Fremsat den 22. december 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af barselsloven1)
(Indførelse af øremærket
orlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til
overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og
nærtstående familiemedlemmer m.v.)
§ 1
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 235 af 12. februar 2021, som ændret ved § 3 i lov
nr. 527 af 27. marts 2021, § 3 i lov nr. 1438 af 29. juni
2021, og ved § 2 i lov nr. 2380 af 14. december 2021,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er
gravide, som lige har født eller som ammer. Endvidere
indeholder loven bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20.
juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for
forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af
Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 188, s.
79.«
2. Overskriften før § 7 affattes
således:
»Ret til fravær i de første 10
uger efter fødslen«.
3. I
§ 7, stk. 1, 1. pkt., og § 22, stk. 1, 2. pkt., ændres
»moder« til: »mor«.
4. I
§ 7, stk. 1, 2. pkt., ændres
»12 uger« til: »8 uger«.
5. I
§ 7, stk. 2, ændres
»Faderen eller medmoderen indtræder i moderens ret til
fravær efter stk. 1, hvis moderen« til: »Faren
eller medmoren indtræder i morens ret til fravær efter
stk. 1, hvis moren«.
6. I
§ 7, stk. 3, 1. pkt., ændres
»fader« til: »far«.
7. I
§ 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 8, stk. 6, 4. pkt., § 9, 2.
pkt., og § 15, stk. 2,
ændres »14 uger« til: »10 uger«.
8.
Efter § 7 indsættes før overskriften før
§ 8:
Ȥ 7 a. En
beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid,
kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter
§ 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren til afholdelse
inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.
Stk. 2. En
beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid
efter § 9, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til
fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller
medmoren til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel.«
9. § 8,
stk. 6, 1. pkt., affattes således:
»I de første 10 uger efter
modtagelsen af barnet har hver af adoptanterne ret til fravær
i 6 uger, som bortset fra 2 sammenhængende uger ikke kan
holdes samtidig.«
10. I
§ 8, stk. 6, indsættes som
5. pkt.:
»Hver adoptant har ret til at
overdrage op til 4 uger af fraværsretten efter 1. pkt. til
den anden adoptant.«
11. I
§ 8, stk. 7, og § 9, 1. pkt., ændres »14.
uge« til: »10. uge«.
12. I
§ 8, stk. 7, § 9, 1. pkt. og
§ 15, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »forældreorlov« til: »fravær«.
13. Overskriften før § 9 affattes
således:
»Ret til 32 ugers fravær efter 10 uger
efter fødslen«.
14. I
§ 9, 2. pkt., ændres
»Faderen eller medmoderen« til: »Faren eller
medmoren«.
15. I
§ 9, 2. pkt., to steder i § 10 og i §
16, stk. 1, ændres »forældreorloven«
til: »fraværet«.
16. I
§ 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til
fravær til faren eller medmoren efter § 7 a, stk. 2, har
moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i forlængelse af
sin orlov efter § 7, stk. 1.«
17. I
§ 9 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til
fravær til en social forælder efter § 23 b, stk.
2, har moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i
forlængelse af sin orlov efter § 7, stk. 1.«
18. I
§ 11, 1. pkt., ændres
»mindst 8 uger og højst 13 uger« til: »op
til 5 uger«.
19. § 11,
2. pkt., ophæves.
20. I
§ 12, stk. 2, indsættes
efter »§ 7,«: »§ 7 a, stk.
2,«.
21. I
§ 12, stk. 3, indsættes
efter »fravær efter«: »§ 7 a, stk. 2,
eller«.
22. I
§ 12, stk. 5, og § 15, stk. 8, ændres
»moderens« til: »morens«.
23. I
§ 13, stk. 3, ændres
»moderen« til: »moren«.
24. I
§ 15, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»En
kvindelig lønmodtager, der ønsker at overdrage
fraværsret efter § 7 a, skal senest 4 uger før
forventet fødselstidspunkt underrette sin arbejdsgiver
herom.«
25. I
§ 15, stk. 2, og § 15, stk. 4, 1. pkt., ændres:
»8 uger« til: »6 uger«.
26. § 15,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
En kommende far eller medmor, der ønsker at udnytte sin ret
til fravær efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, eller
overdraget orlov til afholdelse inden for de første 10 uger
efter fødslen, jf. § 7 a, skal senest 4 uger før
det forventede fødselstidspunkt underrette arbejdsgiveren
herom og om længden af fraværet.«
27. I
§ 15, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »jf. §§ 9 og 10,«:
»eller overdraget orlov til afholdelse efter 10 uger efter
fødslen, jf. § 7 a, stk. 2,«.
28.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ 15 a. En
lønmodtager i et ansættelsesforhold, der ikke har haft
mulighed for inden 6 uger efter barnets fødsel eller
modtagelse at varsle afholdelse af fravær efter § 9 over
for en arbejdsgiver, jf. § 15, stk. 4, og som har ret til
barselsdagpenge efter § 21 a skal med 8 ugers varsel
underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven
påbegyndes og om længden heraf.«
29. I
§ 16, stk. 1, ændres
»mellem 8 og 13 uger« til: »op til 5
uger«.
30. I
§ 16, stk. 2, indsættes
efter 1. pkt., som nyt punktum:
»Er den udskudte fraværsret
efter § 11 på op til 5 uger, skal lønmodtageren
dog senest 8 uger før fraværets påbegyndelse
underrette arbejdsgiveren herom samt om længden af
fraværet.«
31. I
§ 17 indsættes som 3. og 4.
pkt.:
»En lønmodtager, der efter 2.
pkt. ændrer anvendelsen af fraværsretten efter
§§ 9 og 10, anses efter denne lov for at have genoptaget
arbejdet med den konsekvens, at lønmodtageren har ret til at
afholde den resterende fraværsret på et senere
tidspunkt. Afholdelse af resterende fravær, jf. 3. pkt., skal
varsles over for arbejdsgiver senest 16 uger før
fraværet påbegyndes.«
32. Overskriften før § 18 affattes
således:
»Ret til barselsdagpenge og ret til
overdragelse af orlov m.v.«
33. I
§ 20 indsættes efter
»§§ 7,«: »7 a,«.
34. I
§ 20 indsættes efter
»14«: », samt § 23 b, stk. 1 og
2,«.
35. §
21 affattes således:
»§ 21. Ved fravær
efter §§ 9 og 10, har en mor ret til barselsdagpenge i 14
uger, og en far eller medmor har ret til barselsdagpenge i 22 uger
indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf.
dog §§ 21 a-21 c. Begge adoptanter har hver ret til
barselsdagpenge i 18 uger indtil 1 år efter barnets
modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.
Stk. 2. En
forælder kan overdrage sin ret efter stk. 1 til den anden
forælder, jf. dog stk. 3. En forælder, der ikke selv
opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan
overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville have
haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til den anden
forælder. Retten til barselsdagpenge efter stk. 1 anses for
udnyttet, hvis forælderen har overdraget retten til den anden
forælder.
Stk. 3. En
beskæftiget lønmodtager skal holde 9 af ugerne efter
stk. 1 inden 1 år efter barnets fødsel eller
modtagelse, og retten til barselsdagpenge for denne orlov kan ikke
overdrages. Er forælderen forhindret i at holde orloven efter
1. pkt. på grund af særlige forhold, jf. stk. 4, 2.
pkt., inden 1 år efter barnets fødsel eller
modtagelse, kan ugerne med barselsdagpenge dog afholdes inden 3
år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvornår en forælder er at anse som beskæftiget
lønmodtager efter stk. 3, herunder i hvilke situationer en
beskæftiget lønmodtager, der er ansat i sit eget
aktie- eller anpartsselskab, ikke er omfattet af stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler
om, hvornår en lønmodtager på grund af
særlige forhold er forhindret i at holde orloven efter stk.
3.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
administration af reglerne og krav til dokumentationen, herunder om
overdragelse efter stk. 2, regler om overdragelse af ret til
barselsdagpenge fra den ene forælder i særlige
situationer, hvor forælderen selv er ude af stand til at
overdrage orloven, samt regler om tildeling af ekstra uger med
barselsdagpenge i særlige situationer, herunder i
situationer, hvor det kun er den ene forælder, der er socialt
sikret i Danmark.«
36.
Efter § 21 indsættes:
Ȥ 21 a. En
forælder, der kommer i beskæftigelse som
lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel
eller modtagelse, og som ikke har ret til barselsdagpenge som
lønmodtager efter § 21, stk. 1, fordi forælderen
tidligere har udnyttet sin ret til orlov med barselsdagpenge, jf.
§ 21, stk. 1 og 2, som andet end lønmodtager i
beskæftigelse, har ret til op til 9 ugers barselsdagpenge ved
fravær efter § 9. § 21, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse for orlov efter 1. pkt.
Stk. 2.
Når en forælder kommer i beskæftigelse som
lønmodtager, indgår den uudnyttede ret til orlov efter
§ 21, stk. 1 og 2, §§ 21 b og 21 c, i retten til
orlov efter stk. 1.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
administration af reglerne efter denne bestemmelse, herunder regler
om krav til dokumentationen.«
Ȥ 21 b. Hvis
forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for barnets
fødsel eller modtagelse, har den forælder, der har
barnet boende, udover ret til barselsdagpenge efter § 21, stk.
1, ret til barselsdagpenge i yderligere 13 uger ved fravær
efter §§ 9 og 10 indtil 1 år efter barnets
fødsel eller modtagelse. Hvis forælderen har
eneforældremyndighed over barnet, har forælderen
derudover ret til yderligere 9 ugers barselsdagpenge.
Stk. 2. Den
forælder, som barnet ikke bor hos, har ikke ret til
barselsdagpenge efter § 21, stk. 1. Forælderen har ret
til barselsdagpenge i 9 uger ved fravær efter § 9 indtil
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 3. §
21, stk. 2 og 3, og regler fastsat efter § 21, stk. 4 og 5,
finder tilsvarende anvendelse på forældrenes samlede
ret til barselsdagpenge efter denne bestemmelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
administration af reglerne efter denne bestemmelse, herunder regler
om krav til dokumentationen.«
Ȥ 21 c. Hvis barnet kun
har én forælder på tidspunktet for barnets
fødsel eller modtagelse, har forælderen udover ret til
barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i
yderligere 22 uger ved fravær efter §§ 9 og 10
indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 2. Hvis en
forælder dør efter barnets fødsel, har den
efterlevende forælder ret til den afdøde
forælders uudnyttede uger med barselsdagpenge efter §
21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og § 21 b, stk. 2,
medmindre den efterlevende forælder har ret til
barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Hvis en
adoptant dør efter modtagelsen af barnet, har den
efterlevende adoptant ret til den afdøde adoptants
uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk. 6, og
barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, § 21 b,
stk. 1, 1. pkt., og § 21 b, stk. 2, medmindre den efterlevende
adoptant har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2.
pkt.
Stk. 4. §
21, stk. 3, og regler fastsat efter § 21, stk. 4 og 5, finder
tilsvarende anvendelse på forælderens samlede ret til
barselsdagpenge efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilke
situationer et barn anses for kun at have én forælder,
jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter
endvidere regler om administrationen efter bestemmelsen, herunder
regler om krav til dokumentationen.«
37. § 23,
stk. 1, affattes således:
»Ved delvis genoptagelse af arbejdet under
fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6,
og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges med den
tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales under
senere fravær.«
38. I
§ 23, stk. 2, udgår »,
i det omfang denne ikke udnyttes af den anden
forælder,« og », jf. dog § 21, stk.
5«.
39.
Efter § 23 indsættes:
»Overdragelse af orlov med barselsdagpenge til
sociale forældre og nærtstående
familiemedlemmer
§ 23 a. Ved forælder i
denne lov forstås en mor, far, medmor eller adoptant.
Stk. 2. Ved
samlever i denne lov forstås en person, der har levet i et
ægteskabslignende forhold med en forælder eller med en
kendt donor i mindst 2 år på tidspunktet for orlovens
begyndelse.
Stk. 3. Ved en
social forælder i denne lov forstås:
1) En
forælders ægtefælle eller samlever, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og
som ikke er barnets forælder.
2) En kendt
donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til
barnet, og som ikke er barnets forælder.
3) En kendt
donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt
en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er
barnets forælder.
§ 23 b. En beskæftiget
mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, kan overdrage op
til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2.
pkt., til en social forælder til afholdelse inden for de
første 10 uger efter barnets fødsel.
Stk. 2. En
beskæftiget mor, der påbegynder orlov efter § 9
på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til
fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social
forælder til afholdelse inden for det første år
efter barnets fødsel.
Stk. 3. En
forælder kan helt eller delvis overdrage sin ret til orlov,
jf. § 9, med barselsdagpenge, efter §§ 21, 21 b og
21 c, jf. dog § 21, stk. 3, til en social forælder. En
forælder, der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i
§§ 27 eller 28, kan overdrage den ret til
barselsdagpenge, forælderen ville have haft, hvis
beskæftigelseskravet var opfyldt, til en social
forælder.
Stk. 4. Reglerne
i §§ 12, 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse for orlov
overdraget efter stk. 2 og 3.
Stk. 5. En
kvindelig lønmodtager, som ønsker at overdrage orlov
efter stk. 1 og 2 til en social forælder, skal underrette sin
arbejdsgiver herom efter fristen fastsat i § 15, stk. 1, 2.
pkt.
Stk. 6. En
social forælder, der ønsker at udnytte overdraget
orlov efter stk. 1-3, og som er lønmodtager, skal underrette
sin arbejdsgiver herom efter fristerne fastsat i § 15, stk. 3
og 4.
§ 23 c. En forælder, som
er omfattet af § 21 c, og som opfylder
beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan helt
eller delvis overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med
barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b og 21 c, jf. dog §
21, stk. 3, til et nærtstående familiemedlem, jf. stk.
2. Fraværet skal afholdes inden 1 år efter barnets
fødsel eller modtagelse. Retten til barselsdagpenge anses
for udnyttet, når forælderen har overdraget retten til
et nærtstående familiemedlem, jf. stk. 2.
Stk. 2. Som
nærtstående familiemedlem anses forælderens egne
forældre og søskende over 18 år samt
forældre og søskende over 18 år til en
afdød forælder.
Stk. 3. Et
nærtstående familiemedlem, der ønsker at udnytte
overdraget orlov efter stk. 1, og som er lønmodtager, skal
med 8 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår
orloven påbegyndes og om længden heraf.«
40. I
§ 24 udgår », herunder
regler om, hvorledes barselsdagpengene fordeles mellem barnets
forældre«.
41. I
§ 24 indsættes efter
»dagpenge efter §§ 18-23«: »og regler
om administrationen efter §§ 23 a-23 c om en
forælders ret til at overdrage uger med barselsdagpenge til
sociale forældre og til et nærtstående
familiemedlem og krav til dokumentationen.«
42. § 27,
stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.
43. § 27,
stk. 2, nr. 5, ophæves.
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og
6.
44. I
§ 29, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »en fraværsperiode« til: »den
enkelte fraværsperiode«.
45. I
§ 29, stk. 1, indsættes
efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For en forælder, der har holdt
fravær efter §§ 6-9, og som fortsat er
dagpengeberettiget ledig, lønmodtager i beskæftigelse
eller selvstændig erhvervsdrivende, anses
beskæftigelseskravet dog for opfyldt i forhold til
efterfølgende fraværsperioder, der påbegyndes
indtil 1 år efter barnets fødsel eller
modtagelse.«
46. I
§ 30, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§§ 20-23« til:
»§§ 20-23 c«.
47. I
§ 30, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§§ 20 eller 21« til:
»§§ 20, 21, 21 b eller 21 c«.
48. I
§ 30, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§§ 20, 21, 21 b eller 21 c«
til: »§§ 20, 21, 21 b, 21 c, 23 b eller 23
c«.
49. I
§ 36, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og
stk. 3, udgår »eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr
1-16, 18-23, 25, 27-33, 35-38, 40, 42-45, 47 og 49 træder i
kraft den 2. august 2022.
Stk. 3. § 1, nr.
17, 34, 39, 41, 46 og 48, træder i kraft den 1. december
2023.
Stk. 4. Loven finder
anvendelse for forældre til et barn, der er født eller
modtaget den 2. august 2022 eller senere, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. § 1, nr.
17, 34, 39, 41, 46 og 48, finder anvendelse for forældre til
et barn, der er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller
senere.
§ 3
Stk. 1. En
forælder til et barn, der er født eller modtaget i
perioden fra den 2. august 2021 til den 1. august 2022, har ret til
op til 9 ugers barselsdagpenge i forbindelse med fravær efter
§ 9, hvis forælderen kommer i beskæftigelse som
lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel
eller modtagelse, medmindre forælderen har udnyttet sin ret
til forældreorlov som lønmodtager efter § 21,
stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12.
februar 2021.
Stk. 2. Retten efter
stk. 1 skal være udnyttet, inden 1 år efter barnets
fødsel eller modtagelse. Hvis forælderen på
grund af særlige forhold er forhindret i at holde orloven,
inden barnet fylder 1 år, kan retten udnyttes inden 3
år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 3. Retten efter
stk. 1 finder anvendelse på fravær, der
påbegyndes efter den 1. august 2022. Anmodning om udbetaling
af barselsdagpenge kan tidligst indgives til Udbetaling Danmark den
2. august 2022.
§ 4
Hvis barnets forventede fødselstidspunkt
afviger fra barnets faktiske fødselstidspunkt således,
at forældrene omfattes af andre regler end dem, der er
varslet efter, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold
underrette arbejdsgiveren om den ændrede afholdelse af
orloven.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets baggrund | 3. | Lovforslagets hovedpunkter | 3.1. | Lige fordeling af barselsdagpenge og
mulighed for overdragelse af dagpengeuger | 3.1.1. | Gældende ret | 3.1.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3.1.2.1. | Forældre, der er
lønmodtagere | 3.1.2.2. | Forældre, der er ledige
ydelsesmodtagere eller selvstændige | 3.1.2.3. | Ændring af barselsorloven som led i
ligestillingen af forældrene | 3.2. | Barselsdagpenge til forældre, der
ikke bor sammen, tildeling af ekstra uger i særlige
situationer og barselsdagpenge til soloforældre | 3.2.1. | Gældende ret | 3.2.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3.3. | Sociale forældres mulighed for at
tage del i orloven | 3.3.1. | Gældende ret | 3.3.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3.4. | Soloforældres mulighed for at dele
orlov med et nærtstående familiemedlem | 3.4.1. | Gældende ret | 3.4.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3.5. | Opfyldelse af beskæftigelseskravet
for ret til barselsdagpenge | 3.5.1. | Gældende ret | 3.5.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3.6. | Lønmodtagers pligt til at underrette
arbejdsgiver | 3.6.1. | Gældende ret | 3.6.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3.7. | Ikrafttræden m.v. | 3.8. | Ophævelse af reglerne om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse | 3.8.1. | Gældende ret | 3.8.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 4. | Forholdet til databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven | 5. | Ligestillingsmæssige
konsekvenser | 6. | Konsekvenser for opfyldelse af FN's
verdensmål | 7. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 8. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 9. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 10. | Klimamæssige konsekvenser | 11. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 12. | Forholdet til EU-retten | 13. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 14. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og
privatliv for forældre og omsorgspersoner og om
ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (herefter
orlovsdirektivet) trådte i kraft den 1. august 2019.
Fristen for at gennemføre
orlovsdirektivet i dansk ret er ifølge direktivet fastsat
til den 2. august 2022.
Formålet med dette lovforslag er at
gennemføre orlovsdirektivets artikel 5 og 8, der
vedrører forældreorlov og løn eller ydelse
under forældreorloven. Orlovsdirektivets artikel 5
pålægger medlemsstaterne at sikre, at den enkelte
arbejdstager har en individuel ret til forældreorlov i fire
måneder, der skal afholdes, inden barnet når en fastsat
alder op til 8 år, der fastsættes af den enkelte
medlemsstat eller ved kollektiv overenskomst. To af månederne
skal være ikke-overdragelige, således at barnets
forældre hver har to måneders forældreorlov, som
de ikke kan overdrage til den anden forælder.
Orlovsdirektivets artikel 8 fastsætter, at der skal
være en ydelse eller løn tilknyttet de to
måneders ikke-overdragelige forældreorlovsuger. Hver
forælder har således efter direktivet ret til to
måneders ikke-overførbar forældreorlov med en
ydelse. Øremærkningen af to måneders
forældreorlov med barselsdagpenge til hver forælder som
lønmodtager kræver lovændring for at kunne
gennemføres i dansk ret.
Formålet med lovforslaget er endvidere
at udmønte den politiske aftale indgået mellem
regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet den 26. oktober 2021
om implementering af EU's orlovsdirektiv, ligestilling af
orlovsrettigheder mellem forældre og øremærket
forældreorlov, som skal skabe mere ligestilling mellem
mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familien ved at
tilskynde til en større ligedeling af orloven mellem
forældrene, herunder forventes tildelingen af
øremærket orlov til fædre at understøtte
fædres orlovsafholdelse.
2. Lovforslagets baggrund
I lighed med, hvad der er tradition for ved
implementering af arbejdsmarkedsrelaterede EU-direktiver i Danmark,
har arbejdsmarkedets parter vurderet mulighederne for selv at
aftaleimplementere direktivet ved kollektiv overenskomst. Efter
dansk tradition er de nødvendige lovgivningsinitiativer
udformet, således at ændringerne tager mest muligt
hensyn til en sådan mulighed for aftaleimplementering.
Arbejdsmarkedets parter har ligeledes været inddraget i
arbejdet med at vurdere behovet for at ændre i dansk
lovgivning. Dette arbejde har fundet sted i regi af en teknisk
arbejdsgruppe nedsat af det faste Implementeringsudvalg under
Beskæftigelsesministeriet.
Som led i arbejdet i
Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg har
arbejdsmarkedets parter den 24. september 2021 anbefalet regeringen
at lægge et forståelsespapir af 8. september 2021
mellem FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) og DA (Dansk
Arbejdsgiverforening) til grund for gennemførelsen af
orlovsdirektivet.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og
Alternativet har på den baggrund indgået en politisk
aftale den 26. oktober 2021 om implementering af EU's
orlovsdirektiv, ligestilling af orlovsrettighederne mellem
forældre og øremærket forældreorlov.
Det følger af den politiske aftale, at
orlovsdirektivet foreslås implementeret i en 24-24-model,
hvor hver forælder får ret til 24 ugers orlov med ret
til dagpenge, således at der som udgangspunkt sker en
ligedeling af orlovsugerne. En mor vil fortsat have ret til 4 ugers
orlov før fødslen (graviditetsorlov). Herefter vil
hun have ret til 10 ugers orlov efter fødslen, hvoraf 8 af
ugerne kan overdrages til far/medmor (barselsorlov). Derudover vil
hun have ret til 14 ugers orlov, hvoraf 9 af ugerne er
øremærket, hvis hun er lønmodtager, mens de
resterende 5 uger vil kunne overdrages (forældreorlov). En
far eller en medmor vil have ret til 2 ugers orlov lige efter
barnets fødsel (fædreorlov/medmødreorlov).
Derefter vil faren eller medmoren have ret til 22 ugers orlov,
hvoraf 9 af ugerne er øremærkede, hvis far/medmor er
lønmodtager, mens de resterende 13 uger kan overdrages
(forældreorlov).
Den foreslåede 24-24-model opfylder
minimumsrettighederne i Rådets direktiv 92/85/EØF af
19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger
til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for
arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som
ammer (graviditetsdirektivet) og orlovsdirektivet.
Det følger af den politiske aftale, at
direktivets 9 ugers øremærket forældreorlov med
ret til dagpenge skal være afholdt, inden barnet fylder 1
år. Øremærkningen af retten til 9 ugers orlov
med en ydelse omfatter lønmodtagere. Selvstændige og
ledige bliver ikke omfattet af retten til øremærkning
af 9 ugers orlov. Orlov, der ikke er øremærket, kan
overdrages til den anden forælder.
Med den politiske aftale skabes der mulighed
for større fleksibilitet for lgbt+ familier, idet sociale
forældre får mulighed for at tage del i orloven med
deres barn ved, at barnets forældre kan overdrage deres
overdragelige uger og orlovsrettigheder til barnets sociale
forældre. En social forælder er i barselslovens
forstand en forælders ægtefælle eller samlever,
der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet
eller en kendt donor, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet eller dennes
ægtefælle eller samlever. Desuden får
soloforældre mulighed for at dele deres orlov med et
nærtstående familiemedlem. Denne del af aftalen
får virkning fra 1. januar 2024.
Det følger endelig af den politiske
aftale, at Beskæftigelsesministeriet vil følge
udviklingen, og at aftalepartierne vil blive indkaldt til et
møde 3 år efter implementeringen af direktivet. Her
gøres status over, hvorledes den nye 24-24-model er blevet
anvendt i det danske samfund, herunder hvilken betydning de nye
orlovsregler har haft for lønmodtagere, selvstændige
og ledige. Beskæftigelsesministeriet vil i forbindelse med
evalueringen inddrage arbejdsmarkedets parter.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lige
fordeling af barselsdagpenge og mulighed for overdragelse af
dagpengeuger
3.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 7 i
barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar
2021 med senere ændringer, har en mor ret og pligt til
fravær i de første 2 uger efter en fødsel.
Herefter har hun ret til fravær i yderligere 12 uger. En far
eller medmor har ret til 2 ugers sammenhængende fædre-
eller medmødreorlov, som skal holdes efter fødslen
eller efter barnets modtagelse i hjemmet eller efter aftale med
arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter
fødslen.
Efter den 14. uge efter fødslen eller
modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til
forældreorlov i 32 uger. Faren eller medmoren har dog ret til
at påbegynde forældreorloven inden for de første
14 uger efter fødslen, jf. § 9.
Efter gældende § 10 har hver af
forældrene ret til at forlænge forældreorloven
fra 32 uger til 40 uger. Lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende har desuden ret til at forlænge
forældreorloven fra 32 uger til 46 uger.
Adoptanters ret til fravær i forbindelse
med en adoption fremgår af § 8. I de første 14
uger efter modtagelse af barnet har én af de adopterende
forældre ad gangen ret til fravær. Der er dog ret til
samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger, jf. § 8,
stk. 6, 1. pkt.
Adoptanter har samme ret til fravær
under forældreorlov efter §§ 9 og 10 som genetiske
forældre, jf. § 8, stk. 7, dvs. hver af forældrene
har ret til 32 ugers fravær, som kan forlænges til
enten 40 eller 46 uger.
Det følger af § 19, at Udbetaling
Danmark udbetaler barselsdagpenge under fravær i forbindelse
med graviditet, fødsel eller adoption til forældre,
der opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge i loven,
herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i
§ 27 eller for selvstændige i § 28.
Ved fravær efter § 7 (mors
barselsorlov og fars og medmors fædre-/medmødreorlov)
og fravær efter § 8, stk. 6 (adoptanters fravær i
de første 14 uger) er der ret til barselsdagpenge for hele
fraværsperioden, jf. § 20.
Ved fravær under forældreorlov,
jf. §§ 9 og 10, har forældrene tilsammen ret til
barselsdagpenge i 32 uger indtil 46 uger efter fødslen eller
modtagelsen af barnet, jf. § 21, stk. 1.
De 32 uger med barselsdagpenge efter § 9
skal som udgangspunkt afholdes umiddelbart efter morens
fravær efter lovens § 7, stk. 1, dvs. efter de
første 14 uger efter barnets fødsel, således at
de er afholdt inden 46 uger efter fødslen. Forældrene
aftaler indbyrdes fordelingen af orlovsuger med barselsdagpenge
mellem sig. De 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge kan
forældrene holde på skift, i forlængelse af
hinanden eller samtidig.
Hvis faren eller medmoren holder
forældreorlov med barselsdagpenge inden for de første
14 uger efter fødslen, fragår ugerne i den 32-ugers
periode med barselsdagpenge, som forældrene har tilsammen
efter lovens § 21, stk. 1.
Da barselsdagpenge under forældreorlov
efter §§ 9 og 10 er fælles for forældrene, er
beskæftigelsesministeren i § 24 bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter
bl.a. § 21, herunder regler om, hvorledes barselsdagpengene
fordeles mellem barnets forældre.
Der er i bekendtgørelse nr. 843 af 25.
juni 2018 om ret til barselsdagpenge fastsat regler om fordeling af
barselsdagpenge i tilfælde, hvor forældrene ikke er
enige om fordeling af ugerne med ret til barselsdagpenge under
forældreorlov.
De gældende regler giver
beskæftigede lønmodtagere og selvstændige
mulighed for fleksibel afholdelse af orlov, hvis arbejdet
genoptages i fraværsperioderne efter §§ 7-10, jf.
§§ 11 og 12.
Efter § 11 har beskæftigede
lønmodtagere ret til at genoptage arbejdet og udskyde mindst
8 og højst 13 uger af fraværsretten efter § 9.
Retten til at udskyde fravær kan kun benyttes af den ene af
forældrene. Den udskudte fraværsret skal, når den
udnyttes, holdes i en sammenhængende periode, og
fraværsretten skal være udnyttet inden barnet fylder 9
år.
Efter § 12, stk. 1, kan en
beskæftiget lønmodtager genoptage arbejdet helt eller
delvis under fravær efter §§ 6 -11. Efter §
12, stk. 2, kan beskæftigede lønmodtagere efter aftale
med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvis og aftale, at
fraværsperioderne efter § 7, § 8, stk. 6, og §
9 forlænges med den tid, hvor arbejdet har været
genoptaget, og efter § 12, stk. 3, kan beskæftigede
lønmodtagere efter aftale med arbejdsgiveren genoptage
arbejdet på fuld tid og aftale, at fraværsperioden
efter § 9 udskydes med den tid, hvor arbejdet har været
genoptaget.
Ved delvis genoptagelse af arbejdet under
fravær efter § 7, § 8, stk. 6, og § 9 kan
retten til barselsdagpenge, i det omfang denne ikke udnyttes af den
anden forælder, forlænges med den tid, hvor arbejdet
har været genoptaget, og udbetales under senere fravær,
jf. lovens § 23, stk. 1.
Ved genoptagelse eller påbegyndelse af
arbejde under fravær efter § 9 kan retten til
barselsdagpenge, i det omfang denne ikke udnyttes af den anden
forælder, udskydes med den tid, hvor arbejdet har været
genoptaget, og udbetales under senere fravær, jf. lovens
§ 23, stk. 2.
Retten til barselsdagpenge under senere
fravær bortfalder, når barnet fylder 9 år, jf.
§ 23, stk. 5.
Med hjemmel i lovens § 2, stk. 5, er der
i bekendtgørelse nr. 1110 af 26. november 2021 fastsat
regler om barselsdagpenge for søfarende. Det fremgår
af bekendtgørelsen, at en kvindelig søfarende er
berettiget til barselsdagpenge i 4 uger før forventet
fødsel, og herefter er hun berettiget til barselsdagpenge i
de første 14 uger efter fødslen. Faren har i de
første 14 uger efter fødslen ret til barselsdagpenge
i 2 uger. Efter den 14. uge efter fødslen har
forældrene tilsammen ret til barselsdagpenge i 10 uger, og
efter den 24. uge efter fødslen har faren yderligere ret til
barselsdagpenge i 2 uger.
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
For at understøtte en mere ligelig
fordeling af orloven mellem forældrene, foreslås det,
at orloven fordeles således, at forældre som
udgangspunkt hver får ret til 24 ugers orlov med ret til
barselsdagpenge efter barnets fødsel eller modtagelse,
således at udgangspunktet vil være en ligedeling af
orlovsugerne med ret til dagpenge mellem forældrene.
Med forslaget ændres der således
på den fælles ret til barselsdagpenge, som
forældre har i dag, som på den ene side giver en stor
fleksibilitet for forældrene, men som på den anden side
har vist sig ikke i tilstrækkelig grad at understøtte,
at begge forældre tager del i orloven med barnet.
Forslaget ændrer ikke på det
samlede antal orlovsuger med barselsdagpenge, som forældrene
har ret til efter fødslen. Forældre vil således
ligesom efter de gældende regler tilsammen have ret til 48
ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel eller
modtagelse, hvoraf 2 af ugerne kan afholdes samtidig.
Forslaget ændrer heller ikke på,
at forældrene ligesom i dag vil have ret til fravær i
32 uger hver med mulighed for forlængelse til enten 40 eller
46 uger, hvis de er i beskæftigelse.
Mødre vil med forslaget fortsat have
ret til fire ugers fravær før fødslen og 2
ugers pligtorlov efter fødslen, og
fædre/medmødre vil have ret til 2 ugers fravær i
forbindelse med fødslen.
3.1.2.1. Forældre, der er
lønmodtagere
For forældre, der er
lønmodtagere, er 11 uger (2 ugers pligtorlov for mor og 2
ugers orlov efter fødslen for fædre/medmødre +
direktivets 9 ugers øremærket orlov) af de 24 ugers
orlov med ret til barselsdagpenge øremærket hver
forælder. Disse uger kan dermed ikke overdrages. De 2 uger
for mor og far/medmor skal, ligesom i dag, afholdes i forbindelse
med barnets fødsel eller adoption.
De 9 ugers øremærket orlov med
ret til barselsdagpenge skal være afholdt, inden barnet
fylder 1 år.
Aldersgrænsen på 1 år for
afholdelse af orlovsdirektivets 9 ugers øremærket
orlov med barselsdagpenge er en ændring i forhold til de
gældende regler i barselsloven.
Ændringen af aldersgrænsen
vurderes kun i mindre omfang at have betydning for de
forældre, som efter gældende regler har ret til
barselsdagpenge, da langt hovedparten af de afholdte orlovsuger med
barselsdagpenge allerede i dag afholdes i løbet af barnets
første leveår.
Det er Beskæftigelsesministeriets
vurdering, at gennemførelsen af orlovsdirektivet uden
modgående tiltag samlet set vil medføre betydelige
varige udgifter til barselsdagpenge til forældre, som
allerede tidligere har afholdt barsel på offentlige ydelser.
Samtidig vil det have betydelige negative
arbejdsudbudskonsekvenser.
Udover de varige konsekvenser vil virkningen i
de første år efter orlovsdirektivets
ikrafttrædelse være af en betragtelig størrelse,
hvilket skyldes, at personer, der i dag har børn under 9
år, og som ikke var berettiget til barselsdagpenge som
lønmodtagere på fødselstidspunktet, ville
få ret til 9 ugers øremærket orlov med ret til
barselsdagpenge ved direktivets ikrafttrædelse. Der ville
dermed være en betydelig 'pukkel' af forældre med
børn under 9 år, som uden en ændret
aldersgrænse ville få ret til direktivets 9 ugers
øremærket orlov med barselsdagpenge.
Desuden finder Beskæftigelsesministeriet
det uhensigtsmæssigt, at direktivets minimumsrettigheder i
kombination med reglerne om fri bevægelighed betyder, at
forældre, der er vandrende arbejdstagere, og som har valgt
ikke at holde forældreorlov i deres oprindelsesland med deres
børn, mens de var små, potentielt vil kunne holde 9
ugers øremærket orlov med danske barselsdagpenge, hvis
børnene er under 9 år. Dette selv om de har
været ledige/uden for arbejdsmarkedet i deres
oprindelsesland.
Konsekvensen af direktivet med en 'dobbeltret'
til visse forældregrupper og en ret til forældreorlov,
der kan påberåbes sent i et barns liv, alene fordi man
ikke tidligere har holdt forældreorlov som
lønmodtager, var ikke en del af forhandlingerne i
Rådet.
Tidsrummet, hvori lønmodtagere kan
afholde orlovsdirektivets 9 ugers øremærket orlov, er
på den baggrund indskrænket for at begrænse
antallet af forældre, som allerede har afholdt
forældreorlov med en offentlig ydelse, og som derved vil
opnå en 'dobbeltret' til forældreorlov med
barselsdagpenge.
Med den foreslåede nedsættelse af
aldersgrænsen for, hvornår direktivets 9 ugers
øremærket orlov med barselsdagpenge efter direktivet
skal være afholdt, reduceres den varige virkning for så
vidt angår antallet af forældre, der opnår en
"dobbeltret" betydeligt. Det skyldes, at forældre skal
være lønmodtagere, opfylde beskæftigelseskravet
og afholde orloven indenfor barnets første leveår.
Hertil reduceres antallet af forældre, som ved direktivets
ikrafttrædelse får 'dobbeltretten' ligeledes
betragteligt, da persongruppen indskrænkes fra personer med
børn under 9 år til personer med børn under 1
år.
En far/medmor, der er lønmodtager, kan
vælge at overdrage op til 13 ugers orlov med barselsdagpenge
til mor.
En mor, der er lønmodtager, kan
ligeledes vælge at overdrage op til 13 ugers orlov med
barselsdagpenge (8 ugers orlov efter fødslen og 5 ugers
orlov derefter) til far/medmor.
De 13 uger kan afholdes, indtil barnet bliver
9 år, enten som en ret efter lovens § 11 eller efter
aftale med arbejdsgiver efter lovens § 12.
For mors 8 ugers orlov i ugerne 3-10 efter
fødslen gælder dog, at hvis hun genoptager arbejdet,
skal far eller medmor holde ugerne i uge 3-10 efter
fødslen.
