Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 12:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love. (Supplering af taksonomiforordningen og ny model for SIFI-udpegning).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Først er det hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

Vi har hæftet os ved, at formålet med lovforslag L 12 er at gennemføre ændringer i den finansielle lovgivning. Og man kan jo sige, at det vel næsten er blevet en never ending story, at vi skal regulere lovgivningen omkring den finansielle sektor. Der er lagt op til ændringer for at sikre et tidssvarende tilsyn med den finansielle sektor, som har til formål at understøtte forbrugernes og investorernes tillid til de finansielle markeder.

Dertil kommer, at lovforslaget også sikrer et dansk tilsyn med udenlandske betalingssystemer, som har afgørende indflydelse på den danske betalingsinfrastruktur. Vi er positive over for et sådant bedre tilsyn, for desværre er der jo eksempler på tilsidesættelse af reglerne omkring den finansielle sektor. Tilsynet med betalingssystemer, der har central betydning for udbetaling af løn og pension og betaling for køb af varer og betaling af regninger, skal kunne foretages uden væsentlige forsinkelser, men det skal også foregå på en ordentlig og regulær måde. Et samfund er helt afhængigt af ordnede forhold, når det gælder økonomiske dispositioner. Det er afgørende for den helt basale tillid til samfundets grundlag.

Med lovforslaget foreslås det også at justere modellen for udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark. Det er jo et forholdsvis nyt begreb, vi har fået – systemiske institutter – og det er godt, at man lægger op til en større gennemsigtighed om, hvad det er, der er kriterierne for, at pengeinstitutter blive udpeget som systemisk vigtige. Og så er det jo vigtigt, at der ikke mindst i en tid, hvor vi lægger op til den grønne omstilling, også skabes et godt grundlag for bæredygtige økonomiske investeringer og aktiviteter, og det lægges der så op til sker inden for EU-rammen, hvorefter erhvervsdrivende vil få lettere ved at rejse kapital til miljømæssigt bæredygtige aktiviteter.

Så hæfter vi os også ved, at ATP får lidt mere seletøj på i forhold til EU-forordningerne. Det har vi ingen problemer med.

Den sidste, spændende del af lovforslaget er jo, at der åbnes mulighed for, at projekter kan hente crowdfundingmidler, uden at man skal via en banklicens. Vores forhåbning er selvfølgelig, at med den positive position, som Danmark har som grønt foregangsland, vil det her gøre det nemmere for de projektmagere og de virksomheder, som vil investere i grøn omstilling, at skaffe kapital til den omstilling.

Så alt i alt er vi positive over for lovforslaget og vil gå positivt ind i den lovgivningsproces, der kommer omkring det i udvalgsarbejdet og efterfølgende her i salen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det betyder, at vi kan gå videre i ordførerrækken til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Finansiel regulering er vigtigt. Det er vigtigt for forbrugerne, for investorerne og for virksomhederne, og derfor er det jo et ret omfattende lovforslag, vi står med i dag, med ikke mindre end 24 forskellige delelementer. Grundlæggende er opgaven at sikre, at tilsynet med den finansielle sektor er tidssvarende, og at lovgivningen er til at forstå og let at finde rundt i. Man kan jo altid diskutere, om det bliver lettere med den her omgang, men udgangspunktet er, at det ikke lader til, at der er overimplementering af EU-lovgivning. Det er jo altid noget, vi er meget opmærksomme på. Vi synes, det er vigtigt, at det bliver mere attraktivt at etablere og drive virksomhed i Danmark, og derfor ser vi positivt på, at lovforslaget gør det lidt nemmere at rejse kapital via crowdfunding. Det kan forhåbentlig være med til at vende en kedelig tendens til, at der er for få, der starter virksomheder, og at danske startups flytter til udlandet. Man skal så bare lige huske at se på det fulde billede af regeringens politik, for venligheden over for de her iværksættere står jo selvfølgelig i skærende kontrast til det, at regeringen samtidig har et forslag om at hæve aktiebeskatningen. Så det ville være rart, hvis de pæne ord, som regeringen siger i forhold til iværksætteri i den her sammenhæng, også blev fulgt op af handling andre steder.

