Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 23. februar 2022

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 31 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, EL, SF, RV, KF og ALT) indstiller forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (Bent Bøgsted (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget er en implementering af EU's orlovsdirektiv og udmøntningen af den politiske aftale, som et flertal i Folketinget indgik sidste år.

EU vedtog et orlovsdirektiv for lønmodtagere i 2019, der øremærker 9 ugers forældreorlov til forældre i arbejde. V har kæmpet imod i EU, og vi stemte også imod i EU. Alligevel var der flertal for direktivet. V er et ansvarligt parti, der står ved de aftaler, vi bliver en del af i EU, og derfor har det været en bunden opgave at implementere EU-direktivet.

V bemærker, at regeringens støttepartier kæmpede for at øremærke 14 ugers barsel, og dermed ville de gå længere end EU-direktivet. Det kæmpede V imod. Og V er tilfreds med, at det ikke lykkedes støttepartierne at gå længere end EU-direktivet - og længere end den model, som arbejdsmarkedets parter anbefalede.

V har kæmpet for, at direktivet bliver minimumsimplementeret. Det har vi sikret. Derfor er V også med i en aftale, der sikrer minimumsimplementering af direktivet. Det er en aftale, der skaber den størst mulige fleksibilitet for danske familier. Og det er en aftale, som bygger på anbefalinger fra arbejdsmarkedets parter i form af DA og FH. V bemærker, at barslen - som i dag - er en rettighed, man får. Der er således ikke tale om tvang.

Barslen er i dag ikke delt ligeligt mellem forældrene i Danmark. Mens mødre holder 280 dages barselsorlov, holder fædre 34 dage. V mener, at den ulige fordeling af barslen kan være med til at begrænse kvinders muligheder på arbejdsmarkedet. Med dette lovforslag sikrer vi nu mere ligestilling mellem forældrene.

For V har det været afgørende, at de selvstændige ikke blev omfattet af øremærkningen. V konstaterede i forhandlingerne om aftalen, at regeringens støttepartier kæmpede for at gå videre end direktivet, så selvstændige også blev omfattet af øremærket barsel. Det kæmpede V imod. For vi skal give de selvstændige størst mulig fleksibilitet. Det lykkedes V, at selvstændige ikke er omfattet af den øremærkede barsel.

Derfor kan Venstre samlet støtte lovforslaget.

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslistens medlemmer af udvalget er positive over for lovforslaget. Ændringerne i den øremærkede barselsorlov vil betyde, at fædre/partnere vil få de samme rettigheder, som den fødende, hvor der tidligere har været en markant uligestilling med kun 2 uger øremærket barselsorlov til partneren mod 14 uger til den fødende. Forhåbningen er, at barselsorloven i fremtiden vil blive fordelt mere ligeligt, mens langt den største del af orloven stadig kan fordeles frit mellem forældrene. En mere ligelig fordeling af barselsorloven vil have en positiv effekt på uligelønnen på det danske arbejdsmarked og på kvinders karrieremuligheder og livsindkomster, uanset om de får børn selv eller ej, men det vil også være positivt for børnene, at de får en større og tidligere tilknytning til den anden forælder.

Partierne ønskede sig, at flere uger blev øremærket for at skubbe hurtigere på den udvikling, men ser forslaget her som et første og vigtigt skridt. Partierne noterer sig med utilfredshed, at et flertal ikke har ønsket at lade øremærkningen gælde for selvstændigt erhvervsdrivende og ledige, og er bekymrede for, at de positive effekter vil blive mindre. Det virker især ikke sagligt, at flertallet først ser øremærkning af barselsorlov til selvstændige som et problem nu, når der frem til dette lovforslags vedtagelse har været øremærket 14 uger til den fødende, hvilket har medført, at der i familier, hvor kvinden er selvstændig, er gået mange ugers orlov tabt, uden at der har være politisk bevågenhed om dette.

Partierne er desuden meget tilfredse med lovforslagets fleksibilitet for soloforældre og lgbt+-familier, som gør det muligt at dele orloven mellem mere end to forældre. Dette er den første juridiske anerkendelse af familier med flere forældre, og det er et vigtigt skridt fremad.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget havde gerne set, at den øremærkede barsel var blevet lagt oveni den eksisterende, men da det ikke kunne lade sig gøre, støtter ALT selvfølgelig en ordning, der fremmer ligestilling.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, EL, SF, RV, KF, DF, LA og ALT):

1) I nr. 7 udgår »§ 9, 2. pkt.,«.

[Forslaget er en lovteknisk ændring og er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

2) I nr. 11 udgår »og § 9, 1. pkt.,«.

[Forslaget er en lovteknisk ændring og er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

3) I nr. 12 udgår »§ 9, 1. pkt.«.

[Forslaget er en lovteknisk ændring og er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

4) Nr. 14 udgår.

[Forslaget er en lovteknisk ændring og er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

5) I nr. 15 ændres »I § 9, 2. pkt., to« til: »To«.

[Forslaget er en lovteknisk ændring og er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

6) Nr. 16 affattes således:

»16. § 9 affattes således:

»§ 9. Efter den 10. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til fravær i 32 uger. Faren eller medmoren har dog ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter fødslen. Er et barn adopteret af en eneadoptant, jf. § 8, har denne forælder ligeledes ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet.

Stk. 2. Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til fravær til faren eller medmoren efter § 7 a, stk. 2, har moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i forlængelse af sin orlov efter § 7, stk. 1.««

[Nyaffattelse af § 9, som træder i kraft den 2. august 2022]

7) Nr. 17 affattes således:

»17. § 9 affattes således:

»§ 9. Efter den 10. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til fravær i 32 uger. Faren eller medmoren har dog ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter fødslen. Er et barn adopteret af en eneadoptant, jf. § 8, har denne forælder ligeledes ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet.