Beskæftigelsesministeriet foreslår
i den forbindelse, at retten efter § 11 for én
forælder til at udskyde orlov til senere afholdelse
ændres som en konsekvens af 24-24-modellen.
Når hver forælder fremover
får ret til 24 ugers orlov med ret til barselsdagpenge,
bør lønmodtager-forældre også få en
individuel ret til at udskyde en del af orloven til senere.
Henset til, at en lønmodtager-mor efter
sine 10 ugers orlov efter fødslen har ret til
barselsdagpenge i 14 uger ved fravær efter § 9, og at 9
uger heraf skal afholdes inden for barnets første
leveår, foreslås det, at beskæftigede
lønmodtagere efter § 11 får en ret til at
genoptage arbejdet og udskyde op til 5 uger af fraværsretten
efter § 9.
Ændringen betyder, at hvor kun den ene
forælder i dag kan udskyde mellem 8 og 13 ugers orlov,
får hver forælder nu ret til at udskyde op til 5 uger,
dvs. at i alt op til 10 ugers orlov kan udskydes.
3.1.2.2. Forældre, der er ledige ydelsesmodtagere eller
selvstændige
Da orlovsdirektivets ret til 9 ugers
øremærket forældreorlov omfatter
lønmodtagere, foreslås det, at selvstændige og
ledige ikke omfattes af de foreslåede regler om ret til
øremærkning af de 9 ugers orlov.
En far/medmor, der ikke er lønmodtager,
kan således vælge at overdrage op til 22 ugers orlov
til mor. En mor, der ikke er lønmodtager, kan ligeledes
vælge at overdrage op til 22 ugers orlov (8 ugers orlov efter
fødslen og 14 ugers orlov herefter) til far/medmor.
Selvstændige er i barselslovens forstand
som udgangspunkt personer, der driver egen virksomhed, og som ikke
udbetaler løn til sig selv, dvs. ikke har a-indkomst. I en
enkeltmandsvirksomhed udbetaler man ikke løn til sig selv
med lønseddel. I stedet betragtes hele årets overskud
som løn, og man kan som virksomhedsejer tage penge ud,
når man ønsker det i løbet af året.
Man er også selvstændig, hvis man
udelukkende arbejder for egen regning, for egen risiko og i eget
navn, er momsregistreret og indtjeningen beskattes som
b-indkomst.
Derudover vil man kunne undtages fra
direktivets 9 ugers øremærket orlov, hvis man er ansat
i sit eget ApS eller A/S selskab og ejer selskabet 100 pct. og ikke
har øvrig lønindkomst.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det vil være i
overensstemmelse med EU-Domstolens praksis at undtage personer, der
har ansat sig selv som lønmodtager i et ApS eller A/S, som
de selv ejer 100 pct., fra orlovsdirektivets krav om
øremærkning, idet de ikke vil være at betragte
som arbejdstagere i EU-rettens forstand, og idet de i øvrigt
ikke er arbejdstagere efter anden ansættelsesretlig
lovgivning.
Selvstændige, der ikke opfylder
ovenstående kriterier, kan kun undtages fra de 9 ugers
øremærkning, hvis de efter ansøgning vurderes
til at kunne betragtes som reelle ejere af selskabet og ikke har
øvrig lønindkomst og heller ikke er under instruktion
fra anden side. Ved vurderingen vil der blandt andet blive lagt
vægt på, at vedkommende ejer mere end 50 pct. af
selskabet, har majoriteten af stemmerettighederne og derudover har
indflydelse i selskabet på anden vis.
3.1.2.3. Ændring af barselsorloven som led i
ligestillingen af forældrene
En mor vil, ligesom efter de gældende
regler, have ret og pligt til orlov i de 2 første uger efter
fødslen. Det foreslås, at en mor herefter vil have ret
til yderligere 8 ugers orlov efter fødslen, der som noget
nyt kan overdrages til den anden forælder, hvis mor er i
beskæftigelse og enten ønsker at genoptage arbejdet
eller i stedet ønsker at holde orlov efter § 9. Med
denne fleksibilitet ligestilles forældre i Danmark i forhold
til, hvor meget orlov, de hver især kan overdrage til den
anden forælder samtidig med, at Danmark overholder
minimumsforpligtelserne efter EU-retten.
Det foreslås, at en mor efter de 10
ugers orlov efter fødslen vil have ret til yderligere 14
ugers orlov.
En far/medmor vil ligesom i dag have ret til 2
ugers fædreorlov/medmødreorlov, som med forslaget skal
holdes inden for de første 10 uger efter barnets
fødsel. De gældende regler om fædreorlov
gennemfører orlovsdirektivets artikel 4 om fædreorlov,
og de 2 ugers fædreorlov/medmødreorlov kan ikke
overdrages til den anden forælder.
Forslaget indebærer, at en mors ret til
14 ugers barselsorlov reduceres til 10 uger efter fødslen,
samtidig med at hun får ret til yderligere 14 ugers orlov til
afholdelse efter 10 uger efter barnets fødsel.
Forslaget skal ses i lyset af
orlovsdirektivets artikel 20, stk. 6. Denne bestemmelse giver
mulighed for, at medlemsstaterne ved gennemførelsen af
orlovsdirektivet kan medregne nationalt fastsatte perioder med
familierelateret fritagelse fra arbejdet, navnlig barselsorlov,
fædreorlov, forældreorlov og omsorgsorlov, som
går ud over de fastsatte minimumstandarder i orlovsdirektiv
eller direktiv 92/85/EØF (graviditetsdirektivet), så
længe det sikres at mindstekravene er opfyldt, og det
generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne på de
områder, der er omfattet af disse direktiver, ikke
sænkes.
EU-Kommissionen har tilkendegivet, at denne
passerellebestemmelse tillader, at medlemslande med mere
generøse orlovsregler kan lade meropfyldelse af f.eks.
graviditetsdirektivet indgå, når orlovsdirektivet skal
implementeres, så længe graviditets- og
orlovsdirektivets minimumsrettigheder er overholdt.
De to direktivers minimumsrettigheder er
sammenlagt 14 + 18 ugers fravær for moren, mens barselsloven
sammenlagt giver moren ret til 18 + 32 ugers fravær.
Det er på den baggrund
Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er et juridisk
råderum i samspillet mellem orlovsdirektivets artikel 20,
stk. 6, graviditetsdirektivets mindstekrav og de danske
barselsregler.
De ekstra 4 ugers fravær i forbindelse
med fødslen vil således kunne indgå i
opfyldelsen af mødres ret til direktivets 9 ugers
øremærket orlov ved, at de eksisterende 18 ugers
barselsorlov før og efter fødslen reduceres til 14
uger, med 4 uger før og 10 uger efter fødslen, hvoraf
de 2 første uger efter fødslen er pligtorlov.
Det foreslås, at en far/medmor derefter
vil have ret til 22 ugers orlov med ret til barselsdagpenge.
På denne måde vil forældrene
samlet set have ret til det samme antal ugers orlov med ret til
barselsdagpenge efter fødslen, nemlig 24 uger.
Efter dialog med EU-Kommissionen vurderer
Beskæftigelsesministeriet, at orlovsdirektivet er foreneligt
med en ordning, som giver hver forælder samme antal ugers
orlov totalt set.
Beskæftigelsesministeriet vurderer
således, at det er muligt at ligedele de 48 ugers
barselsdagpenge efter fødslen med 24 uger til hver
forælder ud fra et ønske om samlet set at ligestille
mænd og kvinder i forhold til orlov, og at dette er i
overensstemmelse med det EU-retlige ligebehandlingsprincip.
Hvis man er lønmodtager, vil retten til
9 af de 24 uger være øremærkede og vil skulle
afholdes inden for det første år efter barnets
fødsel.
Det foreslås således, at
orlovsdirektivets ret til øremærkning af
forældreorlov minimumsimplementeres.
De øvrige 13 uger, som ikke er
øremærkede for lønmodtagere, kan overdrages
mellem forældrene og afholdes indtil barnet bliver 9
år, enten fordi 5 af ugerne udskydes efter § 11, eller
fordi det aftales med arbejdsgiver, at arbejdet genoptages, og
orloven udskydes efter § 12.
For mors 8 ugers orlov i ugerne 3-10 efter
fødslen vil moren dog skulle være i
beskæftigelse, og enten genoptage arbejdet, eller starte med
at holde forældreorlov for at kunne overdrage de 8 uger. Hvis
mor genoptager arbejdet, vil far eller medmor skulle holde den
overdragede orlov i uge 3-10 efter fødslen.
For adoptanter, som efter gældende
regler har en fælles ret til orlov, foreslås, at hver
forælder skal have ret til 6 ugers fravær i de
første 10 uger efter modtagelsen af barnet, som bortset fra
2 sammenhængende uger ikke kan holdes samtidig. De 4 af
ugerne vil kunne overdrages til den anden forælder.
Som efter gældende regler har
forældrene ret til barselsdagpenge under fraværet.
Efter de første 10 uger efter barnets
modtagelse har hver af adoptanterne ret til barselsdagpenge i 18
uger indtil 1 år efter barnets modtagelse. Disse uger vil
kunne overdrages til den anden forælder efter samme regler
som gælder for genetiske forældre.
Endelig foreslås det, at sociale
forældre får mulighed for at tage del i orloven med
deres barn ved, at forældrene kan overdrage en del af deres
orlov og barselsdagpenge til en social forælder.
Såkaldte soloforældre får mulighed for at dele
deres orlov og barselsdagpenge med et nærtstående
familiemedlem.
Der henvises til afsnit 3.3. og 3.4.
nedenfor.
Det foreslås, at de gældende
regler i §§ 9 og 10, som giver hver af forældrene
ret til fravær under forældreorlov i 32 uger med
mulighed for forlængelse af fraværsperioden,
videreføres uændret. Bestemmelsen omfatter i
princippet alle forældre, der får et barn, herunder
lønmodtagere, selvstændige og ledige.
Det foreslås endvidere, at § 7,
stk. 1 og 3, § 8, stk. 6, § 9 og § 15 ændres,
og at § 21 nyaffattes, således at den nye orlovsmodel
med 24 uger med ret til barselsdagpenge til hver forælder som
individuel rettighed og de fleksible overdragelsesmuligheder kommer
til udtryk.
Det foreslås, at det ligesom i dag er en
forudsætning for, at orloven kan afholdes med
barselsdagpenge, at en lønmodtager, selvstændig eller
dagpengeberettiget ledig skal opfylde barselslovens betingelser for
retten til barselsdagpenge. For en forælder, der ikke selv
opfylder beskæftigelseskravet (og som dermed ikke selv kan
få udbetalt barselsdagpenge), foreslås det dog, at
forælderen vil kunne overdrage den ret til barselsdagpenge
under forældreorlov, forælderen ville have haft, hvis
beskæftigelseskravet var opfyldt, til den anden
forælder.
Dermed vil familier, hvor kun den ene opfylder
beskæftigelseskravet, ligesom efter gældende regler,
få mulighed for, at den anden forælder kan holde orlov
i mere end 24 uger, hvis den forælder, der vil overdrage sin
ret til barselsdagpenge under orlov, er socialt sikret i
Danmark.
3.2. Barselsdagpenge til forældre, der ikke bor
sammen, tildeling af ekstra uger i særlige situationer og
barselsdagpenge til soloforældre
3.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler har en mor ret til
barselsorlov i de første 14 uger efter barnets
fødsel, og i samme periode har en far eller medmor ret til
fravær i 2 uger, jf. § 7, stk. 1 og 3. Faren eller
medmoren kan indtræde i morens ret til fravær, hvis
moren dør eller bliver ude af stand til at passe barnet, jf.
§ 7, stk. 2.
Efter den 14. uge efter fødslen eller
modtagelse af barnet har hver af forældrene ret til
forældreorlov i 32 uger, jf. § 9.
Adoptanter har ret til samme
fraværsperioder som genetiske forældre, jf. § 8,
stk. 6 og 7.
Ved fravær efter § 7 og § 8,
stk. 6, har forældrene ret til barselsdagpenge i hele
fraværsperioden, jf. § 20.
Ved fravær under forældreorlov,
jf. §§ 9 og 10, har forældrene tilsammen ret til
barselsdagpenge i 32 uger indtil 46 uger efter fødslen eller
modtagelsen af barnet, jf. § 21.
Med hjemmel i § 24, er der i § 8,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni 2018 om ret til
barselsdagpenge, fastsat regler om fordeling af barselsdagpenge
mellem forældrene under forældreorlov, hvis
forældrene ikke er enige om fordelingen af ugerne. I
tilfælde af uenighed skal barselsdagpenge først ydes
til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene
tilkommer den ene af forældrene, eller til den af
forældrene, som barnet opholder sig mest hos, hvis
forældrene har fælles forældremyndighed og ikke
lever sammen.
De gældende regler indebærer, at
den ene af barnets forældre kan udnytte alle 32 uger med
barselsdagpenge under forældreorlov, da ugerne er en
fælles ret for forældrene.
Det betyder, at i familier, hvor den ene
forælder ikke ønsker eller ikke har mulighed for at
holde forældreorlov, vil den anden forælder kunne
udnytte alle ugerne med barselsdagpenge. Det samme gælder i
tilfælde, hvor barnet kun har én forælder,
f.eks. hvis den ene forælder er død, eller barnet er
blevet til ved assisteret reproduktion uden kendt donor; denne
forælder kan ligeledes udnytte alle 32 uger med
barselsdagpenge.
Således kan en mor holde orlov i 46 uger
med barselsdagpenge, hvor 14 uger er mors barselsorlov og 32 uger
er forældreorlov, hvis forældrene har valgt, at det er
mor, der holder hele orloven, eller hvis mor er barnets eneste
forælder.
En far, der holder alle 32 ugers
forældreorlov, kan afholde 34 uger med barselsdagpenge, hvor
2 af ugerne er fars fædreorlov efter § 7.
De gældende regler indebærer
ligeledes, at hvis forældrene er uenige om fordelingen af
ugerne, har den forælder, som har forældremyndigheden
alene, ret til alle 32 uger med barselsdagpenge, og hvis
forældremyndigheden er fælles, og forældrene ikke
bor sammen, er det den forælder, som barnet bor mest hos, der
får ret til alle 32 uger med barselsdagpenge.
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med indførelsen af en 24-24-model for
fordeling af barselsdagpenge efter fødslen eller modtagelsen
af barnet ændres der ikke på familiens samlede antal
uger med barselsdagpenge. Men modellen vil alligevel få
konsekvenser for forældre, der ikke bor sammen, fordi den
forælder, som har barnet boende, i modsætning til efter
de gældende regler, kun vil have direkte adkomst til sine
egne 24 uger. Hvis der ikke fastsættes regler, som fraviger
24-24-modellen, vil den forælder, der har barnet boende,
være afhængig af, at den anden forælder
overdrager sine uger, hvis forælderen skal kunne afholde
yderligere orlov med barselsdagpenge. Hvis den forælder, der
ikke bor sammen med barnet, ikke ønsker at overdrage uger
eller tage del i pasningen af barnet i den første tid, ville
det kunne betyde, at barnet skulle tidligere i institution.
Det foreslås på den baggrund, at
familier, hvor forældrene ikke bor sammen, og familier med
kun én forælder (soloforældre) så vidt
muligt ikke mister ret til orlov med barselsdagpenge som
følge af indførelsen af øremærket orlov
med en fordeling af barselsdagpenge mellem forældrene med 24
uger til hver efter barnets fødsel eller modtagelse.
I familier, hvor forældrene ikke bor
sammen, foreslås en fravigelse af 24-24-modellen
således, at retten til barselsdagpenge, jf. den
foreslåede § 21 b, ikke fordeles ligeligt mellem
forældrene, men i stedet fordeles til fordel for den
forælder, som barnet bor hos. Denne forælder får
ret til yderligere 13 ugers barselsdagpenge, mens den
forælder, som ikke har barnet boende, får ret til 9
ugers barselsdagpenge, svarende til en lønmodtagers 9
øremærkede uger.
Forslaget vil medføre, at der ikke sker
en ligedeling af uger med barselsdagpenge med 24 uger til hver,
når forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for
barnets fødsel, idet den forælder, der har barnet
boende (herefter bopælsforælderen) får tildelt
det antal uger med barselsdagpenge, som
bopælsforælderen ellers ville kunne få overdraget
af den anden forælder, hvis denne var lønmodtager.
Forslaget skal sikre, at den forælder,
der har barnet boende, får ret til barselsdagpenge i 37 uger
i alt, når mors og fars/medmors orlov efter den
foreslåede § 7 lægges til ugerne med
barselsdagpenge ved fravær efter § 9 efter den
foreslåede § 21, jf. § 21 b.
Forslaget om at fravige ligedelingen af
barselsdagpengene ændrer ikke på, at forældrene
selv kan aftale en anden fordeling af de overdragelige uger.
Bopælsforælderen vil således kunne overdrage uger
til den anden forælder, og den anden forælder vil -
hvis vedkommende ikke er lønmodtager - kunne overdrage sine
9 uger med barselsdagpenge helt eller delvist til
bopælsforælderen.
Forslaget følger samme hensyn og
tilgang, som lov nr. 1944 af 15. december 2020 om en børne-
og ungeydelse, hvor der med virkning fra den 1. januar 2022
indføres regler om, at ydelsen som udgangspunkt udbetales
med halvdelen til hver forælder med fælles
forældremyndighed. I loven er der gjort en undtagelse,
såfremt forældrene ikke bor sammen. I den situation
udbetales den fulde ydelse til den ene forælder, hvis
forældrene ønsker det, eller hvis den ene
forælder kan dokumentere, at barnet bor mindst 9 ud af 14
dage hos denne. Loven bygger på aftale om ét samlet
familieretligt system fra 2018, og loven blev vedtaget af et enigt
folketing.
Det foreslås desuden, at den
bopælsforælder, som har eneforældremyndigheden
over barnet, tildeles 9 ekstra ugers barselsdagpenge, så
forælderen får ret til i alt 46 ugers barselsdagpenge
efter barnets fødsel. Det vil f.eks. være
tilfældet, hvis forældrene aldrig har boet sammen og
ikke har fælles forældremyndighed. Det vil også
være tilfældet i situationer, hvor faderskab eller
medmoderskab ikke er fastslået.
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren får hjemmel til at
fastsætte tidspunktet, hvor kravet om
eneforældremyndighed skal være opfyldt, for at en
bopælsforælder kan få de ekstra 9 uger med
barselsdagpenge. Tidspunktet fastlægges efter, at
forældrene kan nå at anmelde en aftale om fælles
forældremyndighed.
Efterfølgende ændringer i
forældrenes bopæl eller i forældremyndigheden
ændrer ikke ved antallet af tildelte uger.
I de situationer, hvor et barn kun har
én forælder, er det et væsentligt hensyn, at
denne forælder ikke som en konsekvens af 24-24-modellen og
orlovsdirektivets krav om øremærkning af
forældreorlov stilles ringere end i dag i forhold til den
samlede ret til orlov med barselsdagpenge.
Det foreslås i forlængelse heraf
at forbedre orlovsmulighederne for soloforældre. En
soloforælder kan f.eks. være en forælder, hvor
den anden forælder er død, en mor, der har fået
barn ved hjælp af assisteret reproduktion med ukendt donor,
en eneadoptant eller en enlig far, der har fået barn ved
hjælp af en udenlandsk surrogatmor. Andre situationer, hvor
faderskab eller medmoderskab ikke er fastslået, vil derimod
ikke være omfattet.
Det foreslås derfor, at hvis et barn kun
har én forælder, så vil denne forælder
også fremover have ret til orlov med barselsdagpenge i 46
uger efter barnets fødsel eller modtagelse.
Forslaget betyder, at hvis barnet kun har
én forælder på tidspunktet for barnets
fødsel eller modtagelse, har forælderen udover ret til
barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i
yderligere 22 uger ved fravær efter §§ 9 og 10,
indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om, i hvilke situationer et barn anses for kun at have
én forælder.
Hvis den ene forælder dør efter
tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, vil den
anden forælder kunne få ret til denne forælders
uudnyttede ret til orlov med barselsdagpenge.
Det foreslås endvidere, at i de
situationer, hvor barnet kun har én forælder, skal
forælderen have mulighed for at overdrage en del af sin
overdragelige orlov til et nærtstående familiemedlem,
sådan at forælderen kan blive aflastet i den
første tid med barnet. Der henvises nærmere til afsnit
3.4.
Det foreslås, at et
nærtstående familiemedlem afgrænses til at
være forælderens forældre eller søskende,
eller (når der er tale om, at den ene forælder er
død), den afdøde forælders forældre eller
søskende.
Det nærtstående familiemedlem vil
skulle opfylde de samme krav i barselsloven, som en forælder
ift. varsling af arbejdsgiver og opfyldelse af
beskæftigelseskrav for at få ret til fravær og
barselsdagpenge. Endvidere vil den forælder, der
ønsker at overdrage sin ret til fravær med
barselsdagpenge, selv skulle opfylde beskæftigelseskravet for
ret til barselsdagpenge.
Det foreslås endelig, at
beskæftigelsesministeren får hjemmel til at
fastsætte regler om overdragelse af ret til barselsdagpenge
fra den ene forælder i helt særlige situationer, hvor
forælderen selv er ude af stand til at overdrage retten -
f.eks. hvis forælderen kommer ud for en ulykke - og regler
om, at der i særlige situationer tildeles ekstra uger med
barselsdagpenge til den ene forælder. Det kan f.eks.
være en familie, hvor den ene forælder er
lønmodtager og har ret til barselsdagpenge, men
forælderen på grund af et alvorligt handicap er ude af
stand til at passe barnet alene.
3.3. Sociale
forældres mulighed for at tage del i orloven
3.3.1. Gældende ret
Sprogligt kan begrebet forældre omfatte
både et barns retlige forældre, dets genetiske
forældre og dets sociale forældre, og begreberne kan
være knyttet til forskellige personer eller til én og
samme person. Faderskab, moderskab og medmoderskab i retlig
forstand er udtryk for en retlig relation - en retsstatus - mellem
henholdsvis mor og barn, far og barn, samt medmor og barn. En
social forælder er en person, som har en
forældrelignende relation til et barn, uden retligt at
være forælder til barnet, f.eks. en partner til et
barns forælder. Begrebet social forælder bruges i
daglig tale ofte til at beskrive forældrerelationer i
lgbt+familier.
Barselsloven tager sit afsæt i
børnelovens regler om forældreskab i forhold til, at
alene forældre i henhold til børnelovens bestemmelser
om moderskab, faderskab og medmoderskab samt adoptanter har ret til
fravær efter barselsloven. Reglerne tager således ikke
højde for familier, hvor der er sociale forældre, der
er tiltænkt en forældrelignede relation til barnet.
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Familier med børn kommer i dag i mange
former og konstellationer, hvilket de nuværende barselsregler
ikke i tilstrækkelig grad tager højde for.
Aftalepartierne vurderer, at der kan opnås en mere
tidssvarende lovgivning, der samtidig vil kunne give en
højere grad af fleksibilitet først og fremmest for
lgbt+ familier. Det vil sige familier med børn, hvor
forældrene danner par med en af samme køn, og hvor der
kan være flere, der har eller er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet, f.eks. en kendt donor
og dennes ægtefælle eller samlever.
På den baggrund foreslår
Beskæftigelsesministeriet, at det skal være muligt at
give forældre mulighed for at kunne overdrage deres
overdragelige orlovsuger og dagpengeret til sociale forældre,
først og fremmest i lgbt+ familier på samme
måde, som de vil kunne overdrage til den anden
forælder, jf. lovforslagets § 1, nr. 39. Det betyder, at
de personer, der er tiltænkt en forældrelignende
relation til barnet, får mulighed for at tage del i orloven
med barnet. Dermed vil familierne i langt højere grad selv
kunne beslutte, hvad der er bedst for dem og deres barn.
Med lovforslaget lægges der vægt
på, at det bør være op til en forælder at
beslutte, om denne ønsker at overdrage hele eller dele af
den overdragelige orlov til en social forælder.
Aftalepartierne vurderer desuden, at der hverken er grundlag for at
tildele selvstændige orlovsuger eller tilføre ekstra
orlovsuger til sociale forældre.
Aftalepartierne har lagt vægt på,
at den personkreds, der omfattes af begrebet sociale forældre
er dem, som er tiltænkt en forældrelignende relation
til barnet, da formålet med orlov efter barselsloven er, at
barnet og alle dets forældre får mulighed for at skabe
en tidlig og reel tilknytning til barnet.
Afgrænsning af personkredsen er samtidig
foretaget af hensyn til arbejdsgiveren, da arbejdsgivere med rette
kan forvente, at rettigheder efter barselsloven udnyttes af
personer, der er forældre til et barn, eller som har en
forældrelignende relation til et barn.
Det foreslås derfor, at det skal
være muligt for en forælder at overdrage den
overdragelige orlov til sociale forældre. Samtidig
foreslås det, at sociale forældre som personkreds
så vidt muligt afgrænses, så Udbetaling Danmark
på baggrund af objektive kriterier kan afgøre, om
betingelserne for at være omfattet af personkredsen for
sociale forældre er opfyldt.
På den baggrund foreslås det, at
en social forælder omfatter en forælders
ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder, en kendt donor, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder, og en kendt donors ægtefælle eller
samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation
til barnet, og som ikke er barnets forælder.
En samlever defineres som en person, der har
levet i et ægteskabslignende forhold med en forælder
eller med en kendt donor i mindst 2 år på tidspunktet
for orlovens begyndelse.
Når der tales om en kendt donor med en
forældrelignende relation til barnet, vil der typisk
være tale om en mand, der har doneret sæd til en kvinde
i et lesbisk parforhold, hvor parret er de to forældre (mor
og medmor), og hvor den kendte donor er tiltænkt en
forældrelignede relation til barnet.
For så vidt angår vurderingen af,
om der foreligger et samliv af ægteskabslignende karakter,
foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om, at den forælder, der overdrager sin orlov til en
social forælder overfor Udbetaling Danmark skal
erklære, at den person, der overdrages orlov med
barselsdagpenge til, opfylder betingelser for at være social
forælder.
Forslaget betyder først og fremmest, at
sociale forældre i lgbt+ familier vil blive ligestillet med
forældre for så vidt angår muligheden for at
få overdraget orlov fra en forælder. Det vil samtidig
betyde, at en social forælder ikke vil kunne få
overdraget de uger, der er øremærket
forældene.
Sociale forældre vil alene få ret
til orlov, hvis en retlig forælder ønsker at overdrage
hele eller dele af sin overdragelige orlov.
Sociale forældre vil blive omfattet af
samme krav som forældre, der har fået overdraget orlov
fra den anden forælder. Det vil således være en
forudsætning, at en social forælder opfylder de samme
betingelser i barselsloven om beskæftigelse, for at kunne
afholde den overdragede orlov med barselsdagpenge samt overholder
de fastsatte varslingsfrister for afholdelse af orlov ifht.
arbejdsgiver.
Det foreslås, at der indsættes en
bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at
fastsætte nærmere regler om administrationen af
reglerne, herunder om ret til at overdrage orlov til sociale
forældre.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at
fastsætte regler om, at den forælder, der overdrager
sin orlov til en social forælder overfor Udbetaling Danmark
skal erklære, at den person, der overdrages orlov til,
opfylder betingelserne for at være social forælder.
Som dokumentation for, at den kendte donor har
en relation til barnet, foreslås det bl.a. at anvende den
erklæring om aftalen om det retlige forældreskab, som
parterne har indsendt til Familieretshuset. Der henvises til L 65
Forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven
og forskellige andre love (Smidiggørelse af registrering af
medmoderskab, fastsættelse af transpersoners
forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.)
som er fremsat den 10. november 2021.
For nærmere om overdragelse af orlov,
herunder varsling, udskydelse m.v. henvises til afsnit 3.1. og
3.6.
3.4. Soloforældres mulighed for at dele orlov med et
nærtstående familiemedlem
3.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i barselsloven
er det kun barnets forældre, som har ret til fravær og
barselsdagpenge, og reglerne giver heller ikke mulighed for, at
barnets forældre kan vælge at dele deres orlov med
andre.
3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Aftalepartierne ønsker at forbedre
orlovsmulighederne for soloforældre, hvor der fra starten af
barnets liv ikke er en anden forælder, eksempelvis hvis man
har fået barn ved assisteret reproduktion med ukendt
sæddonor, og i en situation, hvor den ene forælder er
gået bort, mens barnet er helt lille.
I disse situationer skal det være muligt
for barnets forælder at overdrage en del af sin orlov efter
§ 9 til et nærtstående familiemedlem, sådan
at forælderen kan blive aflastet i den første tid med
barnet.
Ved nærtstående familiemedlem
forstås i denne sammenhæng forælderens egne
forældre eller voksne søskende, eller (når der
er tale om, at den ene forælder er død), den
afdøde forælders forældre eller voksne
søskende.
Det nærtstående familiemedlem skal
opfylde de samme krav i barselsloven, som en forælder ift.
opfyldelse af beskæftigelseskrav for at få ret til
fravær og barselsdagpenge samt overholde de fastsatte
varslinsgfrister for afholdelse af orlov ifht. arbejdsgiver.
Endvidere skal den forælder, der ønsker at overdrage
sin ret til fravær med barselsdagpenge, selv opfylde
beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge.
Muligheden for at overdrage uger med ret til
barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem skal
sikre, at en enlig forælder til et barn ikke behøver
at være eneste omsorgsperson, da forælderens orlov med
barselsdagpenge vil kunne deles med et nærtstående
familiemedlem.
3.5. Opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til
barselsdagpenge
3.5.1. Gældende ret
For at have ret til barselsdagpenge skal
forældrene opfylde beskæftigelseskravet i barselsloven
for enten lønmodtagere eller selvstændige
erhvervsdrivende, som viser, at forældrene har en aktuel
tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelseskravet
fremgår af lovens §§ 27 og 28.
Beskæftigelseskravet for
lønmodtagere, jf. lovens § 27, stk. 1, kan bl.a.
opfyldes ved aktuel beskæftigelse af et vist omfang.
Lønmodtageren skal således dagen før
fraværet eller på første fraværsdag
være i beskæftigelse og have været
beskæftiget i mindst 160 timer, inden for de seneste 4
afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og
i mindst 3 af disse måneder have været
beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned, jf. §
27, stk. 1, nr. 1. Hvis beskæftigelseskravet ikke opfyldes
alene på baggrund af timer med beskæftigelse i
perioden, medregnes timer med arbejdsløshedsdagpenge eller
en ydelse, der træder i stedet herfor, syge- og
barselsdagpenge, udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond
samt timer med udbetalt feriegodtgørelse.
Beskæftigelseskravet for
lønmodtagere kan desuden opfyldes ved, at
lønmodtageren ville have været berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i
stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021 med senere
ændringer, hvis der ikke havde været ret til dagpenge
efter loven, jf. § 27, stk. 1, nr. 2.
Beskæftigelseskravet for
selvstændige, jf. lovens § 28, stk. 1, opfyldes ved, at
den selvstændige erhvervsdrivende inden for de sidste 12
måneder har udøvet selvstændig virksomhed i
mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige
arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned
forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed
været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes
perioder med forudgående beskæftigelse som
lønmodtager.
Det fremgår af lovens § 29, stk. 1,
1. pkt., at det er en betingelse for udbetaling af barselsdagpenge,
at beskæftigelseskravet i lovens § 27 eller § 28 er
opfyldt ved påbegyndelse af en fraværsperiode. Som en
undtagelse hertil er det i lovens § 29, stk. 2, fastsat, at
der kan udbetales barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor en person
efter fraværets påbegyndelse opfylder det
beskæftigelseskrav, der er nævnt i lovens § 27,
stk. 1, nr. 2 og 3.
Betingelserne for ret til barselsdagpenge skal
således som udgangspunkt være opfyldt ved hver
fraværsperiodes påbegyndelse. Dette gælder bl.a.
også ved afholdelse af udskudt forældreorlov, jf.
lovens § 23, stk. 3.
Det fremgår af Ankestyrelsens
principafgørelse 14-14, at uanset, hvornår en kvinde -
som har født - anmoder om barselsdagpenge, er retten til
barselsdagpenge betinget af, at hun opfyldte
beskæftigelseskravet senest på tidspunktet for barnets
fødsel. Dette regnes for tidspunktet for fraværets
begyndelse i forhold til morens fravær i forbindelse med
fødslen. Faren eller medmoren skal opfylde
beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge senest
på tidspunktet, hvor orloven holdes inden for de
første 46 uger efter barnets fødsel.
Morens ret til barselsdagpenge under
såvel barselsorlov efter lovens § 7 som
forældreorlov efter lovens § 9 er således betinget
af, at moren opfyldte beskæftigelseskravet på
tidspunktet for barnets fødsel. Farens eller medmorens ret
til barselsdagpenge under fædre- eller medmødreorlov
efter § 7 eller forældreorlov efter § 9 er betinget
af, at beskæftigelseskravet er opfyldt på tidspunktet,
hvor orloven holdes, hvilket betyder, at for afholdelse af
fædreorlov skal beskæftigelseskravet være
opfyldt, så orloven kan holdes inden for de første 14
uger efter barnets fødsel, og for afholdelse af
forældreorlov skal beskæftigelseskravet være
opfyldt inden for de første 46 uger efter barnets
fødsel.
3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
De foreslåede regler om en 24-24-model
skal understøtte, at forældrene fordeler orloven mere
ligeligt, samtidig med, at de enkelte familier får
størst mulig fleksibilitet til at tilpasse orloven efter
familiens ønske. Efter forslaget vil hver forælder
efter fødslen som udgangspunkt få 24 ugers orlov med
ret til barselsdagpenge.
Det nuværende beskæftigelseskrav
understøtter ikke i tilstrækkelig grad en fleksibel
afholdelse af orlov mellem forældrene, hvis forældrene
f.eks. i løbet af barnets første år skiftes til
at holde orlov med barselsdagpenge, idet forældrene ved
starten af hver fraværsperiode skal opfylde
beskæftigelseskravet på ny. Derved har f.eks. en
forælder, der er selvstændig og dermed skal have
udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af
den normale overenskomstmæssige arbejdstid den seneste
måned forud for fraværet, svært ved at opfylde
beskæftigelseskravet, hvis forældrene løbende
skiftes til at holde orloven med barselsdagpenge.
Endvidere har en mor efter de gældende
regler ikke ret til barselsdagpenge, hvis hun ikke opfylder
beskæftigelseskravet senest på
fødselstidspunktet. Den kommende direktivsikrede ret til
forældreorlov med barselsdagpenge som lønmodtager
betyder, at en mor, der bliver lønmodtager efter barnets
fødsel, har ret til sin øremærkede orlov
på 9 uger - også selvom hun ikke opfyldte
beskæftigelseskravet på fødselstidspunktet.
Det foreslås at tilrette
beskæftigelseskravet, så forældre fremover i
videre omfang vil kunne afholde orlov med barselsdagpenge
fleksibelt, herunder f.eks. skiftes til at holde orlov med
barselsdagpenge i det første år efter barnets
fødsel eller modtagelse.
Det foreslås således, at når
en forælder først har holdt orlov med ret til
barselsdagpenge - dvs. at forælderen allerede har opfyldt
beskæftigelseskravet én gang ved starten af den
afholdte fraværsperiode - vil beskæftigelseskravet
også kunne anses for opfyldt for efterfølgende
fraværsperioder indtil 1 år efter barnets fødsel
eller modtagelse. Det er en forudsætning, at forælderen
stadig er dagpengeberettiget ledig, lønmodtager i
beskæftigelse eller selvstændig erhvervsdrivende.
Det foreslås desuden at tilpasse
beskæftigelseskravet, så det skal være opfyldt
ved starten af den enkelte fraværsperiode, og en mor dermed
vil kunne få ret til forældreorlov med barselsdagpenge,
selvom hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet senest på
fødselstidspunktet.
Derved sikres det, at en mor, der ikke
opfylder beskæftigelseskravet på
fødselstidspunktet, og derved ikke har ret til den
første fraværsperiode på 10 ugers orlov med ret
til barselsdagpenge, alligevel - ligesom en far eller medmor - kan
få ret til en efterfølgende fraværsperiode i
form af orlov efter § 9 med ret til barselsdagpenge, hvis hun
opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor
orloven påbegyndes.
Desuden sikres størst mulig
fleksibilitet ved udnyttelsen af orlov med ret til barselsdagpenge,
så reglerne om tidspunktet for opfyldelse af
beskæftigelseskravet ikke er en hindring for bl.a.
selvstændige i at anvende orloven fleksibelt.
3.6. Lønmodtagers pligt til at underrette
arbejdsgiver
3.6.1. Gældende ret
Lovens §§ 15-17 indeholder reglerne
om varsling af arbejdsgiver om fravær. Hvis arbejdsgiveren og
lønmodtageren er enige om det, kan der aftales andre
varsler, da varslingsreglerne har til hensigt at beskytte
både arbejdsgiver og lønmodtager.
En kvindelig lønmodtager skal med 3
måneders varsel inden forventet fødsel varsle sin
arbejdsgiver om det forventede fødselstidspunkt, og om hun
agter at udnytte sin ret til fravær før fødslen
(graviditetsorloven), jf. lovens § 15, stk. 1.