Forslaget sikrer også, at det er Finanstilsynet, der er udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med den såkaldte taksonomiforordning. Taksonomiforordningen giver et fælles grundlag for at bedømme bæredygtige investeringer, og det er et vigtigt redskab til at bekæmpe såkaldt greenwashing og til at sørge for, at virksomhederne har et klart ansvar for deres investeringer, men også til at sørge for, at man som investor kan være sikker på, at investerer man i noget, der kaldes grønt, så er det også ægte grønt. Det er faktisk også noget, som Venstres medlemmer i Europa-Parlamentet lagde stor vægt på, da sagen var i Parlamentet.

Så vil jeg også lige konstatere, at forslaget justerer kravene til systemisk vigtige finansielle institutter. Det er jo vigtigt, at vi har meget klar lovgivning, for systemisk vigtige finansielle institutter har stor betydning for dansk økonomi og for at sikre et robust finansielt system. Så de er meget, meget afgørende for den finansielle stabilitet i Danmark. Jeg må så sige, at nogle af de ændringer er en smule tekniske, så hvorvidt der reelt er tale om justeringer og opdateringer eller reelle stramninger, som kan påføre ekstra omkostninger, er i hvert fald et spor, som jeg og Venstre vil forfølge under udvalgsarbejdet i forbindelse med lovforslaget.

Som sagt er det vigtigt, at der er tillid til den finansielle sektor. Det er vigtigt for at gøre det attraktivt at investere og have sikkerhed for, at vores finansielle system virker, også hvis der kommer stød til økonomien, så vi ikke gør os sårbare i tilfælde af kommende kriser; så skal den finansielle sektor være så robust, at den kan stå på egne ben. Derfor er vi jo grundlæggende meget positive over for lovforslaget. Så har jeg lovet at hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Det afstedkom ikke korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Som Venstres ordfører var inde på, indeholder det her lovforslag jo nogle ting, som måske lugter lidt af hinanden, men som trods alt ikke er så nært beslægtede, at det gør noget. 24 forskellige delelementer er jo trods alt også en sjat at lægge ind i samme lovforslag – et lovforslag, som skal understøtte forbrugernes og investorernes tillid til de finansielle markeder. Det er naturligvis et lovforslag, som langt hen ad vejen vil danne god synergi, også efter Dansk Folkepartis opfattelse. Det er vigtigt, at der er målbare kvaliteter bag den måde, som vi understøtter vores finansielle markeder på. Der skal være en høj grad af investortillid, og er der ikke det, vil det danske marked jo hurtigt komme under pres, og det vil være til ugunst for forbrugerne, men så sandelig også for alle både danske og udenlandske investorer, som har steder, hvor de gerne vil investere deres kapital.

Der har Danmark jo igennem rigtig mange år vist sig at være et fornuftigt sted med stabilitet og arbejdsro, og det er tilmed, til trods for at vi samtidig har gennemført en lang række lovinitiativer omkring hvidvask og alt muligt andet – SIFI og alle de andre ting, som vi alle sammen som ordførere har været involveret i. De ting ligger relativt dybt forankret i det her lovforslag, og de dele af det er Dansk Folkeparti også positivt indstillet over for. Vi synes, det er fint, at vi med lovforslaget sikrer et dansk tilsyn med de udenlandske betalingssystemer, når det f.eks. drejer sig om udenlandske betalingssystemer, som også står for udbetaling af løn og pension, køb og salg af varer og betaling af regninger osv. Det giver faktisk god fornuft.

Der, hvor Dansk Folkeparti har sine betænkeligheder ved det her lovforslag, er i forhold til det her med taksonomiforordningens regler omkring finansielle produkter i Danmark, og allerede der, hvor man skal til at udtale det, kan man jo komme i vanskeligheder. Men hvis man så læser ministerens beskrivelse af, hvad det er, vi skal tage stilling til som en af de her 24 dele, så er det en taksonomiforordning, som har til formål at skabe ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i EU, hvorefter erhvervsdrivende vil få lettere ved at rejse kapital til miljømæssigt bæredygtige aktiviteter – allerede der begynder man jo at glemme at trække vejret, men altså, jeg er helt med på, at det skal være svært, når det er svært.

