusioner af 5. oktober 2021
(12519/21) om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige
skattejurisdiktioner, bilag I (opdateret liste))
En effektiv sortliste er nødvendig, for
at borgere, virksomheder og offentlige institutioner kan
fravælge samarbejde med virksomheder, som anvender skattely.
Skattely underminerer finansieringen af velfærdsstaten og
skaber ulige konkurrencevilkår mellem virksomheder. Derfor er
det afgørende at bekæmpe skattely med alle
forhåndenværende midler.
EU har lavet en sortliste over skattely.
Skattely er på denne liste defineret som lande, der ikke
lever op til de EU-krav, som er stillet med henblik på
gennemsigtighed, fair beskatning og implementering af OECD's
anbefalinger fra organisationens såkaldte BEPS-projekt (Base
Erosion and Profit Shifting, www.oecd.org/tax/beps).
Desværre er EU's sortliste endt med
næsten at være tømt for lande. I skrivende stund
er der således kun ni lande på EU's sortliste over
skattely, og størstedelen er perifere skattely. Samtidig er
flere lande blevet flyttet til den såkaldte grå liste
på baggrund af uforpligtende løfter om at ville
efterleve EU's krav hurtigst muligt. Sortlisten rammer dermed
på ingen måde de store og væsentlige skattely,
hvor der er størst pengetilstrømning. Det er helt
utilstrækkeligt. Problemet er, at de kriterier, som EU's
sortliste er udarbejdet på baggrund af, er stærkt
mangelfulde.
Et land kan på baggrund af de
eksisterende kriterier undgå at komme på sortlisten,
selv om landet har en selskabsskattesats på 0 pct. eller
næsten 0 pct. (Rådets konklusioner af 5. december 2017
(15429/17) om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige
skattejurisdiktioner, bilag VII). Det betyder, at kriterierne for
EU's sortliste på den ene side er opstillet med henblik
på at sortliste lande, der forsøger at tiltrække
»kunstige« pengestrømme, der ikke afspejler en
erhvervsmæssig aktivitet i landet, mens det på den
anden side fastslås, at det ikke behøver være
problematisk at have ingen eller tæt på ingen
selskabsskatteopkrævning i landet. Dette er uacceptabelt.
Desuden er EU's sortliste konstrueret
sådan, at kun tredjelande uden for EU kan komme på
listen. Det betyder, at EU-lande, der fungerer som skattely, helt
automatisk frikendes (Rådets konklusioner af 5. december 2017
(15429/17) om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige
skattejurisdiktioner, bilag I). Det er et stort problem, da nogle
af de værste skattely er at finde i EU. Analyser viser bl.a.,
at EU-lande som Luxembourg, Irland, Malta og Holland ville havne
på EU's sortliste over skattely, hvis listen også
omfattede lande inden for EU (»Off the Hook - how the EU is
about to whitewash the world's worst tax havens«, Oxfam
briefing note, marts 2019).
Enhedslisten ønsker derfor med
beslutningsforslaget at pålægge regeringen at udarbejde
en mere ambitiøs national sortliste over skattely, så
Danmark kan gå foran i kampen imod skattely. Den nationale
liste skal bygge videre på kriterierne fra EU's sortliste,
men skal udbygges, så den omfatter alle relevante skattely.
Herunder følger en række kriterier for, at lande
kommer på den nationale sortliste over skattely.
For det første skal lande med ingen,
stort set ingen eller en meget lav selskabsskat automatisk omfattes
af definitionen på et skattely. Det betyder, at definitionen
på en fair beskatning skal defineres mere præcist. Et
krav om en selskabsskat på mere end 0 pct. vil ikke
være tilstrækkeligt, idet man så kan leve op til
kravet ved f.eks. at hæve selskabsskatten til 1 eller 2 pct.
Enhedslisten foreslår derfor i første omgang at
definere alle lande, der har en sats på under 9 pct. i
selskabsskat, som lande, der ikke lever op til kriterieret om fair
beskatning. Det vil i praksis sige lande, der ligger under de
laveste selskabsskattesatser for noget EU-land, idet Ungarn har den
laveste selskabsskattesats på netop 9 pct.
(Europa-Kommissionens Taxes in Europe Database, Corporate Income
Tax - rate structure, pr. 1. januar 2021,
https://ec.europa.eu/taxation_customs/tedb/taxDetails.html?
id=301/1609455600). På længere sigt ønsker
Enhedslisten, at der lægges en international bund for
selskabsskatten, som er væsentlig højere end 9
pct.
For det andet skal en dansk national sortliste
ikke kun omfatte lande uden for EU, såkaldte tredjelande, men
også eventuelle EU-lande, som ikke lever op til de opstillede
kriterier. Det vil sikre, at ingen relevante skattely kan undslippe
at havne på sortlisten.
Endelig skal en dansk sortliste over skattely
ikke operere med en grå liste. I årevis har
skattelylandene snydt andre lande, herunder Danmark, for
skatteprovenu i milliardklassen. Skattelylande, der ikke lever op
til de danske kriterier, vil således være på den
nationale sortliste, indtil de opfylder de danske krav, uden
mulighed for at blive taget af listen og placeret på en
grå liste.
En dansk sortliste over skattely vil kunne
medvirke til at sikre flere penge til statskassen - penge, som kan
bruges på velfærd og klimainvesteringer. Samtidig vil
en sådan liste gøre det nemmere og mere gennemsigtigt
for f.eks. pensionsselskaber, offentlige institutioner, herunder
kommuner og regioner, og private at fravælge virksomheder i
skattely. Det er forslagsstillernes forhåbning, at tiltaget
bl.a. kan være med til at afhjælpe de tidligere
offentligt omtalte problemer med, at 16 ud af 17 danske
pensionsselskaber investerer i skattelylande (»Dagens
overblik: Almindelige danskeres pension investeres i
skattely«, www.altinget.dk, den 9. november 2017). Samtidig
vil en sådan liste understøtte arbejdet med at
udelukke skattelyvirksomheder fra, at kunne byde på
offentlige udbud.
Afslutningsvis bemærker
forslagsstillerne, at vedtagelsen af EU's sortliste fortsat giver
medlemslandene mulighed for nationalt at lave en liste over
ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, som er bredere end EU's liste
(Rådets konklusioner af 5. december 2017 (15429/17) om
EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, bilag,
pkt. 23).
Skriftlig fremsættelse
Søren
Søndergaard (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
dansk sortliste over skattely
(Beslutningsforslag nr. B 14)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.