En kvindelig lønmodtager, der
ønsker at udnytte sin ret til fravær i de
første 14 uger efter fødslen (barselsorlov), skal
inden 8 uger efter fødslen, varsle sin arbejdsgiver om,
hvornår hun forventer at genoptage arbejdet, jf. lovens
§ 15, stk. 2.
En kommende far eller medmor, der
ønsker at udnytte sin ret til fravær efter
fødslen (fædre- eller medmødreorlov), skal
inden 4 uger før fraværets forventede begyndelse,
varsle arbejdsgiveren herom samt om længden af
fraværet, jf. lovens § 15, stk. 3. Lønmodtagere
kan aftale med deres arbejdsgiver, at fraværet holdes
på et senere tidspunkt inden for de første 14 uger
efter fødslen, og det kan aftales, at fædre- eller
medmødreorloven holdes i en ikkesammenhængende
periode, jf. lovens § 7, stk. 3.
Lønmodtagere, der ønsker at
udnytte retten til forældreorlov, skal inden 8 uger efter
fødslen varsle arbejdsgiveren om fraværets begyndelse
og længde, herunder om fraværet falder i flere
perioder, jf. lovens § 15, stk. 4.
Adoptanter skal så vidt muligt iagttage
samme varslingsregler for fravær efter lovens § 8, jf.
lovens § 15, stk. 5.
Hvis moren dør eller på grund af
sygdom bliver ude af stand til at passe barnet, skal en
forælder, der efter lovens § 7, stk. 2, indtræder
i morens ret til fravær, uden ugrundet ophold underrette sin
arbejdsgiver herom og om længden af fraværet, jf.
lovens § 15, stk. 8.
Hvis en lønmodtager ønsker at
udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorloven efter lovens
§ 11 (retsbaseret udskydelse), skal dette meddeles
arbejdsgiveren senest 8 uger efter fødslen, jf. lovens
§ 16, stk. 1. Tidspunktet for og længden af afholdelsen
af denne orlov skal med 16 ugers varsel underrettes arbejdsgiveren,
jf. lovens § 16, stk. 2.
Der er ret til at ændre fraværet,
hvis arbejdsgiveren får et nyt varsel inden udløbet af
fristen på 8 uger efter fødslen, jf. lovens § 17,
1. pkt.
Når fristen på 8 uger er
udløbet, kan den varslede orlov ikke ændres uden
arbejdsgiverens samtykke. Det gælder både morens
varslede fravær i de første 14 uger efter
fødslen, forældrenes 32 ugers fravær efter den
14. uge, forlængelse af fravær efter lovens § 10
og udskydelse af fravær efter lovens § 11.
Fraværet kan dog ændres, hvis der
indtræder omstændigheder, som gør det urimeligt
at opretholde den varslede tilrettelæggelse/afholdelse af
orloven, jf. lovens § 17, 2. pkt. Efter gældende praksis
har der f.eks. været tale om situationer, hvor barnet er
dødfødt eller hvor farens eller morens sygdom har
gjort det nødvendigt at ændre tilrettelæggelsen
af fraværet.
Hvis et varslet fravær ikke kan
afholdes, fordi en forventet adoption ikke går i orden, kan
fraværet også ændres eller annulleres. Hvis et
barn tvangsfjernes, har moren ret til at vende tilbage til arbejdet
og dermed ændre sin barselsorlov. I en konkret sag blev det
fastslået, at tilbagevenden til arbejdet kunne ske med 4
ugers varsel. Orloven kan ændres, selvom forældrene
derved får ret til yderligere offentlige ydelser på et
andet retsgrundlag, f.eks. sygedagpenge.
Med indførelsen af ret til 26 ugers
sorgorlov til hver forælder i § 13 er der fastsat
særlige regler om varsling af arbejdsgiver, jf. § 15,
stk. 6. Retten til sorgorlov gives til hver af forældrene,
hvis barnet er dødfødt eller dør inden det
fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for
adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis
barnet dør inden det fyldte 18. år.
3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Bestemmelsen i lovens § 15, stk. 1, har
til formål at give arbejdsgiver et passende varsel om en
kvindelig lønmodtagers fravær i tiden op til
fødslen.
Da der med lovforslagets § 7 a gives
mulighed for, at en kvindelig lønmodtager kan overdrage en
del af sin ret til fravær efter fødslen til den anden
forælder, foreslås det, at der i § 15, stk. 1,
indsættes en ny frist for varsling af arbejdsgiver senest 4
uger før forventet fødselstidspunkt, hvis en
kvindelig lønmodtager ønsker at benytte sig af
muligheden for at overdrage orlov efter fødslen. På
denne måde sikres det, at arbejdsgiveren allerede inden
fødslen ved, om kvinden ønsker at overdrage sin orlov
efter fødslen og på den måde kan arbejdsgiveren
tilrettelægge arbejdet efter, om kvinden vender tidligt
tilbage til arbejdspladsen.
Det foreslås samtidig, at der
fastsættes regler om, hvornår afholdelse af overdraget
orlov efter § 7 a skal varsles over for arbejdsgiveren.
På den baggrund foreslås det at
nyaffatte § 15, stk. 3, så der fastsættes samme
varslingsfrist for afholdelse af orlov efter § 7, stk. 3, og
overdraget orlov efter § 7 a, stk. 1, da der i begge
tilfælde er tale om orlov, der skal holdes i tilknytning til
barnets fødsel og inden for de første 10 uger efter
fødslen.
Det foreslås, at en far eller en medmor,
der ønsker at udnytte sin ret til orlov efter § 7, stk.
3, og § 7 a, stk. 1, senest 4 uger før det forventede
fødselstidspunkt skal underrette arbejdsgiveren herom og om
længden af fraværet.
Forslaget betyder, at en far eller medmor
fremover senest 4 uger før det forventede
fødselstidspunkt skal give sin arbejdsgiver besked om,
hvorvidt faren eller medmoren ønsker at afholde 2 ugers
orlov i forbindelse med fødslen, og om faren eller medmoren
ønsker at afholde orlov overdraget fra mor inden for de
første 10 uger efter fødslen. Arbejdsgiver skal
også underrettes om længden af den orlov, der
ønskes afholdt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den
forslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 1, hvorefter en
beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid,
kan overdrage op til 8 uger af sin ret til orlov efter § 7,
stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren til afholdelse inden for
de første 10 uger efter barnets fødsel. Det betyder,
at den orlov, som en far eller en medmor kan holde i umiddelbar
forlængelse af barnets fødsel, med muligheden for
overdragelse af mors barselsorlov, bliver længere end i
dag.
Med forslaget sikres det, at en arbejdsgiver
forud for barnets fødsel både bliver underrettet om,
at en kommende far eller medmor ønsker at udnytte sin ret
til 2 ugers orlov i forbindelse med fødslen efter § 7,
stk. 3, og om faren eller medmoren også ønsker at
afholde orlov overdraget fra moren inden for de første 10
uger efter fødslen.
Forslaget vurderes at have en meget
begrænset betydning i forhold til en fars eller en medmors
varsling af arbejdsgiver i forhold til sin ret til 2 ugers orlov
efter § 7, stk. 3, idet denne orlov er en ret til fravær
i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller efter
modtagelse af barnet i hjemmet.
Varslingsfristen i den gældende §
15, stk. 3, er inden 4 uger før fraværets forventede
begyndelse, hvilket allerede i praksis må antages at
være det samme som 4 uger før det forventede
fødselstidspunkt.
Det foreslås, at der i § 15, stk.
2, og § 15, stk. 4, 1. pkt., fastsættes, at en
forælder, der ønsker at udnytte sin ret til
fravær efter § 7, stk. 1, eller at holde overdraget
orlov efter § 7 a, stk. 2, i de første 10 uger efter
barnets fødsel, skal varsle dette over for deres
arbejdsgiver inden 6 uger efter fødslen.
Henset til, at mors orlov efter fødslen
i § 7, stk. 1, er ændret fra 14 til 10 uger samt til, at
mor med den foreslåede bestemmelse i § 7 a har mulighed
for at overdrage op til 8 uger af sin orlov efter fødslen
til barnets far eller medmor, har Beskæftigelsesministeriet
vurderet, at der er behov for at ændre fristen for
forældres varsling af orlov efter den 10. uge efter
fødslen.
Det foreslås på den baggrund, at
varslingsfristen i § 15, stk. 2, og § 15, stk. 4, 1.
pkt., afkortes fra inden 8 uger efter fødslen til inden 6
uger efter fødslen.
Med forslaget tages der på den ene side
hensyn til, at forældrene har behov for tid til at
planlægge deres orlov og på den anden side til, at
arbejdsgiver får et rimeligt varsel om, hvornår og
hvordan medarbejderne ønsker at udnytte de nye muligheder
for fleksibel orlovsafholdelse.
Orlovsdirektivet giver alle
lønmodtagere ret til mindst 2 måneders
øremærket forældreorlov med ret til en ydelse,
hvis de har et barn under en nationalt fastsat alder.
Med den foreslåede bestemmelse i §
21 a sikres det, at en forælder, der kommer i
beskæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter
barnets fødsel eller modtagelse, og som ikke har ret til
barselsdagpenge som lønmodtager efter § 21, stk. 1, har
ret til op til 9 ugers barselsdagpenge under orlov, jf.
§§ 9 og 10.
Lønmodtagere omfattet af § 21 a
har ikke haft mulighed for at varsle afholdelse af orlov efter
fristen fastsat i § 15, stk. 4, da de på tidspunktet for
barnets fødsel ikke har haft en arbejdsgiver, som de kunne
varsle om orloven.
Det foreslås på den baggrund at
fastsætte en regel for varsling af arbejdsgiver i en ny
bestemmelse i § 15 a, hvorefter en
lønmodtager i et ansættelsesforhold, der ikke har haft
mulighed for inden 6 uger efter barnets fødsel eller
modtagelse at varsle afholdelse af fravær efter § 9 over
for en arbejdsgiver, jf. § 15, stk. 4, og som har ret til
barselsdagpenge efter § 21 a med 8 ugers varsel skal
underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven
påbegyndes og om længden heraf.
Forslaget betyder, at en lønmodtager,
der gør brug af retten i § 21 a senest 8 uger
før orloven ønskes afholdt, skal underrette deres
arbejdsgiver om, at de ønsker at afholde op til 9 ugers
øremærket orlov.
Med forslaget sikres det, at forældre,
der ikke var lønmodtagere på tidspunktet for barnets
fødsel, og som derfor ikke har kunnet varsle orlov over for
en arbejdsgiver inden for fristen i § 15, stk. 4, men som
bliver lønmodtagere, inden barnet fylder 1 år,
får mulighed for at varsle og dermed udnytte deres ret efter
orlovsdirektivet til 9 ugers øremærket orlov med ret
til barselsdagpenge.
Bestemmelsen i § 16, stk. 1, om
udnyttelse af retten til at udskyde orlov efter § 11,
foreslås ændret som en konsekvens af den
foreslåede ændring til § 11, jf. afsnit 3.1.2.1.,
hvorefter retten til at udskyde mellem 8 og 13 ugers orlov til
senere afholdelse foreslås ændret til 5 uger for hver
forælder.
Som yderligere en konsekvens af
ændringen i § 11 foreslås det, at der i
bestemmelsen i § 16, stk. 2, indsættes en ny
varslingsfrist for udnyttelse af retten til at udskyde op til 5
ugers orlov.
Det foreslås således, at en
lønmodtagers udnyttelse af retten til at afholde op til 5
ugers udskudt orlov skal varsles overfor arbejdsgiver senest 8 uger
før orlovens påbegyndelse, og at længden af
orloven samtidig meddeles arbejdsgiver.
Ændringen skal ses i lyset af, at
længden af antallet af orlovsuger, som en lønmodtager
har ret til udskyde til senere afholdelse, fremover vil være
op til 5 uger i stedet for mellem 8 og 13 uger.
Henset hertil er det
Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der bør
fastsættes en kortere varslingsfrist for afholdelse af
udskudt orlov op til 5 uger.
Bestemmelsen i § 17, 2. pkt., er en force
majeure-bestemmelse, hvorefter det er muligt for
lønmodtageren at ændre et varslet fravær efter
varslingsfristens udløb.
Bestemmelsen blev sat ind i den
dagældende ligebehandlingslov i forbindelse med
ændringen af barselsreglerne i 2002, jf. lov nr. 141 af 25.
marts 2002. Retsvirkningen af et ændret varsel efter §
17, 2. pkt., er imidlertid ikke angivet i lovbemærkningerne
og det har givet anledning til fortolkningstvivl i forhold til,
hvad et ændret varsel f.eks. betyder for
lønmodtagerens ret til at genindtræde i sin stilling
og sygemelde sig.
Arbejdsretten fastslog i dom A2007. 507 af 13.
oktober 2008, at en virksomhed ikke var forpligtet til at betale en
ansat løn under sygdom i en periode, hvor den ansatte blev
sygemeldt i forbindelse med forældreorlov. Efter den
kollektive overenskomst havde de ansatte ret til fuld løn
under sygdom. Den ansatte på forældreorlov og dagpenge
ønskede, da hun blev syg, at genoptage arbejdet i
sygeperioden med fuld løn under sygdom. Arbejdsretten antog,
at § 17, 2. pkt., omhandler tilfælde, hvor
lønmodtageren kan ændre fraværsretten uden at
afgive det sædvanlige varsel, men efter ordlyden og
sammenhængen regulerer bestemmelsen ikke, hvad der i
sådanne tilfælde skal gælde med hensyn til
arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn til
lønmodtageren.
Beskæftigelsesministeriet finder det
hensigtsmæssigt at gøre det tydeligt, at et
ændret varsel efter § 17, 2. pkt., har en retsvirkning i
barselsloven.
Det foreslås, at retsvirkningen af, at
en lønmodtager ændrer varslet fravær efter
§§ 9 og 10, er, at lønmodtageren efter denne lov
anses for at have genoptaget arbejdet med den konsekvens, at
lønmodtageren har ret til at afholde fraværet (den
resterende orlov) på et senere tidspunkt, jf. den
foreslåede § 17, 3. pkt. Afholdelse af resterende orlov
skal varsles over for arbejdsgiver senest 16 uger før
fraværet påbegyndes, jf. den foreslåede §
17, 3. og 4. pkt.
Forslaget betyder, at den orlov, som alligevel
ikke kan afholdes som planlagt, ikke går tabt, men kan
afholdes på et senere tidspunkt, ligesom retsbaseret udskudt
orlov efter § 11.
Forslaget regulerer derimod ikke øvrige
ansættelsesretlige forhold i forbindelse med, at
fraværsretten afbrydes og lønmodtageren gentoptager
arbejdet og f.eks. sygemeldes. Her finder de almindelige
ansættelsesretlige principper, funktionærlovens
bestemmelser og/eller overenskomstfastsatte regler fortsat
anvendelse. Det er således ikke hensigten med den
foreslåede ændring af bestemmelsen at ændre
på arbejdsgivers retsstilling og rettigheder og forpligtelser
efter eksempelvis gældende kollektive overenskomster, som
ikke berøres af forslaget.
Jf. pkt. 3.3. og 3.4. ovenfor foreslås
det, at der med lovforslaget gives mulighed for, at forældre
kan dele deres orlov med enten sociale forældre eller et
nærtstående familiemedlem.
På den baggrund foreslås det, at
der fastsættes regler for, hvornår en mors overdragelse
af orlov i de første 10 uger efter fødslen til
sociale forældre skal varsles over for arbejdsgiveren, og
hvornår sociale forældre og nærtstående
familiemedlemmer skal varsle afholdelse af overdraget orlov over
for deres arbejdsgiver.
Det foreslås derfor, at der i § 23
b, stk. 5, indsættes en bestemmelse om, at en kvindelig
lønmodtager, som ønsker at overdrage sin
fraværsret i de første 10 uger efter fødslen
til en social forælder, skal underrette sin arbejdsgiver
herom senest 4 uger før det forventede
fødselstidspunkt.
Det foreslås desuden, at der i § 23
b, stk. 6, indsættes en bestemmelse om, at en social
forælder, der ønsker at udnytte overdraget orlov, skal
varsle sin arbejdsgiver herom efter fristerne fastsat i § 15,
stk. 3 og 4. Dvs. de samme frister, som også gælder for
forældres udnyttelse af orlov.
Med forslagene har
Beskæftigelsesministeriet ønsket, at forældre og
sociale forældre så vidt muligt har de samme
varslingsfrister over for arbejdsgiver for netop at sidestille
forældre og sociale forældre. Baggrunden er, at det
lægges til grund, at sociale forældre vil forholde sig
til den kommende familieforøgelse på samme måde
som forældre, og derfor allerede inden fødslen vil
have omtalt det kommende barn og deres egen rolle i barnets liv,
herunder hvem, der forventes, at afholde orlov hvornår.
Beskæftigelsesministeriet forventer
således, at en arbejdsgiver til en social forælder vil
være opmærksom og forberedt på, at den sociale
forælder skal have et barn, og dermed kan forventes at
ønske at afholde en del af orloven med barnet.
Det er Beskæftigelsesministeriets
vurdering, at en arbejdsgiver til en lønmodtager, der kan
komme i betragtning som et nærtstående familiemedlem,
ikke på samme måde som ved sociale forældre, kan
forudse eller forvente, at lønmodtageren vil holde orlov
efter barselsloven.
På den baggrund finder
Beskæftigelsesministeriet af hensyn til arbejdsgiveren det
rimeligt at fastsætte en rimelig varslingsfrist for det
nærtstående familiemedlems afholdelse af den
overdragede orlov.
På den baggrund foreslås det, at
der i § 23 c, stk. 3, indsættes en bestemmelse om, at et
nærtstående familiemedlem, der ønsker at udnytte
overdraget fravær efter § 9, og som er
lønmodtager, med 8 ugers varsel skal underrette
arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes og om
længden heraf.
3.7. Ikrafttræden m.v.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2022 og har virkning for børn født
den 2. august 2022 eller senere. Den 2. august 2022 er også
fristen for at gennemføre orlovsdirektivet nationalt.
Det fremgår af orlovsdirektivets artikel
19, stk. 2, at enhver periode eller særskilte kumulative
perioder med forældreorlov, der tages eller overdrages af en
arbejdstager i medfør af det gældende
forældreorlovsdirektiv inden den 2. august 2022,
fratrækkes denne arbejdstagers ret til forældreorlov i
henhold til orlovsdirektivets artikel 5.
Direktivet vil derfor finde anvendelse
på lønmodtagere, der er forældre til børn
under en nationalt fastsat alder, som ikke allerede har holdt eller
overdraget forældreorloven efter det tidligere
forældreorlovsdirektiv til den anden forælder.
Har forældrene til et barn født
eller modtaget før ikrafttrædelsestidspunktet aftalt
en fordeling af forældreorloven, vil orloven anses for
overdraget. Det må i den forbindelse kunne forudsættes,
at forældrene senest på fødselstidspunktet har
fordelt forældreorloven mellem sig.
For at sikre en overgang fra gældende
orlovsregler til den foreslåede orlovsordning, som kan
håndteres af Udbetaling Danmark, og som er enkel at
forstå for forældrene, foreslås det derfor, jf.
den foreslåede § 2, at forældre til et barn
født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere bliver
omfattet af den foreslåede ordning med lige fordeling af
orlov med barselsdagpenge. Dermed vil forældre, hvor barnet
fødes den 2. august 2022 eller senere, blive omfattet af den
foreslåede ordning med øremærket orlov, uanset
at de før dette tidspunktet har aftalt en fordeling i
overensstemmelse med de gældende barselsregler.
Det foreslås, at reglerne om, at sociale
forældre og nærtstående familiemedlemmer kan tage
del i en forælders ret til fravær og ret til
barselsdagpenge, træder i kraft den 1. december 2023, og
finder anvendelse, hvis barnet er født eller modtaget den 1.
januar 2024 eller senere. Ikrafttrædelsestidspunktet er
fastsat af hensyn til at sikre, at Udbetaling Danmark kan
it-understøtte reglerne.
Efter orlovsdirektivet skal alle
lønmodtagere med et barn under en vis alder sikres ret til
den øremærkede forældreorlov med
barselsdagpenge. Barnets alder kan fastsættes nationalt op
til 8 år. Efter den foreslåede § 21, stk. 3,
fastsættes barnets alder til 1 år.
Der foreslås herefter indsat en
overgangsordning, jf. den foreslåede § 3, som giver
forældre med et barn, der er født fra 2. august 2021
til den 1. august 2022, dvs. før lovens ikrafttræden,
og som kommer i beskæftigelse som lønmodtager inden 1
år efter barnets fødsel eller modtagelse, ret til 9
ugers barselsdagpenge under forældreorlov, hvis
forælderen ikke tidligere har modtaget barselsdagpenge under
forældreorlov som lønmodtager.
Overgangsordningen vil omfatte forældre,
der f.eks. har været studerende eller
kontanthjælpsmodtagere, da barnet blev født, og som
får beskæftigelse som lønmodtager, inden barnet
fylder 1 år. Overgangsordningen vil også omfatte
selvstændige eller ledige, der har haft orlovsrettigheder
efter de gældende regler som enten selvstændig eller
ledig. Disse forældre får ret til de 9 ugers
øremærket orlov med barselsdagpenge til afholdelse
inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Orloven skal som udgangspunkt varsles over for
arbejdsgiveren senest 8 uger efter barnets fødsel.
Den foreslåede § 7 a giver som
noget nyt moren mulighed for at overdrage 8 af de 10 ugers orlov,
jf. den foreslåede ændring til § 7, stk. 1, som
moren har ret til at holde i forbindelse med barnets fødsel,
til faren eller medmoren. Denne orlov skal efter den
foreslåede ordning varsles før barnets
fødselstidspunktet.
Forældrenes orlov vil imidlertid skulle
holdes efter de regler, der gælder på
fødselstidspunktet.
Det betyder, at en lønmodtager vil
kunne have varslet orlov til afholdelse efter gældende
regler, men fordi barnet fødes senere end det forventede
fødselstidspunkt og dermed den 2. august 2022 eller senere,
skal orloven holdes efter de foreslåede regler.
Tilsvarende vil lønmodtageren kunne
have varslet orlov til afholdelse efter de foreslåede regler,
men fordi barnet fødes før forventet
fødselstidspunkt og dermed før den 2. august 2022,
skal orloven holdes efter de gældende regler.
Der vil derfor kunne være behov for, at
lønmodtageren får mulighed for at omvarsle orloven
over for arbejdsgiver.
Det foreslås derfor, at hvis barnets
forventede fødselstidspunkt afviger fra barnets faktiske
fødselstidspunkt således, at barnet omfattes af andre
regler end dem, der er varslet efter, skal lønmodtageren
uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om den ændrede
afholdelse af orloven, jf. den foreslåede § 4.
På denne måde sikres det, at
lønmodtageren i en overgangsperiode mellem de gældende
regler og de foreslåede regler, kan varsle og afholde orlov
efter det regelsæt, som forældrene omfattes af i
forhold til barnets fødsel eller modtagelse.
Tilsvarende foreslås at skulle
gælde, når en mor til et barn født den 1. januar
2024 eller senere ønsker at overdrage sin ret til orlov
efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder, jf.
den foreslåede § 23 b, stk. 1 og 2.
3.8. Ophævelse af reglerne om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse
3.8.1. Gældende ret
Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 om et
fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem,
månedsudbetaling af dagpenge m.v., blev kapitel 9 b om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 215 af 12. februar 2021, ophævet. I kapitel 9 b var
fastsat nærmere regler om midlertidig arbejdsmarkedsydelse
til personer, hvis toårige dagpengeret ville udløbe
eller var udløbet.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse var en
ydelse, der blev udbetalt til ledige, hvis dagpengeretten
udløb som følge af en afkortning af dagpengeperioden
fra 4 til 2 år efter reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Personer, der modtog midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, har i henhold til de gældende regler i
barselsloven rettigheder, når de blev omfattet af
barselsloven.
3.8.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den sidste person, der kunne blive omfattet af
kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., var en
dagpengemodtager, som opbrugte sin dagpengeret på 2 år
(+ evt. midlertidig forlængelse af dagpengeperioden) den 3.
juli 2016.
Særordninger og overgangsordninger
betyder, at den sidste (teoretiske) person har forladt ordningen om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018. Det har ikke
været muligt at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse
efter denne dato.
Da den sidste person har forladt ordningen om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018, foreslås
det, at relevante bestemmelser i barselsloven konsekvensrettes,
så der ikke længere henvises til ordningen om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse og de rettigheder, der fulgte med
ordningen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
42, 43 og 49, og bemærkningerne hertil.
4. Forholdet
til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Administrationen af de dele af lovforslaget,
der handler om, at der ikke sker en ligedeling af barselsdagpenge
under fravær efter §§ 9 og 10, for forældre,
der ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel
eller modtagelse, tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge og
mulighed for at overdrage orlovsuger med barselsdagpenge til
sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer,
vil medføre behandling, herunder indsamling og
samkøring, af oplysninger om personer, som Udbetaling
Danmark ikke efter gældende regler behandler oplysninger
om.
Den behandling af personoplysninger, som
forslaget indebærer, er nødvendig for at kunne opfylde
det overordnede formål at sikre pasning af et nyfødt
eller adopteret barn i op til 46 uger efter fødsel eller
modtagelse, uanset forældrenes situation. Lovforslaget
indeholder bestemmelser, der understøtter dette
formål, bl.a. ved på forskellig vis at gøre
fordelingen af ret til orlov med barselsdagpenge mere fleksibel,
herunder ved mulighederne for overdragelse og tildeling af ekstra
uger samt ved at udvide kredsen af personer, der kan opnå
rettigheder efter barselsloven.
Nedenfor beskrives de af lovforslagets
elementer, der giver anledning til nye databeskyttelsesretlige
overvejelser i forhold til gældende regler.
Sociale forældre og
nærtstående familiemedlemmer
Lovforslaget indebærer bl.a., at
Udbetaling Danmark i visse situationer skal behandle oplysninger om
personer, som Udbetaling Danmark ikke behandler oplysninger om i
dag.
Det drejer sig om sociale forældre og
nærtstående familiemedlemmer, som defineret i den
foreslåede § 1, nr. 39. Personkredsen vil herefter
fremgå af § 23 a, stk. 3, nr. 1-3 og § 23 c, stk.
2, i barselsloven.
Udbetaling Danmarks behandling af oplysninger
om sociale forældre er nødvendig for at kunne
overdrage forældres ret til fravær med barselsdagpenge
efter bestemmelserne i den foreslåede § 1, nr. 39, om
indsættelse af § 23 b i barselsloven.
Udbetaling Danmarks administration af de
foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 39, om
indsættelse af §§ 23 b og 23 c i barselsloven,
hvorefter en forælder kan overdrage orlovsuger med
barselsdagpenge til andre end den anden forælder,
indebærer behandling af almindelige ikke-følsomme
personoplysninger om sociale forældre og
nærtstående familiemedlemmer. Det kan f.eks. være
tale om oplysning om navn, adresse, telefonnummer,
familierelationer og cpr-nummer.
Det er vurderingen, at grundlaget for
behandling af almindelige personoplysninger om sociale
forældre og nærtstående familiemedlemmer for at
kunne administrere de foreslåede bestemmelser, ligesom efter
gældende regler kan ske efter databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt. Det er endvidere vurderingen, at Udbetaling Danmarks
behandling af de nødvendige oplysninger, herunder i form af
indhentelse, registeropslag, m.v., kan ske inden for rammerne af de
gældende regler herom i barselsloven, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og lov om
Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark indsamler de
nødvendige oplysninger fra den forælder, der
ønsker at overdrage uger med ret til barselsdagpenge efter
reglerne i lovforslagets § 1, nr. 39, om indsættelse af
§§ 23 b og 23 c i barselsloven. Indsamlingen af
oplysningerne sker ved, at forælderen via digital
selvbetjening angiver de oplysninger, der er nødvendige for
at kunne identificere den sociale forælder eller det
nærtstående familiemedlem, som forælderen
ønsker at overdrage til. Den pågældende person,
der af forælderen er angivet som social forælder eller
nærtstående familiemedlem, bliver ikke part i sagen,
men bliver via e-boks oplyst om Udbetaling Danmarks behandling af
oplysningerne i overensstemmelse med reglerne i
databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1, da oplysningerne
er indhentet hos andre end den registrerede selv. Det betyder, at
personen kan gøre indsigelse mod behandlingen efter de
databeskyttelsesretlige regler herom, men pågældende
får ikke på tidspunktet for indsamlingen af
oplysningerne partsrettigheder efter forvaltningsloven.
Udbetaling Danmark skal ikke på
tidspunktet for overdragelsen af orlov kontrollere om den person,
der bliver overdraget orlov til, er omfattet af den personkreds,
der kan overdrages til efter § 1, nr. 39, om indsættelse
af §§ 23 b og 23 c i barselsloven, eller om personen i
øvrigt opfylder betingelserne for at kunne afholde orlov med
ret til barselsdagpenge.
Den sociale forælder eller det
nærtstående familiemedlem vil først skulle
angive de nødvendige oplysninger, når vedkommende vil
gøre brug af orloven og i den forbindelse ansøger om
at få udbetalt barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark.
Først på dette tidspunkt er der tale om en
ansøgningssag, som personen selv bliver part i. Personen
får på dette tidspunkt partsrettigheder efter
forvaltningsloven i ansøgningssagen.
Det er tilsigtet, at den nødvendige
dokumentation til at behandle sagen ikke har karakter af
følsomme personoplysninger. Den forælder, der har
overdraget ret til orlov med barselsdagpenge, bliver part i den
sociale forælders eller det nærtstående
familiemedlems ansøgningssag.
Muligheden for at overdrage uger med ret til
barselsdagpenge til en anden forælder, sociale forældre
og nærtstående familiemedlemmer skal som nævnt
sikre, at der efter ansøgning kan overdrages uger med
barselsdagpenge til den anden forælder, sociale
forældre eller nærtstående familiemedlemmer, med
det formål at sikre, at nyfødte børn, uanset
deres forældres situation, kan blive passet, indtil de er 46
uger gamle.
Beskæftigelsesministeriet vurderer
på denne baggrund, at der ved administrationen af de
foreslåede bestemmelser vil være tale om behandling af
ikke følsomme personoplysninger, der henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den
dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Administrationen af de foreslåede
bestemmelser vil også indebære behandling af cpr-numre
på sociale forældre og nærtstående
familiemedlemmer inden for rammerne af databeskyttelseslovens
§ 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle
oplysninger om personnummer med henblik på entydig
identifikation eller som journalnummer.
Den nærmere afgrænsning af, hvilke
almindelige ikke-følsomme personoplysninger der vil blive
behandlet, vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Det
forudsættes, at behandlingen er begrænset til at
angå oplysninger om den ikke-ansøgende forælder,
om barnet, den sociale forælder eller det
nærtstående familiemedlem, som er nødvendige for
at kunne foretage overdragelsen i overensstemmelse med de
foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 39 (§§ 23 b
og 23 c).
Det er Beskæftigelsesministeriets
vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger
ikke går videre, end hvad der kræves til opfyldelse af
ordningens formål, og således er proportional.
Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på
karakteren af de oplysninger om tredjemand, der behandles, og
på at formålet med at kunne overdrage uger med ret til
barselsdagpenge skal sikre, at nyfødte børn kan blive
passet af en voksen længst muligt.
Med den foreslåede afgrænsning af,
hvilke oplysninger Udbetaling Danmark kan behandle, er det sikret,
at der alene behandles de oplysninger, der er nødvendige af
hensyn til administration af ordningen.
Barselsdagpenge til forældre, der
ikke bor sammen
Som nævnt oven for findes grundlaget for
Udbetaling Danmarks behandling af oplysninger om personer, der
efter gældende regler opnår rettigheder efter
barselsloven, dvs. forældre, i databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e. Forældrenes cpr-numre bliver
behandlet med hjemmel i databeskyttelseslovens § 11.
I situationer omfattet af de foreslåede
bestemmelser i § 1, nr. 36 (§ 21 b, stk. 1 og 2),
fordeler Udbetaling Danmark barselsdagpengene på baggrund af
oplysningerne i CPR-registeret på tidspunktet for barnets
fødsel eller modtagelse. Hvis forældrene ikke bor
sammen, får den forælder, der har barnet boende - ud
over de 24 uger - ret til yderligere 13 ugers orlov med
barselsdagpenge. Den forælder, som barnet ikke bor hos,
får alene ret til 9 ugers orlov med barselsdagpenge.
På grund af forældrenes interesse
i og forventning om, at retten til orlov med barselsdagpenge som
udgangspunkt bliver fordelt lige med 24 uger til hver, er det
vurderingen, at begge forældre bliver parter i sagen og har
rettigheder efter forvaltningsloven. Det betyder bl.a., at
når Udbetaling Danmark træffer afgørelse om
fordeling af barselsdagpengene efter den foreslåede § 1,
nr. 36 (§ 21 b, stk. 1 og 2), på baggrund af
oplysningerne i CPR-registeret, har forældrene mulighed for
konkret at sandsynliggøre, at registreringen på
fødselstidspunktet ikke var korrekt.
I tilfælde omfattet af § 1, nr. 36
(§ 21 b, stk. 1, 2. pkt.), hvor forældrene ikke bor
sammen, og hvor forælderen, som barnet bor hos, har
eneforældremyndighed over barnet, vil forælderen - ud
over de 13 uger, der bliver tildelt efter 1. punktum - efter
ansøgning kunne få tildelt ekstra 9 ugers
barselsdagpenge. Der vil skulle fremlægges dokumentation for
eneforældremyndighed.
Barselsdagpenge til enlige
forældre, herunder hvis den ene forælder er
død
Det fremgår af den foreslåede
§ 1, nr. 36 (§ 21 c, stk. 1), at hvis barnet kun har
én forælder på tidspunktet for barnets
fødsel eller modtagelse, har forælderen udover ret til
barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i
yderligere 22 uger ved fravær under orlov efter §§
9 og 10, indtil 1 år efter barnets fødsel eller
modtagelse.
Efter § 1, nr. 36 (§ 21 c, stk. 5,
1. pkt.), kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler
om, i hvilke situationer et barn anses for kun at have én
forælder. Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt i
situationer, hvor barnet er blevet til ved assisteret reproduktion
med ukendt donor, eller hvis barnet er adopteret af en
eneadoptant.
I ovennævnte situationer omfattet af
§ 21 c, stk. 1, vil Udbetaling Danmark på baggrund af en
forælders ansøgning bl.a. behandle oplysninger om, at
den anden forælder er død. Der er tale om almindelige
ikke-følsomme personoplysninger, som vurderes at kunne ske
som led i myndighedsudøvelsen, jf. artikel 6, stk. 2, litra
e, og om cpr-numre, jf. databeskyttelseslovens § 11.
Barselshindringer og personer, der er
ude af stand til at overdrage
Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger til de foreslåede bestemmelser i § 1,
nr. 35 (§ 21, stk. 3, 2. pkt.), om barselshindringer og om
overdragelse i særlige situationer, hvor forælderen
selv er ude af stand til at gøre det (§ 21, stk. 5),
vil administrationen af disse bestemmelser i nogle tilfælde
forudsætte, at Udbetaling Danmark behandler følsomme
personoplysninger i form af helbredsoplysninger. Det retlige
grundlag for behandlingen af oplysningerne vil være som led i
den offentlige myndighedsudøvelse, som Udbetaling Danmark
bliver pålagt ved den foreslåede § 21 i
barselsloven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e.
Der er tale om behandling af følsomme
personoplysninger, der som udgangspunkt er omfattet af
behandlingsforbuddet i databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 1, medmindre behandlingen er omfattet af en af undtagelserne i
artikel 9, stk. 2.
Efter artikel 9, stk. 2. litra f, finder
forbuddet mod behandling af følsomme personoplysninger ikke
anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig, for at retskrav
kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares,
eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.
Det er beskæftigelsesministeriets
vurdering, at situationen, hvor forælderen er ude af stand
til at overdrage orlovsuger, minder om den gældende
bestemmelse i barselslovens § 7, stk. 2, hvorefter far/medmor
kan indtræde i mors ret til fravær efter § 7, stk.
1, hvis mor dør eller på grund af sygdom bliver ude af
stand til at passe barnet. Det retlige grundlag for Udbetaling
Danmarks behandling af helbredsoplysninger i disse situationer er
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf.
artikel 9, stk. 2, litra f. Det er derfor ministeriets vurdering,
at behandlingen af følsomme personoplysninger i situationer
efter den foreslåede § 1, nr. 35 (§ 21, stk. 5), om
overdragelse i særlige situationer, hvor forælderen
selv er ude af stand til at gøre det, også vil
være omfattet af undtagelsen i artikel 9, stk. 2, litra
f.