Langt hen ad vejen er vi i Dansk Folkeparti enige i, at selvfølgelig skal der være en stor grad af oplysthed, også i forhold til når man investerer i ting, ud fra miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige fornemmelser, men vi frygter lidt, at man med det her kommer til at gøre noget lidt for langhåret, mere end det egentlig burde være, og vi frygter også, at det reelt er en omkostningstung papirtiger, som man har vakt til live. Der vil vi i hvert fald gerne have erhvervsministeren til at præcisere, også over for Erhvervsudvalget, hvad det er, vi kan se frem til af nye byrder hos de danske virksomheder. Jeg er helt med på, at mange af virksomhederne frygtelig gerne vil have udenlandsk investorkapital og alt muligt andet, men altså, det skriger lidt et eller andet sted hen, som man ikke må sige herfra, hvis man skal dokumentere alt fra a til z. Derfor vil vi gerne have, at erhvervsministeren i hvert fald kommer med nogle svar på, hvad det er, der konkret ligger i den her taksonomiforordning i forhold til omkostningerne hos de danske virksomheder. Lægger man nogle nye regelbyrder ned over dem, synes jeg også, man skal være ærlig om det.

Det sidste punkt, som jeg lige vil nævne, er i forhold til det her med crowdfunding, hvor det jo har vist sig, at hvis man ønsker at modtage indlån og andre midler fra offentligheden uden en banklicens, har det ikke kunnet lade sig gøre indtil nu, og hvis det nu med det her lovforslag, som vi forstår det, bliver sådan, at man vil kunne gøre det, uden at der samtidig skal være tilknyttet en banklicens, vil det gøre det nemmere at kunne modtage crowdfunding på forskellige platforme, og det hilser Dansk Folkeparti velkommen.

Vi kan ikke støtte forslaget her ved førstebehandlingen, men vi ser frem til den videre behandling.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi kan derfor gå videre til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

I SF synes vi, at der er en række rigtig gode punkter i det her bunkeforslag, som jo er noget, vi tit har på Erhvervsministeriets område. Det kan måske ikke være anderledes – vi ville nok ikke sætte pris på at blive indkaldt 24 gange i salen til det her ene lovforslag. Problemet er på den anden side bare, at det er meget, meget kompliceret stof, og jeg vil i hvert fald sige, at en kandidatuddannelse ikke rækker her, i hvert fald ikke for mit vedkommende, så vi har fra vores side brug for at få en teknisk gennemgang af i hvert fald dele af elementerne.

Noget af det, som vi dog synes godt om, og som jeg kan sige noget om allerede nu, er det her med en ny model for SIFI-udpegning. Det er kun godt hele tiden at blive klogere, med hensyn til hvornår de finansielle institutioner, vi har i Danmark, skal have SIFI-prædikatet. Egentlig vil vi i SF gerne have en grundlæggende diskussion om det, at vi har SIFI-banker i Danmark, for det er jo også et mærkat, der gør, at man får nogle fordele, som mindre banker f.eks. ikke får – man får adgang til billigere kapital på de internationale markeder, og man får en de facto statsgaranti i ryggen. Nogle af de store diskussioner, vi havde efter finanskrisen, handlede om, hvorvidt vi skulle have banker, der var too big to fail, som jeg kalder det. Men den diskussion må vi tage på et andet tidspunkt.

I modsætning til Dansk Folkeparti synes vi, det er godt, at Finanstilsynet skal have det her tilsyn med taksonomiforordningen. Vi synes også, det er godt med de her ESG-faktorer på det miljømæssige område og på socialområdet, men vi har brug for at komme mere i dybden med spørgsmålet om nogle af de her syntetiske produkter, som fremgår af det her. Altså, vi er bekymrede for, om vi igen begynder at give los med hensyn til nogle af de ting, vi gerne ville have strammet op på efter finanskrisen i forhold til finansielle produkter, som vi har svært ved at gennemskue eller svært ved at forstå. Og det var jo en af hovedgrundene til, at man kom i problemer efter finanskrisen, i hvert fald i USA, men jo også herhjemme, nemlig at man fik de her hybride produkter, de her finansielle produkter, som blev så komplicerede, at selv dem, der arbejdede med dem til daglig, ikke kunne gennemskue dem. Det er vores bekymringspunkt her, så det vil vi gerne have lidt mere viden om, inden vi kan sige klart, om vi støtter det. Men de andre punkter synes vi er rigtig gode og fornuftige. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og derfor er det nu hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Tak. Det her er sådan et lovforslag, der er rigtig mange ting i, og det gør jo så også, at der er elementer, som vi synes er gode, og at der er elementer, som vi synes er dårlige. Det er smart med de her samlelove, men det gør jo så netop, at vores samlede stillingtagen til lovforslaget vil bære præg af, at der vil være nogle ting i det, som vi synes er problematiske. Vi må så overveje i udvalgsarbejdet, om man eventuelt skal dele det op, eller hvad man skal gøre.