Stk. 2. Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til fravær til faren eller medmoren efter § 7 a, stk. 2, eller til en social forælder efter § 23 b, stk. 2, har moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i forlængelse af sin orlov efter § 7, stk. 1.««

[Nyaffattelse af § 9, som træder i kraft den 1. december 2023]

8) I det under nr. 24 foreslåede § 15, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »herom«: »og om, hvorvidt hun ønsker at holde fravær efter § 9 i stedet«.

[Præcisering af varslingspligten for en mor, der ønsker at overdrage sin orlov efter fødslen til den anden forælder]

9) I den under nr. 26 foreslåede affattelse af § 15, stk. 3, ændres »eller overdraget orlov til afholdelse inden for de første 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a« til: »overdraget orlov efter § 7 a eller fravær efter § 9 til afholdelse inden for de første 10 uger«.

[Præcisering af varslingspligten for en far eller en medmor, der ønsker at afholde fravær efter § 9 inden for de første 10 uger efter fødslen]

10) Efter nr. 30 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 17, 1. pkt., ændres »§ 15, stk. 1-5, og § 16« til: »§ 15, stk. 1-5, § 16 og § 23 c, stk. 3«.«

[Præcisering af, at retten til at omvarsle fravær, hvis omstændigheder gør det urimeligt at fastholde fraværet som varslet, også omfatter et nærtstående familiemedlem]

11) I det under nr. 31 foreslåede § 17, 3. pkt., ændres »ret til at afholde den resterende fraværsret« til: »ret til at afholde den resterende del af fraværsretten«.

[Forslaget er en sproglig justering]

12) Nr. 32 affattes således:

»32. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Ret til barselsdagpenge og ret til overdragelse af orlov m.v.««

[Forslaget er en lovteknisk ændring]

13) I den under nr. 36 foreslåede § 21 a udgår i stk. 1, 1. pkt., »som andet end lønmodtager i beskæftigelse,«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum:

»Har forælderen tidligere holdt orlov med barselsdagpenge, jf. § 21, stk. 1, som lønmodtager i beskæftigelse, fragår disse uger i retten efter 1. pkt.«

[Præcisering af, at en forælder, der tidligere har udnyttet sin ret til barselsdagpenge delvis efter § 21 som lønmodtager, er omfattet af retten til op til 9 ugers øremærket orlov med barselsdagpenge efter § 21 a]

14) I den under nr. 36 foreslåede § 21 b indsættes i stk. 4 efter »Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om«: », hvornår en forælder efter stk. 1, 1. pkt., anses for at have barnet boende, og om«.

[Præcisering af bemyndigelsesbestemmelsen]

15) I den under nr. 39 foreslåede § 23 b ændres i stk. 4 »stk. 2 og 3« til: »stk. 2 eller 3«.

[Forslaget er en sproglig justering]

16) I den under nr. 39 foreslåede § 23 b ændres i stk. 5 »En kvindelig lønmodtager« til: »En lønmodtager«, og »stk. 1 og 2« ændres til: »stk. 1 eller 2«.

[Forslaget er en sproglig justering]

17) I den under nr. 39 foreslåede § 23 b ændres i stk. 6 »stk. 1-3« til: »stk. 1, 2 eller 3«.

[Forslaget er en sproglig justering]

18) I den under nr. 41 foreslåede ændring af § 24 indsættes efter »et nærtstående familiemedlem og«: »om«.

[Præcisering af bemyndigelsesbestemmelsen]

19) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:

»02. § 25 b, stk. 1, affattes således:

»En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter § 7 a, stk. 1, eller fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse, optjener ret til ferie med ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet. En far eller medmor, som er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ret til ferie med ferieydelse for fravær, der holdes indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.««

[Tilpasning af reglerne om optjening af ferieydelse]

20) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:

»03. § 25 b, stk. 1, affattes således:

»En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter § 7 a, stk. 1, fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse eller fravær overdraget efter § 23 b, stk. 1, optjener ret til ferie med ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet. En far eller medmor, som er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ret til ferie med ferieydelse for fravær, der holdes indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.««

[Tilpasning af reglerne om optjening af ferieydelse]

21) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 25 b, stk. 5 og 7, ændres »§ 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt.,« til: »stk. 1,«.«

[Tilpasning af reglerne om optjening af ferieydelse]

22) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:

»05. § 25 d, stk. 1, affattes således:

»En person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter § 7 a, stk. 1, eller fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse, optjener ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fraværet. En far eller medmor, som er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge for fravær, der holdes indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.««

[Tilpasning af reglerne om optjening af ferieydelse]

23) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:

»06. § 25 d, stk. 1, affattes således:

»En person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter § 7 a, stk. 1, fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse eller fravær overdraget efter § 23 b, stk. 1, optjener ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fraværet. En far eller medmor, som er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge for fravær, der holdes indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.««

[Tilpasning af reglerne om optjening af ferieydelse]

24) Efter nr. 45 indsættes som nyt nummer:

»07. I § 29, stk. 2, udgår »og 3«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 42, om ophævelse af § 27, stk. 1, nr. 3]

25) Nr. 47 affattes således:

»47. § 30, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20, 21, 21 b eller 21 c, skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen.««

[Nyaffattelse af § 30, stk. 4, 1. pkt., som træder i kraft den 2. august 2022]

26) Nr. 48 affattes således:

»48. § 30, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20, 21, 21 b, 21 c, 23 b eller 23 c, skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen.««

[Nyaffattelse af § 30, stk. 4, 1. pkt., som træder i kraft den 1. december 2023]

Til § 2

27) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. § 1, nr. 1-16, 18-23, 25, 27-33, 35-38, 40, 02, 04, 05, 42-45, 07, 47 og 49, træder i kraft den 2. august 2022.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 19, 21, 22 og 24]

28) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. § 1, nr. 17, 01, 34, 39, 41, 03, 06, 46 og 48, træder i kraft den 1. december 2023.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 10, 20 og 23]

29) I stk. 4 indsættes som 2. pkt.:

»For forældre til et barn, der er født før den 2. august 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Præcisering af, at forældre til et barn, der er født før den 2. august 2022, er omfattet af de hidtil gældende regler]

30) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. § 1, nr. 17, 01, 34, 39, 41, 03, 06, 46 og 48, finder anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 10, 20 og 23]

Til § 3

31) I stk. 3 indsættes som 3. pkt.:

»En lønmodtager skal med 8 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om afholdelse af orlov efter stk. 1.«

[Fastsættelse af frist for lønmodtagers varsling af arbejdsgiver om afholdelse af orlov med barselsdagpenge efter stk. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1-5

Ændringsforslagene er en lovteknisk ændring som følge af ændringsforslag nr. 6, hvor det foreslås at nyaffatte § 9.

Til nr. 6

Indledningsvis bemærkes det, at ændringsforslag nr. 6 og nr. 7 vedrører forslag til en nyaffattelse af barselslovens § 9. Der affattes to nye bestemmelser, da bestemmelserne har forskellig ikrafttræden. Nr. 5 skal træde i kraft den 2. august 2022 og nr. 6 skal træde i kraft den 1. december 2023.

Det fremgår af den gældende § 9, at efter den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger. Faderen eller medmoderen har dog ret til at påbegynde forældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen.

Det foreslås, at § 9 nyaffattes, således at de foreslåede ændringer i det fremsatte lovforslag til § 9 indgår i den nyaffattede bestemmelse i § 9. Derudover indeholder ændringsforslaget et nyt forslag i stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at efter den 10. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til fravær i 32 uger. Ændringsforslaget svarer til § 1, nr. 11 og 12 i det fremsatte lovforslag.

Ændringsforslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring til § 7, hvor retten til fravær efter fødslen ændres fra en periode på 14 uger til 10 uger.

Ændringsforslaget betyder, at forældrene kan påbegynde fravær efter § 9 efter den 10. uge efter barnets fødsel eller modtagelse.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at faren eller medmoren har ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter fødslen. Ændringsforslaget svarer til § 1, nr. 7, 14 og 15, i det fremsatte lovforslag.

Ændringsforslaget betyder, at faren eller medmoren, der efter den foreslåede ændring til § 7, stk. 3, i de første 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse har ret til 2 ugers fravær, kan påbegynde fravær efter § 9, når de 2 ugers fravær efter § 7, stk. 3, er udnyttet.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at er et barn adopteret af en eneadoptant, jf. § 8, har denne forælder ligeledes ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet. Forslaget er nyt.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 8, stk. 6, hvor det foreslås, at i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet har hver af adoptanterne ret til fravær i 6 uger, som bortset fra 2 sammenhængende uger ikke kan holdes samtidig.

Ændringsforslaget betyder, at en eneadoptant har ret til at påbegynde fravær efter § 9 inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet.

Med ændringsforslaget sikres det, at en eneadoptant har ret til at holde orlov efter § 9 i umiddelbar forlængelse af de 6 ugers orlov efter den foreslåede § 8, stk. 6, og dermed - ligesom efter de gældende regler - har ret til at holde den samlede orlovsret efter henholdsvis § 8, stk. 6, og § 9 i en sammenhængende periode.

Det foreslås i stk. 2, at hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til fravær til faren eller medmoren efter § 7 a, stk. 2, har moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i forlængelse af sin orlov efter § 7, stk. 1. Forslaget svarer til § 1, nr. 16, i det fremsatte lovforslag.

Ændringsforslaget betyder, at en mor, der efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, har overdraget op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., kan påbegynde fravær efter § 9 i forlængelse af de 2 ugers orlov efter § 7, stk. 1.

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 2, at bestemmelsen træder i kraft den 2. august 2022.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 9, at efter den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger. Faren eller medmoren har dog ret til at påbegynde forældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen.

Det foreslås, at § 9 nyaffattes, således at de foreslåede ændringer i det fremsatte lovforslag til § 9 indgår i den nyaffattede bestemmelse i § 9. Derudover indeholder forslaget et nyt forslag i stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at efter den 10. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til fravær i 32 uger. Forslaget svarer til § 1, nr. 11 og 12, i det fremsatte lovforslag.

Ændringsforslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring til § 7, hvor retten til fravær efter fødslen ændres fra en periode på 14 uger til 10 uger.

Ændringsforslaget betyder, at forældrene kan påbegynde fravær efter § 9 efter den 10. uge efter barnets fødsel eller modtagelse.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at faren eller medmoren har ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter fødslen. Ændringsforslaget svarer til § 1, nr. 7, 14 og 15, i det fremsatte lovforslag.

Ændringsforslaget betyder, at faren eller medmoren, der efter den foreslåede ændring til § 7, stk. 3, i de første 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse har ret til 2 ugers fravær, kan påbegynde fravær efter § 9, når de 2 ugers fravær efter § 7, stk. 3, er udnyttet.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at er et barn adopteret af en eneadoptant, jf. § 8, har denne forælder ligeledes ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet. Forslaget er nyt.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 8, stk. 6, hvor det foreslås, at i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet har hver af adoptanterne ret til fravær i 6 uger, som bortset fra 2 sammenhængende uger ikke kan holdes samtidig.

Ændringsforslaget betyder, at en eneadoptant har ret til at påbegynde fravær efter § 9 inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet.

Med ændringsforslaget sikres, at en eneadoptant har ret til at holde orlov efter § 9 i umiddelbar forlængelse af de 6 ugers orlov efter den foreslåede § 8, stk. 6, og dermed - ligesom efter de gældende regler - har ret til at holde den samlede orlovsret efter henholdsvis § 8, stk. 6, og § 9 i en sammenhængende periode.