Barselshindringer
I situationer efter den foreslåede
§ 1, nr. 35 (§ 21, stk. 3), hvor en forælder
gør gældende at ville holde sin
øremærkede barsel inden 3 år efter barnets
fødsel eller modtagelse, fordi vedkommende har været
forhindret i at afholde de øremærkede 9 ugers barsel
senest inden 1 år efter barnets fødsel eller
modtagelse, er det forælderen selv, der giver Udbetaling
Danmark oplysningerne om, hvad der er årsagen til
barselshindringen. Hvis barselshindringen skyldes forælderens
helbredsforhold, vil der være tale om følsomme
personoplysninger, omfattet af behandlingsforbuddet i
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Udbetaling
Danmarks behandling af de følsomme personoplysninger vil
være nødvendig for at træffe afgørelse
om, at forælderen har haft en barselshindring, og det er
derfor vurderingen, at behandlingen er omfattet af undtagelsen i
artikel 9, stk. 2, litra f. Hvis barselshindringen skyldes, at
forælderen afsoner frihedsstraf, vil der være tale om
behandling af strafbare oplysninger, der er nødvendig for
varetagelsen af myndighedens opgaver, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 10 og databeskyttelseslovens
§ 8.
Personer, der er ude af stand til at
overdrage, og tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge i
særlige situationer
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 1, nr. 35 (§ 21, stk. 5), vil
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
overdragelse af ret til barselsdagpenge fra den ene forælder
i særlige situationer, hvor forælderen selv er ude af
stand til at gøre det, samt regler om tildeling af ekstra
uger med barselsdagpenge i særlige situationer. De
nærmere regler herom, herunder den specifikke dokumentation,
vil fremgå af regler, der fastsættes i medfør af
bemyndigelsen. Udbetaling Danmarks afgørelse om overdragelse
af ret til barselsdagpenge fra den ene forælder i
særlige situationer, hvor forælderen selv er ude af
stand til at gøre det, skal ske efter ansøgning og
kræver, at den forælder, der kan få overdraget
barselsdagpengene, fremlægger dokumentation for, at den anden
forælder er ude af stand til selv at foretage overdragelsen.
Dette indebærer behandling af følsomme oplysninger i
form af helbredsoplysninger om den ene forælder. Se ovenfor
under Barselshindringer og personer, der er ude af stand til at
overdrage, om det retlige grundlag herfor. Udbetaling Danmark skal
i denne situation behandle personoplysninger, der er indsamlet fra
andre end den registrerede selv, hvorfor oplysningspligten efter
databeskyttelsesforordningens artikel 14, skal iagttages over for
den registrerede.
Særlige situationer, hvor der kan
ansøges om ekstra uger, vil bl.a. omfatte situationer, hvor
den ene forælder f.eks. på grund af et alvorligt
handicap er ude af stand til at passe barnet alene. Her vil den
pågældende forælder selv skulle fremlægge
dokumentation herfor. For at kunne tildele ekstra uger til
familien, vil Udbetaling Danmark skulle behandle følsomme
oplysninger i form af helbredsoplysninger om den ansøgende
forælder. Se ovenfor under Barselshindringer om det retlige
grundlag herfor. Ansøgeren vil blive oplyst om behandlingen
efter reglerne i forordningens artikel 13. stk. 1.
5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at have positive
ligestillingsmæssige konsekvenser, idet lovforslaget vil
tilskynde til en større ligedeling af orloven mellem
forældrene, som vil bidrage til mere ligestilling mellem
mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familien.
Lovforslaget vil også bidrage til, at forskellen mellem
mænd og kvinder i forhold til løn, pension og
karrieremuligheder på sigt udlignes.
Samtidig forventes tildelingen af
øremærket orlov til fædre at understøtte
fædres orlovsafholdelse, som også bidrager til mere
ligestilling mellem mænd og kvinder.
6. Konsekvenser for opfyldelse af FN's
verdensmål
Lovforslaget vurderes, at have positive
konsekvenser for opfyldelse af FN's verdensmål 5 om
ligestilling mellem kønnene, idet lovforslaget vurderes at
tilskynde til en større ligedeling af orloven mellem
forældrene, som vil bidrage til mere ligestilling mellem
mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familien.
Det henvises desuden til afsnit 5 om
ligestillingsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre
mindreudgifter til barselsdagpenge som følge af en
forventning om, at den del af orloven, der fremadrettet
øremærkes til fædrene, vil blive udnyttet i lidt
mindre omfang, end mødrene hidtil har gjort. Samtidig
forventes merudgifter til barselsdagpenge som følge af, at
de mere fleksible regler for opfyldelse af
beskæftigelseskravet, vil give en lidt større gruppe
af forældre adgang til orlov med barselsdagpenge. Samlet set
forventes en lidt mindre orlovsafholdelse, og der skønnes
som følge heraf begrænsede kommunale merudgifter til
dagtilbudsområdet.
De nye orlovsregler skal fortsat administreres
i Udbetaling Danmark, der forventer betydelige udgifter til
implementering, herunder it-udvikling, og løbende drift.
Samlet set skønnes lovforslaget at
medføre offentlige merudgifter før skat og
tilbageløb på 97,8 mio. kr. i 2022, 90,9 mio. kr. i
2023, 23,3 mio. kr. i 2024 og 21,7 mio. kr. i 2025 jf.
nedenstående tabel 1. Efter skat
og tilbageløb skønnes de samlede merudgifter at
udgøre 99,7 mio. kr. i 2022, mens der skønnes samlede
mindreudgifter på 21,4 mio. kr. i 2023, 93,5 mio. kr. i 2024
og 97,5 mio. kr. i 2025.
Hertil skønnes det, at der vil
være udgifter til Udbetaling Danmark på cirka 11 mio.
kr. i 2021 til systemudvikling og implementering.
Administrationsudgifterne til Udbetaling fra 2022 og frem er
indeholdt i tabel 1 og fremgår
desuden udspecificeret af tabel 2.
Skøn over de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget er behæftet med betydelig
usikkerhed, som knytter sig til forventningerne til den
fremadrettede anvendelse af den øremærkede orlov samt
til den løbende konsolidering af skøn over
implementerings- og it-udgifter.
Tabel 1: Samlede
økonomiske konsekvenser af lovforslaget
(2022-pl.) | | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Samlede konsekvenser
før skat og tilbageløb | 97,8 | 90,9 | 23,3 | 21,7 | Heraf stat | 34,8 | -21,7 | -62,9 | -64,1 | Heraf kommuner | 63,0 | 112,6 | 86,2 | 85,8 | Samlede konsekvenser
efter skat og tilbageløb | 99,7 | -21,4 | -93,5 | -97,5 | Heraf stat | 36,7 | -134,0 | -179,7 | -183,3 | Heraf kommuner | 63,0 | 112,6 | 86,2 | 85,8 | Anm: Eventuelle afvigelser skyldes
afrundinger. |
|
Med lovforslaget indføres en
24-24-model, hvor hver forælder får ret til 24 ugers
orlov med ret til dagpenge og hvor retten til 9 af ugerne for
lønmodtagere er øremærket og ikke kan
overdrages til anden forælder. De 9 øremærkede
orlovsuger med ret til dagpenge skal være afholdt, inden
barnet fylder 1 år. Selvstændige og ledige er ikke
omfattet af øremærkningen af orlovsugerne, og
familier, hvor fædrene er ledige eller selvstændige,
indgår derfor ikke i målgruppen. Derudover vil
beskæftigelsesministeren udnytte sin bemyndigelse i loven til
at fastsætte særlige regler om søfarendes ret
til barselsdagpenge i direktivets 9 øremærkede uger.
Det skønnes, at de økonomiske konsekvenser forbundet
hermed er uden betydning for det samlede skøn.
Der er i forbindelse med skønnet over
de økonomiske konsekvenser af lovforslaget taget afsæt
i, at det vil være familier, hvor mor i dag afvikler mere end
37 ugers orlov med ret til dagpenge, der fremadrettet vil udnytte
den maksimale orlovsperiode med dagpenge, som berøres af
øremærkningen. Det vurderes på den baggrund, at
det ud af en børneårgang på cirka 60.000
børn vil være cirka 35.000 familie, der berøres
af den øremærkede orlov. I de økonomiske
konsekvenser er der taget højde for de med lovforslaget
foreslåede regler om selvstændige, soloforældre,
særlige familieforhold og forbedrede orlovsmuligheder for
sociale forældre.
Det er som nævnt ovenfor forbundet med
betydelig usikkerhed at skønne over de økonomiske
konsekvenser af øremærkningen, da de blandt andet
afhænger af fædrenes adfærd. Det er lagt til
grund, at 90 pct. af lønmodtagerfædrene i de familier,
hvor mor i dag afvikler mere end 37 ugers orlov, vil gøre
brug af de øremærkede uger inden for barnets 1.
leveår. På den baggrund skønnes det, at
øremærkningen vil reducere udgifterne til
barselsdagpenge, svarende til statslige mindreudgifter til
barselsdagpenge på 76,9 mio. kr. i 2023, 78,5 mio. kr. i
2024, og 80,0 mio. kr. i 2025.
De statslige mindreudgifter til
barselsdagpenge, som følge af den øremærkede
orlov, modsvares delvist af merudgifter til barselsdagpenge
på 34,8 mio. kr. i 2022, 55,2 mio. kr. i 2023, 15,6 mio. kr.
i 2024 og 15,9 mio. kr. i 2025 som følge af ændringen
i optjeningskravet for ret til barselsdagpenge for den
øremærkede orlov, som følger af direktivet.
Samlet set medfører lovforslaget derfor statslige
merudgifter til barselsdagpenge før skat og
tilbageløb på 34,8 mio. kr. i 2022 og statslige
mindreudgifter til barselsdagpenge på 21,7 mio. kr. i 2023,
62,9 mio. kr. i 2024 og 64,1 mio. kr. i 2025, jf. nedenstående tabel 2.
Tabel 2:
Økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommune
(2022-pl.) | | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | I alt statslige
udgifter | 34,8 | -21,7 | -62,9 | -64,1 | Heraf til dagpenge ved barsel | 34,8 | -21,7 | -62,9 | -64,1 | I alt kommunale
udgifter | 63,0 | 112,6 | 86,2 | 85,8 | Heraf til administration i Udbetaling
Danmark | 63,0 | 53,0 | 25,0 | 23,0 | Heraf til dagtilbud | 0,0 | 59,6 | 61,2 | 62,8 | I alt offentlige
udgifter før skat og tilbageløb | 97,8 | 90,9 | 23,3 | 21,7 | I alt offentlige
udgifter efter skat og tilbageløb | 99,7 | -21,4 | -93,5 | -97,5 | Anm: Eventuelle afvigelser skyldes
afrundinger. | |
|
Den forventede nettoreduktion i antallet af
orlovsuger med ret til barselsdagpenge skønnes at
medføre, at nogle børn vil komme tidligere i
dagtilbud og private pasningsordninger. Det skønnes, at de
nye regler i gennemsnit vil indebære ca. 2-3 dages tidligere
opstart for de berørte familier. Der er som følge
heraf indregnet tilsvarerende afledte kommunale merudgifter til
dagtilbudsområdet på 59,6 mio. kr. i 2023, 61,2 mio.
kr. i 2024 og 62,8 mio. kr. i 2025, jf. tabel
2.
Det vurderes, at en stor del af fædrene
har ret til løn under den øremærkede orlov,
hvilket medfører, at familiernes samlede
indkomstændring øger statens indtægter fra skat
og tilbageløb via afgiftssystemet. Samlet set skønnes
lovforslaget derfor at medføre offentlige mindreudgifter
på knap 100 mio. kr. efter skat og tilbageløb fra 2025
og frem.
Arbejdsudbuddet skønnes med aftalen
samlet set at blive reduceret med 130 fuldtidspersoner i 2022, 240
fuldtidspersoner i 2023 og 90 fuldtidspersoner årligt fra
2024 og frem. Reduktionen i arbejdsudbuddet kan primært
henføres til ændringen i optjeningskravet for ret til
barselsdagpenge, som medfører at flere personer får
ret til orlov med barselsdagpenge.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af
lovforslaget skal forhandles med kommunerne. Lovforslaget har ikke
økonomiske konsekvenser for regionerne.
Forslaget skønnes med betydelig
usikkerhed, at medføre merudgifter for det offentlige som
arbejdsgiver på 5 mio. kr. i 2022, 110 mio. kr. i 2023, 110
mio. kr. i 2024 og 110 mio. kr. i 2025.
Lovforslagets overholdelse af principperne
for digitaliseringsklar lovgivning
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning været
overvejet.
Forslaget lever i det væsentligste op
til princip 1 om enkle og klare regler. Efter forslaget vil den
klare hovedregel være en ligedeling af orlov med ret til
barselsdagpenge, hvor hver forælder som udgangspunkt
får tildelt 24 ugers orlov. Der kan efter ansøgning
ske overdragelse af ikke-øremærkede uger til den anden
forælder, sociale forældre og nærtstående
familiemedlemmer. I helt særlige situationer kan der tildeles
ekstra uger med ret til barselsdagpenge. Dette skal ligeledes ske
efter ansøgning. Både administrationen af hovedreglen
og ansøgningssagerne kan understøttes digitalt, se
også neden under princip 2.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip
2 om, at kommunikation skal ske digitalt, da forældrene skal
ansøge om barselsdagpenge digitalt hos Udbetaling Danmark,
ligesom øvrig kommunikation mellem borgeren og Udbetaling
Danmark, herunder fremsendelse af supplerende dokumentation, som
udgangspunkt vil skulle ske digitalt via
selvbetjeningsløsninger eller Digital Post. Borgeren kan
efter de gældende regler i lov om Udbetaling Danmark anmode
kommunen om at blive fritaget for digital post, hvorefter borgeren
kan ansøge via f.eks. brev. Får borgeren afslag
på indgivelse af ansøgning på anden måde
end ved digital selvbetjening, vil borgeren kunne klage over dette
til Ankestyrelsen.
For at understøtte, at Udbetaling
Danmarks administration af de nye elementer der følger af
dette lovforslag, også skal ske ved digital selvbetjening,
vil bilag 4 i bekendtgørelse om obligatorisk digital
selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser
m.v. om sociale ydelser m.v. blive tilpasset i overensstemmelse
hermed.
Forslaget lever i det væsentligste op
til princip 3 om automatisk sagsbehandling, da det fremgår af
de foreslåede regler eller forudsættes fastsat ved
bekendtgørelse, hvilke objektive kriterier og faktiske
oplysninger, der skal inddrages i Udbetaling Danmarks
administration af ordningen. F.eks. kan hovedreglen om ligedeling
af uger med ret til barselsdagpenge til hver forælder ske
på baggrund af objektive oplysninger på samme
måde som i dag, og Udbetaling Danmark kan i
ansøgningssager indhente de nødvendige oplysninger
fra f.eks. ansøger selv, folkeregisteret/Det Centrale
Personregister og Skattestyrelsens indkomstregister.
Administrationen af de foreslåede regler vil som udgangspunkt
kunne understøttes digitalt, men det bemærkes, at der
i visse tilfælde vil skulle ske manuel sagsbehandling. Det
gælder f.eks. når en forælder fremlægger
adoptionsbevilling som dokumentation for at være enlig
forælder ved ansøgning om ekstra uger med
barselsdagpenge.
Lovforslaget er i det væsentligste i
overensstemmelse med princip 4 om ensartede begreber og genbrug af
data, da sagsbehandlingen delvist vil ske på baggrund af
eksisterende oplysninger, som Udbetaling Danmark enten har i
forvejen eller indhenter hos f.eks. ansøger selv,
folkeregisteret/Det Centrale Personregister og Skattestyrelsens
indkomstregister. De foreslåede regler indebærer brug
af eksisterende begreber, men introducerer også nye begreber,
som f.eks. overdragelse af orlov samt rettigheder til andre end
forældre, herunder sociale forældre og
nærtstående familiemedlemmer. Det er forventningen, at
dette vil kunne understøttes ved tilpasning og
videreudvikling af Udbetaling Danmarks eksisterende
selvbetjeningsløsninger på barselsområdet.
Forslaget lever derudover op til princip 5 om
tryg og sikker datahåndtering, idet Udbetaling Danmark i
forvejen foretager sikker behandling af data på bl.a.
barselsområdet og i øvrigt vil skulle overholde de
databeskyttelsesretlige regler, herunder krav til it-sikkerhed. Der
henvises i øvrigt til punkt 4 om forholdet til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Lovforslaget lever endvidere delvist op til
princip 6 om anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur,
idet administrationen af de foreslåede regler kan ske
digitalt og primært ved brug af de eksisterende it-systemer
og selvbetjeningsløsninger, der allerede i dag anvendes i
sager, herunder ansøgninger om barselsdagpenge og
arbejdsgivers indberetning af fravær, efter barselsloven.
Udbetaling Danmark vil tilpasse de
eksisterende it-systemer og om nødvendigt etablere en ny
it-løsning til brug for administrationen af de
foreslåede ordninger, som bygger oven på allerede
eksisterende it-systemer, der anvendes til administration af
barselsområdet. Det forventes, at der bliver videreudviklet
på eksisterende selvbetjeningsløsninger, som kan
understøtte de foreslåede ordninger, der kræver
ansøgning, herunder bl.a. overdragelse og tildeling af
ekstra uger efter ansøgning.
Derudover vil der blive brugt
fællesoffentlige it-løsninger til udbetaling og
administration, f.eks. Nemrefusion, Nemkonto og Digital Post.
I forhold til princip 7 om forebyggelse af
snyd og fejl, er det forudsat, at Udbetaling Danmark vil skulle
varetage opgaven med kontrol og forebyggelse af snyd og fejl i
forbindelse med afgørelser om og udbetaling af
barselsdagpenge efter de foreslåede regler og kontrollere, om
de relevante betingelser er opfyldt.
Forældrene får i forbindelse med
en ansøgning om barselsdagpenge mulighed for i den relevante
selvbetjeningsløsning at indtaste de påkrævede
oplysninger samt vedlægge den påkrævede
dokumentation. På baggrund af ansøgers oplysninger,
følger det af de foreslåede regler, at Udbetaling
Danmark til brug for sagens oplysning lovligt kan indhente evt.
supplerende oplysninger om navn, personnummer, adresse og
familierelationer fra folkeregisteret/Det Centrale Personregister,
hvis det er relevant. Forældrene vil, ligesom i dag, blive
partshørt om de oplysninger, Udbetaling Danmark lægger
til grund for en afgørelse efter reglerne i
forvaltningslovens § 19. I den forbindelse har den
ansøgende forælder mulighed for at gøre
opmærksom på eventuelle fejl og korrigere disse ved at
fremlægge anden dokumentation. Det er forventningen, at dette
vil kunne ske via en elektronisk selvbetjeningsløsning.
Forslaget ændrer ikke på de
gældende regler for Udbetaling Danmarks mulighed for at
foretage registersamkøring i kontroløjemed af data
fra egne registre, herunder samkøring og samstilling med
oplysninger fra f.eks. andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser, til brug for kontrol af en enkelt sag
eller til brug for generel kontrol af ansøgere eller
modtagere af kontante ydelser eller økonomiske tilskud. Det
er derfor forventningen, at de selvbetjeningsløsninger, der
skal understøtte lovforslaget, tilpasses og udformes
således, at løsningerne fortsat kan anvendes i
kontroløjemed. Det er således vurderingen, at
lovforslaget er i overensstemmelse med princip 7.
8. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Det skønnes med betydelig usikkerhed,
at forslaget vil medføre økonomiske merudgifter for
arbejdsgiverne i den private sektor på 15 mio. kr. i 2022,
520 mio. kr. i 2023, 520 mio. kr. i 2024 og 530 mio. kr. i
2025.
Øremærkningen medfører, at
fædre i gennemsnit vil holde mere orlov, mens mødre i
gennemsnit vil holde mindre orlov. De økonomiske merudgifter
for arbejdsgiverne skyldes, at en høj andel af fædrene
har ret til løn i de 9 ugers øremærket orlov.
Det skønnes, at fædrene typisk vil afholde orloven
sidst i barnets orlovsperiode, hvor langt størstedelen af
kvinderne ikke har lønret. Forskydningen af 9 ugers orlov
fra mødre til fædre medfører derfor
gennemsnitlige øgede lønudgifter for arbejdsgiverne.
Det er i beregningerne forudsat, at arbejdsgiverne vil have
lønudgifter til vikarer i den periode, som forældrene
holder orlov.
Endelig vil lovforslaget eventuelt kunne
medføre mindre merudgifter for private arbejdsgivere og
selvstændigt erhvervsdrivende, hvis der som følge af
ændringerne i barselsloven vurderes at være behov for
at ændre i lov om barselsudligning på det private
arbejdsmarked. De eventuelle merudgifter til f.eks.
it-understøtning vil skulle finansieres via de almindelige
bidrag til ordningen fra private arbejdsgivere og
selvstændigt erhvervsdrivende.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have administrative
konsekvenser for borgere, som ønsker at ændre på
fordelingen af orlov. Efter forslaget vil forældre - i
modsætning til efter de gældende regler - selv skulle
anmode Udbetaling Danmark om det, hvis de ønsker, at de 24
uger med barselsdagpenge, som bliver fordelt til hver
forælder, skal fordeles anderledes.
Øremærkningen af 9 ugers orlov til hver forælder
betyder, at dagpengeretten i denne periode ikke kan overdrages
mellem forældrene, og således vil være bundet til
hver forælder.
Samtidig med øremærkningen gives
der mulighed for, at en mor kan overdrage 8 af sine 10 ugers orlov
efter fødslen til far eller medmor, så afholdelsen af
denne overlov bliver mere fleksibel. Forældre får
også mulighed for at overdrage orlov til sociale
forældre og et nærtstående familiemedlem.
10. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have
klimamæssige konsekvenser.
11. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have
miljø- og naturmæssige konsekvenser.
12. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget gennemfører artikel 5 og 8
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af
20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for
forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af
Rådets direktiv 2010/18/EU (herefter orlovsdirektivet), i
dansk ret.
Orlovsdirektivet finder anvendelse på
lønmodtagere og skal være implementeret senest den 2.
august 2022.
Med lovforslaget sikres det, at hver
forælder fremover får ret til 2 måneders
øremærket forældreorlov med ydelse, dvs.
barselsdagpenge, som ikke kan overdrages til den anden
forælder, i overensstemmelse med orlovsdirektivets artikel 5
og 8. Det følger af orlovsdirektivets artikel 5, at
forældreorloven skal afholdes, inden barnet når en
national fastlagt alder (op til 8 år). Regeringen og
aftalepartierne er enige om, at de 2 måneders
øremærket forældreorlov med ret til
barselsdagpenge som udgangspunkt skal afholdes, inden barnet fylder
1 år. Retten er betinget af, at man er lønmodtager, og
dermed er i et ansættelsesforhold, og at
beskæftigelseskravet er opfyldt.
Med lovforslaget sikres det endvidere, at
forældre, der ikke var lønmodtagere på
tidspunktet for barnets fødsel, men f.eks. er studerende,
selvstændige eller ledige, opnår rettigheder efter
direktivet, hvis beskæftigelseskravet kan opfyldes og orloven
afholdes, inden barnet fylder 1 år.
Det bemærkes i den forbindelse, at det
følger af EU-Domstolens praksis, at det er forældrenes
status som lønmodtagere på tidspunktet for afholdelse
af forældreorloven, der er afgørende. Det er
således efter EU-Domstolens praksis ikke et krav, at
forældrene var lønmodtagere på tidspunktet for
barnets fødsel, hvorfor f.eks. studerende og ledige - der
senere bliver lønmodtagere - også opnår
minimumsrettigheder efter direktivet til forældreorlov med
ydelse.
Der henvises til afsnit 3.1.2.1., 3.1.2.2., og
3.1.2.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35
og 36.
13. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 8. december 2021 til den 5. januar 2022. været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund,
Adoptionspolitisk Forum, Adoptionsnævnet, Akademikernes
Centralorganisation (AC), Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen,
Amnesty International, Arbejdsløshedskassen ASE,
Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark,
Børnenes bureau, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Teater,
Danske A-kasser, Dare Danmark, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv,
Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk
Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske
Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske Familieadvokater,
Danske Regioner, Delebarn.dk, Den Danske Dommerforening, DIA
(Danish International Adoption), Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), Fagligt selskab for sundhedsplejersker,
Familiepolitisk Netværk, Familieretshuset, Finansforbundet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far,
Foreningen Mistet Barn, Forhandlingsfællesskabet,
Forældre & Fødsel, Frie Funktionærer,
Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A),
Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder
(IMR), Jordemoderforeningen, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsforening (KL),
Kompetencecenter for Amning, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA),
Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO,
Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen
Spædbarnsdød, Landsforeningen Ufrivilligt
barnløse, Lederne, LGBT+ Danmark, LGBT Komiteen,
Mødrehjælpen, Producentforeningen, Red Barnet,
Retspolitisk Forening, SMV Danmark, Sundhedskartellet,
Tænketanken Adoption og Udbetaling Danmark.
14. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: 2021-2022: Ingen 2023: 21,7 mio. kr. 2024: 62,9 mio. kr. 2025: 64,1 mio. kr. Kommuner: Ingen Regioner: Ingen | Stat: 2021: Ingen 2022: 34,8 mio. kr. 2023-2025: Ingen Kommuner: 2021: 11,0 mio. kr. 2022: 63,0 mio. kr. 2023: 112,6 mio. kr. 2024: 86,2 mio. kr. 2025: 85,8 mio. kr. Regioner: Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ingen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Private sektor: 2021: Ingen 2022: 15 mio. kr. 2023: 520 mio. kr. 2024: 520 mio. kr. 2025: 530 mio. kr. Endelig vil lovforslaget eventuelt kunne
medføre mindre merudgifter for private arbejdsgivere og
selvstændigt erhvervsdrivende, hvis der som følge af
ændringerne i barselsloven vurderes at være behov for
at ændre i lov om barselsudligning på det private
arbejdsmarked. De eventuelle merudgifter til f.eks.
it-understøtning vil skulle finansieres via de almindelige
bidrag til ordningen fra private arbejdsgivere og
selvstændigt erhvervsdrivende. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Samtidig med øremærkningen
gives der mulighed for, at en mor kan overdrage 8 af sine 10 ugers
orlov efter fødslen til far eller medmor, så
afholdelsen af denne orlov bliver mere fleksibel. Forældre
får også mulighed for at overdrage orlov til sociale
forældre og et nærtstående familiemedlem. | Lovforslaget vurderes at have
administrative konsekvenser for borgere, som ønsker at
ændre på fordelingen af orlov. Efter forslaget vil
forældre - i modsætning til efter de gældende
regler - selv skulle anmode Udbetaling Danmark om det, hvis de
ønsker, at de 24 uger med barselsdagpenge, som bliver
fordelt til hver forælder, skal fordeles anderledes.
Øremærkningen af 9 ugers forældreorlov til hver
forælder betyder, at dagpengeretten i denne periode ikke kan
overdrages mellem forældrene, og således vil være
bundet til hver forælder. | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget gennemfører artikel 5
og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158
af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for
forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af
Rådets direktiv 2010/18/EU (herefter orlovsdirektivet), i
dansk ret. Orlovsdirektivet finder anvendelse på
lønmodtagere og skal være implementeret senest den 2.
august 2022. Med lovforslaget sikres det, at hver
forælder fremover får ret til 2 måneders
øremærket forældreorlov med ydelse, dvs.
barselsdagpenge, som ikke kan overdrages til den anden
forælder, i overensstemmelse med orlovsdirektivets artikel 5
og 8. Det følger af orlovsdirektivets artikel 5, at
forældreorloven skal afholdes, inden barnet når en
national fastlagt alder (op til 8 år). Regeringen og
aftalepartierne er enige om, at de 2 måneders
øremærket forældreorlov med ret til
barselsdagpenge som udgangspunkt skal afholdes, inden barnet fylder
1 år. Retten er betinget af, at man er
lønmodtager, og dermed er i et ansættelsesforhold, og
at beskæftigelseskravet er opfyldt. Med lovforslaget sikres det endvidere, at
forældre, der ikke var lønmodtagere på
tidspunktet for barnets fødsel, men f.eks. er studerende,
selvstændige eller ledige, opnår rettigheder efter
direktivet, hvis beskæftigelseskravet kan opfyldes, og
orloven afholdes, inden barnet fylder 1 år. Det bemærkes i den forbindelse, at
det følger af EU-Domstolens praksis, at det er
forældrenes status som lønmodtagere på
tidspunktet for afholdelse af forældreorloven, der er
afgørende. Det er således efter EU-Domstolens praksis
ikke et krav, at forældrene var lønmodtagere på
tidspunktet for barnets fødsel, hvorfor f.eks. studerende og
ledige - der senere bliver lønmodtagere - også
opnår minimumsrettigheder efter direktivet til
forældreorlov med ydelse. | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Den gældende fodnote til barselsloven
indeholder en henvisning til, at loven gennemfører artikel 8
og artikel 9 i Rådets direktiv nr. 92/85/EØF af 19.
oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for
arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som
ammer. Endvidere indeholder loven bestemmelser, der
gennemfører § 2, stk. 1, i den rammeaftale
vedrørende forældreorlov, der er indgået af de
europæiske arbejdsmarkeds parter (UNICE, CEEP og EFS), og som
skal gennemføres efter Rådets direktiv 96/34/EF af 3.
juni 1996.
Idet barselsloven også
gennemfører andre dele af Rådets direktiv nr.
92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse
af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden
under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har
født, eller som ammer, foreslås det, at referencen til
de to artikler slettes.
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel affattes på
ny, så det fremgår, at loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Rådets direktiv 92/85/EØF af
19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger
til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for
arbejdstagere, som er gravide, som lige har født eller som
ammer. Endvidere indeholder loven bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem
arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om
ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende
2019, nr. L 188, s. 79.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende
paragrafoverskrift før § 7, at der er ret til
fravær i de første 14 uger efter fødslen.
Det foreslås, at paragrafoverskriften før § 7
affattes således, at der er ret til fravær i de
første 10 uger efter fødslen.
Baggrunden for den foreslåede
ændring af overskriften er, at retten til fravær efter
fødslen efter § 7, stk. 1, med lovforslaget sammenlagt
ændres fra 14 uger til 10 uger efter fødslen, jf.
§ 1, nr. 4.
Til nr. 3
I den gældende bestemmelse i § 7,
stk. 1, 1. pkt., og i den gældende bestemmelse i § 22,
stk. 1, 2. pkt., anvendes begrebet "moder".
Det foreslås i § 7, stk. 1, 1. pkt., og i § 22, stk. 1, 2. pkt., at ændre
moder til mor.
Forslaget er en teknisk ændring, som
alene har til hensigt at modernisere sproget i loven.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 7, stk. 1, at en moder har ret og pligt til
fravær i de første 2 uger efter en fødsel.
Herefter har hun ret til fravær i yderligere 12 uger.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 20, at ved fravær efter § 6, stk. 1
og 2, og §§ 7, 8, 13 og 14 udbetaler Udbetaling Danmark
barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9.
Det foreslås, at i § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres 12
uger til 8 uger.
Forslaget betyder, at morens ret til orlov
efter fødslen efter § 7, stk. 1, sammenlagt vil blive
nedsat fra 14 uger til 10 uger. Eftersom retten til barselsdagpenge
efter § 20 følger retten til fravær efter §
7, er forslaget et element i den foreslåede ordning om
ligedeling af barselsdagpengene mellem forældrene.
Moren vil skulle holde orloven på samme
måde som efter gældende regler. Det vil sige, at
orloven vil skulle holdes i en sammenhængende periode, og
hvis moren delvist genoptager arbejdet, vil orloven kunne
forlænges efter reglerne i den foreslåede ændring
til lovens § 12, stk. 2.
Orloven vil som noget nyt desuden helt eller
delvist kunne overdrages til den anden forælder efter den
foreslåede § 7 a, hvis moren er i beskæftigelse og
enten genoptager arbejdet eller påbegynder orlov. Der
henvises til de almindelig bemærkninger afsnit 3.1. og
bemærkningerne til § 1, nr. 8 i lovforslaget.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 7, stk. 2, at faderen eller medmoderen
indtræder i moderens ret til fravær efter stk. 1, hvis
moderen dør eller på grund af sygdom bliver ude af
stand til at passe barnet.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at ændre Faderen
eller medmoderen indtræder i moderens ret til fravær
efter stk. 1, hvis moderen, til Faren eller medmoren
indtræder i morens ret til fravær efter stk. 1, hvis
moren.
Forslaget er en teknisk ændring, som
alene har til hensigt at modernisere sproget i loven.
Til nr. 6
I den gældende bestemmelse i § 7,
stk. 3, 1. pkt., anvendes begrebet "fader".
Det foreslås i § 7, stk. 3, 1.
pkt., at ændre fader til far. Forslaget er en teknisk
ændring, som alene har til hensigt at modernisere sproget i
loven.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 7, stk. 3, at en fader eller medmor har ret
til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen
eller efter modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med
arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter
fødslen. Lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende kan afholde de 2 ugers fravær som
ikkesammenhængende perioder inden for de første 14
uger efter fødslen. For lønmodtagere
forudsætter ikke-sammenhængende fravær en aftale
med arbejdsgiveren.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 8, stk. 6, at en af de adopterende
forældre ad gangen har ret til fravær i 14 uger efter
modtagelse af barnet, bortset fra ret til samtidigt fravær i
2 sammenhængende uger.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 8, stk. 7, at adoptanter efter den 14. uge
efter modtagelse af barnet har ret til fravær fra arbejdet
under forældreorlov efter §§ 9 og 10. Det
følger af § 8, stk. 6, 4. pkt., at retten til
fravær efter stk. 7 kan påbegyndes inden for de
første 14 uger efter modtagelse af barnet.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 9, at efter den 14. uge efter fødslen
eller modtagelsen af barnet, har hver af forældrene ret til
forældreorlov i 32 uger. Faderen eller medmoderen har dog ret
til at påbegynde forældreorloven inden for de
første 14 uger efter fødslen.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 15, stk. 2, at en kvindelig
lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i de
første 14 uger efter fødslen, jf. § 7, stk. 1,
inden 8 uger efter fødslen skal underrette sin arbejdsgiver
om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.
Det foreslås, at i § 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 8, stk. 6, 4. pkt., § 9, 2. pkt., og § 15, stk. 2, ændres 14 uger til
10 uger.
Forslaget betyder, at den periode, hvori
orloven efter de nævnte bestemmelser vil skulle afholdes,
ændres fra 14 uger til 10 uger efter barnets fødsel
eller modtagelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring til § 7, stk. 1, 2. pkt.,
hvorefter morens ret til orlov ændres fra 12 uger til 8 uger
efter barnets fødsel, hvilket betyder, at morens samlede ret
til orlov efter barnets fødsel efter § 7, stk. 1,
ændres fra 14 uger til 10 uger efter barnets
fødsel.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 7, stk. 1, at en moder har ret og pligt til
fravær i de første 2 uger efter en fødsel.
Herefter har hun ret til fravær i yderligere 12 uger.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 7, stk. 2, at faderen eller medmoderen kan
indtræde i moderens ret til fravær efter stk. 1, hvis
moderen dør eller på grund af sygdom bliver ude af
stand til at passe barnet.
De gældende regler giver ikke moren ret
til at overdrage den orlov, som skal holdes efter barnets
fødsel efter § 7, stk. 1, til faren eller medmoren.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, at en beskæftiget
mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, kan overdrage op
til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2.
pkt., til faren eller medmoren til afholdelse inden for de
første 10 uger efter barnets fødsel.
Forslaget betyder, at moren helt eller delvist
vil kunne undlade at benytte sin ret til fravær i de sidste 8
af de 10 uger efter barnets fødsel og i stedet overdrage
retten til den anden forælder.
Forslaget følger af EU-Domstolens
afgørelse C-5/12, Marc Betriu Montull mod Instituto Nacional
de la Seguridad Social (INSS), hvor Domstolen fastslog, at
graviditetsdirektivet ikke er til hinder for en national
foranstaltning, der fastsætter, at faren til et barn, der har
status som arbejdstager, efter aftale med moren, der ligeledes har
status som arbejdstager, kan afholde barselsorlov i perioden efter
morens obligatoriske orlovsperiode på seks uger efter
fødslen, undtagen i tilfælde, hvor der er fare for
hendes sundhed, mens faren til et barn, der har status som
arbejdstager, ikke kan afholde en sådan orlov, når
moren til hans barn ikke har status som arbejdstager og ikke er
omfattet af en offentlig social sikringsordning.
Moren vil herefter kunne genoptage arbejdet
på fuld tid og lade faren eller medmoren overtage resten af
retten til fraværet.
Moren vil således f.eks. kunne gå
i arbejde 1 måned efter fødslen og overdrage den
resterende del af de 8 uger til den anden forælder. Moren vil
derimod ikke kunne genoptage arbejdet delvist og overdrage orlov
svarende til det genoptagede arbejde. Gør hun det, vil hun i
stedet kunne forlænge hendes orlov med barselsdagpenge med
den tid, hvori arbejdet har været genoptaget efter den
foreslåede ændring i § 12, stk. 2.
Forslaget vil alene gælde
lønmodtagere i beskæftigelse og selvstændigt
erhvervsdrivende. En mor, der er ledig, vil derfor ikke kunne
stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og modtage
arbejdsløshedsdagpenge og herefter overdrage sin ret til
fravær til faren eller medmoren.
Det vil ikke være en betingelse for en
beskæftiget mors ret til at overdrage orlov til en far eller
medmor, at moren opfylder beskæftigelseskravet i §§
27 eller 28 for ret til barselsdagpenge.
