Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 9. december 2021

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Flertallet vil stemme for de ændringsforslag, som vil blive stillet af finansministeren.

Et mindretal i udvalget (V) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de ændringsforslag, som vil blive stillet.

Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de ændringsforslag, som vil blive stillet.

Et tredje mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de ændringsforslag, som vil blive stillet.

Et fjerde mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de ændringsforslag, som vil blive stillet.

Nye Borgerlige, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at danske virksomheder melder om rekordstor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Desværre er regeringens forslag til finanslov fuldstændig blottet for svar på, hvordan regeringen vil håndtere den udfordring.

Derved risikerer Danmark at tabe opsvinget på gulvet, fordi den socialdemokratiske regering og de partier, som er en del af finanslovsaftalen for 2022, ikke er parate til at træffe de nødvendige beslutninger i tide.

Det vil både på kort og langt sigt koste vækst, velstand og danske arbejdspladser, hvilket er forudsætningen for Danmarks fælles velfærd og den grønne omstilling. Det bekymrer Venstre.

Regeringen gør Danmark fattigere - og begrænser dermed vores muligheder

Den socialdemokratiske regering har desværre ikke svaret på de udfordringer, Danmark står over for. Og regeringen risikerer tilmed at gøre problemerne værre.

For regeringen fører en politik, der aktivt gør Danmark fattigere, som gør det dyrere at være dansker, og som trækker tusindvis ud af det arbejdende fællesskab. Med forslag til finanslov for 2022 forlænger regeringen bl.a. de højere ydelser til især arbejdsløse indvandrere, hvilket gør det mindre attraktivt at tage et arbejde og bidrage til fællesskabet - og regeringen og aftalepartierne fortsætter dermed deres lempelser af udlændingepolitikken.

Forslag til finanslov 2022 øger ikke på anden vis arbejdsudbuddet eller sikrer, at virksomhederne i fremtiden kan få adgang til den arbejdskraft, de i så høj grad efterspørger.

Samtidig har regeringen hævet - eller foreslået at hæve - skatter, afgifter og gebyrer næsten 50 gange for mere end 12 mia. kr. Det er det stik modsatte af, hvad der gavner dansk økonomi. Med finanslovsaftalen for 2022 tager regeringen og aftalepartiene endnu et skridt i den forkerte retning ved at afskaffe håndværkerdelen i boligjobordningen, så det bliver dyrere at klima- og energirenovere sin bolig.

Samlet set reducerer regeringens politik dansk velstand med 14 mia. kr. Det svækker muligheden for f.eks. at prioritere velfærden og den grønne omstilling.

Det er den helt forkerte vej at gå. Der er brug for langt større ambitioner. Venstre vil stoppe skattestigningerne og i stedet sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, så vi får flere med i det arbejdende fællesskab.

Venstre har fremlagt vores finanslovsprioriteter for 2022, som viser vejen til et rigere, friere og grønnere Danmark, hvor vi giver danskerne mere frihed og flere muligheder.

Venstres finanslovsprioriteter for 2022 anviser forslag til at øge beskæftigelsen med over 25.000 personer. Når flere er en del af det arbejdende fællesskab, har vi bedre råd til at prioritere de ting, vi gerne vil.

Venstre viser, at det kan lade sig gøre - både på kort og langt sigt - fuldt finansieret at sikre flere i det arbejdende fællesskab, investere i at udvikle velfærden, føre en stram og konsekvent udlændingepolitik og gennemføre en ambitiøs grøn omstilling uden at hæve skatter og afgifter.

Flere arbejdspladser og vækst i en grøn omstilling

Med Venstres finanslovsprioriteter viser vi vejen til at nå Venstres mål om at øge arbejdsudbuddet med 25.000 personer i 2025. For det skal sikres, at danske virksomheder har adgang til den arbejdskraft, de har brug for.

Det vil Venstre gøre, samtidig med at vi holder skatterne i ro, og at vi investerer i den grønne omstilling, for klimaforandringerne er alvorlige. De kræver handling. Og den grønne omstilling kræver store investeringer. Samtidig kan klimapolitik være rigtig god erhvervspolitik. Derfor skal den grønne omstilling bruges til at skabe vækst og nye arbejdspladser, på ryggen af at Venstre prioriterer en sund økonomi og gode rammevilkår til vores virksomheder.