Vi synes f.eks., det er godt, at man med lovforslaget vil inddrage flere indikatorer, når pengeinstitutter skal identificeres som SIFI'er. Men vi er lidt i tvivl om, om det, at man kaster et bredere net ud, betyder, at man vil indfange flere af dem i forskellige klasser. Betyder det, at der er eksisterende SIFI'er, som vil rykke ud, eller hvad betyder det? Vi har simpelt hen nogle spørgsmål til, hvad det mere konkret vil betyde i forhold til danske pengeinstitutter.

Helt generelt har vi også fra Enhedslistens side den holdning, at problemet med SIFI'erne jo ikke blot er at identificere dem og justere kravene til dem, men at det politiske problem er, at vi har nogle banker, som har en statsgaranti i ryggen, og som derfor kan udkonkurrere mindre banker, og at for store banker udgør en latent risiko for vores samfundsøkonomi og den finansielle stabilitet, som vi f.eks. så det under finanskrisen.

Så grundlæggende handler det i virkeligheden om at indrette en finanssektor, som er mere robust over for finansielle kriser, hvilket jo også indebærer, at man får opsplittet de finansielle supermarkeder, som vi har i dag, i mindre enheder, sådan som det var før, hvor nogle lavede forsikring, nogle lavede realkredit, nogle lavede bankforretning osv. osv., altså dengang der var brandmure mellem almindelig bankdrift og spekulationsvirksomhed.

Et problematisk element i lovforslaget angår spekulationsvirksomhed, som jeg vil vælge at kalde det. Det er et meget teknisk lovforslag, også her, men sådan som det står, er det langt sværere for os at forlige os med, at lovforslaget lægger op til at lempe krav og lette byrder på markederne for afledte finansielle instrumenter og ligefrem fremme handelen med de her såkaldte syntetiske finansielle produkter. Og EU begrunder det så med, at det er et svar på covid-19, altså for at sikre likviditet på markederne, men hvis det bare var på grund af covid-19, om jeg så må sige, så var det vel noget, man kunne kigge på at gøre midlertidigt og ikke permanent, fordi vi jo ved, at øget spekulation og øgede muligheder for spekulation også ophober risici.

Så derfor vil vores fokus være på reguleringsregimet, men ikke på lønsomheden af spekulative aktiviteter. Der synes vi simpelt hen, at lovforslaget går den forkerte vej og på den måde ikke bidrager til den finansielle stabilitet, men faktisk gør det modsatte.

I forhold til taksonomiforordningen synes vi faktisk, det er et rigtig fint redskab, for den har jo netop til formål at skabe en fælles klassificering af, hvad der kan siges at være klima- og miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og det er jo noget, som alt andet lige vil være et redskab til at få EU på et bedre spor med hensyn til klima og miljø. Så det vil være et af de elementer, som vi synes er positive.

Men som sagt er det lidt en blandet landhandel, hvor der er ting, vi er imod, og ting, vi er for. Og så må vi jo lige se – også med de spørgsmål, vi vil stille i udvalgsbehandlingen – om vi kan skabe yderligere klarhed over nogle af de meget tekniske aspekter i det her. Men ellers må vi jo i sidste ende også se på, om der skal være en eller anden form for opdeling af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordet. Et 523 siders samlelovforslag om lidt forskelligt inden for den finansielle branche er altid værd at dele op i nogle bidder, og så skal man samtidig huske lige at holde tungen lige i munden.

Der er ingen umiddelbare problemer med de foreslåede ændringer af den finansielle regulering, som også følger diverse forordninger, og det er også fint, at Finanstilsynet udpeges til at overvåge og påse overholdelse af bæredygtige investeringer – altså det her med taksonomiforordningens regler om finansielle produkter i Danmark – og at ATP omfattes af disclosureforordningen, altså det her med integration af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Det er også fint at justere modellen for udpegningen af systemisk vigtige finansielle instrumenter, og det er fint med tilsynet af udenlandske betalingssystemer.