Det vil være en betingelse, at den
forælder, som orloven overdrages til, opfylder
beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28 for at
få ret til barselsdagpenge. Det vil derimod ikke være
en betingelse, at forælderen, som holder orloven, skal
være lønmodtager eller selvstændig.
En kvindelig lønmodtager, der efter
forslaget overdrager sin ret til fravær til faren eller
medmoren, vil efter den foreslåede § 15, stk. 1, 2.
pkt., senest 4 uger før fødslen skulle underrette
arbejdsgiveren om, at hun ønsker at overdrage orloven til
den anden forælder.
En far eller en medmor, der overtager
fraværsretten efter forslaget, vil tilsvarende skulle varsle
sin arbejdsgiver om afholdelsen af orlov med 4 uger, jf. den
foreslåede ændring til § 15, stk. 3.
Det foreslås i § 7 a, stk. 2, at en beskæftiget
mor, der påbegynder orlov på fuld tid efter den
foreslåede § 9, kan overdrage op til 8 uger af sin ret
til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller
medmoren til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel.
Forslaget betyder, at en beskæftiget mor
vil kunne vælge at holde orlov efter § 9 fra og med den
3. uge til og med den 10. uge efter barnets fødsel og
overdrage sin ret til 8 ugers fravær efter fødslen til
den anden forælder. Herved vil den anden forælder
få ret til at holde den overdragede orlov på et hvilket
som helst tidspunkt frem til barnet fylder 1 år.
Overdragelsen efter forslaget til stk. 2
adskiller sig fra overdragelse af orlov efter forslagets stk. 1,
ved at faren eller medmoren ikke vil være bundet af at skulle
holde orloven i uge 3-10 efter barnets fødsel. Dette
skyldes, at moren erstatter sin orlov i de første 10 uger
efter fødslen efter den foreslåede ændring til
§ 7, stk. 1, 2. pkt., med orlov efter § 9. Der vil
således være en forælder, der holder orlov med
barnet.
Den overdragede orlov vil således
indgå i den pulje af orlov, som kan holdes, inden barnet
fylder 9 år, idet orloven vil kunne udskydes efter aftale med
arbejdsgiveren i forbindelse med genoptagelse af arbejdet, jf. den
foreslåede ændring til § 12, stk. 3. En ledig
dagpengemodtager med ret til barselsdagpenge, som får
overdraget orlov efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, vil
dog ikke have den mulighed, da ledige ikke har mulighed for at
udskyde orloven.
Det bemærkes, at det ikke vil være
en betingelse for en beskæftiget mors ret til at overdrage
orlov til en far eller medmor, at moren opfylder
beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28 for ret til
barselsdagpenge.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 8, stk. 6, 1. pkt., at i de første 14
uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende
forældre ad gangen ret til fravær bortset fra ret til
samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger.
I forbindelse med indførelsen af en
lige fordeling af retten til barselsdagpenge efter barnets
fødsel eller modtagelse, vil den fælles
fraværsret for adoptanter i perioden efter barnets modtagelse
ikke kunne opretholdes.
Det foreslås derfor, at § 8, stk. 6, 1. pkt., nyaffattes,
således at i de første 10 uger efter modtagelsen af
barnet har hver af adoptanterne ret til fravær i 6 uger, som
bortset fra 2 sammenhængende uger ikke kan holdes
samtidig.
Forslaget betyder, at fraværsretten i de
første 10 uger efter barnets modtagelse bliver en individuel
ret for hver adoptant. De 6 ugers fravær til hver
forælder, kan adoptanterne ikke holde samtidig, med
undtagelse af 2 sammenhængende uger, som adoptanterne kan
holde sammen.
Forslaget sikrer, at begge adoptanter vil
få lige adgang til orloven i de første 10 uger efter
barnets modtagelse, og at barnet vil kunne blive passet af mindst
én af forældrene i hele 10 ugers-perioden, efter
barnet er modtaget.
Forslaget, som gælder for adoptanters
ret til fravær i den første periode efter modtagelsen
af barnet, svarer til de foreslåede ændringer til
§ 7, stk. 1 og 3, som bl.a. omfatter biologiske
forældres ret til fravær i de første 10 uger
efter barnets fødsel, jf. den foreslåede ændring
til § 7, stk. 1, 2. pkt.
Det følger af § 20, at der er ret
til barselsdagpenge under fravær efter bl.a. § 8, stk.
6. Der vil således være ret til barselsdagpenge under
fraværet, hvis adoptanterne opfylder betingelserne herfor,
herunder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28.
Til nr. 10
Det fremgår af gældende
bestemmelse i § 8, stk. 6, 1. pkt., at i de første 14
uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende
forældre ad gangen ret til fravær bortset fra ret til
samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger.
Med den forslåede ændring til
§ 8, stk. 6, 1. pkt., bliver fraværsretten for
adoptanter i de første 10 uger efter barnets modtagelse en
individuel ret for hver forælder.
For at give adoptanter en tilsvarende ret som
bl.a. genetiske forældre til at kunne tilrettelægge og
afholde fraværet i de første 10 uger efter barnets
modtagelse fleksibelt, foreslås det i 5.
pkt. i bestemmelsen, at hver adoptant har ret til at
overdrage op til 4 uger af fraværsretten efter 1. pkt. til
den anden adoptant.
Forslaget indebærer, at hvis den ene
adoptant ikke ønsker at gøre brug af
fraværsretten, vil denne kunne overdrage sin ret til op til 4
ugers fravær til den anden adoptant, som vil kunne holde op
til 10 ugers fravær. De sidste 2 ugers fravær kan
adoptanten ikke overdrage til den anden forælder, og hvis
adoptanten ikke afholder disse uger i 10-ugers perioden efter
barnets modtagelse, vil de bortfalde.
Hvis adoptanten vælger at afholde de 2
ugers fravær, vil de kunne holdes samtidig med, at den anden
adoptant holder orlov.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 8, stk. 7, at adoptanter efter den 14. uge
efter modtagelse af barnet har ret til fravær fra arbejdet
under forældreorlov efter §§ 9 og 10.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 9, stk. 1, at efter den 14. uge efter
fødslen eller modtagelsen af barnet, har hver af
forældrene ret til forældreorlov i 32 uger.
Det foreslås, at i § 8, stk. 7, og § 9, 1. pkt., ændres 14. uge til
10. uge.
Forslaget betyder, at orlov efter § 9 som
udgangspunkt vil kunne påbegyndes efter den 10. uge efter
barnets fødsel eller modtagelse, hvor orloven efter
gældende regler som udgangspunkt først kan
påbegyndes efter den 14. uge efter barnets fødsel
eller modtagelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring til § 7, stk. 1, 2. pkt.,
hvorefter morens ret til orlov ændres fra 12 uger til 8 uger
efter barnets fødsel, hvilket betyder, at morens samlede ret
til orlov efter barnets fødsel efter den foreslåede
ændring til § 7, stk. 1, ændres fra 14 uger til 10
uger efter barnets fødsel. Orlov efter § 9 vil derfor
fortsat kunne holdes i forlængelse af orloven efter den
foreslåede ændring til § 7, stk. 1.
Til nr. 12
I § 8, stk. 7, § 9, 1. pkt., og
§ 15, stk. 4, 1. pkt., anvendes begrebet
"forældreorlov".
Det foreslås i § 8, stk. 7, § 9, 1. pkt., og § 15, stk. 4, 1. pkt., at ændre
forældreorlov til fravær.
Baggrunden for den foreslåede
ændring af begrebet forældreorlov er et ønske om
at ensrette sprogbrugen vedrørende forældres ret til
fravær efter loven.
Den foreslåede ændring er en
teknisk ændring, der ikke har til hensigt at ændre i
det materielle indhold i bestemmelserne.
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende
paragrafoverskrift før § 9, at der er ret til
fravær under forældreorlov.
Det foreslås, at paragrafoverskriften før § 9
affattes således, at der er ret til 32 ugers fravær
efter 10 uger efter fødslen.
Baggrunden for den foreslåede
ændring af overskriften er dels at ensrette sprogbrugen
vedrørende forældres ret til fravær efter loven,
så begrebet forældreorlov ikke indgår, og dels at
præcisere, at fraværet ligger efter de første 10
uger efter fødslen.
Til nr. 14
I den gældende bestemmelse i § 9,
2. pkt., anvendes begreberne "Faderen eller medmoderen".
Det foreslås i § 9, 2. pkt, at ændre Faderen
eller medmoderen til Faren eller medmoren.
Forslaget er en teknisk ændring, som
alene har til hensigt at modernisere sproget i loven. Til nr.
15
Det foreslås i §§ 9, 2. pkt., to steder i § 10 og i §
16, stk. 1, at ændre forældreorloven til
fraværet.
Den foreslåede ændring er en
teknisk ændring, der ikke har til hensigt at ændre i
det materielle indhold i bestemmelserne.
Til nr. 16
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 9, 1. pkt., at efter den 14. uge efter
fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af
forældrene ret til forældreorlov i 32 uger. Af §
9, 2. pkt., fremgår, at faren eller medmoren dog har ret til
at påbegynde forældreorloven inden for de første
14 uger efter fødslen.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at hvis moren har
overdraget hele eller dele af sin ret til fravær til faren
eller medmoren efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, har
moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i forlængelse af
sin orlov efter § 7, stk. 1.
Forslaget betyder, at en mor i stedet for at
genoptage arbejdet vil kunne vælge at holde orlov efter
§ 9 i forlængelse af de 2 ugers pligtorlov efter §
7, stk. 1, 1. pkt. Herved vil moren som lønmodtager eller
selvstændig få mulighed for at genoptage arbejdet 11
uger efter fødslen, uden at forældrene samlet set
mister orlov med barselsdagpenge, da moren herved ville have holdt
sin pligtorlov efter § 7, stk. 1, 1. pkt., og de 9 ugers
øremærket orlov efter den foreslåede § 21,
stk. 3.
Til nr. 17
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 9, 1. pkt., at efter den 14. uge efter
fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af
forældrene ret til forældreorlov i 32 uger. Af §
9, 2. pkt., fremgår, at faren eller medmoren dog har ret til
at påbegynde forældreorloven inden for de første
14 uger efter fødslen.
Det foreslås i § 9, stk. 3, at hvis moren har
overdraget hele eller dele af sin ret til fravær til en
social forælder efter den foreslåede § 23 b, stk.
2, har moren ret til at holde fravær efter stk. 1 i
forlængelse af sit fravær efter § 7, stk. 1.
Forslaget betyder, at en mor i stedet for at
genoptage arbejdet vil kunne vælge at holde orlov efter
§ 9 i forlængelse af de 2 ugers pligtorlov efter §
7, stk. 1, 1. pkt. Herved vil moren som lønmodtager eller
selvstændig få mulighed for at genoptage arbejdet 11
uger efter fødslen, uden at der samlet set mistes orlov med
barselsdagpenge, da moren herved ville have holdt sin pligtorlov
efter § 7, stk. 1, 1. pkt., og de 9 ugers
øremærket orlov efter den foreslåede § 21,
stk. 3.
Det foreslås, at forslaget til § 9,
stk. 3, først træder i kraft den 1. december 2023 og
finder anvendelse, hvis barnet er født den 1. januar 2024
eller senere, jf. lovforslagets § 2, stk. 3 og 5.
Til nr. 18 og 19
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 11, at beskæftigede lønmodtagere
har ret til at genoptage arbejdet og udskyde mindst 8 og
højst 13 uger af fraværsretten efter § 9. Retten
til at udskyde fravær kan kun benyttes af den ene af
forældrene. Den udskudte fraværsret skal, når den
udnyttes, holdes i en sammenhængende periode, og
fraværsretten skal være udnyttet, inden barnet fylder 9
år.
En retsbaseret udskudt orlov har den
betydning, at den ikke bortfalder, selvom lønmodtageren
fratræder, inden den er holdt. Retten kan derfor gøres
gældende over for en ny arbejdsgiver, i modsætning til
en aftalebaseret udskudt orlov efter § 12.
Det foreslås i § 11, 1. pkt., at mindst 8 uger og
højst 13 uger ændres til op til 5 uger.
Forslaget skyldes, at beskæftigede
lønmodtagere med gennemførelsen af orlovsdirektivet
har 9 ugers øremærket orlov, som skal være holdt
inden 1 år efter barnets fødsel, jf. den
foreslåede § 21, stk. 3. En mor, der er
lønmodtager, har efter den foreslåede § 21, stk.
1, ret til barselsdagpenge i 14 uger under fravær efter
§ 9, og en mor vil derfor højst have mulighed for at
kunne udskyde 5 af ugerne til afholdelse, inden barnet fylder 9
år.
Det foreslås derfor, at
beskæftigede lønmodtagere får en ret til at
genoptage arbejdet og udskyde op til 5 uger af fraværsretten
efter § 9.
Samtidig foreslås det, at § 11, 2. pkt., ophæves,
således at retten til at genoptage arbejdet og udskyde
fraværsretten vil kunne benyttes af begge forældre, og
ikke kun af den ene forælder.
Dette er en konsekvens af, at barselsdagpenge
under fravær efter § 9 efter den foreslåede §
21, stk. 1, ikke længere vil være en fælles ret
for forældrene, men en ret, som tildeles hver forælder
som en individuel ret.
Til nr. 20
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 12, stk. 1, at en beskæftiget
lønmodtager efter aftale med arbejdsgiveren kan genoptage
arbejdet helt eller delvis under fravær efter lovens
§§ 6-11, jf. dog stk. 5.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 12, stk. 2, at det i forbindelse med en aftale
om delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter §
7, § 8, stk. 6, og § 9 kan aftales, at
fraværsretten forlænges med den tid, hvori arbejdet har
været genoptaget.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at indsætte en
henvisning til § 7 a, stk. 2.
Forslaget betyder, at hvis en mor efter den
foreslåede § 7 a, stk. 2, har overdraget sin orlov til
en far eller en medmor for at påbegynde orlov efter § 9,
vil faren eller medmoren efter aftale med arbejdsgiveren kunne
genoptage arbejdet delvist og på den måde
forlænge den overdragede orlovsperiode.
Ved delvis genoptagelse af arbejdet
forstås, at der på ugebasis arbejdes mindre end den
normale ugentlige arbejdstid.
Til nr. 21
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 12, stk. 3, at i forbindelse med aftale om
genoptagelse af arbejdet på fuld tid under fravær efter
§ 9 kan det aftales, at fraværsretten udskydes med den
tid, hvori arbejdet har været genoptaget.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 12, stk. 4, at udskudt fraværsret skal
være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis en
lønmodtager fratræder, inden den udskudte
fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget
af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye
arbejdsgiver om den udskudte fraværsret.
Det foreslås i § 12, stk. 3, at indsætte en
henvisning til § 7 a, stk. 2.
Forslaget betyder, at når moren
overdrager orlov efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, til
faren eller medmoren og påbegynder orlov efter § 9, vil
faren eller medmoren efter aftale med arbejdsgiver kunne genoptage
arbejdet på fuld tid og udskyde afholdelsen af orloven til et
senere tidspunkt. Orloven skal dog senest være afholdt, inden
barnet fylder 9 år.
Til nr. 22
I de gældende bestemmelser i § 12,
stk. 5, og § 15, stk. 8, anvendes begrebet "moderens".
Det foreslås i § 12, stk. 5, og § 15, stk. 8, at
ændre moderens til morens.
Forslaget er en teknisk ændring, som
alene har til hensigt at modernisere sproget i loven.
Til nr. 23
I den gældende bestemmelse i § 13,
stk. 3, anvendes begrebet "moderen".
Det foreslås i § 13, stk. 3, at ændre moderen til
moren.
Forslaget er en teknisk ændring, som
alene har til hensigt at modernisere sproget i loven.
Til nr. 24
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 15, stk. 1, at en kvindelig lønmodtager
med 3 måneders varsel skal underrette arbejdsgiveren om
forventet fødselstidspunkt, og om hun agter at udnytte
retten til fravær før fødslen, jf. § 6,
stk. 1.
Det foreslås i § 15, stk. 1, 2. pkt., at en kvindelig
lønmodtager, der ønsker at overdrage fraværsret
efter den foreslåede § 7 a, stk. 1, senest 4 uger
før forventet fødselstidspunkt skal underrette sin
arbejdsgiver herom.
Forslaget betyder, at det sikres, at en
arbejdsgiver forud for barnets fødsel bliver underrettet om,
at den kvindelige lønmodtager ønsker at gøre
brug af sin ret til at overdrage barselsorlov til den anden
forælder. På denne måde sikres det, at
arbejdsgiveren allerede inden fødslen ved, om kvinden
ønsker at overdrage sin orlov efter fødslen og
på den måde kan tilrettelægge arbejdet efter, om
kvinden vender tidligt tilbage til arbejdspladsen.
Forslaget er en konsekvens af den
foreslåede bestemmelse i § 7 a, hvorefter en mor har ret
til at overdrage op til 8 af de 10 ugers fravær efter
fødslen til den anden forælder.
Til nr. 25
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 15, stk. 2, at en kvindelig
lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i de
første 14 uger efter fødslen, jf. § 7, stk. 1,
inden 8 uger efter fødslen skal underrette sin arbejdsgiver
om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 15, stk. 4, 1. pkt., at en lønmodtager,
der ønsker at udnytte sin ret til forældreorlov, jf.
§§ 9 og 10, inden 8 uger efter fødslen eller
modtagelsen af barnet skal underrette sin arbejdsgiver om
tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden
heraf.
Det foreslås i § 15, stk. 2, og § 15, stk. 4, 1. pkt., at ændre 8
uger til 6 uger.
Forslaget betyder, at en mor, der udnytter sin
ret til fravær i de første 10 uger efter
fødslen inden 6 uger efter fødslen skal underrette
sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.
Forældre, der ønsker at udnytte deres ret til
fravær efter § 9, skal ligeledes inden 6 uger efter
fødslen eller modtagelsen af barnet underrette deres
arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om
længden heraf.
Forslaget er en konsekvens af, at mors ret til
fravær efter fødslen i § 7, stk. 1, er
ændret fra 14 til 10 uger samt, at mor med den
foreslåede bestemmelse i § 7 a, har mulighed for at
overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter
fødslen til barnets far eller medmor.
Med forslaget tages der både hensyn til,
at forældrene har behov for tid til at planlægge deres
orlov efter de første 10 uger efter fødslen, og til
at arbejdsgiver stadig får et rimelig varsel om, hvordan hans
medarbejdere ønsker at udnytte de nye muligheder for
fleksibel afholdelse af orloven.
Til nr. 26
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 15, stk. 3, at en kommende fader eller
medmoder, der ønsker at udnytte sin ret til fravær
efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, senest 4 uger
før fraværets forventede begyndelse skal underrette
arbejdsgiveren herom og om længden af fraværet.
Det foreslås, at § 15, stk. 3, nyaffattes.
Det foreslås i stk.
3, at en kommende far eller medmor, der ønsker at
udnytte sin ret til fravær efter fødslen, jf. §
7, stk. 3, eller overdraget orlov til afholdelse inden for de
første 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, senest
4 uger før det forventede fødselstidspunkt skal
underrette arbejdsgiveren herom og om længden af
fraværet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den
forslåede bestemmelse i § 7 a, hvorefter en
beskæftiget mor, som enten genoptager arbejdet på fuld
tid, jf. den foreslåede § 7 a, stk. 1, eller holder
orlov efter § 9, jf. den foreslåede § 7 a, stk. 2,
kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter
§ 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren til afholdelse
inden for de første 10 uger efter barnets fødsel. Det
betyder, at den orlov, som en far og en medmor kan holde i
umiddelbar forlængelse af barnets fødsel, med
muligheden for overdragelse af mors barselsorlov, bliver
længere end i dag.
Med forslaget sikres det, at en arbejdsgiver
forud for barnets fødsel både bliver underrettet om,
at en kommende far eller medmor ønsker at udnytte deres ret
til 2 ugers orlov i forbindelse med fødslen efter § 7,
stk. 3, og om de også ønsker at afholde orlov
overdraget fra moren inden for de første 10 uger efter
fødslen.
På denne måde har arbejdsgiver
bedre mulighed for på et tidligt tidspunkt at indrette sig
efter, at en kommende far eller medmor i forbindelse med barnets
fødsel holder mere orlov end de 2 ugers orlov, der
følger af § 7, stk. 3.
Da afholdelse af overdraget orlov inden for de
første 10 uger efter fødslen tidsmæssigt vil
ligge i umiddelbar tilknytning til de to ugers orlov, som en far
eller en medmor allerede har ret til efter § 7, stk. 3,
foreslås det, at fars og medmors varsling af arbejdsgiver
skal ske med samme frist for afholdelse af begge typer orlov.
Det foreslås på den baggrund, at
varslingsfristen fastsættes til inden 4 uger før
forventet fødselstidspunkt. Forslaget er en ændring af
den gældende frist i stk. 3.
Forslaget betyder, at en far eller medmor 4
uger før det forventede fødselstidspunkt skal give
deres arbejdsgiver besked om, hvorvidt de ønsker at afholde
2 ugers orlov i forbindelse med fødslen, og om de inden for
de første 10 uger efter fødslen ønsker at
afholde orlov overdraget fra mor. De skal også underrette
arbejdsgiver om længden af den orlov, de ønsker at
afholde.
Forslaget vurderes at have en meget
begrænset betydning i forhold til en fars eller en medmors
varsling af arbejdsgiver i forhold til deres ret til 2 ugers orlov
efter § 7, stk. 3, idet denne orlov er en ret til fravær
i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller efter
modtagelse af barnet i hjemmet.
Varslingsfristen i den gældende §
15, stk. 3, er inden 4 uger før fraværets forventede
begyndelse, hvilket allerede i dag i praksis er det samme som 4
uger før det forventede fødselstidspunkt.
Ønsker en far eller en medmor at holde
de 2 uger på et senere tidspunkt inden for de første
10 uger efter fødslen sker dette efter aftale med
arbejdsgiveren.
Til nr. 27
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 15, stk. 4, 1. pkt., at en lønmodtager,
der ønsker at udnytte sin ret til forældreorlov, jf.
§§ 9 og 10, inden 8 uger efter fødslen eller
modtagelsen af barnet skal underrette sin arbejdsgiver om
tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden
heraf.
Det foreslås i § 15, stk. 4, 1. pkt., at indsætte
efter §§ 9 og 10 eller overdraget orlov til afholdelse
efter 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 2.
Forslaget betyder, at det sikres, at der er
samme varslingsfrist over for en arbejdsgiver for afholdelse af
overdraget orlov og afholdelse af orlov efter §§ 9 og 10,
således at arbejdsgiver samlet bliver underrettet om al den
orlov, som en far eller medmor ønsker at holde efter den 10.
uge efter barnets fødsel.
Forslaget er en konsekvens af den
foreslåede § 7 a, stk. 2, hvorefter en mor har ret til
at overdrage op til 8 af de 10 ugers ret til fravær efter
fødslen til den anden forælder til afholdelse, inden
barnet fylder 1 år.
Der henvises til bemærkningerne til
§ 1 nr. 25.
Til nr. 28
Orlovsdirektivet giver alle
lønmodtagere ret til mindst 2 måneders
øremærket forældreorlov med ret til en ydelse,
hvis de har et barn under en nationalt fastsat alder.
Med den foreslåede bestemmelse i §
21 a sikres det, at en forælder, der kommer i
beskæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter
barnets fødsel eller modtagelse, og som ikke har ret til
barselsdagpenge som lønmodtager efter § 21, stk. 1, har
ret til op til 9 ugers barselsdagpenge under orlov, jf.
§§ 9 og 10.
Lønmodtagere omfattet af § 21 a
har ikke haft mulighed for at varsle afholdelse af orlov efter
fristen fastsat i § 15, stk. 4, da de på tidspunktet for
barnets fødsel ikke har haft en arbejdsgiver, som de kunne
varsle om orloven.
Det foreslås derfor at indsætte en
varslingsbestemmelse i § 15 a,
hvorefter en lønmodtager i et ansættelsesforhold, der
ikke har haft mulighed for inden 6 uger efter barnets fødsel
eller modtagelse at varsle afholdelse af fravær efter §
9 over for en arbejdsgiver, jf. § 15, stk. 4, og som har ret
til barselsdagpenge efter § 21 a, med 8 ugers varsel skal
underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven
påbegyndes og om længden heraf.
Forslaget betyder, at lønmodtagere, der
gør brug af retten i § 21 a, med 8 ugers varsel, skal
underrette deres arbejdsgiver om, at de ønsker at afholde op
til 9 ugers øremærket orlov.
Med forslaget sikres det, at forældre,
der ikke var lønmodtagere på tidspunktet for barnets
fødsel, og som derfor ikke har kunnet varsle orlov over for
en arbejdsgiver inden for fristen i § 15, stk. 4, men som
bliver lønmodtagere inden barnet fylder 1 år,
får mulighed for at varsle og dermed udnytte deres ret efter
orlovsdirektivet til 9 ugers øremærket orlov med ret
til barselsdagpenge.
Der henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 36.
Til nr. 29
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 16, stk. 1, at en lønmodtager, der
ønsker at udskyde mellem 8 og 13 uger af
forældreorloven, jf. § 11, skal underrette
arbejdsgiveren herom senest 8 uger efter fødslen eller
modtagelsen af barnet.
Det foreslås i § 16, stk. 1, at ændre mellem 8 og
13 uger til op til 5 uger.
Forslaget er en konsekvens af den
foreslåede ændring til § 11, hvorefter det antal
uger, som beskæftigede lønmodtagere har ret til at
udskyde af fraværsretten efter § 9 ændres fra
mellem 8 og 13 uger op til 5 uger.
Der henvises til bemærkninger til §
1, nr. 18 og 19.
Til nr. 30
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 16, stk. 2, at en beskæftiget
lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til at
holde orlov, der er udskudt efter § 11, med 16 ugers varsel
skal underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet
påbegyndes, og om længden heraf. Hvis
lønmodtageren ikke varsler sit fravær rettidigt, kan
fraværsretten først udnyttes, når det afgivne
varsel er udløbet.
Det foreslås i § 16, stk. 2, at indsætte et nyt
punktum om, at er den udskudte orlov efter § 11 på op
til 5 uger, skal lønmodtageren dog senest 8 uger før
fraværets påbegyndelse underrette arbejdsgiveren herom
samt om længden af fraværet
Forslaget betyder, at en beskæftiget
lønmodtager, der ønsker at udnytte den nye ret til at
afholde udskudt orlov på op til 5 uger, med 8 ugers varsel
skal underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet
påbegyndes, og om længden heraf.
Ændringen skal ses i lyset af, at
længden af antallet af orlovsuger, som en lønmodtager
fremover har ret til udskyde til senere afholdelse er op til 5 uger
i stedet for mellem 8 og 13 uger. Henset hertil er det
Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der bør
fastsættes en kortere varslingsfrist for afholdelsen af denne
orlov end de 16 uger, som følger af § 16, stk. 2, 1.
pkt.
Der henvises til bemærkninger til §
1, nr. 18 og 19.
Til nr. 31
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 17, 2. pkt., at en lønmodtager har ret
til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis der
indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt
at opretholde fraværsretten som varslet.
Det foreslås i § 17, 3. og 4.
pkt., at en lønmodtager, der efter 2. pkt.
ændrer anvendelsen af fraværsretten efter §§
9 og 10, efter denne lov anses for at have genoptaget arbejdet med
den konsekvens, at lønmodtageren har ret til at afholde den
resterende fraværsret på et senere tidspunkt.
Afholdelse af resterende fravær, jf. det foreslåede 3.
pkt., skal varsles over for arbejdsgiver senest 16 uger før
fraværet påbegyndes.
Forslaget betyder, at et ændret varsel
efter gældende § 17, 2. pkt., har den retsvirkning, at
den orlov (fraværsret), som alligevel ikke kan afholdes som
planlagt, ikke går tabt, men kan afholdes på et senere
tidspunkt, ligesom retsbaseret udskudt orlov efter § 11.
Forslaget indebærer, at en
lønmodtager, der gør brug af sin ret til at
ændre varslet orlov, fordi den pågældende
sygemelder sig, som udgangspunkt vil kunne have ret til
sygedagpenge efter reglerne herom i sygedagpengeloven.
Forslaget regulerer derimod ikke øvrige
ansættelsesretlige forhold i forbindelse med, at
fraværsretten afbrydes.
Forslaget har derfor ikke til hensigt at
regulere spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiver er
forpligtet til at lade lønmodtageren genindtræde i
stillingen under sygemeldingen. Forslaget har heller ikke til
hensigt at regulere spørgsmålet om, hvorvidt en
lønmodtager i denne situation har ret til løn.
Her vil de almindelige
ansættelsesretlige principper, funktionærlovens
bestemmelser og/eller overenskomstfastsatte regler fortsat finde
anvendelse.
Til nr. 32
Det fremgår af den gældende
paragrafoverskrift før § 18, at afsnittet omfatter
reglerne om ret til barselsdagpenge under fravær i
forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v.
Det foreslås, at paragrafoverskriften før § 18
ændres, så det fremgår, at afsnittet også
omfatter regler om ret til overdragelse af orlov m.v.
Baggrunden for den foreslåede
ændring af paragrafoverskriften er, at der med lovforslaget
indsættes regler om overdragelse af orlov med
barselsdagpenge. Desuden vil afsnittet indeholde regler om
overdragelse af orlov med barselsdagpenge til sociale
forældre og nærtstående og afholdelsen af denne
orlov.
Til nr. 33
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 20, at ved fravær efter § 6, stk. 1
og 2, og §§ 7, 8, 13 og 14 udbetaler Udbetaling Danmark
barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9.
Det foreslås i § 20 at indsætte en henvisning til
§ 7 a.
Forslaget betyder, at når en mor
overdrager ret til fravær efter den foreslåede § 7
a til faren eller medmoren, vil faren eller medmoren få ret
til barselsdagpenge under orloven, hvis betingelserne i
øvrigt er opfyldt, herunder beskæftigelseskravet.
Til nr. 34
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 20, at ved fravær efter § 6, stk. 1
og 2, og §§ 7, 8, 13 og 14 udbetaler Udbetaling Danmark
barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9.
Det foreslås i § 20 at indsætte en henvisning til
§ 23 b, stk. 1 og 2.
Forslaget betyder, at når en mor efter
forslaget til § 23 b, stk. 1 og 2, overdrager ret til
fravær efter den foreslåede § 7 a til en social
forælder, vil den sociale forælder få ret til
barselsdagpenge under orloven, hvis betingelserne i øvrigt
er opfyldt, herunder beskæftigelseskravet.
Det foreslås, at forslaget først
skal træde i kraft den 1. december 2023 og finder anvendelse,
hvis barnet er født den 1. januar 2024 eller senere, jf.
lovforslagets § 2, stk. 3 og 5.
Til nr. 35
Det fremgår af gældende
bestemmelse i § 21, stk. 1, at ved fravær under
forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, har forældrene
tilsammen ret til barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9 i 32
uger indtil 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af
barnet.
Efter gældende § 9 har hver af
forældrene ret til fravær i 32 uger efter den 14. uge
efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Faderen eller
medmoderen har dog ret til at påbegynde forældreorloven
inden for de første 14 uger efter fødslen.
Retten til barselsdagpenge under
forældreorlov er en fælles ret for forældrene, og
forældrene aftaler indbyrdes, hvordan perioden med
barselsdagpenge skal fordeles imellem dem. De 32 ugers
forældreorlov med barselsdagpenge kan forældrene holde
på skift, i forlængelse af hinanden eller samtidig. Det
betyder, at i familier, hvor kun den ene opfylder
beskæftigelseskravet, kan den anden forælder holde alle
32 ugers forældreorlov ud over orlov efter § 7. Dvs hvis
det er far eller medmor, der opfylder beskæftigelseskravet,
kan faren eller medmoren holde sine egne 2 ugers fædre- eller
medmødre plus de 32 ugers forældreorlov efter §
9. Hvis det er mor, der opfylder beskæftigelseskravet, kan
moren holde sine egne 2+12 ugers barselsorlov plus de 32 ugers
forældreorlov efter § 9.
Forældrenes ret til fravær under
forældreorlov udgør tilsammen 64 uger, mens der alene
er ret til barselsdagpenge i 32 uger.
Den gældende bestemmelse i § 10
giver forældrene mulighed for at forlænge
forældreorloven fra 32 uger til 40 uger, og
beskæftigede lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende kan desuden forlænge forældreorloven
fra 32 uger til 46 uger.
Hvis fraværet er forlænget efter
§ 10 kan forældrene anmode Udbetaling Danmark om at
udstrække udbetalingen af barselsdagpenge, så de
udbetales i 40 uger, ved at det ugentlige dagpengebeløb
nedsættes, således at den samlede dagpengeudbetaling
højst udgør et beløb, der svarer til
barselsdagpenge i 32 uger. For beskæftigede
lønmodtagere og selvstændige kan udbetalingen af
barselsdagpenge under forældreorlov udstrækkes,
så de udbetales i 46 uger, jf. lovens § 21, stk. 3.
Ved forlængelse af fraværet efter
§ 10 ophører dagpengeudbetalingen, når der i alt
er udbetalt barselsdagpenge til forældrene uden
nedsættelse i 32 uger. Nedsættelsen af
barselsdagpengene omfatter barselsdagpenge til begge
forældre, jf. lovens § 21, stk. 4.
Efter udbetaling af nedsatte barselsdagpenge
er begyndt, har forældrene ikke mulighed for helt eller
delvis at genoptage arbejdet med den virkning, at den ret til
barselsdagpenge, der ikke udnyttes, senere kan udnyttes efter
§ 23, jf. lovens § 21, stk. 5.
I gældende § 21, stk. 6, er der
indsat en bemyndigelsesbestemmelse til, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om ret til dagpenge efter stk. 1, når kun den ene af
forældrene er omfattet af dansk lovgivning om social
sikring.
Der er med hjemmel i bemyndigelsen fastsat
nærmere regler i §§ 9 og 10 i bekendtgørelse
om ret til barselsdagpenge, jf. bekendtgørelse nr. 843 af
25. juni 2018 med senere ændringer. Formålet med
bestemmelserne er at sikre, at retten til dagpenge under
forældreorlov efter den danske lovgivning ophører,
når der fra to EU-lande tilsammen er udbetalt en
dagpengelignende ydelse i en periode, der svarer til den periode,
hvori der efter den danske lovgivning er ret til dagpenge under
forældreorlov.
Det fremgår af gældende
bestemmelse i lovens § 29, at en far eller medmor, der
opfylder beskæftigelseskravet inden for de første 46
uger efter barnets fødsel eller modtagelse, kan opnå
ret til barselsdagpenge, selvom beskæftigelseskravet ikke var
opfyldt ved barnets fødsel eller modtagelse. Det vil sige,
at f.eks. en far, der var studerende, da barnet blev født,
vil kunne få ret til barselsdagpenge, hvis han f.eks. kommer
i ansættelse som lønmodtager i løbet af barnets
første 46 uger. For morens vedkommende skal
beskæftigelseskravet være opfyldt senest på
tidspunktet for barnets fødsel for at få ret til
barselsdagpenge efter barselsloven, medmindre hun på et
senere tidspunkt opfylder beskæftigelseskravet for
dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, jf.
§ 29, stk. 2.
Det foreslås, at § 21 nyaffattes.
Det foreslås i stk.
1, 1. pkt., at ved fravær
efter §§ 9 og 10, har en mor ret til barselsdagpenge i 14
uger, og en far eller en medmor har ret til barselsdagpenge i 22
uger indtil 1 år efter barnets fødsel eller
modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.
Forslaget betyder, at en mor og en far/medmor
som udgangspunkt vil få ret til 14 henholdsvis 22 ugers
barselsdagpenge under fravær efter §§ 9 og 10,
medmindre forælderen omfattes af reglerne i de
foreslåede bestemmelser i §§ 21 a-21 c, hvor der
tildeles et andet antal uger med barselsdagpenge. Det gælder
bl.a. i tilfælde, hvor forældrene ikke bor sammen, og i
tilfælde, hvor barnet kun har én forælder.
Der henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 36.
Forslaget i stk. 1, 1. pkt. omfatter alle
forældre, som vil få en ret til at råde over det
antal uger med barselsdagpenge, som de hver især får
tildelt, på henholdsvis 14 eller 22 uger, jf. det
foreslåede stk. 2.
Forslaget betyder endvidere, at de 14
henholdsvis 22 ugers barselsdagpenge som udgangspunkt skal
afholdes, inden barnet er 1 år.
Ophæver forældrene samlivet efter
fødslen, ændrer det ikke ved den ret til
barselsdagpenge, som forældrene fik tildelt ved
fødslen. Om mulighederne for at udnytte retten til
barselsdagpenge for den forælder, der efter
samlivsophævelsen ikke har barnet boende, henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 36.
Det foreslås i stk.
1, 2. pkt., at begge adoptanter hver har ret til
barselsdagpenge i 18 uger indtil 1 år efter barnets
modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.
Med forslaget ligedeles adoptivforældres
ret til barselsdagpenge under fravær efter §§ 9
-10, med 18 uger til hver forælder, hvilket skyldes, at der
med den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 6, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, ligeledes sker en ligedeling af
adoptivforældres ret til fravær med barselsdagpenge i
de første 10 uger efter barnets modtagelse.
