Fremsat den 15. december 2021 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt
grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009,
(EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU)
2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af
Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets
afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af
visuminformationssystemet
Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på
Danmarks vegne i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks
stilling på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/1134 af 7.
juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399,
(EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861,
(EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af
Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets
afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af
visuminformationssystemet.
Bemærkninger til forslaget
1. Formål og baggrund
1.1. Formålet med forslaget til
folketingsbeslutning er at opnå Folketingets samtykke, jf.
grundlovens § 19, stk. 1, til, at regeringen på Danmarks
vegne i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling
på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig:
- Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/1134
af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU)
2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU)
2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af
Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets
afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af
visuminformationssystemet (ændringsforordningen).
Ændringsforordningen er optrykt som bilag 1 til
beslutningsforslaget.
1.2. Danmarks stilling
Ændringsforordningen er vedtaget med hjemmel i traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 77, stk.
2, litra a, b, d og e, samt artikel 87, stk. 2, litra a.
Som følge af det danske forbehold vedrørende
retlige og indre anliggender deltog Danmark ikke i Rådets
vedtagelse af forordningen, der ligeledes ikke er bindende for og
ikke finder anvendelse i Danmark, jf. artikel 1 og 2 i protokol nr.
22 om Danmarks stilling.
Da ændringsforordningen udgør en udbygning af
Schengenreglerne, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i
protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder efter
Rådets vedtagelse afgørelse om, hvorvidt Danmark vil
gennemføre forordningen i dansk ret.
Træffer Danmark afgørelse om, at
ændringsforordningen skal gennemføres i dansk ret,
skabes der en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de
øvrige medlemsstater, der er bundet af forordningen.
Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre forordningen i
dansk ret, overvejer de medlemsstater, der er bundet af
forordningen, hvilke passende foranstaltninger der skal
træffes. Dette kan betyde, at Danmark i yderste konsekvens
må træde ud af Schengensamarbejdet.
Det er regeringens opfattelse, at Danmark bør tilslutte
sig forordningen, jf. pkt. 4 nedenfor.
Folketingets Europaudvalg gav på den baggrund den 30.
november 2018 mandat til, at Danmark kan meddele Rådet og
Kommissionen, at Danmark agter at gennemføre
ændringsforordningen i dansk ret.
Gennemførelse af ændringsforordningen vil
medføre behov for ændringer af dansk lovgivning, jf.
pkt. 5 nedenfor. Danmarks tilslutning til forordningen
forudsætter derfor Folketingets samtykke, jf. grundlovens 19,
stk. 1.
2. Gældende ret
2.1. Schengensamarbejdet
Danmark indtrådte i Schengensamarbejdet den 25. marts
2001. Schengensamarbejdets formål er at skabe et fælles
område uden indre grænser, og udgangspunktet for
Schengensamarbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved
de fælles indre grænser inden for Schengenområdet
suppleret med fælles regler for passage af
Schengenområdets ydre grænser og ens visumregler for
tredjelandsborgere.
2.2. Visuminformationssystemet (VIS)
Visuminformationssystemet (VIS) blev oprettet ved Rådets
beslutning af 8. juni 2004 om indførelse af
visuminformationssystemet (2004/512/EF) som den teknologiske
løsning til udveksling af visumoplysninger mellem
medlemsstaterne. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 767/2008 (VIS-forordningen) fastlægges
formålet med, funktionerne i og ansvaret for VIS samt
betingelserne og procedurerne for udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold og for at lette
behandlingen af ansøgninger om og afgørelserne om
visum til kortvarigt ophold. Reglerne for registrering af
biometriske identifikatorer i VIS er fastsat i forordning (EF) nr.
810/2009 (visumkodeksen). I Rådets afgørelse
2008/633/RIA af 23. juni 2008 (rådsafgørelsen)
fastlægges betingelserne for, at de udpegede myndigheder i
medlemsstaterne og Europol kan få adgang til at søge i
VIS med henblik på forebyggelse, afsløring og
efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare
handlinger.
Siden 2011 har VIS fungeret som den tekniske løsning til
facilitering af visumudstedelsesproceduren for visum til korte
ophold (højst 90 dage inden for en periode på 180
dage), der udstedes efter reglerne i visumkodeks.
Ved opslag i VIS kan grænse- og
udlændingemyndigheder hurtigt og effektivt kontrollere de
nødvendige oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der skal
være i besiddelse af et visum i forbindelse med indrejse og
ophold i EU. Systemet udfører biometrisk matchning,
primært af fingeraftryk, til identifikation og
verifikation.