Jeg har dog i udvalgsarbejdet behov for dels at få præciseret, om der er tale om overimplementering, og i så fald hvilke dele, dels at få anslået eventuelle omkostninger for de berørte brancher. I forhold til det der med blot at skrive, at der vil være mindre, økonomiske byrder, skal det simpelt hen være mere præcist.

Endelig har jeg haft fornøjelsen af at have været i kontakt med ministeriet forud for den her førstebehandling vedrørende, at der i lovforslaget bl.a. lægges op til, at Finanstilsynet kan gribe ind, hvis et ledelsesmedlem i en finansiel virksomhed bliver tiltalt i en straffesag om overtrædelse af anden relevant lovgivning, der ikke er straffeloven eller finansiel lovgivning.

Ligeledes foreslår man også her, at det giver Finanstilsynet bemyndigelse til at afsætte en ansat, der er udpeget til hvidvaskansvarlig, hvis vedkommende ikke har tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Det lyder måske umiddelbart helt cool. Det er det ikke, fordi præcis de her dele finder jeg retssikkerhedsmæssigt meget betænkelige: altså at Finanstilsynet kan afsætte ledelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed på baggrund af blot en tiltale; at der ikke skal foreligge en domfældelse af vedkommende, før Finanstilsynet kan gribe ind. Det harmonerer bare ikke med almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herunder den her uskyldsformodning i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2.

Der er endvidere tale om et indgreb i virksomhedernes ledelsesret, og vi har ærlig talt ikke brug for at stille virksomheder i et retssikkerhedsmæssigt limbo, men ministeriet har oplyst, at der med lovforslaget blot lægges op til at foretage samme tilføjelse om anden relevant lovgivning i de tilsvarende bestemmelser i den øvrige finansielle lovgivning, herunder f.eks. lov om ejendomskreditselskaber og lov om forbrugslånsvirksomheder. Derved vil disse love indeholde samme mulighed for Finanstilsynet til midlertidigt at påbyde en virksomhed at afsætte et ledelsesmedlem, som er fit and proper-godkendt, hvis ledelsesmedlemmet tiltales efter straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning.

Jeg lytter mig således til, at lovforslaget er udtryk for en ensretning af reglerne på tværs af den finansielle lovgivning, og at lovforslaget ikke ændrer på, at ledelsesretten ligger hos virksomhederne. Jeg lytter mig også til, at ved alle afgørelser, der medfører et tab for en person eller en virksomhed, er der allerede i dag mulighed for at rejse en erstatningssag på baggrund af et midlertidigt påbud om at afsætte det her ledelsesmedlem, hvilket vil være voldsomt for enhver ansat, ethvert ledelsesmedlem og selvfølgelig virksomheden. Alt det har jeg simpelt hen behov for at få bekræftet, inden Konservative kan stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Inden jeg gik op på talerstolen, stod jeg og kiggede op på en klasse, der var kommet herind i Folketingssalen, og under debatten kunne jeg se på deres ansigtsudtryk, hvad det var, der foregik under den her debat. Og min ærede kollega hr. Jacob Mark sad også og kiggede derop og tænkte: Okay, det var så det, man havde taget den klasse herind at høre!

Men det kan jo godt være vigtig lovgivning, selv om det er meget teknisk. Det er jo en samlet lovgivning omkring de her ting, og jeg synes, der er nogle gode forslag. Og jeg vil sige, i forhold til at der er 523 sider, at normalt har jeg ikke noget problem med at falde i søvn, men da jeg skulle læse alt det her, var det godt nok tungt. Så jeg hilser faktisk den tekniske gennemgang meget, meget velkommen, for nogle af tingene kunne jeg sagtens sætte mig ind i, men der er også nogle af tingene, hvor jeg må sige, at der har jeg simpelt hen ikke den nødvendige kompetence og viden, hvis ikke jeg får forklaret det her i dybden og får at vide, helt præcis hvordan det er.

Jeg har læst høringssvarene, hvor der ikke er noget grundlæggende alarmerende i de her ting, så de spillere på markedet, som det her kommer til at omfatte, ser ikke nogen røde alarmknapper i forhold til det. Så lad os prøve at kigge på det under den tekniske gennemgang, men umiddelbart ser jeg ikke noget, der skulle være til hinder for, at vi i Nye Borgerlige kan støtte det her.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Jens Rohde, KD.