Det foreslås i stk. 2, at hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til fravær til faren eller medmoren efter § 7 a, stk. 2, eller til en social forælder efter § 23 b, stk. 2, har moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i forlængelse af sin orlov efter § 7, stk. 1. Indholdet af forslaget svarer til § 1, nr. 17, i det fremsatte lovforslag.

Ændringsforslaget betyder, at en mor, der efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, har overdraget op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren, eller efter den foreslåede § 23 b, stk. 2, har overdraget op til 8 uger af sin ret til fravær til en social forælder, kan påbegynde fravær efter § 9 i forlængelse af de 2 ugers orlov efter § 7, stk. 1.

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 3, at bestemmelsen træder i kraft den 1. december 2023.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, at en kvindelig lønmodtager med 3 måneders varsel skal underrette arbejdsgiveren om forventet fødselstidspunkt, og om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen, jf. § 6, stk. 1.

Det er i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 24, foreslået indsat som 2. pkt. i § 15, stk. 1, at en kvindelig lønmodtager, der ønsker at overdrage fraværsret efter den foreslåede § 7 a, stk. 1, senest 4 uger før forventet fødselstidspunkt skal underrette sin arbejdsgiver herom. Ændringsforslaget betyder, at en kvindelig lønmodtager, der ønsker at overdrage sin ret til fravær inden for de første 10 uger efter fødslen, skal varsle dette over for sin arbejdsgiver senest 4 uger før forventet fødselstidspunkt. Dette er den samme frist, som allerede gælder for varsling af udnyttelse af fraværsretten efter § 7.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 1, 2. pkt., efter »herom« indsættes »og om, hvorvidt hun ønsker at holde fravær efter § 9 i stedet.«

Ændringsforslaget betyder, at en arbejdsgiver forud for barnets fødsel dels bliver underrettet om, at den kvindelige lønmodtager ønsker at gøre brug af sin ret til at overdrage barselsorlov til den anden forælder, og dels bliver underrettet om, hvorvidt den kvindelige lønmodtager ønsker at holde fravær efter § 9 i stedet for at genoptage arbejdet.

På denne måde sikres det, at arbejdsgiveren allerede inden fødslen ved, hvordan lønmodtageren ønsker at disponere over sin orlov efter fødslen, og på den måde kan tilrettelægge arbejdet efter, om lønmodtageren vender tidligt tilbage til arbejdspladsen.

Ændringsforslaget er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 7 a, hvorefter en mor har ret til at overdrage op til 8 af de 10 ugers fravær efter fødslen til den anden forælder.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 3, at en kommende fader eller medmoder, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, senest 4 uger før fraværets forventede begyndelse skal underrette arbejdsgiveren herom og om længden af fraværet.

Det foreslås, at der i den foreslåede affattelse af § 15, stk. 3, indsættes en henvisning til fravær efter § 9, således at en kommende far eller medmor, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, overdraget orlov efter § 7 a eller fravær efter § 9 til afholdelse inden for de første 10 uger efter fødslen, senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt skal underrette arbejdsgiveren herom og om længden af fraværet.

Med ændringsforslaget sikres det, at arbejdsgiver underrettes om, hvilken og hvor meget orlov en far eller en medmor ønsker at holde inden for de første 10 uger efter fødslen, og på den måde kan arbejdsgiveren tilrettelægge arbejdet efter, om lønmodtageren vender tidligt tilbage til arbejdspladsen.

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at en far eller en medmor efter den foreslåede affattelse af § 15, stk. 3, skal varsle afholdelse af overdraget orlov inden for de første 10 uger efter fødslen. Med denne nye varslingsregel er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at indføre en lignende varslingsregel for en fars eller en medmors afholdelse af orlov efter § 9 inden for de første 10 uger efter fødslen.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 17, at lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis nyt varsel afgives inden udløbet af fristen for varsel efter § 15, stk. 1-5, og § 16. Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet.

Det foreslås, at der i § 17, 1. pkt., indsættes en henvisning til § 23 c, stk. 3, således at også et nærtstående familiemedlems fravær varslet efter § 23 c, stk. 3, kan ændres inden udløbet af varslingsfristen, eller hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet.

Til nr. 11

Det fremgår af den foreslåede § 17, 3. pkt., at en lønmodtager, der efter 2. pkt. ændrer anvendelsen af fraværsretten efter §§ 9 og 10, anses efter denne lov for at have genoptaget arbejdet med den konsekvens, at lønmodtageren har ret til at afholde den resterende fraværsret på et senere tidspunkt.

Det foreslås i § 17, 3. pkt., at ændre »ret til at afholde den resterende fraværsret« til »ret til at afholde den resterende del af fraværsretten«.

Ændringen er en ren sproglig justering.

Til nr. 12

Den foreslåede overskrift til kapitel 5 foreslås nyaffattet, så det kommer til at fremgå, at der er tale om en kapiteloverskrift. Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 13

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 1, 1. pkt., at en forælder, der kommer i beskæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og som ikke har ret til barselsdagpenge som lønmodtager efter § 21, stk. 1, fordi forælderen tidligere har udnyttet sin ret til orlov med barselsdagpenge, jf. § 21, stk. 1 og 2, som andet end lønmodtager i beskæftigelse, har ret til op til 9 ugers barselsdagpenge ved fravær efter § 9.