Visuminformationssystemet har hidtil ikke indeholdt oplysninger
om visa til længerevarende ophold eller opholdstilladelser.
Der har heller ikke hidtil været adgang til oplysninger i VIS
for medlemmer af europæiske grænse- og kystvagtshold
eller for transportvirksomheder. De visumudstedende myndigheder er
efter de gældende regler forpligtede til at kontrollere, om
visumansøgere er registreret med indrejseforbud i
Schengeninformationssystemet (SIS), når de udfører
sikkerheds- og migrationsvurderinger af tredjelandsstatsborgere,
der ansøger om visum til kortvarigt ophold, men ikke til at
kontrollere, om visumansøgere måtte være
registreret i andre EU-databaser.
2.3. VIS-forordningen
I VIS-forordningen fastlægges formålet med,
funktionerne i og ansvaret for VIS. Der fastlægges
betingelser og procedurer for udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne om ansøgninger om visa til kortvarigt ophold
og om afgørelser, som træffes i forbindelse hermed,
herunder afgørelser om, hvorvidt visummet skal annulleres,
inddrages eller forlænges, for at lette behandlingen af
sådanne ansøgninger og afgørelserne i
forbindelse hermed.
VIS-forordningen er opdelt i kapitlerne I-VII.
Kapitel I indeholder generelle
bestemmelser om formålet med VIS, definitioner, kategorier af
oplysninger og generelle regler om adgang til VIS.
Det følger af VIS-forordningens artikel 2, at det
overordnede formål med VIS er at forbedre
gennemførelsen af den fælles visumpolitik, det
konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale
visummyndigheder ved at lette udvekslingen af visumoplysninger
mellem medlemsstaterne med henblik på at lette
visumansøgningsprocedurerne, forebygge
»visumshopping«, lette bekæmpelsen af svig, lette
grænsekontrollen, bistå med identifikationen af
personer, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne
for indrejse i, ophold eller bopæl på medlemsstaternes
område, lette anvendelsen af Dublinforordningen om
fastsættelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en asylansøgning, og at bidrage til den
indre sikkerhed i Schengenområdet.
Det fastlægges i artikel 5, hvilke kategorier af
oplysninger (såsom alfanumeriske oplysninger om
ansøger, fotografier, fingeraftryksoplysninger, mv.) der
registreres i VIS.
I artikel 6 fastlægges, hvilke myndigheder der skal have
adgang til at indlæse, ændre og slette oplysninger i
VIS, og hvilke myndigheder der alene skal have adgang til at
søge i og indhente oplysninger fra VIS.
Adgang til at indlæse, ændre eller slette
oplysninger i VIS gives kun til bemyndigede medarbejdere i
visummyndighederne, jf. VIS-forordningens artikel 6, stk. 1.
Adgangen til VIS med henblik på at foretage en
søgning i oplysningerne i VIS er forbeholdt bemyndigede
medarbejdere hos de myndigheder og EU-organer, som er opregnet i
VIS-forordningens artikel 6, stk. 2. Søgeadgangen er
begrænset til de oplysninger, der er nødvendige for
udførelsen af myndighedernes opgaver i overensstemmelse med
disse formål, og skal stå i et rimeligt forhold til de
forfulgte mål.
Der er endvidere mulighed for, at nationale
efterforskningsmyndigheder kan få adgang til oplysningerne i
VIS, når der er rimelig grund til at antage, at
søgning i VIS-oplysningerne vil bidrage væsentligt til
forebyggelse, afsløring eller efterforskning af
terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger, jf.
VIS-forordningens artikel 3. Endvidere har Europol adgang til VIS
inden for rammerne af sit mandat, og når det er
nødvendigt for udførelsen af dets opgaver. Den
nærmere regulering af disse myndigheders adgang er reguleret
i Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008.
Kapitel II omhandler
visummyndighedernes indlæsning og anvendelse af oplysninger i
VIS.
I artikel 8 fastlægges procedurerne (såsom
oprettelse af ansøgningsdossierer) for indlæsning af
oplysninger i VIS. I artikel 9 fastlægges, hvilke oplysninger
visummyndighederne skal indlæse i VIS ved modtagelsen af en
ansøgning. Der skal bl.a. indlæses oplysninger om
ansøgers navn, fødselsdato, køn, nationalitet,
pasnummer og -type, oplysninger om den person, der har udstedt en
invitation og/eller er forpligtet til at dække
ansøgerens leveomkostninger under opholdet, rejsens
formål, forventede rejsedatoer, ansøgers
beskæftigelse, samt ansøgers foto og fingeraftryk. I
artiklerne 10-14 fastlægges, hvilke oplysninger der skal
tilføjes ved udstedelse af visum (f.eks. den udstedende
myndighed, sted og dato) eller ved afslag på visum (f.eks.
sted og dato for afgørelsen og begrundelsen), ved afbrydelse
af sagsbehandlingen, ved inddragelse eller annullering af et visum,
eller ved forlængelse af et visum.
