Af selve lovforslaget ser det ud til, at det er den relativt nye dom fra EU-Domstolen i sag C-501/19, UCMR – ADA, der bliver brugt som baggrund for lovforslaget og ønsket om at sikre overensstemmelse mellem direktiv og lov. Denne dom vedrører det rumænske momssystem, som ikke har en momsfritagelse for kunstnerisk virksomhed. Spørgsmålene i sagen var, om kunstnerens meddelelse af licens er økonomisk virksomhed for kunstneren. Hvis det ikke var tilfældet, skulle der ikke moms på licensen. Dernæst var spørgsmålet, om de rumænske forvaltningsorganisationer kunne anses for at formidle i eget navn og for fremmed regning. Hvis det var tilfældet, skulle forvaltningsorganisationerne sende en faktura til brugeren af licensen og ikke til kunstneren. EU-Domstolen nåede frem til, at kunstnerens meddelelse af licens er økonomisk virksomhed, og de rumænske forvaltningsorganisationer skal anses for at formidle i eget navn og for fremmed regning. Konkret betyder dommen for de rumænske forhold, at der er moms på kunstnerlicensen, og at UCMR – ADA skulle sende en faktura til brugeren af licensen i stedet for til kunstneren. Da Rumænien som nævnt ikke har en momsfritagelse for kunstneriske ydelser, forholder EU-Domstolen sig ikke til spørgsmålet om, hvorvidt kunstnerens meddelelse af licens kan være omfattet af en momsfritagelse og i hvilket omfang. Domstolen forholder sig tilsvarende ikke til spørgsmålet om, hvorvidt forvaltningsorganisationerne også kan være omfattet af en momsfritagelse. Begge dele var irrelevante for EU-Domstolens stillingtagen til den rumænske situation. På den baggrund bedes ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget kan være udtryk for en minimumsimplementering af UCMR – ADA, og hvordan ministeren kan mene, at domstolens præmisser i det lys nødvendiggør en tilpasning af de danske momsfritagelsesregler.
Dato: 11-02-2022
Status: Endeligt besvaret
Emne:
moms