Med forslaget får hver af
adoptivforældrene hermed ret til 24 ugers fravær med
barselsdapenge efter barnets modtagelse.
Adoptivforældre vil ligesom genetiske
forældre få ret til at overdrage deres ret til
barselsdagpenge til den anden forælder med de
begrænsninger, der følger af den foreslåede
§ 21, stk. 3, og vil i øvrigt være omfattet af
samme regler som genetiske forældre.
Fordelingen med 18 ugers barselsdagpenge til
hver adoptivforælder gælder dog ikke, hvis
forældrene omfattes af de foreslåede bestemmelser i
§§ 21 a-21 c, hvorefter der sker en anden fordeling af
barselsdagpengene under fravær efter §§ 9-10. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 36.
Det foreslås i stk.
2, 1. pkt., at en forælder kan overdrage sin ret efter
stk. 1 til den anden forælder, jf. dog stk. 3.
Forslaget betyder, at hver forælder kan
overdrage det antal uger med ret til barselsdagpenge, som ikke er
øremærket den pågældende, til den anden
forælder. Henvisningen i stk. 2 til stk. 3 betyder, at
lønmodtagere i beskæftigelse har 9
øremærkede uger med ret til barselsdagpenge, som ikke
vil kunne overdrages til den anden forælder.
Alle andre forældre end
lønmodtagere vil kunne overdrage alle uger med ret til
barselsdagpenge efter forslaget i stk. 1, hvilket betyder, at en
mor, der ikke er lønmodtager, vil kunne overdrage sin ret
til 14 ugers barselsdagpenge til den anden forælder, og en
far/medmor, der ikke er lønmodtager, vil kunne overdrage sin
ret til 22 ugers barselsdagpenge til den anden forælder.
Forældrene vil kunne vælge at
overdrage alle overdragelige uger, eller de kan vælge at
overdrage en mindre del af ugerne til den anden forælder.
Herved kan forældrene tilrettelægge afholdelsen af
forældreorloven, så familiens behov tilgodeses bedst
muligt.
Det foreslås i stk.
2, 2. pkt., at en forælder, der ikke selv opfylder
beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan
overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville have
haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til den anden
forælder.
Forældre, der er lønmodtagere,
selvstændige eller ledige, og som opfylder
beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28 for ret til
barselsdagpenge, vil kunne afholde eller helt eller delvist
overdrage orlovsugerne med barselsdagpenge.
Forældre, der ikke opfylder
beskæftigelseskravet, f.eks. fordi de er ydelsesmodtagere
eller er studerende, vil ikke selv kunne afholde orlov med
barselsdagpenge, men hvis de er socialt sikrede i Danmark, vil de
efter forslaget kunne råde over retten til barselsdagpenge
ved at overdrage ugerne til den anden forælder, som vil kunne
afholde de overførte uger med barselsdagpenge, hvis
forælderen opfylder betingelserne for ret til
barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet.
På denne måde sikres, at retten
til barselsdagpenge under fravær efter §§ 9 og 10
ligesom efter de gældende regler vil kunne udnyttes fuldt ud,
selvom kun den ene forælder har ret til barselsdagpenge.
Eksempler på
overdragelse af retten til barselsdagpenge mellem
forældrene
Eks 1. Hvis begge forældre er
lønmodtagere, kan far overdrage op til 13 ugers
barselsdagpenge til mor, som vil kunne opnå i alt 27 ugers
barselsdagpenge ved fravær efter § 9 (mors egne 14 uger
+ 13 uger fra far). (Som lønmodtager kan far ikke overdrage
de 9 ugers øremærket orlov).
Eks. 2. Hvis begge forældre er
lønmodtagere, kan mor overdrage op til 5 ugers
barselsdagpenge til far, som vil kunne opnå i alt 27 ugers
barselsdagpenge ved fravær efter § 9 (fars egne 22 uger
+ 5 uger fra mor). (Som lønmodtager kan mor ikke overdrage
de 9 ugers øremærket orlov).
Eks 3. Hvis begge forældre er
selvstændige, kan mor overdrage op til 14 ugers
barselsdagpenge til far, som vil kunne opnå i alt 36 ugers
barselsdagpenge ved fravær efter § 9 (fars egne 22 uger
+ 14 uger fra mor).
Eks. 4. Hvis mor er lønmodtager, og far
er studerende, kan far overdrage op til 22 ugers barselsdagpenge
til mor, som vil kunne opnå i alt 36 ugers barselsdagpenge
ved fravær efter § 9 (mors egne 14 uger + 22 uger fra
far).
Eks. 5. Hvis mor er
kontanthjælpsmodtager, og far er lønmodtager, kan mor
overdrage op til 14 ugers barselsdagpenge til far, som vil kunne
opnå i alt 36 ugers barselsdagpenge ved fravær efter
§ 9 (fars egne 22 uger + 14 uger fra mor).
Det foreslås i stk.
2, 3. pkt., at retten til barselsdagpenge efter stk. 1 anses
for udnyttet, hvis forælderen har overdraget retten til den
anden forælder.
Forslaget betyder, at når orlovsugerne
er overdraget til den anden forælder, anses ugerne for
udnyttede, også selvom den forælder, der har fået
ugerne overført, endnu ikke har afholdt de overførte
uger med barselsdagpenge. Hvis en forælder har
overført alle sine uger, vil den pågældende
derfor ikke i forbindelse med et evt. skift af status fra f.eks.
studerende til lønmodtager have ret til fravær med
barselsdagpenge efter den foreslåede stk. 1.
Det kan f.eks. være en
kontanthjælpsmodtager eller studerende, der har overdraget
retten til barselsdagpenge efter den foreslåede stk. 2, 2.
pkt. Hvis forælderen bliver lønmodtager, inden barnet
fylder 1 år, og har udnyttet barselsretten ved at overdrage
retten, vil forælderen ikke få ret til barselsdagpenge
efter den foreslåede § 21, stk. 1. Forælderen vil
derimod kunne være omfattet af den foreslåede § 21
a, jf. bemærkningerne nedenfor til § 1, nr. 36, og
få ret til 9 ugers barselsdagpenge ved fravær efter
§ 9 som lønmodtager.
En forælder, der kommer i
beskæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter
barnets fødsel eller modtagelse, og som ikke tidligere har
udnyttet barselsretten efter den foreslåede stk. 1, herunder
ved at overdrage retten til den anden forælder, vil kunne
få ret til enten 14 eller 22 ugers barselsdagpenge under
fravær efter §§ 9 og 10, jf. den foreslåede
stk. 1, forudsat at beskæftigelseskravet er opfyldt.
Det foreslås i stk.
3, 1. pkt., at en beskæftiget lønmodtager skal
holde 9 af ugerne efter stk. 1 inden 1 år efter barnets
fødsel eller modtagelse, og retten til barselsdagpenge for
denne orlov kan ikke overdrages.
Forslaget vedrører den
øremærkede orlov, som efter forslaget kun omfatter
lønmodtagere. Alle andre end lønmodtagere har ikke
ret til 9 ugers øremærket orlov med barselsdagpenge,
og de vil derfor kunne overdrage alle deres uger med
barselsdagpenge efter den foreslåede stk. 1 til den anden
forælder, jf. den foreslåede stk. 2.
At de 9 ugers barselsdagpenge er
øremærket for lønmodtageren betyder dels, at
lønmodtageren ikke vil kunne overdrage ugerne til den anden
forælder og dels, at hvis lønmodtageren ikke selv
holder 9 ugers orlov med barselsdagpenge, vil ugerne bortfalde.
En forælder, der ikke afholder alle 9
ugers orlov med barselsdagpenge inden 1 år efter barnets
fødsel eller modtagelse, vil som udgangspunkt miste de uger
med barselsdagpenge, som ikke er holdt. Hvis det f.eks. kun er 5 af
ugerne, der er afholdt, når barnet fylder 1 år, vil
forælderen miste de 4 sidste uger med barselsdagpenge, som
vil bortfalde, medmindre forælderen er forhindret i at holde
orloven inden for 1 år, jf. det foreslåede 2. pkt. i
bestemmelsen.
Det foreslås i stk.
3, 2. pkt., at hvis forælderen er forhindret i at
holde orloven efter 1. pkt. på grund af særlige
forhold, jf. stk. 4, 2. pkt., inden 1 år efter barnets
fødsel eller modtagelse, kan ugerne med barselsdagpenge dog
afholdes inden 3 år efter barnets fødsel eller
modtagelse.
Forslaget vil sikre, at forældre, der er
forhindret i at holde orloven, inden barnet fylder 1 år,
får mulighed for på et senere tidspunkt, men inden 3
år efter barnets fødsel, at kunne afholde de 9 ugers
øremærket orlov.
De særlige forhold, der gør, at
forælderen ikke vil kunne holde orloven, skal være til
stede i perioden op til, barnet fylder 1 år. Der er ikke krav
om, at forælderen er forhindret i at holde orloven hele
barnets første år.
En forælder, der er forhindret i at
holde orloven, vil kunne afholde den øremærkede orlov
på et hvilket som helst tidspunkt, inden barnet fylder 3
år, jf. nedenfor.
Det foreslås i stk.
4, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, hvornår en forælder er at
anse som beskæftiget lønmodtager efter stk. 3,
herunder i hvilke situationer en beskæftiget
lønmodtager, der er ansat i sit eget aktie- eller
anpartsselskab, ikke er omfattet af stk. 3.
Bemyndigelsen vil blive brugt til at
fastsætte regler om, hvornår en forælder, der er
beskæftiget som lønmodtager, omfattes af den
øremærkede orlov.
Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 4, 1. pkt. 2. led, vil der blive fastsat
regler om, i hvilke situationer en person, der er ansat i sit eget
aktie- eller anpartsselskab, ikke omfattes af den
øremærkede orlov, jf. forslaget i stk. 3.
Udgangspunktet efter loven er, at en
forælder anses som lønmodtager, hvis forælderen
er ansat i sit eget aktie- eller anpartsselskab, og får
udbetalt løn som beskattes som a-indkomst. Det betyder
bl.a., at pågældende skal opfylde
beskæftigelseskravet i § 27 (som lønmodtager) for
at få ret til barselsdagpenge, og der vil blive beregnet
barselsdagpenge til pågældende som
lønmodtager.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at
fastsætte regler om, at hvis en person er ansat i sit eget
aktie- eller anpartsselskab, som den pågældende ejer
100 pct., vil personen ikke være omfattet af den
øremærkede orlov. Det betyder, at de 9 ugers
barselsdagpenge ikke er bundet, og ugerne vil derfor kunne
overdrages til den anden forælder efter forslaget til stk.
2.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at
hvis en forælder ejer mindre end 100 pct. af selskabet, kan
den pågældende undtages fra de 9 ugers
øremærket orlov, hvis følgende kumulative
betingelser er opfyldt:
Personen ejer mere end 50 pct. af selskabet
(beregnet ift. direkte og indirekte ejerskab via andre
virksomheder) og har majoriteten af
stemmerettighederne (beregnet ift. direkte og indirekte ejerskab
via andre virksomheder) og derudover
har indflydelse i selskabet på anden vis, f.eks. i form af en
ejeraftale eller en tro og love-erklæring om, at andre
personer ikke har vetoret eller på anden måde har
instruktionsbeføjelse over eller kan øge indflydelse
på den pågældende.
Det skal bemærkes, at hvis personen ved
siden af virksomheden har anden lønmodtagerindkomst, kan
personen ikke fritages for øremærkningen.
En person, der på grund af de fastsatte
undtagelsesregler ikke omfattes af øremærkningen, vil
fortsat blive anset som lønmodtager i relation til
barselsloven, og pågældende vil skulle opfylde
beskæftigelseskravet som lønmodtager og vil få
beregnet barselsdagpenge som lønmodtager.
Bemyndigelsen vil desuden blive brugt til at
fastsætte regler om, at forælderen over for Udbetaling
Danmark på tro og love skal erklære, at betingelserne
for ikke at være omfattet af øremærkningen er
opfyldt.
Det foreslås i stk.
4, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren endvidere
fastsætter regler om, hvornår en lønmodtager
på grund af særlige forhold er forhindret i at holde
orloven efter stk. 3.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at
fastsætte regler om, hvornår der foreligger
særlige situationer, hvor forælderen objektivt set ikke
har kunnet holde den øremærkede orlov, inden barnet
fylder 1 år. Der tænkes f.eks. på situationer,
hvor en forælder ikke har holdt orloven, og op til, at barnet
fylder 1 år, bliver udsendt af den danske stat til at
gøre tjeneste i udlandet, bliver midlertidigt alvorligt syg
eller afsoner frihedsstraf, eller situationer, hvor
forælderen ikke har haft mulighed for at være sammen
med barnet, f.eks. fordi forældrene ikke eller ikke i
tilstrækkeligt omfang er blevet tilkendt samvær, eller
fordi faderskabet først er blevet fastlagt længe efter
barnets fødsel.
Det foreslås i stk.
5, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om administration af reglerne og krav til dokumentationen, herunder
om overdragelse efter stk. 2, regler om overdragelse af ret til
barselsdagpenge fra den ene forælder i særlige
situationer, hvor forælderen selv er ude af stand til at
overdrage orloven, samt regler om tildeling af ekstra uger med
barselsdagpenge i særlige situationer, herunder i
situationer, hvor det kun er den ene forælder, der er socialt
sikret i Danmark.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at
fastsætte regler om, at forældre, der ønsker at
overdrage orlovsuger med barselsdagpenge til den anden
forælder, skal give meddelelse herom til Udbetaling Danmark,
og at Udbetaling Danmark efter ansøgning kan overdrage ret
til barselsdagpenge fra den ene forælder til den anden
forælder i helt særlige situationer, hvor
forælderen selv er ude af stand til at gøre det. Det
kan f.eks. være en forælder, der kommer ud for en
ulykke og ikke kan overdrage sin ret til barselsdagpenge, fordi
forælderen ikke er ved bevidsthed. Tilsvarende skal
gælde, hvis der er tale om en social forælder eller en
nærtstående, der er overdraget uger til.
Der vil også blive fastsat regler om, at
der kan tildeles ekstra uger til en forælder, hvor den ene
forælder er lønmodtager og har ret til
barselsdagpenge, men hvor forælderen på grund af f.eks.
et alvorligt handicap er ude af stand til at passe barnet alene.
Det kan f.eks. være, at forælderen har en lammelse og
af den grund ikke kan tage vare på et spædbarn. Den
anden forælder vil efter ansøgning og
fremlæggelse af lægeerklæring kunne få
tildelt 9 ekstra uger, svarende til den øremærkede (og
dermed uoverdragelige) del af den handicappede forælders ret
til barselsdagpenge. Hvis forældrene ønsker det, kan
forældrene dermed holde de 9 ugers orlov sammen.
Der vil desuden blive fastsat regler om, at
der kan tildeles ekstra ugers barselsdagpenge til en forælder
i tilfælde, hvor forældrene bor sammen, men kun den ene
af forældrene er socialt sikret i Danmark. Som udgangspunkt
vil den forælder, der er socialt sikret i Danmark, have ret
til 24 ugers barselsdagpenge efter barnets fødsel eller
modtagelse. For at sikre den forælder, der er socialt sikret
i Danmark mulighed for at kunne være sammen med barnet i en
længere periode, vil der kunne tildeles 13 ekstra ugers
barselsdagpenge, hvis forælderen kan dokumentere, at den
anden forælder ikke i samme periode efter et andet lands
lovgivning får udbetalt en offentlig
forsørgelsesydelse under forældreorlov. De 13 ekstra
ugers barselsdagpenge skal kompensere for, at den forælder,
der ikke er socialt sikret i Danmark, ikke har mulighed for at
overdrage orlov med barselsdagpenge til den anden
forælder.
Ved tildeling af ekstra 13 ugers
barselsdagpenge vil en familie, hvor kun den ene forælder er
socialt sikret i Danmark, få mulighed for i stor
udstrækning at kunne tilrettelægge orloven som efter
gældende regler, hvor en forælder har mulighed for at
kunne opnå ret til alle 32 forældreorlovsuger med
barselsdagpenge, hvis det kan dokumenteres, at den anden
forælder ikke i samme periode får udbetalt en
tilsvarende forsørgelsesydelse efter et andet lands
lovgivning. Der henvises til § 10 i gældende
bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni 2021.
Det foreslås endvidere, at de
gældende bestemmelser i § 21, stk. 2-5, om
udstrækning af barselsdagpenge ikke videreføres af
administrative grunde.
Bestemmelserne handler om retten til at
udstrække barselsdagpengene, når fraværsperioden
forlænges efter lovens § 10. Den gældende §
10, som giver hver af forældrene mulighed for at
forlænge forældreorloven fra 32 uger til enten 40 uger
(gælder for alle forældre) eller 46 uger (gælder
kun for lønmodtagere eller selvstændige), vil blive
videreført, hvilket vil betyde, at forældre, der
vælger at gøre brug af retten til at forlænge
selve fraværsretten, ikke samtidig vil have mulighed for at
udstrække barselsdagpengene til den forlængede
fraværsperiode.
Fremover vil barselsdagpenge under
fravær efter § 9 kun kunne udbetales for det antal uger,
som den pågældende forælder har ret til efter
bestemmelserne i den foreslåede § 21, stk. 1 og 2.
Forslaget om ikke at videreføre
muligheden for at udstrække barselsdagpengene vil ikke
få betydning for beregningen af barselsdagpengene under
fravær efter § 9, som fortsat vil ske efter reglerne i
kapitel 9. Den samlede udbetaling af barselsdagpenge under
fraværet efter § 9 vil derfor ikke blive ændret,
da de ugentlige barselsdagpenge vil blive udbetalt med et
højere beløb pr. uge, end hvis det samlede
barselsdagpengebeløb var udstrakt over flere uger.
Det samme vil gælde i forhold til
arbejdsgiverens ret til refusion, da en arbejdsgiver vil få
ret til samme beløb i refusion som lønmodtageren er
berettiget til i barselsdagpenge, jf. lovens § 39, stk. 1.
Ændringen får derfor ingen indholdsmæssig
betydning for den samlede udbetaling af barselsdagpenge og refusion
til arbejdsgiveren.
Som følge af forslaget om, at retten
til barselsdagpenge under fravær efter §§ 9 og 10,
fordeles til hver forælder, hvor mor som udgangspunkt
får ret til barselsdagpenge i 14 uger, og far/medmor
får ret til barselsdagpenge i 22 uger, jf. forslaget til stk.
1, er bemyndigelsen i gældende § 21, stk. 6, om, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om ret til dagpenge efter stk. 1, når kun den ene af
forældrene er omfattet af dansk lovgivning om social sikring,
overflødig, da retten til barselsdagpenge under fravær
efter §§ 9 og 10 på forhånd er fordelt til
hver forælder.
Bemyndigelsesbestemmelsen i gældende
§ 21, stk. 6, videreføres derfor ikke.
Til nr. 36
Ad § 21 a
Orlovsdirektivet giver alle
lønmodtagere ret til mindst 2 måneders
øremærket forældreorlov med ret til en ydelse,
hvis de har et barn under en nationalt fastsat alder.
Der er efter gældende regler ikke
mulighed for, at en forælder, der bliver lønmodtager,
og som har holdt orlov som andet end lønmodtager med
barselsdagpenge, får ret til barselsdagpenge, hvis
forælderen bliver lønmodtager.
§ 21 a
foreslås derfor indsat som en ny bestemmelse.
Det foreslås i stk.
1, 1. pkt., at en
forælder, der kommer i beskæftigelse som
lønmodtager, inden 1 år efter barnets fødsel
eller modtagelse, og som ikke har ret til barselsdagpenge som
lønmodtager efter den foreslåede § 21, stk. 1,
fordi forælderen tidligere har udnyttet sin ret til orlov med
barselsdagpenge som andet end lønmodtager i
beskæftigelse, har ret til op til 9 ugers barselsdagpenge ved
fravær efter § 9.
Forslaget betyder, at en forælder, der
tidligere har haft orlovsrettigheder som andet end
lønmodtager efter den foreslåede § 21, stk. 1,
til samme barn, ikke vil have ret til barselsdagpenge efter den
foreslåede § 21, stk. 1, når forælderen
bliver lønmodtager, inden barnet fylder 1 år, men i
stedet have rettigheder efter den foreslåede bestemmelse i
§ 21 a. Det er en betingelse for ret til barselsdagpenge, at
forælderen opfylder beskæftigelseskravet i §
27.
Forslaget omfatter forældre, der skifter
status til lønmodtager, inden barnet fylder 1 år, og
som tidligere har afholdt eller overdraget barselsrettigheder efter
den foreslåede § 21, stk. 1 og 2, som alt andet end
lønmodtager. Forælderen kan f.eks. være en
selvstændigt erhvervsdrivende, der får
beskæftigelse som lønmodtager, inden barnet fylder 1
år, og som har holdt orlov med barselsdagpenge som
selvstændig efter den foreslåede § 21, stk. 1. Det
kan også være en kontanthjælpsmodtager eller
studerende, der har overdraget retten til barselsdagpenge efter den
foreslåede § 21, stk. 2.
En forælder, der tidligere har afholdt
eller overdraget orlovsrettigheder som alt andet end
lønmodtager efter den foreslåede § 21, stk. 1 og
2, vil efter forslaget få ret til op til nye 9 ugers
barselsdagpenge under fravær efter § 9. Hvis
forælderen f.eks. bliver lønmodtager og først
48 uger efter barnets fødsel opfylder
beskæftigelseskravet, vil forælderen få ret til 4
ugers orlov med barselsdagpenge, som kan holdes inden barnet fylder
1 år.
En forælder, der bliver
lønmodtager, inden barnet fylder 1 år, og som ikke
tidligere har udnyttet retten efter den foreslåede § 21,
stk. 1 og 2, vil derimod være omfattet af den
foreslåede § 21, stk. 1, hvor forælderen vil have
ret til enten 14 eller 22 ugers barselsdagpenge under fravær
efter § 9, afhængig af, om forælderen er mor eller
far til barnet.
Med forslaget sikres alle lønmodtagere,
der kommer i beskæftigelse og opfylder
beskæftigelseskravet som lønmodtager, inden barnet
fylder 1 år, og som ikke allerede har haft ret til
barselsdagpenge under fravær efter § 9 som
lønmodtager, ret til 9 ugers øremærket orlov
med barselsdagpenge, uanset om forælderen tidligere har
fået fraværsrettigheder med barselsdagpenge som andet
end lønmodtager til samme barn.
Forslaget er en konsekvens af, at
orlovsdirektivet giver alle lønmodtagere ret til mindst 2
måneders øremærket forældreorlov med ret
til en ydelse, hvis lønmodtageren har et barn under en
nationalt fastsat alder. Der henvises til bemærkninger i
lovforslagets pkt. 12 om forholdet til EU-retten.
Det foreslås i stk.
1, 2. pkt., at den foreslåede § 21, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse for orlov efter det foreslåede
1. pkt.
Forslaget betyder bl.a., at de 9 ugers
barselsdagpenge, som en beskæftiget lønmodtager
får ret til efter det foreslåede 1. pkt., er
øremærket orlov, som skal holdes inden 1 år
efter barnets fødsel eller modtagelse, og som ikke kan
overdrages til den anden forælder.
Det foreslås i stk.
2, at når en forælder kommer i
beskæftigelse som lønmodtager, indgår den
uudnyttede ret til orlov efter den foreslåede § 21, stk.
1 og 2, §§ 21 b og 21 c, i retten til orlov efter stk.
1.
Forslaget betyder, at hvis en forælder
tidligere har fået ret til barselsdagpenge som andet end
lønmodtager efter den foreslåede § 21, stk. 1 og
2, § 21 b eller § 21 c, som ikke er udnyttet, (dvs. enten
afholdt eller overdraget) på det tidspunkt, hvor
forælderen er blevet lønmodtager og anmoder om nye 9
ugers barselsdagpenge, vil den uudnyttede ret til orlov efter
§ 21, stk. 1 og 2, § 21 b eller § 21 c, indgå
i retten til orlov efter stk. 1.
Eksempel
En far, der er ledig på tidspunktet for
barnets fødsel, får ret til 2 ugers orlov med
barselsdagpenge efter § 7, stk. 3, og 22 ugers barselsdagpenge
efter den foreslåede § 21, stk. 1. Faren holder orloven
i en sammenhængende periode efter barnets fødsel, og
han kommer i beskæftigelse som lønmodtager efter 17
ugers orlov. Han vil på dette tidspunkt have 7 ugers orlov
med barselsdagpenge tilbage, som vil indgå i retten til de 9
ugers barselsdagpenge efter forslaget i stk. 1. Dvs. han vil kunne
få yderligere ret til 2 ugers barselsdagpenge under
fravær efter § 9 som lønmodtager, så han i
alt har 9 uger med barselsdagpenge til afholdelse som
lønmodtager.
Hvis faren havde overdraget alle uger med
barselsdagpenge efter den foreslåede § 21, stk. 2, til
mor, ville alle uger være udnyttet, og faren ville have ret
til 9 ugers barselsdagpenge som lønmodtager.
Det foreslås i stk.
3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om administration af reglerne efter denne bestemmelse, herunder
regler om krav til dokumentationen.
Bestemmelsen vil bl.a. blive brugt til at
fastsætte regler om, at en forælder, der er omfattet af
bestemmelsen, skal ansøge om at få de ekstra 9 ugers
barselsdagpenge, og at det er forælderens status på
ansøgningstidspunktet, der er afgørende for retten
efter stk. 1.
Ad § 21 b
Med hjemmel i lovens § 24 er der i §
8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni 2018 om ret
til barselsdagpenge, fastsat regler om fordeling af barselsdagpenge
mellem forældrene under forældreorlov, hvis
forældrene ikke er enige om fordelingen af ugerne. I
tilfælde af uenighed skal barselsdagpenge først ydes
til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene
tilkommer den ene af forældrene, eller til den af
forældrene, som barnet opholder sig mest hos, hvis
forældrene har fælles forældremyndighed og ikke
lever sammen.
§ 21 b
foreslås indsat som en ny bestemmelse.
Det foreslås i stk.
1, 1. pkt., at hvis
forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for barnets
fødsel eller modtagelse, har den forælder, der har
barnet boende, udover ret til barselsdagpenge efter den
foreslåede § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i
yderligere 13 uger ved fravær efter §§ 9 og 10
indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Formålet med forslaget er at sikre, at
barnet kan passes i hjemmet i en længere periode end 24 uger,
som er det antal uger, som den enkelte forælder som
udgangspunkt har ret til.
Forslaget betyder, at den forælder, der
er bopælsforælder, vil have ret til ekstra 13 ugers
barselsdagpenge ud over de barselsdagpenge, som forælderen
har ret til efter den foreslåede § 21, stk. 1.
Forslaget vil gælde både for
genetiske forældre og for adoptivforældre. Det
følger af adoptionslovens § 5, at personer, der er gift
eller samlevende, som udgangspunkt kun kan adoptere sammen med
deres ægtefælle eller samlever. Endvidere er det et
krav, at parret er samlevende på adoptionstidspunktet. Det
kan ikke fuldstændigt afvises, at der vil kunne opstå
en situation, hvor adoptanterne på tidspunktet for
modtagelsen af barnet ikke har fælles bopæl.
Bestemmelsens udformning tager højde herfor.
Det vil være en betingelse for tildeling
af ekstra 13 ugers barselsdagpenge, at det kan dokumenteres, at
forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for barnets
fødsel eller modtagelse. CPR-registerets oplysning om
bopæl vil som udgangspunkt blive lagt til grund for, hvordan
bopælsforholdene er.
Det vil derimod ikke være et krav, at
den forælder, der bor sammen med barnet, bor som eneste
voksen sammen med barnet, og bopælsforælderen kan
derfor bo sammen med andre personer, f.eks. familiemedlemmer,
venner eller en anden partner uden at miste retten til at få
tildelt ekstra uger med barselsdagpenge.
Der vil være ret til 13 ugers ekstra
barselsdagpenge, uanset om forældrene har fælles
forældremyndighed, eller om bopælsforælderen har
eneforældremyndighed over barnet, og uanset om det kun er den
ene forælder, der er socialt sikret i Danmark.
Hvis det er mor, der er
bopælsforælder, betyder forslaget, at mor, som i
forvejen får 14 ugers barselsdagpenge efter forslaget til
§ 21, stk. 1, får ekstra 13 ugers barselsdagpenge,
så hun i alt har 27 ugers barselsdagpenge under fravær
efter §§ 9 og 10. Hvis det er far/medmor, der er
bopælsforælder, betyder forslaget, at far/medmor, som i
forvejen får 22 ugers barselsdagpenge efter forslaget til
§ 21, stk. 1, får 13 ugers ekstra barselsdagpenge,
så far/medmor i alt har 35 ugers barselsdagpenge under
fraværefter §§ 9 og 10.
Forslaget indebærer, at uanset, om det
er moren eller den anden forælder, der er
bopælsforælder, sikres barnet pasning af
bopælsforælderen i 37 uger efter fødslen eller
modtagelsen af barnet, da de tildelte ekstra 13 uger med
barselsdagpenge sammen med barselsdagpenge efter den
foreslåede § 21, stk. 1, og barselsdagpenge under
fravær efter den foreslåede ændring til § 7,
stk. 1, og § 7, stk. 3, giver både moren henholdsvis
faren/medmoren ret til 37 ugers barselsdagpenge.
En mor vil således have ret til 10 ugers
barselsdagpenge under fravær efter § 7, og en far/medmor
vil have ret til 2 ugers fravær i 10 ugers-perioden efter
barnets fødsel. Herefter har en mor ret til barselsdagpenge
i 14 uger, og en far/medmor har ret til 22 uger efter den
foreslåede § 21, stk. 1. Ved tildeling af yderligere 13
uger opnås i alt 37 uger for begge forældre.
Det foreslås i stk.
1, 2. pkt., at hvis forælderen har
eneforældremyndighed over barnet, har forælderen
herudover ret til yderligere 9 ugers barselsdagpenge.
Forslaget betyder, at hvis forældrene
ikke bor sammen, har den forælder, som barnet bor hos, ret
til yderligere 9 ugers barselsdagpenge, hvis forælderen har
eneforældremyndigheden over barnet. Dette vil således
også omfatte situationer, hvor faderskabet ikke er
fastslået.
Forslaget vil endvidere omfatte den situation,
hvor et par har aftalt med en surrogatmor, der er bosat i udlandet,
at hun skal føde et barn til dem. Efter dansk ret anerkendes
den mand, som genetisk er barnets far, som barnets far til barnet,
og den udenlandske surrogatmor som barnets mor. Med hensyn til
moren henvises der til § 30 i børneloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, hvorefter den
kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret
reproduktion, anses for mor til barnet. Bestemmelsen finder
også anvendelse, når barnet fødes i udlandet af
en surrogatmor.
I disse situationer vil familien opfylde
betingelsen om, at forældrene ikke bor sammen og den
forælder, som barnet bor hos, vil have den fulde
forældremyndighed (dvs eneforældremyndigheden over
barnet).
Med forslaget sikres
bopælsforælderen med den fulde forældermyndighed
over barnet ret til barselsdagpenge i 46 uger, som er samme antal
uger, som en mor efter gældende regler kan udnytte, hvis
faren/medmoren ikke gør brug af den fælles ret til
barselsdagpenge efter gældende § 21.
Hvis faderskab eller medmoderskab til barnet
efterfølgende fastslås, vil faren eller medmoren kunne
have ret til barselsdagpenge efter den foreslåede bestemmelse
i stk. 2.
Forslaget i stk. 1 skal ses i sammenhæng
med forslaget i stk. 2.
Det foreslås således i stk. 2, at den forælder, som barnet ikke
bor hos, ikke har ret til barselsdagpenge efter den
foreslåede § 21, stk. 1. Forælderen har ret til
barselsdagpenge i 9 uger ved fravær efter §§ 9 og
10 indtil 1 år efter barnets fødsel eller
modtagelse.
Forslaget betyder, at i tilfælde, hvor
forældrene ikke bor sammen, får
ikke-bopælsforælderen ret til barselsdagpenge i 9 uger
efter forslaget i denne bestemmelse, og der vil ikke være ret
til barselsdagpenge efter forslaget til § 21, stk. 1.
Ikke-bopælsforælderen vil således få ret
til et færre antal uger med barselsdagpenge end efter
forslaget i § 21, stk. 1.
Hvis mor er ikke-bopælsforælder,
vil hun i stedet for 14 uger med barselsdagpenge under fravær
efter § 9 (efter forslaget i § 21, stk. 1) få ret
til 9 ugers barselsdagpenge, og hvis far /medmor er
ikke-bopælsforælder, vil han/hun i stedet for 22 uger
med barselsdagpenge under fravær efter § 9 (efter
forslaget i § 21, stk. 1) få ret til 9 ugers
barselsdagpenge.
Der vil fortsat være mulighed for at
aftale en anden fordeling af barselsugerne med barselsdagpenge, da
forældrene har mulighed for at overdrage uger til hinanden
efter forslaget i stk. 3.
Ikke-bopælsforælderens ret til
barselsdagpenge efter forslaget i § 21 b, stk. 2, er navnlig
relevant for forældre, som uanset, at de ikke bor sammen, er
indstillet på at varetage ansvaret for barnet i
fællesskab. I praksis vil afholdelse af orlov
forudsætte, at forældrene er enige herom. Hvis
forældrene ikke er enige om
ikke-bopælsforælderens kontakt med barnet, herunder i
relation til afholdelse af orlov, er det overladt til
Familieretshuset og familieretten at træffe afgørelse
om samvær efter forældreansvarsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020. Efter
lovens § 4 skal afgørelser om samvær
træffes ud fra, hvad der efter en konkret vurdering er bedst
for det enkelte barn.
Efter forslagets § 21, stk. 3, jf. §
21 b, stk. 3, skal ikke-bopælsforælderen som
udgangspunkt afholde orlov, inden barnet fylder 1 år,
eventuelt 3 år. I barnets første levemåneder,
dvs. de første fire til fem måneder, fastsættes
der i praksis efter forældreansvarsloven som udgangspunkt
hyppige, men måske ganske kortvarige samvær, fx
½-1 times samvær, mellem samværsforælderen
og barnet, og dette samvær vil gradvist kunne optrappes i
takt med barnets alder. Hvis barnet og
samværsforælderen allerede på tidspunktet for
fastsættelse af samværet har etableret en
følelsesmæssig relation, vil der i mange
tilfælde kunne fastsættes samvær med overnatning
med små børn i ni til tolv måneders alderen.
Det bemærkes, at retten til
barselsdagpenge efter barselsloven ikke har til hensigt at regulere
fastsættelsen af retten til samvær efter
forældreansvarsloven.
Det foreslås i stk.
3, at § 21, stk. 2 og 3, og regler fastsat efter §
21, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på
forældrenes samlede ret til barselsdagpenge efter denne
bestemmelse.
Det betyder bl.a., at forældrene
indbyrdes vil kunne overdrage deres ret til barselsdagpenge i de
uger, som er overdragelige, hvilket vil sige, at forældre,
der ikke er lønmodtagere, vil kunne overdrage alle uger med
barselsdagpenge til den anden forælder, mens forældre,
der er lønmodtagere, ikke vil kunne overdrage 9 af ugerne
med barselsdagpenge, jf. forslaget til § 21, stk. 2 og 3, 1.
pkt.
Forældrenes mulighed for at kunne
overdrage uger med barselsdagpenge indbyrdes vil indebære, at
forældrene kan tilrettelægge orlovens afholdelse
fleksibelt, så den passer bedst muligt til familiens
behov.
Eksempel
Hvis mor og far har fælles
forældremyndighed, og mor bor alene med barnet, vil hun efter
den foreslåede stk. 1 få ret til 27 ugers
barselsdagpenge under fravær efter § 9. Hvis hun er
lønmodtager, vil hun kunne overdrage op til 18 ugers
barselsdagpenge til faren, da de 9 ugers barselsdagpenge er
øremærkede orlovsuger. Hvis hun er selvstændig,
vil hun kunne overdrage op til alle 27 ugers barselsdagpenge til
faren. Faren vil, hvis han ikke er lønmodtager, kunne
overdrage sine 9 uger til moren.
Betingelsen om, at de 9 ugers
øremærket orlov med barselsdagpenge for
beskæftigede lønmodtagere skal være afholdt
inden 1 år efter barnets fødsel, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, vil også
gælde for orlov, der tildeles efter forslaget til § 21
b, ligesom reglerne om barselshindringer vil finde anvendelse efter
forslaget i § 21, stk. 3.
Det foreslås i stk.
4, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om administration af reglerne efter denne
bestemmelse, herunder regler om krav til dokumentationen.
Bestemmelsen vil bl.a. blive brugt til at
fastsætte regler om, at i tilfælde, hvor den
forælder, der har den fulde forældremyndighed,
ønsker yderligere orlovsuger, skal forælderen give
meddelelse herom til Udbetaling Danmark. Der vil blive fastsat
regler om, at Udbetaling Danmark som udgangspunkt fordeler
barselsdagpenge efter stk. 1 og 2 på baggrund af
oplysningerne i CPR-registeret på tidspunktet for barnets
fødsel eller modtagelse, medmindre forældrene konkret
sandsynliggør, at registreringen ikke er korrekt.