Artikel 15 omhandler visummyndighedernes anvendelse af VIS til
behandlingen af visumansøgninger. Det følger heraf,
at de kompetente visummyndigheder har adgang til at søge i
VIS med de oplysninger, som er opregnet i artikel 15, stk. 2,
(ansøgningsnummer, navn, fødselsdato, nationalitet,
køn, oplysninger om ansøgers rejsedokument,
oplysninger om værten for besøget, ansøgers
fingeraftryk, nummer på visummærkat og dato for
tidligere udstedte visa) med henblik på at behandle og
afgøre ansøgninger. Det følger af stk. 3, at
hvis søgningen viser, at der er registreret oplysninger om
ansøger i VIS, gives visummyndigheden adgang til
ansøgningsdossieret. Myndighederne har efter stk. 4
også adgang til at søge i ind- og udrejsesystemet
direkte fra VIS for at behandle og afgøre
visumansøgninger.
Artikel 16, stk. 1 og 2, omhandler anvendelsen af VIS til brug
for konsultationer af de centrale myndigheder i medlemsstaterne
før udstedelse af visum, hvor sådanne høringer
og svar på høringer sendes via VIS. Artikel 16, stk.
3, foreskriver, at VIS også kan anvendes til fremsendelse af
oplysninger om udstedelse af visa med begrænset territorial
gyldighed og andre meddelelser i forbindelse med det
konsulære samarbejde samt til fremsendelse af anmodninger til
den kompetente visummyndighed om at fremsende kopier af
rejsedokumenter og andre dokumenter til støtte for
ansøgningen samt til elektronisk fremsendelse af de
nævnte dokumenter.
Efter VIS-forordningens artikel 17 kan visummyndighederne
søge i VIS med en række angivne kriterier med henblik
på rapportering og statistikker.
Kapitel III omhandler andre
myndigheders adgang til oplysninger i VIS til specifikke
formål, herunder med henblik på kontrol og verifikation
ved de ydre grænser (artikel 18) og på medlemsstaternes
område (artikel 19), identifikation (artikel 20),
fastlæggelse af ansvaret for behandlingen af
asylansøgninger (artikel 21) og med henblik på
behandling af asylansøgninger (artikel 22). Efter artikel
22, stk. 1, har de kompetente asylmyndigheder i overensstemmelse
med artikel 21 i Dublinforordningen og udelukkende med henblik
på at behandle en asylansøgning adgang til at
søge i VIS med asylansøgerens fingeraftryk. Hvis den
pågældendes fingeraftryk ikke kan anvendes, eller
søgning med fingeraftryk ikke er mulig, kan søgningen
foretages med en række angivne oplysninger. Hvis
søgningen viser, at et udstedt visum er registreret i VIS,
gives den kompetente asylmyndighed, udelukkende med henblik
på at behandle en asylansøgning, adgang til at
konsultere en række nærmere opregnede oplysninger i
ansøgningssagen, jf. artikel 22, stk. 2.
I Kapitel IV fastlægges regler
for lagring, ændring og sletning af oplysninger i VIS.
Udgangspunktet i artikel 23, stk. 1, er, at hvert
ansøgningsdossier lagres i VIS i højst fem år.
Kun den ansvarlige medlemsstat har ret til at ændre de
oplysninger, som den har fremsendt til VIS, ved at berigtige eller
slette dem, jf. artikel 24, stk. 1. Det følger af artikel
25, at ansøgningsdossierer vedrørende en
ansøger, som har opnået statsborgerskab i en af
medlemsstaterne inden udløbet af de fem år nævnt
i artikel 23, straks slettes fra VIS af den medlemsstat, der
oprettede dem.
Kapitel V fastlægger regler
for drift og ansvarsområder, herunder forbindelsen mellem det
centrale visuminformationssystem (C-VIS) og de nationale systemer
via nationale grænseflader. Kapitlet indeholder desuden
regler om opbevaring af oplysninger i nationale registre,
udlevering af oplysninger til tredjelande eller internationale
organisationer, datasikkerhed samt regler om erstatningsansvar,
føring af registre, opbevaring af logfiler, egenkontrol og
sanktioner.