Med afskaffelsen af håndværkerdelen i boligjobordningen bliver det både dyrere at klima- og energirenovere sin bolig, samtidig med at regeringen hæver skatten for helt almindelige danskere. Det er skidt for både klimaet og for danskernes pengepung.

Der kan derimod skabes flere danske arbejdspladser, samtidig med at der udvikles nye grønne løsninger, der kan eksporteres internationalt. Ved at føre en ansvarlig økonomisk politik og ved at sikre et skatte- og afgiftssystem, der giver incitamenter til at omstille sig, vil Venstre skubbe på for en ambitiøs og markedsdrevet grøn omstilling. Derfor har Venstre bl.a. foreslået at forhøje loftet over beskæftigelsesfradraget, sikre en mere rimelig dimittendsats og give folkepensionister mere frihed til at arbejde, hvis de ønsker det. Det sikrer, at det kan betale sig at arbejde.

Desværre har Danmark en regering, der fører en politik, som reducerer arbejdsudbuddet væsentligt. Siden regeringen overtog regeringsansvaret i 2019, har den gennemført politik, der hiver mere end 10.000 personer ud af arbejdsmarkedet. Finanslovsaftalen for 2022 gør kun problemerne værre. Det gør Danmark fattigere - også på længere sigt.

En fornyet offentlig sektor med mennesket i centrum

Velfærdssamfundet er til for mennesket - eller sådan bør det i hvert fald være. Desværre ses det alt for ofte, at systemets logik står over hensynet til det enkelte individ: Ældre, der ikke har indflydelse på, hvem der kommer og gør rent i deres hjem. Unge mennesker, som skal tvangsfordeles på gymnasier. Syge eller barnløse, der ikke kan modtage den rette behandling, fordi sundhedsvæsenet på nogle områder er utidssvarende.

For Venstre er det frie valg helt centralt. Venstre ønsker at give danskerne mulighed for at vælge det velfærdstilbud, som passer bedst til dem. Mennesker er forskellige og har forskellige behov. Det skal vores velfærdssamfund afspejle - og det kræver innovation og forskellige tilbud at vælge imellem, offentlige såvel som private. Dem vil Venstre understøtte. Det er en vigtig prioritet i Venstres finanslovsforslag.

For selv om den offentlige sektor løfter en stor opgave, så er den ikke ene om at levere velfærd til danskerne. Den private sektor spiller gennem det frie valg en stor rolle i at levere den kvalitet, som danskerne efterspørger. Og den private og offentlige sektor styrker hinanden gennem gensidig udvikling.

Den socialdemokratiske regering tænker det grundlæggende anderledes og angriber gang på gang private velfærdstilbud og underminerer samtidig danskernes frie valg. I den socialdemokratiske regerings øjne handler det ikke om at skabe et velfungerende velfærdssamfund, der er til for den enkelte, men om at fastholde og udvide den statslige styring. De ser private leverandører som trusler mod de offentlige tilbud, og mangfoldigheden må vige for statslige one size fits all-løsninger. Venstre synes, at det er en skam, at regeringen er endt i en ideologisk blindgyde og gang på gang ender med at begrænse danskernes frie valg.

Venstre vil derimod f.eks. give gravide frit valg til at vælge mellem et offentligt eller privat tilbud på fødeområdet, udbrede friplejehjem, udvide frikommuneforsøg til alle kommuner og flere velfærdsområder og styrke det frie valg for danskere i fertilitetsbehandling.

Når det kommer til velfærd, så er det for Venstre helt afgørende, at pengene tjenes, før vi bruger dem. Det er den ansvarlige vej.

Regeringen har fremsat en såkaldt velfærdslov. Med velfærdsloven vil regeringen forpligte den til enhver tid siddende regering til hvert år at bruge flere penge på velfærd. Regeringen siger dog intet om, hvor pengene skal komme fra. Regeringen viser her endnu en gang, at den ikke er optaget af at gøre Danmark rigere, og den har ingen bud på, hvordan Danmark også i fremtiden skal have råd til at investere i velfærden.

Venstre foreslår derimod at ændre velfærdsloven til en vækst- og velfærdslov. Med en vækst- og velfærdslov vil vi sikre, at dansk velstand øges, før vi kan bruge flere penge på velfærd, og at pengene ikke findes ved, at skatterne hæves.

En stram og konsekvent udlændingepolitik med plads til dem, der vil fællesskabet

For Venstre er det afgørende, at der er styr på flygtninge- og migranttilstrømningen til Danmark og Europa. Danmark må aldrig gå hen og blive en asylmagnet. Det kræver en stram og konsekvent udlændingepolitik.