Meget er blevet sagt. Jeg vil godt lige føje til fru Mona Juuls kommentar, at jeg faktisk oprigtigt mener, at der er en risiko for, at ledelsesretten bliver udfordret her, og det bliver vi nødt til at få set på. Men når det er sagt, må jeg med skam eller glæde erkende, at jeg faktisk i Europa-Parlamentet har været en del af tilblivelsen af både forordninger og direktiver på det her område, så jeg er medskyldig i den store pakke. Og jeg er jo som bekendt glødende føderalist og glødende europæisk tilhænger, men der er én ting, der altid irriterer mig, og det er, at de her mærkelige ord, som vi kalder Bruxellesengelsk, ender i den danske lovgivning; der er jo ikke én, der ved, hvad et SIFI er, hvad en taksonomi er, og hvad betyder disclosureforordningen? Det minder mig om engang, hvor jeg spurgte en af mine kammerater: Peter, ved du, hvad subsidiaritetsprincippet er? Og så sagde han: Nej, og hvis jeg fik det, ville jeg gå til lægen. Det er jo lidt det samme problem, vi skaber her. Nu ved jeg godt, at det måske ikke er et lovforslag, der retter sig mod den brede folkelighed, men mod en sektor, som udmærket godt ved, hvad det handler om. Men vi kunne godt en gang imellem gøre os en lille smule umage med så at prøve at finde ud af, om vi kunne gøre EU-sproget til et mere forståeligt sprog, for det er jo faktisk med til at skabe den der almindelige barriere.

Det der med, hvornår en bank er systemisk, og hvornår den ikke er systemisk, altså at det har betydning for samfundsøkonomien, hvis det er sådan, at den f.eks. går konkurs, er umådelig vigtigt. Jeg deler ikke økonomisk perspektiv med hr. Rune Lund, men det er jo fuldstændig rigtigt, når han siger, at det, at man i sin tid gjorde bankerne til en altmuligmandsforretning – altså forsikring og pension og det hele ind i den samme bankforretning – har gjort, at alle banker uanset størrelse er nødt til at geare deres investeringer ganske voldsomt. Det betyder dybest set, at hvis selv de lokale banker kommer i risikozonen, udgør de jo en risiko for samfundet. Det kan være i forhold til et lokalsamfund, men det kan også sprede sig ret bredt. Derfor tror jeg, at det er nyttigt og vigtigt, at der kommer nogle nye regler for, hvordan vi vurderer systematisk bankdrift i Danmark.

Men alt i alt er vi tilhængere af de initiativer, der er her. Jeg synes, at fru Mona Juul rejser nogle meget væsentlige spørgsmål, og jeg synes også, at man ud fra sådan en almindelig retssikkerhedsmæssig interesse burde lytte til de ordførere, der har været på talerstolen og har spurgt til, om man ikke burde opdele det her lovforslag i nogle bidder. Det er meget voldsomt, men det kan ministeren jo gøre sig sine overvejelser om, vel vidende at meget af det, der ligger på bordet, er en bunden opgave. En forordning er jo en bunden opgave, ganske enkelt. Det er ikke engang en rammelovgivning, vi får fra det europæiske samarbejde; det skal gennemføres bogstav til bogstav, og når man har vedtaget det i Rådet og i Parlamentet, har vi jo bare at gennemføre det. Sådan er spillereglerne nu engang – det kan man mene om, hvad man vil. Men det kan måske være derfor, at man i ministeriet har syntes, at det var fornuftigt at pulje det.

Men vi lytter jo til, hvad ministeren siger til disse kommentarer, med det udgangspunkt, at vi selvfølgelig støtter op om lovforslaget. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for nogle gode indlæg fra mine gode kolleger. Jeg vil starte med at sige, at det altid er en afvejning, om man skal lave 24 lovbehandlinger, eller om man skal prøve at samle noget, der trods alt er lidt i familie med hinanden, nemlig på det finansielle område at lave én samlet lovbehandling. Vi har valgt at gøre det sidste her, og det gør vi nogle gange, og det er egentlig ud fra ønsket om at prøve også at kunne effektivisere den tid, vi bruger på lovbehandlingen. Det betyder ikke, at vi ikke også godt vil svare på alle de spørgsmål, der måtte komme, og hvis der er behov for tekniske gennemgange, eventuelt på dele af lovforslaget, som jeg tror fru Lisbeth Bech-Nielsen efterspurgte, gør vi selvfølgelig også det. Jeg havde heller ikke forventet, at det ikke skulle være et ønske i forbindelse med så stort et kompleks som det her.