Kapitel VI indeholder regler om den
registreredes rettigheder og om tilsyn med hensyn til
databeskyttelse.
Endelig indeholder kapitel VII afsluttende bestemmelser om bl.a.
Kommissionens gennemførelsesretsakter, om
idriftsættelse af VIS, om Kommissionens udøvelse af
delegerede beføjelser, udvalgsprocedurer, evaluering og
kontrol, og om ikrafttræden og anvendelse.
2.4. Visumkodeks
I visumkodeks fastsættes procedurer og betingelser for
udstedelse af visa til forventede ophold på medlemsstaternes
område i højst 90 dage for en periode på 180
dage. Bestemmelserne i visumkodeks finder anvendelse på
tredjelandsstatsborgere, der skal have et visum, når de
passerer medlemsstaternes ydre grænser. I visumkodeks
fastlægges endvidere bl.a., hvilke tredjelandsstatsborgere
der skal have lufthavnstransitvisum, og procedurer og betingelse
for udstedelse af lufthavnstransitvisum.
Artikel 10 i visumkodeks indeholder generelle regler for
indgivelse af en ansøgning om visum. Det følger heraf
bl.a., at ansøgere skal møde personligt op, når
de indgiver en visumansøgning, med henblik på
indsamling af fingeraftryk. Det følger endvidere , at
ansøgere ved indgivelse af visumansøgningen skal
fremlægge et fotografi og tillade registrering af sine
fingeraftryk.
Artikel 13 i visumkodeks indeholder regler om biometriske
identifikatorer. Det følger af artikel 13, stk. 1, bl.a., at
medlemsstaterne indsamler visumansøgerens biometriske
identifikatorer, som omfatter et ansigtsbillede og ti fingeraftryk
fra vedkommende. Efter stk. 2 skal ansøgeren give personligt
fremmøde ved indgivelsen af den første
ansøgning. På det tidspunkt indsamles biometriske
identifikatorer for ansøgeren i form af et fotografi, som
scannes eller tages, når ansøgningen indgives, og ti
fingeraftryk fra vedkommende, som optages fladt og indsamles
digitalt. Det følger af stk. 3, at når fingeraftryk,
der er indsamlet fra ansøgere i forbindelse med en tidligere
ansøgning, for første gang indlæses i VIS
mindre end 59 måneder før datoen for den nye
ansøgning, kopieres de som udgangspunkt over i den senere
ansøgning. Efter stk. 4 lagres det fotografi, der er vedlagt
ansøgningen, i VIS i overensstemmelse med reglerne i
VIS-forordningen. Artikel 13 indeholder endvidere regler om de
tekniske krav og specifikationer for fotografier og fingeraftryk,
om hvilke medarbejdere der må indsamle de biometriske
identifikatorer, og om hvilke persongrupper der er fritaget for at
afgive fingeraftryk, herunder børn under 12 år og
personer for hvilke det er fysisk umuligt at optage
fingeraftryk.
2.5. Rådsafgørelsen
Rådsafgørelsen supplerer VIS-forordningen og
relaterer sig til bestemmelsen i VIS-forordningens artikel 3 om
tilgængeligheden af oplysninger med henblik på
forebyggelse, afsløring og efterforskning af
terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.
Hovedindholdet i rådsafgørelsen er, at de nationalt
udpegede myndigheder har adgang til - på en række
nærmere fastsatte betingelser - at søge i VIS med
henblik på, at de pågældende oplysninger kan
bidrage til forebyggelse, afsløring eller efterforskning af
terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. Der er
derimod ikke tale om, at de pågældende myndigheder kan
indlæse, ændre eller slette oplysninger i VIS.
2.6. Udlændingeloven
Det fremgår af udlændingelovens § 2 a, stk. 4,
at bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) med senere
ændringer gælder her i landet.
Efter udlændingelovens § 2 a, stk. 5, kan
udlændinge- og integrationsministerens fastsætte regler
om optagelse af personfotografi og fingeraftryk af en
udlænding, der søger visum til Danmark.
Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 2
a, stk. 6, at bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af
oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold
(VIS-forordningen) med senere ændringer gælder her i
landet.
Efter udlændingelovens § 2 a, stk. 7, gælder
rådsafgørelsen om adgang til søgning i
visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i
medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse,
afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre
alvorlige strafbare handlinger her i landet.
Efter udlændingelovens § 58 d, stk. 1, kan
udlændinge- og integrationsministeren fastsætte
nærmere bestemmelser til gennemførelse af reglerne i
bl.a. VIS-forordningen og visumkodeksen.