Vi skal sikre, at de asylansøgere og migranter, der kommer til Danmark, opfører sig ordentligt, forsørger sig selv, bidrager til fællesskabet og bliver en aktiv del af det danske samfund, så længe de er i Danmark. Det er en forudsætning for sammenhængskraften.

Mange udlændinge, som er kommet til Danmark, har taget vores land og værdier til sig. Men der er også en stor gruppe, som lever i parallelsamfund - samfund, hvor dansk kan virke som et fremmedsprog, og hvor normen ikke er, at mor og far går på arbejde. Den mislykkede integration er dyr for Danmark.

Derfor er Venstre bekymret over, at regeringen og resten af aftalepartierne fastholder de høje ydelser særlig til arbejdsløse indvandrerfamilier. Partierne har allerede hævet integrationsydelsen, og med finansloven for 2022 forlænges de ekstra offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere.

Venstre er også bekymret over, at regeringen har droppet at levere på løftet om et nyt udrejsecenter. Regeringens eget forslag om at placere gruppen af kriminelle udviste på et center på Langeland blev droppet efter pres fra bl.a. Venstre. Men regeringen har endnu ikke foreslået nogen erstatning. Det var og er uholdbart, at dybt kriminelle udlændinge, som ikke har ret til at være i Danmark, skaber utryghed og ufred.

Venstre ønsker at tilbagerulle de høje ydelser, som regeringen har indført til især arbejdsløse indvandrere, og Venstre vil indføre en arbejdspligt for flygtninge og indvandrere. Derudover vil Venstre etablere et tredje udrejsecenter og afsætte midler til en mere smart grænsekontrol. Det er uholdbart, at dybt kriminelle udlændinge, som ikke har ret til at være i Danmark, skaber utryghed og ufred omkring Kærshovedgård i Midtjylland. Og regeringens manglende vilje til at tage hånd om problemerne - trods løfter om det modsatte - bekymrer Venstre, for også her er regeringens forslag til finanslov for 2022 blottet for løsninger.

Et stærkt Danmark i verden, hvor vi tager ansvar for verden omkring os

Venstre mener, at Danmark skal løfte sin del af ansvaret, så vi sammen med vores NATO-allierede fortsat kan sikre fred og stabilitet, for den sikkerhedsmæssige situation for Danmark og vores allierede er alvorlig. Den internationale verdensorden er under forandring.

Verden slutter ikke ved Kruså, hvilket ellers ofte virker som udgangspunktet for, hvordan regeringen fører udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik. Danmark kan ikke dukke sig og håbe, at de andre tager ansvar. Vi skal selv bidrage aktivt og engagere os.

Det kræver, at vi er villige til at investere i forsvaret af os selv og vores NATO-allierede. Sidst Venstre havde regeringsansvaret, stod vi i spidsen for flere ambitiøse skridt hen imod 2-procentsmålsætningen. Der blev indgået et ambitiøst forsvarsforlig, der hvert år giver flere penge til Forsvaret, og Danmark indgik en tillægsaftale, som samlet set lagde sporene til, at Danmark når 1,5 pct. af bnp i 2023. Vi bliver dog i de kommende forligsperioder nødt til at investere endnu mere i vores forsvar og vores sikkerhed, så vi bevæger os mod NATO's målsætning om at anvende 2 pct. af bnp på forsvaret. For hvis vi ikke selv er indstillet på at betale prisen for vores egen sikkerhed, kan vi heller ikke med rimelighed forvente, at andre skal gøre det.

Endvidere kræver det at føre en aktivistisk udenrigspolitik, at vores udenrigstjeneste kan følge med de voksende udfordringer, som den globale udvikling afstedkommer. Venstre ønsker derfor at styrke den danske udenrigstjeneste og har afsat midler til netop dette i vores egne finanslovsprioriteter - det internationale fylder til gengæld desværre intet i regeringens finanslov.

Regeringens forslag til finanslov giver ikke svaret på Danmarks udfordringer

Den socialdemokratiske regerings forslag til finanslov for 2022 giver desværre ikke svaret på de udfordringer, Danmark står over for. Danmark står med en akut mangel på hænder og hoveder, som regeringen slet ikke adresserer. Tværtimod fortsætter regeringen og aftalepartierne bag finanslovsaftalen med at trække mennesker ud af arbejdsmarkedet - bl.a. ved at hæve ydelserne til især arbejdsløse indvandrere.

