Ændringsforslag stillet den 24.
februar 2022 uden for betænkningen
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren:
32)
Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:
»08. I §
23, stk. 2, indsættes efter »under fravær
efter«: »§ 7 a, stk. 2, eller«.«
[Præcisering af retten til
udskydelse af barselsdagpengeret]
Til § 2
33) Stk.
2 affattes således:
»Stk. 2.
§ 1, nr. 1-16, 18-23, 25, 27-33, 35-37, 08, 38, 40, 02, 04,
05, 42-45, 07, 47 og 49, træder i kraft den 2. august
2022.«
[Konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 32]
Bemærkninger
Til nr. 32
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 23, stk. 2, at ved genoptagelse eller
påbegyndelse af arbejde under fravær efter § 9 kan
retten til barselsdagpenge, i det omfang denne ikke udnyttes af den
anden forælder, udskydes med den tid, hvor arbejdet er
genoptaget, og udbetales under senere fravær, jf. dog §
21, stk. 5.
Det foreslås, at der i § 23,
stk. 2, efter »under fravær efter«
indsættes »§ 7 a, stk. 2, eller«.
Forslaget betyder, at for en
lønmodtager, der genoptager arbejdet under fravær
efter § 7 a, stk. 2, kan retten til barselsdagpenge udskydes
med den tid, hvor arbejdet er genoptaget, og udbetales under senere
fravær.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 21, hvor det foreslås at
indsætte en henvisning til § 7 a, stk. 2, i § 12,
stk. 3, som indebærer, at en lønmodtager i forbindelse
med aftale om genoptagelse af arbejdet på fuld tid kan
udskyde fraværsretten efter § 7 a, stk. 2, med den tid,
hvor arbejdet har været genoptaget.
Forslaget sikrer således, at der
under den udskudte fraværsret efter § 7 a, stk. 2, jf.
den foreslåede ændring af § 12, stk. 3, kan
udbetales barselsdagpenge til lønmodtageren.
Til nr. 33
Der er tale om en konsekvensændring
af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af
ændringsforslag nr. 32, som skal træde i kraft den 2.
august 2022.
Forslaget erstatter ændringsforslag
nr. 27 i Beskæftigelsesudvalgets betænkning.