Efter udlændingelovens § 59 a straffes med
bøde den, der bringer en udlænding her til landet,
såfremt den pågældende udlænding ved
indrejse i Danmark eller i transit i en dansk lufthavn ikke er i
besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum, jf.
udlændingelovens § 39. Dette finder dog ikke anvendelse
ved indrejse fra et Schengenland, medmindre udlændinge- og
integrationsministeren har truffet beslutning herom i forbindelse
med, at der er indført indrejsekontrol ved grænsen i
medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25, jf.
udlændingelovens § 38, stk. 2.
3. Ændringsforordningen
3.1. Indledning
Formålet med
ændringsforordningen er
a) at lette
visumansøgningsprocedurerne,
b) at lette og
styrke kontrollen ved grænseovergangsstederne ved de ydre
grænser og inden for medlemsstaternes område,
c) at forbedre den
indre sikkerhed i Schengenområdet ved at lette udvekslingen
af oplysninger mellem medlemsstaterne om tredjelandsstatsborgere
med et visum til længerevarende ophold eller en
opholdstilladelse,
d) at lette
migrationsmyndigheders og retshåndhævende myndigheders
identitetskontrol af tredjelandsstatsborgere på en
medlemsstats område,
e) at gøre
det lettere at identificere forsvundne personer,
f) at
understøtte identifikationen og tilbagesendelsen af alle
personer, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne
for indrejse, ophold eller bopæl på medlemsstaternes
område,
g) at hjælpe
retshåndhævende myndigheder med at få adgang til
oplysninger om personer, der ansøger om eller har et visum
til kortvarigt ophold, og udvide denne adgang til personer med et
visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse,
hvis det er nødvendigt med henblik på at forebygge,
afsløre eller efterforske en terrorhandling eller en anden
alvorlig strafbar handling, og samtidig sikre høje
standarder for databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred,
og
h) at indsamle
statistikker til støtte for evidensbaseret politisk
EU-beslutningstagning vedrørende migration.
Gennemgående for alle dele af forslaget er et fornyet
fokus på overholdelsen af de gældende
databeskyttelsesregler ved registrering, logning og anvendelse af
data registreret i VIS.
Forordningen vedrører primært ændringer til
VIS-forordningen, men indeholder også ændringer til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009
(visumkodeks), (EU) 2016/399 (grænsekodeks), (EU) 2017/2226
(EES-forordningen), (EU) 2018/1240 (ETIAS-forordningen), (EU)
2018/1860 (SIS-tilbagesendelsesforordningen), (EU) 2018/1861
(SIS-forordning), (EU) 2019/817 (Interoperabilitetsforordningen) og
(EU) 2019/1896 (Frontex-forordningen). Det er vurderingen, at
ændringerne til disse øvrige forordninger ikke
kræver Folketingets samtykke forud for Danmarks
tilslutning.
3.2. Væsentligste elementer i
ændringsforordningen
3.2.1. Opgradering af tekniske komponenter i VIS
Ændringsforordningen indeholder en række
ændringer af teknisk karakter, der har til formål at
tilpasse visuminformationssystemet til ny lovgivning på
området samt udnytte den teknologiske udviklings nye
muligheder for at gøre behandlingen af
visumansøgninger lettere både for ansøgere og
konsulater, herunder ved at integrere den såkaldte VIS
Mail-søgemekanisme i VIS.
Der sættes tillige fokus på at forbedre
datakvaliteten, herunder med en funktion, der afviser de nationale
visumsystemer at sende en anmodning om forudgående
søgning i andre EU-databaser, indtil alle relevante
oplysninger er indsat korrekt.
3.2.2. Øget kontrol ved behandlingen af
visumansøgninger ved hjælp af
interoperabilitet
Ifølge de gældende regler er de visumudstedende
myndigheder kun forpligtede til at kontrollere, om
visumansøgere er registreret med indrejseforbud i
Schengeninformationssystemet (SIS), når de udfører
sikkerheds- og migrationsvurderinger af tredjelandsstatsborgere,
der ansøger om visum til kortvarigt ophold. Der er derimod
ingen forpligtelse til at kontrollere visumansøgere i andre
EU-databaser (f.eks. Eurodac) eller i Interpols databaser, der
bl.a. indeholder oplysninger om stjålne og bortkomne
rejsedokumenter.