Hvis den ene eller begge forældre bor i
udlandet, men er socialt sikrede i Danmark, skal
forælderen/forældrene fremlægge dokumentation for
deres bopælsforhold, da Udbetaling Danmark ikke kan
søge disse oplysninger i CPR-registeret.
Der vil ligeledes blive fastsat regler om, at
den forælder, der har eneforældremyndigheden over
barnet, skal ansøge Udbetaling Danmark om de ekstra 9 ugers
barselsdagpenge efter den foreslåede stk. 1, 2. pkt. Det vil
endvidere blive fastsat, fra hvilket tidspunkt efter barnets
fødsel eller modtagelse, Udbetaling Danmark kan lægge
til grund, at en forælder er
eneforældremyndighedsindehaver.
Ad § 21 c
I de situationer, hvor et barn kun har
én forælder, er det et væsentligt hensyn, at
denne forælder ikke som en konsekvens af 24-24-modellen og
orlovsdirektivets krav om øremærkning af orlov stilles
ringere end i dag i forhold til den samlede ret til orlov med
barselsdagpenge.
§ 21 c
foreslås derfor indsat som en ny bestemmelse.
Det foreslås i § 21 c, stk. 1, at hvis barnet kun har
én forælder på tidspunktet for barnets
fødsel eller modtagelse, har forælderen udover ret til
barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i
yderligere 22 uger under fravær efter §§ 9 og 10
indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Forslaget betyder, at den forælder, der
er soloforælder, vil have ret til ekstra 22 ugers
barselsdagpenge ud over de barselsdagpenge, som forælderen
har ret til efter den foreslåede § 21, stk. 1.
Soloforælderen vil hermed blive sikret
ret til barselsdagpenge i 46 uger.
Det foreslås i stk.
2, at hvis en forælder dør efter barnets
fødsel, har den efterlevende forælder ret til den
afdøde forælders uudnyttede uger med barselsdagpenge
efter § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og § 21
b, stk. 2, medmindre den efterlevende forælder har ret til
barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget betyder, at hvis forældrene
boede sammen på fødselstidspunktet vil den
efterlevende forælder få ret til det antal uger efter
§ 21 med barselsdagpenge, som den anden forælder ikke
har holdt eller overdraget til den efterlevende forælder.
Eksempel
Faren dør på et tidspunkt, hvor
faren har overdraget 8 uger efter § 21, stk. 2, til moren.
Moren vil herefter have egne 14 ugers barselsdagpenge efter §
21, stk. 1, samt yderligere 14 uger (22 uger - 8 uger, som
tidligere er overdraget). Moren får i eksemplet i alt 36
ugers barselsdagpenge under orlov efter §§ 9 og 10, jf.
§ 21, stk. 1, og § 21 c, stk. 2. Herudover har hun egne
10 ugers barselsdagpenge efter § 20, jf. § 7, stk. 1.
Herved sikres moren ret til barselsdagpenge i
sammenlagt 46 uger. Hvis faren selv havde holdt de 8 ugers orlov
efter § 9, inden han døde, ville moren i alt have haft
ret til 38 uger med barselsdagpenge, men familien ville sammenlagt
have ret til 46 ugers barselsdagpenge.
Hvis forældrene ikke boede sammen
på fødselstidspunktet, vil fordelingen af
barselsdagpengene skulle ske efter den foreslåede § 21
b. Det betyder, at den forælder, som barnet bor hos vil have
ret til 13 ugers barselsdagpenge ved fravær efter § 9,
udover de uger, som forælderen har efter den foreslåede
§ 21, stk. 1. Den anden forælder vil alene have ret til
barselsdagpenge i 9 uger efter den foreslåede § 21 b,
stk. 2. Dør den ene forælder efter
fødselstidspunktet, vil den efterlevende forælder
få ret til den anden forælders uudnyttede ret til orlov
efter § 21, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og §
21 b, stk. 2, medmindre den efterlevende forælder har ret til
barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.
Eksempel
Mor og faren/medmoren bor ikke sammen. Moren,
som barnet bor hos, dør 10 uger efter barnets fødsel.
Moren har på det tidspunkt alene fået udbetalt
barselsdagpenge for fravær efter § 7, stk. 1. Faren
eller medmoren vil i den situation have ret til egne 9 uger med
barselsdagpenge efter den foreslåede 21 b, stk. 2, og efter
den foreslåede § 21 c, stk. 2, vil faren eller medmoren
have ret til 14 uger, jf. den foreslåede § 21, stk. 1,
og 13 uger, jf. den foreslåede § 21 b, stk. 1, 1. pkt.
Faren eller medmoren vil i alt have ret til 36 ugers
barselsdagpenge ved fravær efter § 9.
Hvis det i eksemplet var faren, der var
død uden at have fået udbetalt barselsdagpenge efter
§ 21 b, stk. 2, ville moren samlet have ret til 10 uger efter
§ 7, stk. 1, 14 uger efter § 21, stk. 1, 13 uger efter
§ 21 b, stk. 1, og 9 uger efter § 21 b, stk. 2. Moren vil
derfor have ret til barselsdagpenge for i alt 46 uger.
Hvis forældrene ikke boede sammen
på fødselstidspunktet, og den efterlevende
forælder har ret til barselsdagpenge efter den
foreslåede § 21 b, stk. 1, 2. pkt., fordi
forælderen er eneforældremyndighedsindehaver, vil denne
forælder allerede have ret til barselsdagepenge i 46 uger
efter den foreslåede § 21 b, stk. 1. Den efterlevende
vil derfor ikke få ret til op til de 9 uger, som den anden
forælder ikke måtte have udnyttet efter den
foreslåede § 21 b, stk. 2.
Hvis moren dør indenfor de
første 10 uger, vil faren eller medmoren indtræde i
morens ret til fravær efter den foreslåede
ændring til § 7, stk. 1 og 2, og have ret til
barselsdagpenge efter § 20. Faren eller medmoren vil derfor
også kunne have ret til barselsdagpenge for denne
periode.
Eksempel
Moren dør lige efter fødslen.
Faren eller medmoren indtræder i morens ret efter § 7,
stk. 1, jf. § 7, stk. 2, og får derved i alt 10 ugers
fravær med barselsdagpenge efter barnets fødsel. Faren
har herefter sine tilbageværende 22 ugers orlov efter §
9 plus yderligere 14 uger efter den foreslåede § 21 c,
stk. 2. Dvs faren eller medmoren vil i alt have ret til 46 uger med
barselsdagpenge.
Hvis forældrene ikke boede sammen
på fødselstidspunktet, vil faren eller medmoren
indræde i morens ret til fravær efter § 7, stk. 1,
jf. § 7, stk. 2, som sammen med farens/medmorens ret til
fravær efter § 7, stk. 3, vil være 10 uger med ret
til barelsdagpenge efter § 20. Samtidig vil faren/medmoren
have ret til morens 14 ugers barselsdagpenge efter § 21, stk.
1, og 13 uger efter § 21 b, stk. 1, 1. pkt. Endelig vil
faren/medmoren have ret til sine egne 9 uger efter § 21 b,
stk. 2. Det vil sige, at faren eller medmoren vil have ret til
barselsdagpenge for i alt 46 uger.
Det foreslås i stk.
3, at hvis en adoptant dør efter modtagelsen af
barnet, har den efterlevende adoptant ret til den afdøde
adoptants uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk. 6,
og barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, og § 21
b, stk. 1, 1. pkt., medmindre den efterlevende forælder har
ret til barselsdagpenge efter den foreslåede § 21 b,
stk. 1, 2. pkt.
Forslaget betyder, at i tilfælde, hvor
den ene adoptant dør inden 10 uger efter modtagelsen af
barnet, vil den anden adoptant få ret til afdøde
forælders uudnyttede ret til fravær efter § 8,
stk. 6, og ret til barselsdagpenge efter § 20. Det vil
være en betingelse for udbetaling af barselsdagpenge, at den
efterlevende adoptant opfylder betingelserne herfor, herunder
opfylder beskæftigelsekravet i enten § 27 eller §
28.
Forslaget betyder også, at den
efterlevende adoptant vil få ret til op til 18 ugers
barselsdagpenge, som den afdøde adoptant enten ikke har
holdt eller overdraget til den efterlevende adoptant efter den
foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt. Hvis ingen af de 18
ugers barselsdagpenge under orlov efter §§ 9 og 10 er
holdt af den afdøde adoptant, vil den anden adoptant have
ret til alle 18 uger, uanset om adoptanten er lønmodtager og
derfor har øremærket 9 ugers barselsdagpenge.
Hvis moren alene har forældremyndigheden
over barnet og derfor er omfattet af den foreslåede § 21
b, stk. 1, 2. pkt., vil hun ikke få ret til yderligere uger
med barselsdagpenge, da hun i forvejen vil have ret til 46 ugers
barselsdagpenge.
Det foreslås i stk.
4, at § 21, stk. 3, og regler fastsat efter § 21,
stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på
forælderens samlede ret til barselsdagpenge efter denne
bestemmelse.
Det betyder bl.a., at en forælder, der
er lønmodtager, vil have 9 ugers øremærket
orlov, som skal holdes, inden barnet fylder 1 år, medmindre
der foreligger særlige forhold, der indebærer, at
forælderen er forhindret i at holde orloven, og derfor vil
få mulighed for at holde orloven inden for 3 år efter
barnets fødsel.
Det foreslås i stk.
5, 1. pkt., at
beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilke
situationer et barn anses for kun at have én forælder,
jf. stk. 1. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis den ene
forælder er død på tidspunktet for barnets
fødsel. Det vil endvidere være tilfældet, hvis
barnet er blevet til ved assisteret reproduktion med ukendt
sæddonor, hvis barnet er adopteret af en eneadoptant, eller
hvis barnet er blevet til ved, at enlig mand har aftalt med en
surrogatmor, der er bosat i udlandet, at hun skal føde et
barn til ham. Derimod vil en mor til et barn, hvor faren eller
medmoren ikke umiddelbart er kendt, ikke være omfattet, da
det ikke kan fastslås, at der ikke er en far eller medmor til
barnet. Her vil moren være omfattet af den foreslåede
§ 21 b.
Det foreslås i stk.
5, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om administrationen efter bestemmelsen,
herunder regler om krav til dokumentationen.
Der vil blive fastsat regler om, hvilken
dokumentation, der skal fremlægges for at fastslå, at
barnet kun har én forælder. Det kan f.eks. være
dokumentation fra en fertilitetsklinik, eller dokumentation fra
Familieretshuset om, at forælderen er eneadoptant.
Til nr. 37
Det fremgår af gældende regler, at
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan
genoptage arbejdet helt eller delvist i de perioder, hvor der er
ret til barselsdagpenge efter lovens §§ 20 og 21. Dette
gælder dog ikke for en mor i de 2 første uger efter
fødslen, jf. lovens § 22, stk. 1.
Det fremgår af gældende
bestemmelse i § 23, stk. 1, at ved delvis genoptagelse af
arbejdet under fravær efter § 7, § 8, stk. 6, og
§ 9 kan retten til barselsdagpenge, i det omfang denne ikke
udnyttes af den anden forælder, forlænges med den tid,
hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales under
senere fravær, jf. dog § 21, stk. 5.
Fravær efter den gældende
bestemmelse i § 7 vedrører morens ret til fravær
under barselsorlov og farens/medmorens ret til fædre- eller
medmødreorlov. Fravær efter § 8, stk. 6,
vedrører adoptanters ret til fravær i de første
14 uger efter modtagelsen af barnet, og fravær efter § 9
vedrører forældrenes ret til fravær under
forældreorlov.
Det fremgår bl.a. af den gældende
bestemmelse i § 21, stk. 1, at forældrene ved
fravær under forældreorlov efter §§ 9 og 10,
tilsammen har ret til barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9 i 32
uger indtil 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af
barnet.
Det foreslås, at § 23, stk. 1, nyaffattes.
Det foreslås i stk.
1, at ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær
efter § 7, den foreslåede § 7 a, stk. 2, § 8,
stk. 6, og § 9, kan retten til barselsdagpenge forlænges
med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og
udbetales under senere fravær.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
reglerne i § 12, stk. 2, som gælder for
lønmodtagere, hvorefter en lønmodtager kan aftale med
arbejdsgiveren, at fraværsretten forlænges med den tid,
hvori arbejdet har været genoptaget delvis
Både lønmodtagere og
selvstændige er omfattet af forslaget, jf. § 22, stk.
1.
En selvstændig erhvervsdrivende kan
genoptage arbejdet i virksomheden med enten op til en fjerdedel af
den normale ugentlige arbejdstid i virksomheden eller op til
halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, jf. § 4, i
bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni 2018 om ret til
barselsdagpenge.
For lønmodtagere kræver delvis
genoptagelse af arbejdet en aftale med arbejdsgiveren efter
reglerne i lovens § 12, stk. 2.
Forslaget betyder, at hvis arbejdet genoptages
delvis under fravær efter § 7, og den foreslåede
§ 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9, vil
barselsdagpenge kunne udbetales under en forlænget
fraværsperiode. Barselsdagpengene vil kunne forlænges
med den tid, hvor arbejdet har været genoptaget.
Forslaget betyder, at det vil være den
enkelte forælders individuelle ret til barselsdagpenge, der
kan forlænges med den tid, hvor arbejdet har været
genoptaget under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2,
§ 8, stk. 6, og § 9.
Til nr. 38
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 23, stk. 2, at ved genoptagelse af arbejdet
under fravær efter § 9 kan retten til barselsdagpenge, i
det omfang denne ikke udnyttes af den anden forælder,
udskydes med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og
udbetales under senere fravær, jf. dog § 21, stk. 5.
Fravær efter § 9 vedrører
forældrenes ret til fravær under
forældreorlov.
Det fremgår bl.a. af den gældende
bestemmelse i § 21, stk. 1, at forældrene ved
fravær under forældreorlov efter §§ 9 og 10,
tilsammen har ret til barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9 i 32
uger indtil 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af
barnet.
Den gældende § 21, stk. 5,
vedrører den situation, hvor barselsdagpengene er udstrukket
ved forlænget fravær efter § 10.
Det fremgår af den gældende §
21, stk. 5, at efter udbetaling af nedsatte barseldagpenge er
begyndt, har forældrene ikke mulighed for helt eller delvis
at genoptage arbejdet med den virkning, at den barselsdagpengeret,
der ikke udnyttes, senere kan udnyttes efter § 23.
Det foreslås i § 23, stk. 2, at i det omfang denne ikke
udnyttes af den anden forælder, og jf. dog § 21, stk. 5,
udgår.
Forslaget er en følge af, at der med
forslaget til § 21, stk. 1, indføres en individuel ret
til barselsdagpenge under fravær efter § 9, der som
udgangspunkt ikke kan udnyttes af den anden forælder.
Det vil derfor ikke længere være
relevant at henvise til, at den anden forælder vil kunne
udnytte den individuelle ret til barselsdagpenge under
forældreorlov.
Som konsekvens af, at det i forslaget til
§ 21 foreslås, at muligheden for at kunne
udstrække barselsdagpengene under forlænget
fravær efter den gældende § 10 ikke
videreføres, foreslås det, at henvisningen til §
21, stk. 5, udgår i § 23, stk. 2, da den ikke
længere er relevant.
Der henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 35.
Til nr. 39
Det er efter de gældende regler i
barselsloven kun barnets forældre, som har ret til
fravær og barselsdagpenge. Reglerne giver heller ikke
mulighed for, at barnets forældre kan vælge at dele
deres orlov med andre.
Der er således efter de gældende
regler ikke mulighed for, at sociale forældre til et barn kan
holde orlov eller få ret til barselsdagpenge efter
barselsloven. Reglerne tager således ikke højde for
familier, hvor der er sociale forældre, der er tiltænkt
en forældrelignede relation til barnet.
Reglerne giver ligeledes ikke mulighed for, at
en forælder, der er alene med sit barn, enten fordi denne
f.eks. har fået barnet ved assisteret reproduktion med en
ukendt sæddonor, eller fordi barnets anden forælder er
gået bort inden barnets fødsel, eller mens barnet er
helt lille, kan dele orloven med andre for på den måde
at blive aflastet og hjulpet i den første tid med
barnet.
Bestemmelserne § 23 a-§ 23 c
forslås derfor indsat som nye bestemmelser under overskriften
"Overdragelse af orlov med barselsdagpenge til sociale
forældre og nærtstående familiemedlemmer".
Ad § 23 a
Det foreslås i § 23 a, stk.
1, at der ved forælder i denne lov forstås en
mor, far, medmor eller adoptant.
Barselsloven tager sit afsæt i
børnelovens regler om forældreskab i forhold til, at
alene forældre i henhold til børnelovens bestemmelser
om moderskab, faderskab og medmoderskab samt adoptionslovens
bestemmelser om adoptanter, har ret til fravær efter
barselsloven. Det bemærkes, at forældreskab der
følger af dansk international privatret, også er
omfattet af barselsloven.
Det foreslås i stk.
2, at ved samlever i denne lov forstås en person, der
har levet i et ægteskabslignende forhold med en
forælder eller med en kendt donor i mindst 2 år
på tidspunktet for orlovens begyndelse.
Forslaget betyder, at ved samlevende i lovens
forstand forstås et par, der lever i et stabilt parforhold af
ægteskabslignende karakter. Afgørende for, om der er
tale om et parforhold af ægteskabslignende karakter, er, at
de samlevende har haft et sammenhængende samliv af mindst to
års varighed, normalt på fælles
folkeregisteradresse, på tidspunktet for den overdragede
orlovs begyndelse.
Det foreslås i stk.
3, at der ved en social forælder i denne lov
forstås 1) en forælders ægtefælle eller
samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation
til barnet, og som ikke er barnets forælder, 2) en kendt
donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til
barnet, og som ikke er barnets forælder, og 3) en kendt
donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt
en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er
barnets forælder.
Forslaget betyder, at der sker en
afgrænsning af sociale forældre først og
fremmest med henblik på, at det er sociale forældre i
lgbt+ familier, der er tiltænkt en forældrelignende
relation til barnet, der omfattes af personkredsen. Derudover har
afgrænsningen det formål, at det skal være
administrativt enkelt at afgøre, om kriterierne for at
være omfattet af personkredsen er opfyldt.
En kendt donor med en forældrelignende
relation til barnet vil typisk være en mand, der har doneret
sæd til en kvinde i et lesbisk parforhold, hvor parret er de
to forældre (mor og medmor), og hvor den kendte donor er
tiltænkt en forældrelignede relation til barnet.
Ad § 23 b
Det foreslås i § 23 b, stk. 1, at en beskæftiget
mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, kan overdrage op
til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2.
pkt., til en social forælder til afholdelse inden for de
første 10 uger efter barnets fødsel.
Forslaget betyder, at moren helt eller delvist
vil kunne undlade at benytte sin ret til fravær for de 8
sidste af de 10 uger efter barnets fødsel og i stedet
overdrage retten til f.eks. en ægtefælle eller en
samlevende, jf. forslaget til § 23 a, som ikke er far eller
medmor til barnet.
Moren vil således få samme
mulighed for helt eller delvist at overdrage sin ret til
fravær efter den foreslåede ændring til § 7,
stk. 1, 2. pkt., til en social forælder, som hun har til en
far eller medmor til barnet. Moren vil desuden kunne overdrage en
del af orloven til den anden forælder efter den
foreslåede § 7 a, stk. 1, og en anden del af orloven til
den sociale forælder.
Forslaget vil på samme måde som
ved overdragelse af orloven til faren eller medmoren alene
gælde lønmodtagere i beskæftigelse og
selvstændigt erhvervsdrivende. En mor, der er ledig, vil
derfor ikke kunne stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet
og modtage arbejdsløshedsdagpenge og herefter overdrage sin
ret til fravær til en social forælder.
Det vil derimod ikke være en betingelse,
at den sociale forælder, som holder orloven, skal være
lønmodtager eller selvstændig, men det vil være
en betingelse for at få ret til barselsdagpenge, at den
sociale forælder, som orloven overdrages til, opfylder
beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28.
Det foreslås i stk.
2, at en beskæftiget mor, der påbegynder orlov
efter § 9 på fuld tid kan overdrage op til 8 uger af sin
ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social
forælder til afholdelse inden for det første 1
år efter barnets fødsel. Forslaget betyder, at en
beskæftiget mor vil kunne vælge at holde orlov efter
§ 9 på fuld tid fra den 3. uge til og med den 10. uge og
overdrage retten til 8 ugers fravær til den sociale
forælder. Herved vil forælderen få ret til at
holde orloven på et hvilket som helst tidspunkt, frem til
barnet fylder 1 år.
Overdragelsen efter forslaget til stk. 2
adskiller sig fra overdragelse af orlov efter forslagets stk. 1,
ved at den sociale forælder ikke vil være bundet af, at
skulle holde orloven på et bestemt tidspunkt. Dette skyldes,
at moren erstatter sin orlov efter den foreslåede
ændring til § 7, stk. 1, 2. pkt., med orlov efter §
9.
Det foreslås i stk.
3, 1. pkt., at en forælder helt eller delvis kan
overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge,
efter §§ 21, 21 b eller 21 c, jf. dog § 21, stk. 3,
til en social forælder. Den orlov, der overdrages efter 1.
pkt., skal holdes efter den 10. uge efter fødslen eller
modtagelsen af barnet.
Forslaget betyder først og fremmest, at
forældre i lgbt+ familier vil få samme muligheder for
at overdrage deres ret til barselsdagpenge til en social
forælder som til den anden forælder. Det vil være
muligt for en forælder at overdrage sin ret til
barselsdagpenge til mere end én social forælder, og i
nogle familier vil en mor eksempelvis både kunne overdrage
uger til en medmor samt til én eller to sociale
forældre.
Forældrene vil have mulighed for at
overdrage alle overdragelige orlovsuger med barselsdagpenge efter
de foreslåede §§ 21, 21 b eller 21 c, til én
eller flere sociale forældre. Lønmodtagere vil ikke
kunne overdrage de 9 ugers øremærket orlov til en
social forælder, jf. den foreslåede § 21, stk.
3.
Det er både retten til fravær
fravær efter § 9, og retten til barselsdagpenge efter de
foreslåede bestemmelser i § 21, § 21 b, eller
§ 21 c, der vil kunne overdrages til én eller flere
sociale forældre.
For at have ret til barselsdagpenge under den
overdragne orlov, vil det være en betingelse, at den sociale
forælder opfylder beskæftigelseskravet i §§
27 eller 28.
Det foreslås i stk.
3, 2. pkt., at en forælder, der ikke selv opfylder
beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan
overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville have
haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til en social
forælder.
Forældre, der ikke opfylder
beskæftigelseskravet, f.eks. fordi de er ydelsesmodtagere
eller er studerende, vil ikke selv kunne afholde orlov med
barselsdagpenge, men hvis de er socialt sikrede i Danmark, vil de
efter forslaget kunne råde over retten til barselsdagpenge
ved at overdrage ugerne til den sociale forælder, som vil
kunne afholde orlov med retten til de overførte uger med
barselsdagpenge, hvis den sociale forælder opfylder
beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28.
Det foreslås i stk.
4, at reglerne i §§ 12, 22 og 23 finder
tilsvarende anvendelse for orlov overdraget efter stk. 2 og 3.
Det betyder, at en social forælder, der
får overdraget orlov efter § 7, stk. 1, 2. pkt, jf. den
foreslåede stk. 2, eller orlov efter § 9 af en af
barnets forældre, jf. den foreslåede stk. 3, vil have
samme mulighed som forælderen har til efter § 12, stk.
2, efter aftale med en arbejdsgiver at genoptage arbejdet delvist
og aftale forlængelse af orloven, eller efter § 12, stk.
3, efter aftale med en arbejdsgiver at genoptage arbejdet på
fuld tid og udskyde orloven til afholdelse på et senere
tidspunkt.
Orloven vil således kunne afholdes,
inden barnet fylder 9 år, hvis den sociale forælder i
forbindelse med aftale om genoptagelse af arbejdet med
arbejdsgiveren aftaler, at orloven udskydes til afholdelse senere,
jf. den foreslåede ændring til § 12, stk. 3.
Det foreslås i stk.
5, at en kvindelig lønmodtager, som ønsker at
overdrage orlov efter stk. 1 og 2 til en social forælder,
skal underrette sin arbejdsgiver herom efter fristen fastsat i
§ 15, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget betyder, at en forælder, der
ønsker at overdrage orlov inden for de første 10 uger
efter fødslen til en social forældrer, skal underrette
sin arbejdsgiver herom senest 4 uger før det forventede
fødselstidspunkt.
Med forslaget sikres det, at arbejdsgiver
får mulighed for at planlægge arbejdet i
overensstemmelse med forælderens varslede fravær.
Der henvises til bemærkningerne til 1,
nr. 24.
Det foreslås i stk.
6, at en social forælder, der ønsker at udnytte
overdraget orlov efter stk. 1-3, og som er lønmodtager, skal
underrette sin arbejdsgiver herom inden for varslingsfristerne i
§ 15, stk. 3 og 4.
Forslaget betyder, at en social
forælder, der ønsker at holde overdraget orlov inden
for de første 10 uger af barnets liv, skal varsle sin
arbejdsgiver herom senest 4 uger før det forventede
fødselstidspunkt, jf. den foreslåede § 15, stk.
3.
Tilsvarende betyder forslaget, at en social
forælder, der ønsker at holde overdraget orlov efter
de første 10 uger efter barnets fødsel, vil skulle
varsle sin arbejdsgiver herom inden 6 uger efter fødslen,
jf. den foreslåede § 15, stk. 4.
Med forslaget gives der samme varslingsfrister
for forældre og sociale forældre for afholdelsen af
orlov henholdsvis inden for og efter de første 10 uger efter
barnets fødsel.
Der henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 25-27.
Ad § 23 c
Det foreslås i § 23 c, stk. 1, 1.
pkt., at en forælder, som er omfattet af § 21 c,
og som opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller
28, helt eller delvis kan overdrage sin ret til orlov, jf. §
9, med barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b, og 21 c, jf.
dog § 21, stk. 3, til et nærtstående
familiemedlem, jf. stk. 2.
Den foreslåede § 21 c omfatter
både situationer, hvor barnet anses for kun at have en
forælder på tidspunktet for barnets fødsel eller
modtagelse, jf. § 21 c, stk. 1, og situationer, hvor den ene
af barnets forældre dør efter barnets fødsel
eller modtagelse, jf. § 21 c, stk. 2 og 3, og hvor den
efterlevende forælder får ret til den afdøde
forælders uudnyttede uger med barselsdagpenge, medmindre den
efterlevende forælder har ret til barselsdagpenge efter den
foreslåede § 21 b, stk. 1, 2. pkt.
Der vil med hjemmel i § 21 c, stk. 5,
blive fastsat regler om, hvornår et barn anses for kun at
have én forælder på tidspunktet for barnets
fødsel eller modtagelse. Det vil bl.a. være
tilfældet, hvis faren er død på
fødselstidspunktet, i tilfælde, hvor barnet er blevet
til ved assisteret reproduktion med ukendt donor, eller hvor en
enlig mand har fået et barn ved hjælp af en surrogatmor
i udlandet, Der henvises til bemærkningerne til § 21 c,
stk. 5.
Forslaget i § 23 c, stk. 1, 1. pkt.,
betyder, at det både er retten til fravær under orlov
efter § 9, og retten til barselsdagpenge efter de
foreslåede §§ 21, 21 b og 21 c, der kan overdrages
til et nærtstående familiemedlem.
Forslaget indebærer, at en
soloforælder ikke behøver at være eneste
omsorgsperson for barnet, da forælderens orlov, jf. § 9,
med barselsdagpenge efter de foreslåede §§ 21, 21 b
og 21 c vil kunne deles med et nærtstående
familiemedlem, som vil kunne tage del i pasningen af barnet.
Forslaget betyder, at forælderen enten
vil kunne overdrage en del af ugerne med ret til barselsdagpenge
efter de foreslåede §§ 21, 21 b og 21 c, eller alle
ugerne med ret til barselsdagpenge, dog ikke de 9 uger, der er
øremærkede for lønmodtagere, jf. den
foreslåede § 21, stk. 3. Dvs. en mor vil kunne overdrage
op til 36 ugers fravær med barselsdagpenge, dog ikke de 9
ugers øremærket orlov, hvis hun er lønmodtager,
og en far vil kunne overdrage op til 44 ugers orlov med
barselsdagpenge, med undtagelse af de 9 ugers
øremærket orlov, hvis han er lønmodtager.
Det er en betingelse for, at forælderen
kan overdrage sin ret til fravær med barselsdagpenge, at
forælderen opfylder beskæftigelseskravet i §§
27 eller 28.
Det betyder, at f.eks. en studerende, der
bliver mor til et barn ved hjælp af assisteret reproduktion,
og som ikke har et job ved siden af studiet, ikke vil kunne
overdrage sin ret til fravær med barselsdagpenge til et af
sine nærtstående familiemedlemmer.
Det skal bemærkes, at da det er
soloforældre, der er omfattet af den foreslåede §
21 c, og som derved får mulighed for at overdrage ret til
fravær med barselsdagpenge til et nærtstående
familiemedlem, vil en mor, hvor faderskab eller medmoderskab
(endnu) ikke er fastslået, ikke være omfattet af
personkredsen, der kan overdrage orlov til
nærtstående.
Det foreslås i stk.
1, 2. pkt., at fraværet skal afholdes, inden 1
år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Det foreslås i stk.
1, 3. pkt., at retten til barselsdagpenge anses for
udnyttet, når forælderen har overdraget retten til et
nærtstående familiemedlem.
Det betyder, at uanset om det
nærtstående familiemedlem har holdt den orlov, som er
overdraget, vil orloven anses for udnyttet af forælderen.
Det foreslås i stk.
2, at som nærtstående familiemedlem, anses
forælderens egne forældre og søskende over 18
år samt forældre og søskende over 18 år
til en afdød forælder.
Forslaget indebærer, at andre
familiemedlemmer end forældre og søskende ikke vil
blive omfattet af muligheden for at få overdraget orlov med
barselsdagpenge af soloforælderen. Forælderens
nære venner er således ikke omfattet.
Det foreslås i stk.
3, at et nærtstående familiemedlem, der
ønsker at udnytte overdraget fravær efter stk. 1, og
som er lønmodtager, med 8 ugers varsel skal underrette
arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes og om
længden heraf.
Forslaget betyder, at en lønmodtager,
der ønsker at afholde overdraget fravær som
nærtstående familiemedlem, vil skulle varsle sin
arbejdsgiver herom senest 8 uger, inden orloven ønskes
afholdt og samtidig underrette arbejdsgiveren om længden af
orloven.
Med forslaget sikres det, at en arbejdsgiver
til en lønmodtager, der er nærtstående
familiemedlem, og som ikke nødvendigvis kan forventes at
vide eller kunne forudse, at lønmodtageren skal holde orlov
efter barselsloven, får tilstrækkeligt tid til at
planlægge arbejdet under hensyntagen til
lønmodtagerensfravær.
Til nr. 40
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 24, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter
§§ 18-23, herunder regler om, hvorledes barselsdagpengene
fordeles mellem barnets forældre.
Bemyndigelsen er bl.a. blevet brugt til i
bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni 2018 om ret til
barselsdagpenge, jf. §§ 8-10 at fastsætte regler om
fordeling af ret til barselsdagpenge mellem forældrene under
orloven.
Det foreslås i § 24, at regler om, hvorledes
barselsdagpengene fordeles mellem barnets forældre,
udgår.
Som konsekvens af, at retten til
barselsdagpenge under fravær efter §§ 9 og 10
bliver en individuel rettighed for hver forælder, vil det
ikke længere være relevant at have en
bemyndigelsesbestemmelse for ministeren til at fastsætte
regler om fordelingen af barselsdagpenge mellem
forældrene.
Det foreslås derfor, at herunder regler
om, hvorledes barselsdagpengene fordeles mellem barnets
forældre udgår af bestemmelsen.
Til nr. 41
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 24, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter
§§ 18-23, herunder regler om, hvorledes barselsdagpengene
fordeles mellem barnets forældre.
Bemyndigelsen er bl.a. blevet brugt til i
bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni 2018 om ret til
barselsdagpenge, jf. §§ 8-10 at fastsætte regler om
fordeling af ret til barselsdagpenge mellem forældrene under
orloven.
Det foreslås, jf. § 1, nr. 40, at
2. led af bestemmelsen i § 24 om,
hvorledes barselsdagpengene fordeles mellem barnets forældre,
udgår.
Det foreslås, at der i § 24 indsættes efter dagpenge
efter §§ 18-23, og regler om administrationen efter
§ 23 a-§ 23 c om en forælders ret til at overdrage
uger med barselsdagpenge til sociale forældre og til et
nærtstående familiemedlem og krav til
dokumentationen.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at
fastsætte regler om, at den forælder, der overdrager
sin orlov til en social forælder eller et
nærtstående familiemedlem over for Udbetaling Danmark
på tro og love skal erklære, at den person, der
overdrages orlov med barselsdagpenge til, opfylder betingelserne
for at være social forælder eller et
nærtstående familiemedlem.
Som dokumentation for, at den kendte donor har
en relation til barnet, kan f.eks. anvendes den erklæring, om
det retlige forældreskab, som parterne har indsendt til
Familieretshuset. Der henvises til L 65 Forslag til lov om
ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre
love (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab,
fastsættelse af transpersoners forældreskab og
navneændring for transpersoner m.v.) som er fremsat den 10.
november 2021. Med erklæringen kan parterne erklære, at
ægtefællen, den registrerede partner eller partneren
til den kvinde, der skal insemineres, skal være barnets
medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede
partner, eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, som
barnets medmor.
Til nr. 42
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 27, stk. 1, nr. 3, i loven, at en
lønmodtager har ret til barselsdagpenge fra Udbetaling
Danmark, når den pågældende ville have
været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Da den sidste (teoretiske) person har forladt
ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018, er
bestemmelsen uden reelt indhold i dag.
Det foreslås derfor, at § 27, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Til nr. 43
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 27, stk. 2, i loven, at opgørelsen af
beskæftigelseskravet efter § 27, stk. 1, nr. 1, sker
på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister. Det fremgår af § 27, stk. 2, nr.
5, at ved opgørelsen indgår timer, hvor
lønmodtageren har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Da den sidste (teoretiske) person har forladt
ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018, er
bestemmelsen uden reelt indhold i dag.
Det foreslås derfor, at § 27, stk.
2, nr. 5, ophæves.
Til nr. 44 og 45
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 29, stk. 1, 1. pkt., at betingelsen for
udbetaling af barselsdagpenge er, at beskæftigelseskravet i
§ 27 eller beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt
ved påbegyndelse af en fraværsperiode.
For morens vedkommende skal
beskæftigelseskravet være opfyldt senest på
tidspunktet for barnets fødsel for overhovedet at få
ret til barselsdagpenge efter barselsloven, medmindre hun på
et senere tidspunkt opfylder beskæftigelseskravet for
arbejdsløshedsdagpengeberettigede medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, jf. § 29, stk. 2. For
farens/medmorens vedkommende skal beskæftigelseskravet
være opfyldt inden for de første 46 uger efter barnets
fødsel for at få ret til barselsdagpenge under
fravær efter §§ 9 og 10.
Hvis beskæftigelseskravet ikke er
opfyldt på disse tidspunkter, opnår man heller ikke
på et senere tidspunkt ret til barselsdagpenge under
fravær efter §§ 9 og 10. Dvs. at for at faren kan
holde udskudt orlov, skal beskæftigelseskravet have
været opfyldt inden for de første 46 uger efter
fødslen samt være opfyldt på tidspunktet, hvor
den udskudte orlov holdes. For moren skal
beskæftigelseskravet have været opfyldt senest på
tidspunktet for barnets fødsel samt være opfyldt
på tidspunktet, hvor den udskudte orlov holdes.
Det følger af den gældende §
28, stk. 1, at retten til barselsdagpenge for en selvstændig
erhvervsdrivende er betinget af, at der inden for de sidste 12
måneder har været udøvet selvstændig
virksomhed i mindst halvdelen af den normale
overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6
måneder, heraf den seneste måned forud for
fraværet.
Reglerne medfører, at hvis en
forælder f.eks. genoptager arbejdet i en periode i
orlovsforløbet, og herefter igen vil holde orlov, skal
beskæftigelseskravet opfyldes igen, før der kan
være ret til barselsdagpenge.
Det betyder, at hvis forældrene skiftes
til at holde orlov, kan der f.eks. være forældre, der
er selvstændige, der ikke kan opfylde
beskæftigelseskravet ved starten af en ny periode, hvis de
ikke har udøvet selvstændig virksomhed i mindst
halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige
arbejdstid i den seneste måned forud for fraværet.
Det foreslås, at i § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres en
fraværsperiode til den enkelte fraværsperiode, så
betingelsen for udbetaling af barselsdagpenge er, at
beskæftigelseskravet i § 27 eller
beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt ved
påbegyndelse af den enkelte fraværsperiode.
Derved sikres det, at en mor, der ikke
opfylder beskæftigelseskravet på
fødselstidspunktet, og ikke får ret til
barselsdagpenge i den første fraværsperiode på
10 ugers orlov efter § 7, alligevel - ligesom en far eller
medmor - kan få ret til efterfølgende fravær
efter § 9 med ret til barselsdagpenge efter den
foreslåede § 21, hvis hun opfylder
beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor orloven
efter § 9 påbegyndes.