Det foreslås, at i § 21 a, stk. 1, 1. pkt., udgår: »som andet end lønmodtager i beskæftigelse,«, og efter 1. pkt. indsættes som 2. pkt.: »Har forælderen tidligere holdt orlov med barselsdagpenge, jf. § 21, stk. 1, som lønmodtager i beskæftigelse, fragår disse uger i retten efter 1. pkt.«

Med ændringsforslaget præciseres, at en forælder, der kommer i beskæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og som tidligere har været lønmodtager og afholdt orlov med barselsdagpenge i mindre end 9 uger, jf. § 21, stk. 1, har ret til op til 9 ugers barselsdagpenge ved fravær efter § 9.

Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis forælderen er lønmodtager i beskæftigelse på tidspunktet for barnets fødsel og forælderen får bevilget barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, som forælderen når at holde 4 uger af, inden den pågældende bliver ledig. Hvis forælderen efterfølgende får beskæftigelse igen som lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, vil forælderen kunne få 5 ugers barselsdagpenge efter den foreslåede bestemmelse, da forælderen kun har holdt 4 ugers orlov med barselsdagpenge som lønmodtager.

Ændringsforslaget sikrer, at lønmodtagere, der kommer i beskæftigelse inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, får ret til at kunne holde 9 ugers øremærket orlov i et ansættelsesforhold.

Til nr. 14

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om administration af reglerne efter denne bestemmelse, herunder regler om krav til dokumentationen.

Det foreslås, at der i § 21 b, stk. 4, efter »Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om« indsættes: », hvornår en forælder efter stk. 1, 1. pkt., anses for at have barnet boende, og om«.

Med ændringsforslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, hvornår en forælder, der har barnet boende, omfattes af retten til barselsdagpenge efter stk. 1.

Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at det er den forælder, som barnet har folkeregisteradresse hos på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, som omfattes af retten til barselsdagpenge efter stk. 1.

Til nr. 15

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 2, at en beskæftiget mor, der påbegynder orlov efter § 9 på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 3, 1. pkt., at en forælder helt eller delvis kan overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge, efter §§ 21, 21 b og 21 c, jf. dog § 21, stk. 3, til en social forælder.

Det fremgår af den foreslåede § 23 b, stk. 4, at reglerne i §§ 12, 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse for orlov overdraget efter stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 23 b, stk. 4, at »stk. 2 og 3« ændres til »stk. 2 eller 3«.

Med forslaget præciseres, at reglerne i §§ 12, 22 og 23 finder anvendelse, hvis orlov er overdraget efter stk. 2 eller efter stk. 3.

Til nr. 16

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 1, at en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 2, at en beskæftiget mor, der påbegynder orlov efter § 9 på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 5, at en kvindelig lønmodtager, som ønsker at overdrage orlov efter stk. 1 og 2 til en social forælder, skal underrette sin arbejdsgiver herom efter fristen fastsat i § 15, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at ordet »kvindelig« udgår af § 23 b, stk. 5, da det vurderes at være overflødigt.

Det foreslås endvidere i § 23 b, stk. 5, at »stk. 1 og 2« ændres til »stk. 1 eller 2«. Med ændringsforslaget præciseres, at en lønmodtager, der overdrager orlov både efter stk. 1 eller efter stk. 2 til en social forælder, skal underrette arbejdsgiveren herom efter fristen, der er fastsat i § 15, stk. 1, 2. pkt.

Til nr. 17

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 1, at en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 2, at en beskæftiget mor, der påbegynder orlov efter § 9 på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 3, 1. pkt., at en forælder helt eller delvis kan overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b og 21 c, jf. dog § 21, stk. 3, til en social forælder.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 6, at en social forælder, der ønsker at udnytte overdraget orlov efter stk. 1-3, og som er lønmodtager, skal underrette sin arbejdsgiver herom efter fristerne fastsat i § 15, stk. 3 og 4.

Det foreslås i § 23 b, stk. 6, at »stk. 1-3« ændres til »stk. 1, 2 eller 3«.

Med ændringsforslaget præciseres, at en social forælder skal underrette sin arbejdsgiver efter frister fastsat i § 15, stk. 3 og 4, hvis orlov ønskes udnyttet efter enten stk. 1, stk. 2 eller stk. 3.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende § 24, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter §§ 18-23, herunder regler om, hvorledes barselsdagpengene fordeles mellem barnets forældre.

I lovforslagets § 1, nr. 40, foreslås det, at », herunder regler om, hvorledes barselsdagpengene fordeles mellem barnets forældre« udgår af bestemmelsen.

I lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås indsat i bestemmelsen »og regler om administrationen efter §§ 23 a-23 c om en forælders ret til at overdrage uger med barselsdagpenge til sociale forældre og til et nærtstående familiemedlem og krav til dokumentationen.«

Det foreslås, at der i § 24 efter »et nærtstående familiemedlem og« indsættes et »om«.

Ændringsforslaget betyder, at der kan fastsættes regler om krav til dokumentationen både i forbindelse med fastsættelse af regler for ret til barselsdagpenge efter §§ 18-23 og i forbindelse med fastsættelse af regler om administrationen efter §§ 23 a-23 c.

Til nr. 19

Det fremgår af barselslovens 25 b, stk. 1, at en lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020 optjener ret til ferie med ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Reglerne i § 25 b skal ses i lyset af graviditetsdirektivet, hvorefter en kvindelig arbejdstagers rettigheder bortset fra lønkravet i forbindelse med arbejdsaftalen skal sikres under de første 14 uger i forbindelse med fødslen.

Gældende regler i § 25 b betyder, at hvis lønmodtageren ikke får løn fra en arbejdsgiver eller ikke har ret til feriedagpenge fra en arbejdsløshedskasse, optjener lønmodtageren ferieydelse. Det er ikke et krav, at lønmodtageren får udbetalt barselsdagpenge efter loven under fraværet og opfylder beskæftigelseskravet som lønmodtager ved påbegyndelse af ferien. Det afgørende er alene, om lønmodtageren er i et ansættelsesforhold på tidspunktet, hvor ferieydelsen optjenes.