Fremover skal der imidlertid ske en automatiseret søgning
op mod andre databaser. Dette har direkte sammenhæng med
vedtagelsen af forordning 2019/817 om fastsættelse af en
ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer for
grænser og visa (Interoperabilitetsforordningen), der
også omfatter ændringer af VIS-forordningen. Med
indførelsen af interoperabilitet bliver VIS en del af den
fælles platform sammen med ind- og udrejsesystemet (EES) og
EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS), som skal udgøre fundamentet for
interoperabiliteten.
Interoperabilitetsforordningen introducerer også en
såkaldt multiidentitetsdetektor, der skal medvirke til at
sikre, at den visummyndighed, som behandler en ansøgning,
automatisk bliver underrettet, hvis ansøgeren er kendt under
forskellige identiteter, med henblik på at træffe de
nødvendige foranstaltninger.
Når de nye informationssystemer er taget i brug, og der er
sikret interoperabilitet mellem dem, vil de kompetente myndigheder,
herunder de visumudstedende myndigheder, således få
væsentligt bedre muligheder for hurtigt at foretage
baggrundskontrol af ansøgerne.
3.2.3. Informationer om langtidsvisum og opholdstilladelser
inkluderes i VIS
VIS skal fremover også indeholde oplysninger om visa til
længerevarende ophold og opholdstilladelser.
I dag indhentes der ikke oplysninger ind i VIS om visa til
længerevarende ophold og opholdstilladelser, og sådanne
oplysninger kan ikke kontrolleres i EU's it-systemer
vedrørende grænser og sikkerhed (med undtagelse af SIS
i et begrænset omfang).
Med ændringsforordningen fastlægges imidlertid nu i
VIS-forordningen procedurer for udvekslingen af oplysninger mellem
medlemsstaterne om visa til længerevarende ophold og
opholdstilladelser, herunder om visse afgørelser om visa til
længerevarende ophold og opholdstilladelser.
Med hensyn til visa til
længerevarende ophold og opholdstilladelser har VIS
således til formål at lette udvekslingen af oplysninger
mellem medlemsstaterne om ansøgninger og afgørelser i
forbindelse hermed med henblik på at:
a)
understøtte et højt sikkerhedsniveau i alle
medlemsstater ved at bidrage til vurderingen af, om
ansøgeren om eller indehaveren af et visum til
længerevarende ophold eller en opholdstilladelse anses for at
udgøre en trussel mod den offentlige orden, den indre
sikkerhed eller folkesundheden,
b) lette kontrollen
ved overgangsstederne ved de ydre grænser og inden for
medlemsstaternes område,
c) bistå med
identifikationen og tilbagesendelsen af alle personer, der ikke
eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse,
ophold eller bopæl på medlemsstaternes
område,
d) bidrage til
forebyggelse, afsløring og efterforskning af
terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger,
e) bidrage til
korrekt identifikation af personer,
f) bistå med
identifikationen af personer under særlige
omstændigheder som omhandlet i artikel 22p (dvs. personer,
som har været forsvundet, har været bortført
eller er udpeget som ofre for menneskehandel),
g) lette
anvendelsen af forordning (EU) nr. 604/2013 (Dublinforordningen) og
direktiv 2013/32/EU (asylproceduredirektivet), og
h) støtte
målene for SIS i forbindelse med indberetninger om
tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse, personer,
der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller
udlevering, forsvundne personer eller sårbare personer,
personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand
i forbindelse med retsforfølgning, og personer, der er
genstand for diskret kontrol, undersøgelseskontrol eller
målrettet kontrol.
Når informationer om langtidsvisum og opholdstilladelser
fremover skal indlæses i VIS, vil det sætte
medlemsstaternes myndigheder - ud over den udstedende myndighed - i
stand til at kontrollere det pågældende dokument og
dets indehaver ved grænsen eller på medlemsstaternes
område.
3.2.4. Håndtering af eksisterende informationshuller
ved behandlingen af visumansøgninger med henblik på
korte ophold
3.2.4.1. Lagring af en kopi af den biografiske side i
ansøgerens rejsedokument i VIS til støtte for
tilbagesendelsesprocedurer
Der indføres nye bestemmelser i VIS-forordningen om
lagring af en kopi af den biografiske side i ansøgerens
rejsedokument i VIS til støtte for
tilbagesendelsesprocedurer. Baggrunden herfor er, at
medlemsstaterne ikke har en ensrettet praksis for lagring af
VIS-kopier af rejsedokumenter, og der findes heller ikke noget
EU-regelsæt, der regulerer udvekslingen af disse oplysninger
mellem medlemsstaterne. Fraværet af et gyldigt rejsedokument
eller en kopi heraf forsinker og bremser i nogle tilfælde den
nødvendige identifikation i forbindelse med tilbagesendelse
af tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere
opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl
på medlemsstaternes område.