Men meget er sagt, og hovedformålet med, at vi står med det her lovforslag, er helt overordnet, at vi jo skal have lavet en række ændringer inden for hele det kompleks, der hedder den finansielle lovgivning her i kongeriget. Meningen er, at både forbrugere og dem, der investerer, skal opleve en højere grad af beskyttelse, og samtidig skal vi styrke tilsynet med de finansielle aktører. Det betyder, at vi med lovforslaget bl.a. sikrer et effektivt tilsyn, og det skal sikre, at de nye regler om bæredygtighedsrelaterede oplysninger vedrørende de finansielle tjenesteydelser bliver overholdt. Reglerne skal skabe ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i EU, og det er afgørende for den grønne omstilling, at investorer kan have tillid til de oplysninger, der gælder, særlig på det grønne og bæredygtige område, så man ikke bliver fanget i at investere i noget, der er et forsøg på greenwashing, og derfor er det jo, som også hr. Jens Rohde siger, rigtig vigtigt. Selv om taksonomi kan være et lidt stramt begreb at arbejde med, er det jo det, det handler om, altså beskyttelsen imod greenwashing og en sikring af en fælles forståelse af, hvad der reelt er grønt, også i en investeringsmæssig sammenhæng.

Så sikrer vi også med lovforslaget et dansk tilsyn med de udenlandske betalingssystemer, som er af afgørende betydning for den danske betalingsinfrastruktur. Det er rigtig afgørende for danske borgere og virksomheder, at betalingssystemer fungerer både sikkert og effektivt – det er f.eks. en forudsætning for, at vi kan få udbetalt løn og pension – og for at betaling for køb af varer og betaling af regninger også kan ske, uden at der er forsinkelser, og uden at vi bliver sat tilbage til en tid, vi ikke ønsker os tilbage til. Derfor er det vigtigt, at vi også underlægger betalingssystemerne et dansk tilsyn og et dansk tilladelseskrav.

Så er der hele whistleblowerområdet. Fru Mona Juul spurgte jo til det her med, om der er steder, hvor vi faktisk går lidt længere, og det gør vi faktisk på whistleblowerområdet, og det skulle også meget gerne være optrykt i de almindelige bemærkninger. Det er for at sikre et både højt og ensartet beskyttelsesniveau af whistleblowere, når vi ser på tværs af den finansielle sektor, og derfor er det, vi foreslår her, at vi sætter den lov om at beskytte whistleblowere i kraft også for de finansielle virksomheder, som ikke er direkte omfattet af den lov. Det vil altså give en mere ensartet beskyttelse på tværs af den finansielle sektor af whistleblowere.

Så er der, som det er blevet nævnt nogle gange, også det her med en ny og fremtidssikret model for udpegning af de systemisk vigtige finansielle institutter, altså SIFI-bankerne, og det – som svar til hr. Torsten Schack Pedersen – der er det nye her, er, at vi udvider fra i dag at vurdere på 3 kriterier til at vurdere på 12 kriterier, og på den måde får vi en ensretning af den måde, vi udpeger SIFI-institutter på, med det øvrige EU. Kravene til, når man så er SIFI, forandres ikke med det, der ligger her – det er i forhold til spørgsmålet om byrde, der blev stillet tidligere – og den vurdering, jeg foreløbig har set, er, at det formentlig vil være de samme institutter, der vil ifalde en udpegning. Det er et svar til hr. Rune Lund. Nu blev det rejst i debatten, og det er i hvert fald noget af det, vi kunne svare på allerede her.

Det er teknisk, det tjener et godt formål; der er altid nogle dele af det, som kan belyses yderligere, og det står vi meget gerne til rådighed for, for som jeg siger, kan vi prøve at komme så langt, vi kan, med de skriftlige opklaringer, og ellers tager både udvalget og ordførerne bare fat, og så laver vi selvfølgelig en teknisk gennemgang af det, der er efterspørgsel på. Tak.

Vi siger tak til erhvervsministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.