Det foreslås, at § 25 b, stk. 1, affattes på ny, så reglerne om ferieydelse tilpasses de foreslåede ændringer om ligedeling af orloven.

Det foreslås i § 25 b, stk. 1, 1. pkt., at en lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter § 7 a, stk. 1, eller fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse, optjener ret til ferie med ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Ændringsforslaget betyder, at en lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold på optjeningstidspunktet, fortsat sikres ret til optjening af ferie med ferieydelse i overensstemmelse med EU-retten, hvorefter en kvindelig lønmodtager sikres ret til optjening af ferie i forbindelse med de 14 ugers orlov omkring barnet fødsel, som er beskyttet af graviditetsdirektivet. Det vil derfor fortsat ikke være et krav, at lønmodtageren opfylder barselslovens beskæftigelseskrav på optjeningstidspunktet. Det er således ansættelsesforholdet, der udløser retten til optjening af ferieydelse efter den foreslåede bestemmelse.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at reglerne om optjening af ferieydelse efter barselsloven skal tilpasses til de ændrede regler om ligedeling af orloven mellem forældrene for fortsat at være i overensstemmelse med EU-retten. Moren vil efter den foreslåede ordning med lige fordeling af orloven med barselsdagpenge få ret til fravær og barselsdagpenge i 10 uger efter fødslen mod de gældende 14 uger.

Efter graviditetsdirektivet har moren som lønmodtager i et ansættelsesforhold ret til orlov i en sammenhængende periode på 14 uger omkring barnets fødsel. I denne periode skal moren som lønmodtager i et ansættelsesforhold sikres ret til optjening af betalt ferie. Det foreslås derfor, at morens ret til orlov 4 uger før det forventede fødselstidspunktet efter § 6, stk. 1, indgår i den periode, hvor moren som lønmodtager optjener ferieydelse.

Med den foreslåede barselsordning kan moren genoptage arbejdet eller den selvstændige virksomhed på fuld tid og overdrage op til 8 uger af sin orlov efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren, jf. den foreslåede § 7 a, stk. 1. Denne orlov skal holdes inden for de første 10 uger efter barnets fødsel. I det omfang moren har overdraget orloven til faren eller medmoren, optjener faren eller medmoren ret til ferie med ferieydelse, når den overdragede orlov holdes, forudsat at faren eller medmoren er i et ansættelsesforhold på tidspunktet for orlovens afholdelse.

Med den foreslåede barselsordning kan en beskæftiget mor overdrage orlov efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren og i stedet påbegynde orlov efter § 9 på fuld tid, jf. den foreslåede § 7 a, stk. 2. I den situation vil moren som lønmodtager også optjene ferieydelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

Forslaget ændrer ikke ved, at en lønmodtager, som ved siden af sin lønmodtagerbeskæftigelse driver selvstændig virksomhed eller får udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge, alene vil optjene ferieydelse for sin arbejdsindsats som lønmodtager, men vedkommende vil eventuelt kunne supplere optjeningen af ferieydelse efter § 25 d, hvis betingelser herfor er opfyldt. Det medfører, at en person, der ikke har optjent det maksimale antal dage med ferieydelse efter § 25 b, kan supplere den optjente ferieydelse efter § 25 b med ferieydelse optjent efter § 25 d, hvis betingelserne herfor er opfyldt. En lønmodtager, som under fraværet ophører i ansættelsen, vil tilsvarende kun optjene ferieydelse efter denne bestemmelse, indtil ansættelsen ophører. Herefter vil der kunne optjenes ferieydelse efter forslagets § 25 d, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede ændring til § 25 d.

Det foreslås i § 25 b, stk. 1, 2. pkt., at en far eller medmor, som er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ret til ferie med ferieydelse for fravær, der holdes indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.

Ændringsforslaget betyder, at en solofar eller medmor i de første 10 uger efter barnets fødsel vil optjene ferieydelse på samme måde, som en solomor vil optjene ferieydelse for fravær efter § 7, stk. 1.

Ændringsforslaget finder anvendelse for forældre til et barn født den 2. august 2022 eller senere.

Til nr. 20

Det fremgår af barselslovens 25 b, stk. 1, at en lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020, optjener ret til ferie med ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Det foreslås at § 25 b, stk. 1, affattes på ny, så reglerne om ferieydelse tilpasses den foreslåede ændring om, at en mor kan overdrage orlov til en social forælder, hvilket kommer til at gælde for forældre til et barn født den 1. januar 2024 eller senere.

Det foreslås i § 25 b, stk. 1, 1. pkt., at en lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter § 7 a, stk. 1, fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse eller fravær overdraget efter § 23 b, stk. 1, optjener ret til ferie med ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at en mor kan overdrage orlov til en social forælder efter den foreslåede § 23 b, stk. 1-3, som finder anvendelse for forældre, til et barn født den 1. januar 2024.

Ændringsforslaget betyder, at hvis en mor genoptager arbejdet på fuld tid og overdrager op til 8 uger af sin orlov efter § 7, stk. 1, 2. pkt., efter den foreslåede § 23 b, stk. 1, til en social forælder til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel, vil forælderen optjene ferieydelse, hvis denne er i et ansættelsesforhold under afholdelse af orloven. En beskæftiget mor kan ligeledes overdrage orlov efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren og i stedet påbegynde orlov efter § 9 på fuld tid efter den foreslåede § 23 b, stk. 2. I den situation vil moren som lønmodtager, men ikke som selvstændig, også optjene ferie med ferieydelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel efter den foreslåede bestemmelse.

Sociale forældre stilles således på samme måde som andre forældre i forhold til optjening af ferieydelse. Det vil derfor ikke være et krav, at den sociale forælder som lønmodtager i beskæftigelse opfylder barselslovens beskæftigelseskrav på optjeningstidspunktet. Det er således ansættelsesforholdet, der udløser retten til optjeningen efter den foreslåede bestemmelse.