Bestemmelserne indebærer, at en kopi af ansøgerens
rejsedokument fremover skal lagres som en ny datakategori i VIS.
Kopien skal indlæses i forbindelse med ansøgningen og
skal efterfølgende kunne tilgås af relevante
myndigheder i medlemsstaterne under strenge betingelser i
forbindelse med en tilbagesendelsesproces. I modsætning til
oplysninger, der udtrækkes af VIS, er kopier af
rejsedokumenter et bevis for nationalitet, som i højere grad
anerkendes af tredjelande.
3.2.4.2. Alderen for optagelse af fingeraftryk for
registrering i VIS sænkes
Der indføres ændringer til visumkodeksens regler om
ansøgere, som er fritaget for kravet om at afgive
fingeraftryk. Alderen for, hvornår der skal optages
fingeraftryk til visumansøgningen, nedsættes fra 12
år til 6 år. Samtidig indføres en øvre
aldersgrænse på 75 år.
Nedsættelsen af aldersgrænsen for optagelse af
fingeraftryk til 6 år vil give myndighederne mulighed for at
verificere et barns identitet under
visumansøgningsproceduren og vil samtidig muliggøre
en kontrol ved passagen af en ydre grænse. Det er
vurderingen, at utvetydig identifikation af børn vil
medføre en øget beskyttelse af børnene og
bidrage til at bekæmpe handel med børn og
irregulær migration.
3.2.5. Adgang til VIS-oplysninger med henblik på
retshåndhævelse
Medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og
Europols adgang til VIS er fastlagt ved Rådets
afgørelse 2008/633/RIA.
Med ændringsforordningen ophæves
rådsafgørelsen. I stedet integreres indholdet i VIS i
et nyt kapitel IIIb om procedurer og betingelser for adgang til VIS
med henblik på retshåndhævelse.
For at beskytte personoplysninger og udelukke systematiske
søgninger, der udføres af retshåndhævende
myndigheder, har disse myndigheder kun adgang til søgning i
VIS på en række betingelser, herunder at det skal
være nødvendigt med henblik på at forebygge,
afsløre eller efterforske en terrorhandling eller en anden
alvorlig strafbar handling og stå i et rimeligt forhold til
formålet, og at der skal være rimelig grund til at
antage, at søgningen i VIS-oplysninger vil kunne bidrage
væsentligt til at forebygge, afsløre eller efterforske
nogen af de pågældende strafbare handlinger.
3.2.6. Andre identificerede informationshuller
3.2.6.1. Listen over anerkendte rejsedokumenter integreres i
VIS
Den allerede eksisterende liste over rejsedokumenter, der giver
indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan
forsynes med et visum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse nr. 1105/2011/EU, integreres i VIS. Dette
følger af en ny bestemmelse i VIS-forordningens artikel
5a.
Det betyder, at der fremover vil være en central
forvaltning af listen i systemet. Endvidere vil der blive foretaget
en automatiseret søgning i listen over anerkendte
rejsedokumenter i forbindelse med visumansøgnings- eller
udstedelsesproceduren. Hvis søgningen viser, at
rejsedokumentet ikke anerkendes af en eller flere medlemsstater,
vil der skulle udstedes et visum med begrænset territorial
gyldighed efter reglerne i visumkodeksens artikel 25, stk. 3, hvis
der udstedes visum.
3.2.6.2. Adgang til oplysninger i VIS for medlemmer af
europæiske grænse- og kystvagthold
Med ændringsforordningen gives medlemmer af
europæiske grænse- og kystvagthold og hold af
medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende
tilbagesendelse, for at udøve deres opgaver og
beføjelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/1896 tilladelse til inden for deres mandat at
få adgang til og søge i VIS-oplysninger under visse
betingelser.
3.2.6.3. Transportvirksomheders adgang til oplysninger med
henblik på kontrol
Med ændringsforordningen indføres endvidere nye
muligheder for, at luft- og søtransportvirksomheder samt
internationale transportvirksomheder, der transporterer grupper til
lands i busser, med henblik på at overholde deres
forpligtelser i henhold til Schengenkonventionens artikel 26, stk.
1, litra b, ved at sende en forespørgsel til VIS kan
kontrollere, om tredjelandsstatsborgere med et visum til kortvarigt
ophold, et visum til længerevarende ophold eller en
opholdstilladelse er i besiddelse af de krævede gyldige
viseringer eller opholdstilladelser.