Regeringens politik vil gøre Danmark fattigere. Vi ærgrer os i Venstre over, at regeringen ikke er optaget af at sikre nye grønne løsninger og arbejdspladser, der sikrer en sund offentlig økonomi. Det ærgrer Venstre, at regeringen ikke har indset, at netop dette er forudsætningen for, at der kan investeres i fornyet velfærd med større fokus på det enkelte menneske frem for systemet, og for, at Danmark kan gennemføre en ambitiøs grøn omstilling uden at brandbeskatte borgere og virksomheder og sende arbejdspladser ud af landet. Det er Venstres vej.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer for finansloven for 2022. Dansk Folkeparti stemmer for, da vi ønsker at være med til at sikre udbetaling af løn, pension og andre offentlige udgifter. Derudover ønsker Dansk Folkeparti, at staten, kommunerne og regionerne kender deres budgetramme for det kommende regnskabsår. Dansk Folkeparti vil stille en række af ændringsforslag til regeringens finanslovsforslag.

Hos Dansk Folkeparti havde vi håbet på en finanslov, hvor der blev taget højde for de stigende el- og benzinpriser, der rammer beboere i land- og yderområder særlig hårdt. Derfor har Dansk Folkeparti konkret foreslået en økonomisk håndsrækning i form af varmehjælp til ældre og udsatte, der har et lille budget.

De seneste 2 år har været en hård tid for mange danskere med restriktioner og begrænset social kontakt, og derfor har vi i Dansk Folkeparti foreslået at afsætte 250 mio. kr. til at indføre en julecheck, der sikrer, at danske pensionister kan få en god jul uden at bekymre sig om økonomi. Dansk Folkeparti havde håbet på, at vores forslag om en julecheck ville blive vel modtaget af regeringen, da julen er tiden, hvor vi samles med vores nære i en ellers kold og mørk tid.

Det er meget utilfredsstillende for Dansk Folkeparti, at det forhøjede børnetilskud videreføres, på trods af at det i finansloven for 2021 blev aftalt til at være et midlertidigt tilskud. Socialdemokratiet øger et tilskud, hvor den primære målgruppe er udlændinge, der er uden for arbejdsmarkedet. Det er et løftebrud fra Socialdemokratiet. Det var en klar aftale, at det forhøjede børnetilskud var en midlertidig løsning, så længe Ydelseskommissionen arbejdede med sin anbefaling. Ydelseskommissionen afleverede deres anbefaling i sommer, men der er endnu lang vej i forhandlingerne. Det er utilfredsstillende, at danskernes skattepenge skal betale for regeringens nøl. Især når den selv samme pose penge kunne have gået til nogle af dem, der gennem et langt liv har været med til at bygge det danske samfund op.

Dansk Folkeparti er ligeledes ærgerlig over, at der ikke i forslaget til finanslov er afsat en dyrevelfærdspulje el.lign til gavn for dansk dyrevelfærd.

Siden vedtagelsen af finansloven for 2021 er der desværre ikke kommet en løsning på at få styr på situationen omkring et nyt udrejsecenter. Det kan ikke passe, at danske borgere ikke kan færdes frit og trygt i deres lokalområde eller nabolag, fordi de har været uheldige at få placeret et udrejsecenter i deres baghave. Særlig boligejerne i de områder står i en svær økonomisk situation, da et udrejsecenter som nabo medfører mange negative afledte konsekvenser for lokalområdet. Dette burde der være fundet en løsning på i forbindelse med finanslovsaftalen for 2022.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2021 og var til 1. behandling den 7. oktober 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Finansudvalget. Udvalget afgav betænkning den 28. oktober 2021. Lovforslaget var til 2. behandling den 11. november 2021, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Finansudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 1 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 59 spørgsmål til skriftlig besvarelse til følgende ministre:

- Finansministeren (38 spørgsmål)

- Erhvervsministeren (1 spørgsmål)

- Skatteministeren (14 spørgsmål)

- Beskæftigelsesministeren (5 spørgsmål)

- Indenrigs- og boligministeren (1 spørgsmål).

Christian Rabjerg Madsen (S) Thomas Jensen (S) Jens Joel (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Mogens Jensen (S) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Annette Lind (S) Andreas Steenberg (RV) Rune Lund (EL) Sophie Løhde (V) Thomas Danielsen (V) nfmd. Kim Valentin (V) Troels Lund Poulsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti , Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.