Indholdet af bestemmelsen vil i øvrigt svare til indholdet i ændringsforslagets nr. 18, hvortil der henvises.

Det foreslås i § 25 b, stk. 1, 2. pkt., at en far eller medmor, som er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ret til ferie med ferieydelse for fravær indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.

Forslaget betyder, at en solofar eller en medmor i de første 10 uger efter barnets fødsel vil optjene ferieydelse på samme måde som en solomor vil optjene ferieydelse efter § 7, stk. 1.

Til nr. 21

Det fremgår af § 25 b, stk. 5, at en lønmodtager, som har optjent feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., har ret til ferie med ferieydelse i en efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særlige forhold, jf. ferielovens §§ 12-14, er forhindret i at holde ferien med feriedagpenge inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Det fremgår af stk. 7, at ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., når ferien afholdes eller udbetales, jf. stk. 3-6.

Det foreslås i § 25 b, stk. 5 og 7, at ændre »§ 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt.,« til »stk. 1,«.

Forslaget er en konsekvensændring af, at henvisningen til de perioder, der er nævnt i § 25 b, stk. 1, foreslås ændret.

Til nr. 22

Det fremgår af § 25 d, stk. 1, at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020 optjener ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fraværet.

Gældende regler i § 25 d betyder, at hvis den omfattede personkreds ikke har ret til feriedagpenge fra en arbejdsløshedskasse på ferietidspunktet, optjener vedkommende ferieydelse, forudsat at der udbetales barselsdagpenge under fraværet. Når ferien holdes, skal barselslovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere i § 27 være opfyldt på ferietidspunktet.

Graviditetsdirektivet, som sikrer kvindelige arbejdstageres rettigheder bortset fra lønkravet i forbindelse med arbejdsaftalen under de første 14 uger i forbindelse med fødslen, gælder i den sammenhæng ikke for andre end lønmodtagere i ansættelse.

Det foreslås, at § 25 d, stk. 1, affattes på ny, så reglerne om ferieydelse tilpasses de foreslåede ændringer om ligedeling af orloven.

Det foreslås i § 25 d, stk. 1, 1. pkt., at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter § 7 a, stk. 1, eller fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse, optjener ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fraværet.

Ændringsforslaget betyder, at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær som nævnt i forslaget, vil skulle opfylde beskæftigelseskravet i kapitel 6 i barselsloven for at optjene ret til ferieydelse på samme måde som personer, der ikke er i et ansættelsesforhold under fraværet efter gældende regler.

I den forbindelse er EU-retten ikke til hinder for, at der kan stilles betingelser for andre end lønmodtagere for optjening af ferie under den orlov, som er beskyttet af graviditetsdirektivet.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at der vil skulle ske en tilpasning af reglerne om optjening af ferieydelse i forhold til de ændrede regler om ligedeling af orloven mellem forældrene. Moren vil efter den foreslåede ordning få ret til orlov og barselsdagpenge i 10 uger efter fødslen mod de gældende 14 uger.

For at tilpasse gældende regler om optjening af ferieydelse for personer, som ikke er i et ansættelsesforhold under orloven, foreslås det derfor, at morens ret til orlov 4 uger før det forventede fødselstidspunktet efter § 6, stk. 1, skal indgå i den periode, hvor personer, som ikke er lønmodtagere i et ansættelsesforhold, optjener ferieydelse.

Med den foreslåede barselsordning kan moren genoptage arbejdet eller den selvstændige virksomhed på fuld tid og overdrage op til 8 uger af sin orlov efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren, jf. den foreslåede § 7 a, stk. 1. Denne orlov skal holdes inden for de første 10 uger efter barnets fødsel. I det omfang moren har overdraget orloven til faren eller medmoren, optjener faren eller medmoren ferieydelse, når den overdragede orlov holdes, forudsat at faren eller medmoren får udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Med den foreslåede barselsordning kan en beskæftiget mor overdrage orlov efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren og i stedet påbegynde orlov efter § 9 på fuld tid. I den situation, hvor moren ikke er lønmodtager - men er selvstændig - og derfor er omfattet af § 25 d, vil moren også optjene ferieydelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel, hvis hun modtager barselsdagpenge under fraværet.

Ændringsforslaget ændrer ikke ved, at en lønmodtager, som driver selvstændig virksomhed ved siden af sin lønmodtagerbeskæftigelse eller får udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge, eventuelt vil kunne optjene ferieydelse for denne virksomhed efter § 25 d, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. En lønmodtager, som under fraværet ophører i ansættelsen, vil tilsvarende kun optjene ferieydelse efter § 25 b, indtil ansættelsen ophører. Herefter vil der kunne optjenes ferieydelse efter forslagets § 25 d, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Ændringsforslaget ændrer heller ikke på, at personen, når ferien holdes med ferieydelse, skal opfylde beskæftigelseskravet, jf. § 25 d, stk. 4.

Det foreslås i § 25 d, stk. 1, 2. pkt., at en far eller medmor, som er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge for fravær, der holdes indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.

Ændringsforslaget betyder, at en solofar eller en medmor i de første 10 uger efter barnets fødsel vil optjene ferieydelse på samme måde som en solomor vil optjene ferieydelse for fravær efter § 7, stk. 1.

Ændringsforslaget finder anvendelse for forældre til et barn født den 2. august 2022 eller senere.

Til nr. 23

Det fremgår af § 25 d, stk. 1, at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., fra den 1. september 2020 optjener ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fraværet.

Det foreslås, at § 25 d, stk. 1, affattes på ny, så reglerne om ferieydelse tilpasses den foreslåede ændring om, at en mor kan overdrage orlov til en social forælder, hvilket kommer til at gælde for forældre til et barn født den 1. januar 2024 eller senere.