Kontrollen skal muliggøres via sikker adgang til en
såkaldt gatewayfacilitet. VIS giver transportvirksomheden et
OK/IKKE OK-svar, der angiver, om personen har et gyldigt visum, et
gyldigt langtidsvisum eller en gyldig opholdstilladelse, alt efter
hvad der er relevant.
4. Regeringens overvejelser
Hensynet til den indre sikkerhed og til at sikre kontrollen med,
hvem der ind- og udrejser nødvendiggør en systematisk
kontrol af, hvem der rejser ind i Schengenområdet. Regeringen
støtter derfor en styrkelse af kontrollen med de ydre
grænser, kontrollen på medlemsstaternes område og
anvendelsen af fælles kontrolsystemer.
Regeringen er således positivt indstillet over for de
ændringer af visuminformationssystemet, der følger af
ændringsforordningen, der bl.a. skal lette procedurerne for
udstedelse af Schengenvisa, styrke kontrollen på de ydre
grænser og på medlemsstaternes område og styrke
den indre sikkerhed gennem enklere deling af oplysninger om
langtidsvisum og opholdstilladelser, herunder ved øget brug
af interoperabilitet mellem visuminformationssystemet og
øvrige EU-informationssystemer.
Det er endvidere regeringens holdning, at Danmark fortsat
bør deltage i det praktiske Schengensamarbejde. Da en
beslutning om ikke at tilslutte sig ændringsforordningen i
yderste konsekvens vil kunne indebære, at Danmark må
forlade det samlede Schengensamarbejde, taler også dette for
en dansk tilslutning.
Med vedtagelsen af beslutningsforslaget giver Folketinget sit
samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, til at
udlændinge- og integrationsministeren på Danmarks vegne
kan meddele, at Danmark har besluttet at gennemføre
ændringsforordningen i dansk ret.
Hvis beslutningsforslaget vedtages, vil udlændinge- og
integrationsministeren således inden for fristen på
seks måneder fra forordningens vedtagelse meddele
Rådet, at Danmark vil gennemføre forordningen i dansk
ret. Herved skabes der en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark
og de øvrige medlemsstater, der er bundet af
forordningen.
5. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelse af ændringsforordningen i dansk ret
vil indebære, at der skal foretages visse teknisk
prægede ændringer af gældende dansk
lovgivning.
Der vil således bl.a. skulle ske en ændring af
udlændingelovens § 2 a, stk. 6, idet henvisningen til
VIS-forordningens titel vil skulle tilrettes i overensstemmelse med
VIS-forordningens ændrede titel i henhold til artikel 1, nr.
1, i ændringsforordningen.
Endvidere vil udlændingelovens § 2 a, stk. 7, der
indeholder en henvisning til rådsafgørelsen, skulle
ophæves, da den ophæves og indholdet integreres i
VIS-forordningen i henhold til artikel 10 i
ændringsforordningen.
Det vil desuden skulle overvejes nærmere, om der er behov
for at justere udlændingelovens § 59 a om
transportøransvar for at afspejle, at VIS vil komme til at
indeholde oplysninger om længerevarende ophold og
opholdstilladelser.
Ændringsforordningen trådte i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen, som var den 13. juli
2021. Med visse undtagelser finder den først anvendelse fra
den dato, Europa-Kommissionen senest den 31. december 2023
fastsætter for idriftsættelsen af VIS i henhold til
ændringsforordningen. Den nødvendige tilpasning af
dansk lovgivning vil skulle være på plads forud for
idriftsættelsen.
6. Økonomiske og administrative
konsekvenser
Det har på nuværende tidspunkt ikke været
muligt at foretage et endeligt estimat for de konkrete
økonomiske og administrative konsekvenser, da
Europa-Kommissionen bl.a. endnu ikke har vedtaget en række
gennemførelsesretsakter. Det er forventningen, at
gennemførelse af forordningsforslaget vil have
væsentlige økonomiske og væsentlige
administrative konsekvenser primært på
Justitsministeriets, Udenrigsministeriets og Udlændinge- og
Integrationsministeriets ressortområder. Forslaget vurderes
at medføre behov for omfattende it-udvikling og tilpasning
af danske it-systemer, hvilket vil skulle afdækkes på
et senere tidspunkt i forbindelse med udarbejdelse af
implementerings- og aktivitetsplan.
Det er forventningen, at de afledte administrative konsekvenser,
der følger af forordningen, primært vil vedrøre
Justitsministeriets, Udenrigsministeriets og Udlændinge- og
Integrationsministeriets ressortområder.
Bilag 1