Fremsat den 1. marts 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Anne Valentina Berthelsen (SF) og Karsten Hønge (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om rettigheder for terrorofre
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at undersøge, hvad det
koster at sikre, at ofre for terrorisme garanteres de rettigheder,
som ofrene ville have efter EU's direktiver om henholdsvis
bekæmpelse af terrorisme og rettigheder for ofre for
kriminalitet, og derpå vende tilbage til Folketinget med
henblik på at drøfte initiativerne og finde den
fornødne finansiering.
Bemærkninger til forslaget
Terrorhandlinger hører til blandt de
mest alvorligt angreb på demokratiet og retsstaten, man kan
tænke sig, og udgør en krænkelse af de
grundlæggende værdier, vores samfund er bygget
på: menneskets værdighed, frihed og ret til at
udøve grundlæggende rettigheder.
Ifølge Center for Terroranalyse (CTA)
under PET, er terrortruslen mod Danmark fortsat alvorlig, og
Danmark har tidligere har været genstand for
angrebsplanlægning, angrebsforsøg og
gennemførte angreb. Center for Terroranalyse vurderer
ligeledes, at der fortsat både er kapacitet, hensigt og
planlægning, som betyder, at et terrorangreb kan finde sted
uden forudgående efterretningsmæssige indikationer og
varsel (»Vurdering af terrortruslen mod Danmark, 2021«,
CTA, den 31. marts 2021). En særlig bekymring knytter sig til
personer, der har gennemgået relativt kortvarige
radikaliseringsforløb, og personer, der ekskluderes fra
eller afvises af ekstremistiske miljøer, eksempelvis
på grund af særlig ekstreme holdninger eller
opførsel. CTA vurderer, at truslen om terrorforbrydelser
både udgår fra personer i radikaliserede miljøer
i Danmark og fra radikaliserede personer i udlandet.
Alle ofre for forbrydelser skal opleve, at de
modtager den støtte fra myndighederne, som er
nødvendig, for at de kan komme videre i livet. Det
gælder i særdeleshed ofre for terror, der oftest er
under stor offentlig mediebevågenhed som følge af den
forbrydelse, de er blevet udsat for, og som derfor har behov for
anerkendelse og respektfuld behandling fra samfundets side. Det er
imidlertid ikke altid den oplevelse, ofrene står tilbage med
(»Ofrene for Krudttønden og synagogen: Gentænk
Danmarks krig mod terror«, Jyllands-Posten, den 10. september
2021).
Terrorisme udgør på en gang et af
de groveste tænkelige angreb på de grundlæggende
værdier og principper vores demokratiske samfund bygger
på og er samtidig et voldeligt og krænkende angreb
på det enkelte individ. Lovgivningen bør derfor - i
højere grad end det er tilfældet i dag - tilgodese
ofre for terror via et stærkere sæt af rettigheder og
beskytte dem og deres nærmeste mod sekundær
viktimisering og gentagen intimidering.
Det fremgår imidlertid af
justitsministerens besvarelse af Retsudvalget, alm. del -
spørgsmål 1571 og 1573, folketingsåret 2020-21,
at regeringen ikke har noget overblik over, hvem der egentlig
bør anses for at være ofre for terrorangrebene i
København i 2015, i Barcelona i 2017, i Marokko i 2018 og i
Sri Lanka i 2019, og hvilken kontakt myndighederne har haft med de
pågældende personer hidtil. Uden en klar definition
på, hvem der egentlig er ofre for terrorisme, er det umuligt
at tilvejebringe den rette hjælp og støtte fra
myndighederne.
Der er på europæisk plan vedtaget
lovgivning, som meget klart slår fast, hvilke krav staten
skal leve op til i forhold til eventuelle terrorofre. EU's direktiv
2012/29 om rettigheder for ofre for kriminalitet (offerdirektivet)
og direktiv 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme
(terrordirektivet) er imidlertid omfattet af det danske
retsforbehold, da de er vedtaget med hjemmel i tredje del, afsnit
V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Direktiverne fastsætter bl.a. minimumsstandarder for, hvem
der anses for at være ofre i et terrorangreb, og hvad disse
ofres rettigheder er.
Terrordirektivet, der udgør et
supplement til offerdirektivet med hensyn til rettigheder,
støtte og beskyttelse af ofre for terrorisme, sikrer, at der
etableres særlige tjenester til at bistå og
hjælpe ofre for terror. Sådanne tjenester skal have
tilstrækkelig kapacitet og organisatorisk struktur til at yde
bistand og hjælp til terrorofre umiddelbart efter et angreb
og så længe, som det er nødvendigt
efterfølgende, alt efter det enkelte offers specifikke
behov. Disse tjenester skal være fortrolige, gratis at
benytte, på højt fagligt niveau og let
tilgængelige for alle terrorofre. Tjenesterne skal
særlig omfatte proaktiv krisehjælp og kyndig
psykologisk bistand, offerstøtte til at afhjælpe
senfølger samt vejledning og oplysning om ethvert retligt,
praktisk eller finansielt anliggende, jf. Retsudvalget, alm. del -
svar på spørgsmål 492. Det følger
ligeledes af direktiverne, at medlemsstaterne skal sikre de
nødvendige tiltag til beskyttelse af ofre for terrorisme og
deres familier i overensstemmelse med offerdirektivet og beskytte
disse mod sekundær og gentagen viktimisering. Et beredskab
skal således stå klart, så det kan sættes i
gang og imødekomme terrorofres særlige behov i timerne
efter et terrorangreb, og så længe det
efterfølgende er nødvendigt for at
imødegå senfølger.
Ofre for terror har behov for at kende
sandheden. De har behov for at vide, hvad der er sket, og hvordan
og hvorfor. Det bør derfor også undersøges,
hvordan dette bedst kan sikres, f.eks. ved at der altid foretages
en grundig evaluering eller efterfølgende offentlig
undersøgelse, hvis et terrorangreb skulle ramme Danmark.
Dette fremgår ikke direkte af offerdirektivet og
terrordirektivet, men er efter SF's opfattelse oplagt at se
på som et supplement i forbindelse med en undersøgelse
af, hvad det koster at sikre de rettigheder, som direktiverne
giver.
Ingen regering vil kunne garantere, at Danmark
ikke igen bliver ramt af terror, og skulle det værste ske,
skal vi have beredskabet på plads og kunne hjælpe
ofrene bedre, end det hidtil er sket. Og så skal vi
naturligvis gøre alt for at forebygge, at det overhovedet
kommer dertil. SF mener, at vi i Danmark bør garantere ofre
for terror de rettigheder, som de ville have efter terrordirektivet
og offerdirektivet, og derfor bør Folketinget
pålægge regeringen i indeværende
folketingssamling at undersøge, hvad det koster at sikre
ofre for terror disse rettigheder. Derefter skal regeringen vende
tilbage til Folketinget med henblik på at drøfte
initiativerne og finde den fornødne finansiering heraf.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
rettigheder for terrorofre.
(Beslutningsforslag nr. B 150)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.