Det foreslås i § 25 d, stk. 1, 1. pkt., at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter § 7 a, stk. 1, fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse eller fravær overdraget efter § 23 b, stk. 1, optjener ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fraværet.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at en mor kan overdrage orlov til en social forælder efter den foreslåede § 23 b, stk. 1, 2 eller 3, som finder anvendelse for forældre til et barn født den 1. januar 2024 eller senere.

Ændringsforslaget betyder, at hvis en mor genoptager arbejdet på fuld tid og overdrager op til 8 uger af sin orlov efter § 7, stk. 1, 2. pkt., eller efter den foreslåede § 23 b, stk. 1, til en social forælder, vil forælderen optjene ferieydelse, hvis forælderen ikke er lønmodtager i et ansættelsesforhold under afholdelse af orloven, forudsat at den sociale forælder modtager barselsdagpenge under orloven.

Sociale forældre, som ikke er lønmodtagere i beskæftigelse, stilles således på samme måde som andre forældre i forhold til optjening af ferieydelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 21.

Det foreslås i § 25 d, stk. 1, 2. pkt., at en far eller medmor, som er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge for fravær, der holdes indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.

Ændringsforslaget betyder, at en solofar eller en medmor i de første 10 uger efter barnets fødsel vil optjene ferieydelse på samme måde, som en solomor vil optjene ferieydelse for fravær efter § 7, stk. 1.

Til nr. 24

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 29, stk. 2, at der dog kan udbetales barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor en person efter fraværets påbegyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås, at henvisningen til nr. 3 udgår. Ændringen er en konsekvens af, at lovens § 27, stk. 1, nr. 3, ophæves i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 42.

Til nr. 25

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 30, stk. 4, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20 eller 21, senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse skal anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmeldelse af fraværet til arbejdsløshedskassen ske senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode.

Det foreslås, at § 30, stk. 4, 1. pkt., nyaffattes, således at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20, 21, 21 b eller 21 c, senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse skal anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen.

Ændringsforslaget betyder, at der vil gælde den samme frist for anmeldelse af fravær til arbejdsløshedskassen på 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse, når et ledigt medlem ønsker at søge om barselsdagpenge efter de foreslåede bestemmelser i §§ 21, 21 b og 21 c, som i dag gælder, når den ledige ønsker at søge om udbetaling af barselsdagpenge efter de gældende §§ 20 eller 21.

Til nr. 26

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 30, stk. 4, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20 eller 21, senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse skal anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmeldelse af fraværet til arbejdsløshedskassen ske senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode.

Det foreslås, at § 30, stk. 4, 1. pkt., nyaffattes, således at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20, 21, 21 b, 21 c, 23 b eller 23 c, senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse skal anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen.

Ændringsforslaget betyder, at der vil gælde den samme frist for anmeldelse af fravær til arbejdsløshedskassen på 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse, når et ledigt medlem ønsker at søge om barselsdagpenge efter de foreslåede bestemmelser i §§ 21, 21 b, 21 c, 23 b eller 23 c, som i dag gælder, når den ledige ønsker at søge om udbetaling af barselsdagpenge efter gældende §§ 20 eller 21.

Til nr. 27

Der er tale om konsekvensændringer af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af ændringsforslag nr. 19, 21, 22 og 24, som skal træde i kraft den 2. august 2022.

Til nr. 28

Der er tale om konsekvensændringer af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af ændringsforslag nr. 10, 20 og 23, som skal træde i kraft den 1. december 2023.

Til nr. 29

Det fremgår af den foreslåede § 2, stk. 4, at loven finder anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere.

Det foreslås, at det i § 2, stk. 4, indsættes som 2. pkt., at for forældre til et barn, der er født eller modtaget før den 2. august 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det betyder, at gældende regler i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021 med senere ændringer, og de dertil knyttede bekendtgørelser fortsat finder anvendelse, hvis barnet er født eller modtaget før den 2. august 2022.

Da barselsloven giver forældrene mulighed for at holde orlov, indtil barnet fylder 9 år, vil de hidtil gældende regler kunne finde anvendelse op til 9 år efter den 1. august 2022.

Til nr. 30

Der er tale om konsekvensændringer af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af ændringsforslag nr. 10, 20 og 23, som skal finde anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.

Til nr. 31

Det fremgår af det foreslåede § 3, stk. 1, at en forælder til et barn, der er født eller modtaget i perioden fra den 2. august 2021 til den 1. august 2022, har ret til op til 9 ugers barselsdagpenge i forbindelse med fravær efter § 9, hvis forælderen kommer i beskæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, medmindre forælderen har udnyttet sin ret til forældreorlov som lønmodtager efter § 21, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021.

Det fremgår af den foreslåede § 3, stk. 3, at retten efter stk. 1 finder anvendelse på fravær, der påbegyndes efter den 1. august 2022. Anmodning om udbetaling af barselsdagpenge kan tidligst indgives til Udbetaling Danmark den 2. august 2022.

Retten til op til 9 ugers barselsdagpenge efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, svarer til den ret, en forælder, der kommer i beskæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, har efter den foreslåede § 21 a, og hvor det i den foreslåede § 15 a, stk. 1, er fastsat, at afholdelse af orloven skal varsles med en frist på 8 uger over for arbejdsgiveren.

Det foreslås på denne baggrund, at der i § 3, stk. 3, indsættes som 3. pkt., at en lønmodtager med 8 ugers varsel skal underrette arbejdsgiveren om afholdelse af orlov efter stk. 1.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. december 2021 og var til 1. behandling den 25. januar 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 8. december 2021 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 85. Den 20. januar 2022 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 5 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA) Bent Bøgsted (UFG)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.