Eksempel
Moren er selvstændig, og føder
den 1. oktober 2022. Hun har ikke arbejdet den seneste måned
inden barslen, og opfylder dermed ikke beskæftigelseskravet
som selvstændig, selvom hun inden for de sidste 12
måneder har udøvet selvstændig virksomhed i
mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige
arbejdstid i mindst 6 måneder. Hun kan derfor ikke holde de
første 10 ugers barsel med barselsdagpenge. Men hvis hun
inden de første 52 uger efter barnets fødsel
genoptager arbejdet, og når at have udøvet
selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale
overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6
måneder, heraf den seneste måned forud for
fraværet, vil forslaget betyde, at hun helt eller delvist kan
nå at holde sine 14 ugers orlov samt evt. uger, som er
overdraget fra far eller medmor med ret til barselsdagpenge.
Det foreslås, at der i § 29, stk.
1, efter 1. pkt., indsættes som nytpunktum, at for en
forælder, der har holdt fravær efter §§ 6-9,
og som fortsat er dagpengeberettiget ledig, lønmodtager i
beskæftigelse eller selvstændig erhvervsdrivende, anses
beskæftigelseskravet dog for opfyldt i forhold til
efterfølgende fraværsperioder, der påbegyndes
indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Derved sikres størst mulig
fleksibilitet ved udnyttelsen af orlov med ret til barselsdagpenge,
så reglerne ikke er en hindring for bl.a. selvstændige
i at anvende orloven fleksibelt.
Eksempel
Begge forældre er selvstændige. De
ønsker at fordele orloven, så mor først
afholder 10 uger, så holder far 10 uger, så holder mor
3 uger, så holder far 3 uger, så mor 2 uger og så
far 2 uger. De sidste 2 x 9 uger vil de gemme.
Forslaget betyder, at når
forældrene hver har opfyldt beskæftigelseskravet ved
starten af deres første fraværsperiode, vil
beskæftigelseskravet også være opfyldt for resten
af den orlov, der påbegyndes inden for det første
år efter fødslen, hvis forælderen stadig er i
den personkreds, der har ret til barselsdagpenge - dvs.
dagpengeberettiget ledig, lønmodtager i beskæftigelse
eller selvstændig erhvervsdrivende.
Der ændres ikke på reglerne om
beregning af barselsdagpengene, så hvis forælderen
f.eks. ikke længere er i beskæftigelse, men nu ville
have ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis forælderen
ikke var på barsel, udbetales barselsdagpengene med den sats,
personen kunne have fået i arbejdsløshedsdagpenge.
Til nr. 46
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 30,
stk. 2, at efter §§ 20-23 skal anmodning om
barselsdagpenge for andre end et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse indgives til Udbetaling Danmark senest 8
uger efter fødslen eller barnets modtagelse.
Påbegyndes en fraværsperiode på et senere
tidspunkt, skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest 8 uger
efter 1. fraværsdag i denne periode, jf. dog stk. 8.
Det foreslås, at i § 30, stk. 2,
1. pkt., ændres §§ 20-23 til §§
20-23 c.
Forslaget betyder, at sociale forældre og
nærtstående familiemedlemmer, der ikke er ledige, og
som skal søge om barselsdagpenge efter de foreslåede
§§ 23 b og 23 c, bliver omfattet af de almindelige
frister for anmodning om barselsdagpenge.
Til nr. 47
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 30, stk. 4, at et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om
barselsdagpenge efter §§ 20 eller 21, senest 8 uger efter
fødslen eller barnets modtagelse skal anmelde fraværet
til arbejdsløshedskassen. Påbegyndes en
fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmeldelse
af fraværet til arbejdsløshedskassen ske senest 8 uger
efter 1. fraværsdag i denne periode.
Det foreslås, at i § 30, stk. 4, 1. pkt., ændres
§§ 20 eller 21 til §§ 20, 21, 21 b eller 21
c.
Forslaget betyder, at der vil gælde den
samme frist for anmeldelse af fravær til
arbejdsløshedskassen på 8 uger efter fødslen
eller barnets modtagelse, når et ledigt medlem ønsker
at søge om barselsdagpenge efter de foreslåede
bestemmelser i §§ 21, 21 b og 21 c, som gælder,
når den ledige ønsker at søge om udbetaling af
barselsdagpenge efter gældende §§ 20 og 21.
Til nr. 48
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 30, stk. 4, at et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om
barselsdagpenge efter §§ 20 eller 21, senest 8 uger efter
fødslen eller barnets modtagelse skal anmelde fraværet
til arbejdsløshedskassen. Påbegyndes en
fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmeldelse
af fraværet til arbejdsløshedskassen ske senest 8 uger
efter 1. fraværsdag i denne periode.
Efter forslaget i § 1, nr. 47,
indsættes §§ 21 og 21 b i § 30, stk. 4, 1.
pkt. § 1, nr. 47, foreslås at træde i kraft den 2.
august 2022, jf. § 2, stk. 2.
Forslaget i § 1, nr. 39, om overdragelse
af orlovsuger med barselsdagpenge til sociale forældre og et
nærtstående familiemedlem, foreslås at
træde i kraft den 1. januar 2024, jf. § 2, stk. 3.
Det foreslås, at i § 30, stk. 4, 1. pkt., ændres
§§ 20, 21, 21 b eller 21 c til §§ 20, 21, 21 b,
21 c, 23 b eller 23 c.
Forslaget betyder, at der vil gælde den
samme frist for anmeldelse af fravær til
arbejdsløshedskassen på 8 uger efter fødslen
eller barnets modtagelse, når et ledigt medlem ønsker
at søge om barselsdagpenge efter de foreslåede
bestemmelser i §§ 23 b og 23 c, som gælder,
når den ledige ønsker at søge om udbetaling af
barselsdagpenge efter gældende §§ 20 og 21, og de
foreslåede bestemmelser i §§ 21 b og 21 c.
Til nr. 49
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 36, stk. 1, at barselsdagpenge til et ledigt
medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den
sats, som personen på første dag med ret til
barselsdagpenge kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 36, stk. 2, 2. pkt., at barselsdagpenge
udbetales til personer, der får ret til barselsdagpenge efter
§ 29, nr. 2, med den sats, som personen på første
dag med ret til barselsdagpenge kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 36, stk. 3, at barselsdagpenge til et medlem
af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i
fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen
på første dag med ret til barselsdagpenge efter
ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Den sidste (teoretiske) person har forladt
ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018.
Det foreslås derfor, at § 36, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, konsekvensrettes, så
henvisningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgår.
Det foreslåede skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 42 og 43.
Til §
2
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog
stk. 2 og 3.
Forslaget betyder, at de foreslåede
ændringer til varslingsreglerne i § 15 træder i
kraft den 1. juli 2022. De øvrige regler om ligedeling af
orloven mellem forældrene træder derimod først i
kraft den 2. august 2022, jf. den foreslåede stk. 2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den
foreslåede stk. 4, hvorefter loven finder anvendelse for
forældre til et barn, der er født eller modtaget den
2. august 2022 eller senere. Eftersom overdragelse af orlov efter
den foreslåede § 7 a skal varsles overfor en
arbejdsgiver 4 uger før det forventede
fødselstidspunkt, er der behov for, at de foreslåede
varslingsregler træder i kraft på et tidspunkt, hvor
det er muligt at varsle afholdelse af orloven overfor
arbejdsgiveren.
En lønmodtager, som er kommende mor til
et barn med et forventet fødselstidspunkt den 2. august 2022
eller senere, der ønsker at udnytte sin ret til at overdrage
orlov efter den foreslåede § 7 a, vil således
skulle give besked til arbejdsgiveren senest 4 uger før det
forventede fødselstidspunkt i overensstemmelse med den
foreslåede § 15, stk. 1, 2. pkt.
En lønmodtager, som er kommende far
eller medmor til et barn med et forventet fødselstidspunkt
den 2. august 2022 eller senere, der ønsker at udnytte sin
ret til at afholde overdraget orlov inden for de første 10
uger efter barnets fødsel, jf. § 7 a, vil således
også skulle give besked til arbejdsgiveren senest 4 uger
før det forventede fødselstidspunkt i
overensstemmelse med den forslåede ændring til §
15, stk. 3.
Som udgangspunkt for, hvordan 4-ugers perioden
fastlægges, anvendes den praktiserende læges vurdering
af det forventede tidspunkt for fødslen. Hvis det
fremgår af kvindens vandrejournal, at der ved en
ultralydsscanning er fastsat et andet tidspunkt for det forventede
fødselstidspunkt, anvendes dette tidspunkt i stedet, hvis
det ikke af vandrejournalen fremgår, at en samlet
lægelig vurdering peger på et andet tidspunkt, som i
så fald skal anvendes. Der henvises til vejledning nr. 10065
af 29. december 2020 om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Hvis barnet fødes før den 2.
august 2022, vil lønmodtageren efter den foreslåede
§ 4 have mulighed for at omvarsle orloven, så orloven
kan holdes efter de gældende regler.
Det foreslås i stk.
2, at § 1, nr 1-16, 18-23, 25, 27-33, 35-38, 40, 42-45,
47 og 49 træder i kraft den 2. august 2022.
Forslaget betyder, at den foreslåede
ordning om ligedeling af orloven mellem forældrene, bortset
fra de ændrede varslingsregler i forslagets § 15,
træder i kraft den 2. august 2022.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den
foreslåede stk. 4, hvorefter loven finder anvendelse for
forældre til et barn, der er født eller modtaget den
2. august 2022 eller senere, jf. dog stk. 5.
Det foreslås i stk.
3, at § 1, nr. 17, 34, 39, 41, 46 og 48, træder i
kraft den 1. december 2023.
Det betyder, at reglerne om overdragelse af
orlov til sociale forældre eller nærtstående
træder i kraft den 1. december 2023.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den
foreslåede stk. 5, hvorefter reglerne finder anvendelse, hvis
barnet er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller
senere. Eftersom overdragelse af orlov efter den foreslåede
§ 23 a skal varsles overfor en arbejdsgiver 4 uger før
det forventede fødselstidspunkt, er der behov for, at
reglerne træder i kraft på et tidspunkt, hvor det er
muligt at varsle afholdelse af orloven overfor arbejdsgiveren.
Forslaget betyder, at en lønmodtager,
som er kommende mor til et barn med et forventet
fødselstidspunkt den 1. januar 2024 eller senere, der
ønsker at udnytte sin ret til at overdrage orlov til en
social forælder efter § 23 a, stk. 1, skal give besked
til arbejdsgiveren senest 4 uger før det forventede
fødselstidspunkt i overensstemmelse med den foreslåede
§ 23 b, stk. 5.
Forslaget betyder, at en kommende social
forælder til et barn med et forventet fødselstidspunkt
den 1. januar 2024 eller senere vil skulle give arbejdsgiveren
besked 4 uger før det forventede fødselstidspunkt,
hvis den sociale forælder ønsker at udnytte sin ret
til at afholde overdraget orlov inden for de første 10 uger
efter barnets fødsel i overensstemmelse med den
foreslåede § 23 b, stk. 6.
Som udgangspunkt for, hvordan 4-ugers perioden
fastlægges, anvendes den praktiserende læges vurdering
af det forventede tidspunkt for fødslen. Hvis det
fremgår af kvindens vandrejournal, at der ved en
ultralydsscanning er fastsat et andet tidspunkt for det forventede
fødselstidspunkt, anvendes dette tidspunkt i stedet, hvis
det ikke af vandrejournalen fremgår, at en samlet
lægelig vurdering peger på et andet tidspunkt, som i
så fald skal anvendes. Der henvises til vejledning nr. 10065
af 29. december 2020 om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Hvis barnet fødes før den 1.
januar 2024, vil lønmodtageren efter den foreslåede
§ 4 have mulighed for at omvarsle orloven, så orloven
kan holdes efter de gældende regler.
Det foreslås i stk.
4, at loven finder anvendelse for forældre til et
barn, der er født eller modtaget den 2. august 2022 eller
senere, jf. dog stk. 5.
Det betyder, at forældre til børn
født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere, vil
blive omfattet af den foreslåede ordning med lige fordeling
af barselsorlov med barselsdagpenge.
Er barnet født eller modtaget
før den 2. august 2022, finder de hidtil gældende
regler i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12.
februar 2021, anvendelse, jf. dog forslaget til § 3, stk.
1.
Det betyder, at forældre til et barn
født eller modtaget før den 2. august 2022 eller
tidligere fortsat vil være omfattet af de gældende
regler om fordeling af barselsorloven med barselsdagpenge.
Det fremgår af orlovsdirektivets artikel
19, stk. 2, at enhver periode eller særskilte kumulative
perioder med forældreorlov, der tages eller overdrages af en
arbejdstager i medfør af det gældende
forældreorlovsdirektiv inden den 2. august 2022,
fratrækkes denne arbejdstagers ret til forældreorlov i
henhold til orlovsdirektivets artikel 5.
Direktivet vil derfor finde anvendelse
på lønmodtagere, der er forældre til børn
under en nationalt fastsat alder, som ikke allerede har holdt eller
overdraget forældreorloven efter det tidligere
forældreorlovsdirektiv til den anden forælder.
Har forældrene til et barn, der er
født eller modtaget før
ikrafttrædelsestidspunktet, aftalt en fordeling af
forældreorloven, vil orloven anses for overdraget. Det
må i den forbindelse kunne forudsættes, at
forældrene senest på fødselstidspunktet har
fordelt forældreorloven mellem sig.
For at sikre en overgang fra gældende
barselsregler til den foreslåede barselsordning, som kan
håndteres af Udbetaling Danmark, og som er enkel at
forstå for forældrene, foreslås det derfor, jf.
den foreslåede § 2, at forældre til et barn
født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere bliver
omfattet af den foreslåede ordning med lige fordeling af
barselsorlov med barselsdagpenge. Dermed vil forældre, hvor
barnet fødes den 2. august 2022 eller senere, blive omfattet
af den foreslåede ordning med øremærket orlov,
uanset at de før ikrafttrædelsestidspunktet har aftalt
en fordeling i overensstemmelse med de gældende
barselsregler.
Dette gælder uanset varsling af orlov i
forhold til det forventede fødselstidspunkt.
Det foreslås i stk.
5, at § 1, nr. 17, 34, 39, 41, 46 og 48, finder
anvendelse, hvis barnet er født eller modtaget den 1. januar
2024 eller senere.
Forslaget betyder, at reglerne om overdragelse
af orlov til en social forælder eller for et
nærtstående familiemedlem vil finde anvendelse, hvis
barnet er født eller modtaget den 1. januar 2024.
Er barnet født eller modtaget
før 1. januar 2024, vil det derimod ikke være muligt
at overdrage orlov til en social forælder eller for en
soloforælder at overdrage orlov til et
nærtstående familiemedlem.
Til §
3
Efter orlovsdirektivet skal alle
lønmodtagere, der er forældre til et barn under en
nationalt fastsat alder, som minimum sikres ret til 9 ugers
forældreorlov med barselsdagpenge (øremærket
orlov), uanset om barnet er født før eller efter
direktivets ikrafttræden.
Ved den foreslåede § 21 a, stk. 1,
jf. § 1, nr. 36, fastsættes barnets alder i loven til 1
år.
Det er Beskæftigelsesministeriets
vurdering, at direktivet skal forstås således, at alle
lønmodtagere, der på tidspunktet for lovens
ikrafttrædelse, jf. § 2, har et barn, som er under 1
år, og som ikke tidligere har udnyttet en ret til orlov efter
§ 9 med barselsdagpenge som lønmodtager efter reglerne
i lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, får
ret til 9 ugers barselsdagpenge under fravær efter
§§ 9 og 10.
Det foreslås herefter som en
overgangsordning i § 3, at en
forælder til et barn, der er født eller modtaget i
perioden fra den 2. august 2021 til den 1. august 2022 har ret til
op til 9 ugers barselsdagpenge i forbindelse med fravær efter
§ 9, hvis forælderen kommer i beskæftigelse som
lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel
eller modtagelse, medmindre forælderen har udnyttet sin ret
til orlov som lønmodtager efter § 21, stk. 1, i
barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar
2021.
Forslaget betyder, at en forælder, der
er lønmodtager, og som på tidspunktet for lovens
ikrafttræden ikke har haft ret til barselsdagpenge under
orlov som lønmodtager efter de nugældende regler, vil
få ret til 9 ugers barselsdagpenge, selvom barnet er
født før lovens ikrafttræden den 2. august
2022.
Det bemærkes, at bestemmelsen er
begunstigende for forældre, der er lønmodtagere, og
som ikke tidligere har udnyttet retten til orlov efter § 9 som
lønmodtager.
Retten til 9 ugers barselsdagpenge under
øremærket orlov gælder således, uanset om
lønmodtageren tidligere har udnyttet retten til
barselsdagpenge under orlov som andet end lønmodtager. Hvis
forælderen tidligere har været enten selvstændig
eller ledig, kan forælderen selv have holdt orlov med
barselsdagpenge. Forælderen kan også tidligere have
været f.eks. kontanthjælpsmodtager eller anden
ydelsesmodtager og ikke have haft mulighed for at afholde orlov med
barselsdagpenge, men hvor den anden forælder evt. kan have
udnyttet den fælles ret til barselsdagpenge under orlov efter
§ 9.
Forslaget sikrer en forælder til et
barn, der er født eller modtaget i perioden fra den 2.
august 2021 til den 1. august 2022, og som skifter status til
lønmodtager inden for 1 år efter barnets
fødsel, ret til barselsdagpenge i 9 uger under orlov efter
§ 9, hvis forælderen ikke tidligere har modtaget
barselsdagpenge som lønmodtager.
Det foreslås i stk.
2, at retten efter stk. 1 skal være udnyttet, inden et
år efter barnets fødsel eller modtagelse. Hvis
forælderen på grund af særlige forhold er
forhindret i at holde orloven, inden barnet fylder et år, kan
retten udnyttes inden 3 år efter barnets fødsel eller
modtagelse.
Forslaget betyder bl.a., at hvis
forælderen kommer i beskæftigelse som
lønmodtager, når barnet er f.eks. 36 uger gammel, vil
forælderen kunne nå at afholde alle 9 uger med
barselsdagpenge under forældreorlov. Kommer forælderen
i beskæftigelse som lønmodtager, når barnet er
48 uger gammel, vil forælderen kun have ret til
barselsdagpenge i 4 uger, da orloven med barselsdagpenge skal
være holdt, inden barnet fylder 1 år.
Forslaget betyder desuden, at hvis
forælderen på grund af særlige forhold er
forhindret i at holde orloven, inden barnet fylder 1 år, kan
ugerne med barselsdagpenge holdes inden 3 år efter barnets
fødsel.
Det bemærkes, at de 9 ugers orlov med
barselsdagpenge, som tildeles en forælder efter bestemmelsen,
er øremærket orlov, der ikke kan overdrages til den
anden forælder.
Det foreslås i stk.
3, at retten efter stk. 1 finder anvendelse på
fravær, der påbegyndes efter den 1. august 2022.
Anmodning om udbetaling af barselsdagpenge kan tidligst indgives
til Udbetaling Danmark den 2. august 2022.
Der henvises til bemærkninger til §
1, nr. 35.
Til §
4
Det foreslås i § 4, at hvis barnets forventede
fødselstidspunkt afviger fra barnets faktiske
fødselstidspunkt således, at forældrene omfattes
af andre regler end dem, der er varslet efter, skal
lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren
om den ændrede afholdelse af orloven.
Forslaget betyder, at en forælder, som
har varslet orlov ud fra det forventede fødselstidspunkt, og
barnet herefter fødes tidligere eller senere end dette
tidspunkt, vil få mulighed for at omvarsle orloven over for
arbejdsgiveren, hvis forælderen bliver omfattet af andre
regler end de regler, der er varslet efter.
Herved vil lønmodtageren i en
overgangsperiode omkring ikrafttrædelsestidspunktet mellem de
gældende regler og de foreslåede regler, kunne varsle
og afholde orlov efter det regelsæt, som finder anvendelse i
forhold til barnets fødselstidspunkt.
Eksempel 1
Barnets forventede fødselstidspunkt er
sat til den 3. august 2022. Moren giver den 5. juli 2022 sin
arbejdsgiver besked om, at hun vil genoptage arbejdet 5 uger efter
barnets fødsel, og at hun vil udnytte sin ret til at
overdrage 5 uger til barnets far efter den foreslåede §
7 a, stk. 1.
Tilsvarende giver faren meddelelse til sin
arbejdsgiver om, at han ønsker at holde 2 ugers orlov efter
barnets fødsel og 5 ugers overdraget orlov 5 uger efter
barnets fødsel.
Barnet fødes den 29. juli 2022,
altså før lovens ikrafttræden, hvorefter orloven
vil skulle holdes efter gældende regler. Forældrene
får herefter mulighed for at ændre i overdragelsen af
orloven, så orloven kan holdes efter de gældende
regler, hvilket de respektive arbejdsgivere skal have besked
om.
Eksempel 2
Barnets forventede fødselstidspunkt er
sat til den 31. juli 2022. Faren meddeler 4 uger inden den 31. juli
2022 til sin arbejdsgiver, at han ønsker at bruge sin ret
til 2 ugers orlov inden for de første 14 uger efter barnets
fødsel. Barnet fødes den 3. august 2022 altså
efter den nye lovs ikrafttræden.
Barnet vil herefter være omfattet af den
foreslåede ordning med mulighed for, at moren vil kunne
overdrage op til 8 uger af sin ret til at holde orlov efter barnets
fødsel, jf. § 7 a.
Hvis moren ønsker at gøre brug
af sin ret til at overdrage orloven til faren eller medmoren til
afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets
fødsel, skal morens arbejdsgiver uden ugrundet ophold have
besked herom. Tilsvarende vil gælde i forhold til farens
eller medmorens arbejdsgiver.
Tilsvarende vil en lønmodtager i en
overgangsperiode omkring ikrafttrædelsestidspunktet for
reglerne om overdragelse af orlov til en social forælder,
kunne varsle og afholde orlov efter det regelsæt, som finder
anvendelse i forhold til barnets fødselstidspunkt.
Eksempel 3
Barnets forventede fødselstidspunkt er
sat til den 3. januar 2024. Moren giver den 5. december 2023 sin
arbejdsgiver besked om, at hun vil genoptage arbejdet 5 uger efter
barnets fødsel, og at hun vil udnytte sin ret til at
overdrage 5 uger til den sociale forælder efter den
foreslåede § 23 a, stk. 1.
Tilsvarende giver den sociale forælder
meddelelse til sin arbejdsgiver om, at forælderen
ønsker at holde 5 ugers overdraget orlov 5 uger efter
barnets fødsel.
Barnet bliver født den 29. december
2023, altså før lovens ikrafttræden, hvorefter
orloven vil skulle holdes efter gældende regler.
Forældrene får herefter mulighed for at annullere
overdragelsen af orloven, så orloven kan holdes efter de
gældende regler, hvilket de respektive arbejdsgivere skal
have besked om.
Eksempel 4
Barnets forventede fødselstidspunkt er
sat til den 31. december 2023. Barnet fødes den 3. januar
2024.
Barnet vil herefter være omfattet af den
foreslåede ordning med mulighed for, at moren vil kunne
overdrage op til 8 uger af sin ret til at holde orlov efter barnets
fødsel til en social forælder, jf. den
foreslåede § 23 b.
Hvis moren ønsker at gøre brug
af sin ret til at overdrage orloven til faren eller medmoren til
afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets
fødsel, skal morens arbejdsgiver uden ugrundet ophold have
besked herom. Tilsvarende vil gælde i forhold til farens
eller medmorens arbejdsgiver.
At omvarslingen skal ske uden ugrundet ophold
betyder, at omvarslingen vil skulle ske på det tidspunkt,
hvor det står klart for forælderen, at denne vil blive
omfattet af andre regler, end de regler, der er varslet efter.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, idet barselsloven ikke
gælder for Færøerne og Grønland og ikke
indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for
Færøerne og Grønland, jf. § 60 i
barselsloven.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I barselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, som
ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 27. marts 2021, § 3
i lov nr. 1438 af 29. juni 2021, og ved § 2 i lov nr. 2380 af
14. december 2021, foretages følgende ændringer: | | | | Fodnote: 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører artikel 8 og artikel 9 i Rådets direktiv
nr. 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er
gravide, som lige har født, eller som ammer. Endvidere
indeholder loven bestemmelser, der gennemfører § 2,
stk. 1, i den rammeaftale vedrørende forældreorlov,
der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, og som skal
gennemføres efter Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni
1996. | | 1. Fodnoten til
lovens titel affattes således: »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Rådets direktiv 92/85/EØF af
19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger
til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for
arbejdstagere, som er gravide, som lige har født eller som
ammer. Endvidere indeholder loven bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem
arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om
ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende
2019, nr. L 188, s. 79.« | | | | Ret til fravær i
de første 14 uger efter fødslen | | 2. Overskriften
før § 7 affattes således: »Ret til
fravær i de første 10 uger efter
fødslen«. | | | | § 7. En
moder har ret og pligt til fravær i de første 2 uger
efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i
yderligere 12 uger. Stk.
2-3. --- § 22.
Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan
genoptage arbejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret
til barselsdagpenge efter §§ 20 og 21. Dette gælder
dog ikke for en moder i de 2 første uger efter
fødslen. Stk. 2.
--- | | 3. I § 7, stk. 1, 1. pkt., og § 22, stk. 1, 2. pkt., ændres
»moder« til: »mor«. | | | | § 7. En
moder har ret og pligt til fravær i de første 2 uger
efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i
yderligere 12 uger. Stk.
2-3. --- | | 4. I § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres
»12 uger« til: »8 uger«. | | | | § 7.
--- Stk. 2. Faderen
eller medmoderen indtræder i moderens ret til fravær
efter stk. 1, hvis moderen dør eller på grund af
sygdom bliver ude af stand til at passe barnet. Stk.
3. --- | | 5. I § 7, stk. 2, ændres »Faderen
eller medmoderen indtræder i moderens ret til fravær
efter stk. 1, hvis moderen« til: »Faren eller medmoren
indtræder i morens ret til fravær efter stk. 1, hvis
moren«. | | | | § 7.
--- Stk. 2.
--- Stk. 3. En
fader eller medmor har ret til fravær i 2
sammenhængende uger efter fødslen eller efter
modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med
arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter
fødslen. Lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende kan afholde de 2 ugers fravær som
ikkesammenhængende perioder inden for de første 14
uger efter fødslen. For lønmodtagere
forudsætter ikkesammenhængende fravær en aftale
med arbejdsgiveren. | | 6. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres
»fader« til: »far«. | | | | § 7.
--- Stk. 2.
--- Stk. 3. En
fader eller medmor har ret til fravær i 2
sammenhængende uger efter fødslen eller efter
modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med
arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter
fødslen. Lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende kan afholde de 2 ugers fravær som
ikkesammenhængende perioder inden for de første 14
uger efter fødslen. For lønmodtagere
forudsætter ikkesammenhængende fravær en aftale
med arbejdsgiveren. § 8.
--- Stk. 2-5.
--- Stk. 6. I de
første 14 uger efter modtagelse af barnet har en af de
adopterende forældre ad gangen ret til fravær bortset
fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger.
De 2 uger, hvor begge forældre har ret til fravær, kan
lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende afholde
som ikkesammenhængende perioder. For lønmodtagere
forudsætter ikkesammenhængende fravær en aftale
med arbejdsgiveren. Retten til fravær efter stk. 7 kan
påbegyndes inden for de første 14 uger efter
modtagelse af barnet. Stk. 7.
--- § 9. Efter
den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har
hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger.
Faderen eller medmoderen har dog ret til at påbegynde
forældreorloven inden for de første 14 uger efter
fødslen. § 15.
--- Stk. 2. En
kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær
i de første 14 uger efter fødslen, jf. § 7, stk.
1, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin
arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet. Stk. 3. En
kommende fader eller medmor, der ønsker at udnytte sin ret
til fravær efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, skal
senest 4 uger før fraværets forventede begyndelse
underrette arbejdsgiveren herom og om længden af
fraværet. Stk. 4-8.
--- | | 7. I § 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 8, stk. 6, 4. pkt., § 9,
2. pkt., og § 15, stk. 2,
ændres »14 uger« til: »10
uger«. | | | | | | 8. Efter § 7
indsættes før overskriften før § 8: »§ 7
a. En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet
på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til
fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller
medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter
barnets fødsel. Stk. 2. En
beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid
efter § 9, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til
fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller
medmoren til afholdelse inden for det første år efter
barnets fødsel.« | | | | § 8.
--- Stk.
2-5. --- Stk. 6. I de
første 14 uger efter modtagelse af barnet har en af de
adopterende forældre ad gangen ret til fravær bortset
fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger.
De 2 uger, hvor begge forældre har ret til fravær, kan
lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende afholde
som ikkesammenhængende perioder. For lønmodtagere
forudsætter ikkesammenhængende fravær en aftale
med arbejdsgiveren. Retten til fravær efter stk. 7 kan
påbegyndes inden for de første 14 uger efter
modtagelse af barnet. Stk. 7.
--- | | 9. § 8, stk. 6, 1. pkt., affattes
således: »I de første 10 uger efter
modtagelsen af barnet har hver af adoptanterne ret til fravær
i 6 uger, som bortset fra 2 sammenhængende uger ikke kan
holdes samtidig.« | | | | | | 10. I § 8, stk. 6, indsættes som 5. pkt.: »Hver adoptant har ret til at
overdrage op til 4 uger af fraværsretten efter 1. pkt. til
den anden adoptant.« | | | | § 8.
--- Stk.
2-6. --- Stk. 7. Efter
den 14. uge efter modtagelse af barnet har adoptanter ret til
fravær fra arbejdet under forældreorlov efter
§§ 9 og 10. § 9. Efter
den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har
hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger.
Faderen eller medmoderen har dog ret til at påbegynde
forældreorloven inden for de første 14 uger efter
fødslen. | | 11. I § 8, stk. 7, og § 9, 1. pkt., ændres »14.
uge« til: »10. uge«. | | | | § 8.
--- Stk.
2-6. --- Stk. 7. Efter
den 14. uge efter modtagelse af barnet har adoptanter ret til
fravær fra arbejdet under forældreorlov efter
§§ 9 og 10. § 9. Efter
den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har
hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger.
Faderen eller medmoderen har dog ret til at påbegynde
forældreorloven inden for de første 14 uger
efter § 15.
--- Stk.
2-3. --- Stk. 4. En
lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til
forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, skal inden 8 uger
efter fødslen eller modtagelsen af barnet underrette sin
arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om
længden heraf. Såfremt fraværsretten afholdes
således, at lønmodtagerens fravær falder i flere
perioder, skal underretningen omfatte påbegyndelsen og
længden af senere fravær. Stk.
5-7. --- | | 12. I § 8, stk. 7, § 9, 1. pkt. og § 15, stk. 4, 1. pkt., ændres
»forældreorlov« til:
»fravær«. | | | | Ret til fravær
under forældreorlov | | 13. Overskriften
før § 9 affattes således: »Ret til 32
ugers fravær efter 10 uger efter
fødslen«. | | | | § 9. Efter
den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har
hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger.
Faderen eller medmoderen har dog ret til at påbegynde
forældreorloven inden for de første 14 uger efter
fødslen. | | 14. I § 9, 2. pkt., ændres
»Faderen eller medmoderen« til: »Faren eller
medmoren«. | | | | § 9. Efter
den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har
hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger.
Faderen eller medmoderen har dog ret til at påbegynde
forældreorloven inden for de første 14 uger efter
fødslen. § 10. Hver
af forældrene har ret til at forlænge
forældreorloven efter § 9 fra 32 uger til 40 uger.
Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende har ret til at forlænge
forældreorloven efter § 9 fra 32 uger til 46 uger. § 16. En
lønmodtager, der ønsker at udskyde mellem 8 og 13
uger af forældreorloven, jf. § 11, skal underrette
arbejdsgiveren herom senest 8 uger efter fødslen eller
modtagelsen af barnet. Stk. 2.
--- | | 15. I § 9, 2. pkt., to steder i § 10 og i §
16, stk. 1, ændres »forældreorloven«
til: »fraværet«. | | | | | | 16. I § 9 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til
fravær til faren eller medmoren efter § 7 a, stk. 2, har
moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i forlængelse af
sin orlov efter § 7, stk. 1.« | | | | | | 17. I § 9 indsættes som stk. 3: »Stk. 3.
Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til
fravær til en social forælder efter § 23 b, stk.
2, har moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i
forlængelse af sin orlov efter § 7, stk. 1.« | | | | § 11.
Beskæftigede lønmodtagere har ret til at genoptage
arbejdet og udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af
fraværsretten efter § 9. Retten til at udskyde
fravær kan kun benyttes af den ene af forældrene. Det
udskudte fravær skal, når det udnyttes, holdes i en
sammenhængende periode. Den udskudte fraværsret skal
være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. | | 18. I § 11, 1. pkt., ændres
»mindst 8 uger og højst 13 uger« til: »op
til 5 uger«. | | | | § 11.
Beskæftigede lønmodtagere har ret til at genoptage
arbejdet og udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af
fraværsretten efter § 9. Retten til at udskyde
fravær kan kun benyttes af den ene af forældrene. Det
udskudte fravær skal, når det udnyttes, holdes i en
sammenhængende periode. Den udskudte fraværsret skal
være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. | | 19. § 11, 2. pkt., ophæves. | | | | § 12.
--- Stk. 2. I
forbindelse med aftale om delvis genoptagelse af arbejdet under
fravær efter § 7, § 8, stk. 6, og § 9 kan det
aftales, at fraværsretten forlænges med den tid, hvori
arbejdet har været genoptaget. Stk. 3-5. | | 20. I § 12, stk. 2, indsættes efter
»§ 7,«: »§ 7 a, stk. 2,«. | | | | § 12.
--- Stk. 2.
--- Stk. 3. I
forbindelse med aftale om genoptagelse af arbejdet på fuld
tid under fravær efter § 9 kan det aftales, at
fraværsretten udskydes med den tid, hvori arbejdet har
været genoptaget. Stk.
4-5. --- | | 21. I § 12, stk. 3, indsættes efter
»fravær efter«: »§ 7 a, stk. 2,
eller«. | | | | § 12.
--- Stk.
2-4. --- Stk. 5. Retten
til at genoptage arbejdet efter stk. 1 omfatter ikke moderens
fravær i de 2 første uger efter fødslen. § 15.
--- Stk.
2-7. --- Stk. 8. En
forælder, der indtræder i moderens ret til fravær
efter § 7, stk. 2, skal uden ugrundet ophold underrette sin
arbejdsgiver herom og om længden af fraværet. | | 22. I § 12, stk. 5, og § 15, stk. 8, ændres
»moderens« til: »morens«. | | | | § 13.
--- Stk. 2.
--- Stk. 3. I
tilfælde omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, hvor
moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges
hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter
fødslen. ¬Stk. 4. --- | | 23. I § 13, stk. 3, ændres
»moderen« til: »moren«. | | | | | | 24. I § 15, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »En kvindelig lønmodtager, der
ønsker at overdrage fraværsret efter § 7 a, skal
senest 4 uger før forventet fødselstidspunkt
underrette sin arbejdsgiver herom.« | | | | § 15.
--- Stk. 2. En
kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær
i de første 14 uger efter fødslen, jf. § 7, stk.
1, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin
arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.
¬Stk. 3. --- Stk. 4. En
lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til
forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, skal inden 8 uger
efter fødslen eller modtagelsen af barnet underrette sin
arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om
længden heraf. Såfremt fraværsretten afholdes
således, at lønmodtagerens fravær falder i flere
perioder, skal underretningen omfatte påbegyndelsen og
længden af senere fravær. Stk.
5-8. --- | | 25. I § 15, stk. 2, og § 15, stk. 4, 1. pkt., ændres:
»8 uger« til: »6 uger«. | | | | § 15.
--- Stk. 2.
--- Stk. 3. En
kommende fader eller medmor, der ønsker at udnytte sin ret
til fravær efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, skal
senest 4 uger før fraværets forventede begyndelse
underrette arbejdsgiveren herom og om længden af
fraværet. Stk.
4-8. --- | | 26. § 15, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
En kommende far eller medmor, der ønsker at udnytte sin ret
til fravær efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, eller
overdraget orlov til afholdelse inden for de første 10 uger
efter fødslen, jf. § 7 a, skal senest 4 uger før
det forventede fødselstidspunkt underrette arbejdsgiveren
herom og om længden af fraværet.« | | | | § 15.
--- Stk.
2-3. --- Stk. 4. En
lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til
forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, skal inden 8 uger
efter fødslen eller modtagelsen af barnet underrette sin
arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om
længden heraf. Såfremt fraværsretten afholdes
således, at lønmodtagerens fravær falder i flere
perioder, skal underretningen omfatte påbegyndelsen og
længden af senere fravær. Stk.
5-8. --- | | 27. I § 15, stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »jf. §§ 9 og 10,«: »eller
overdraget orlov til afholdelse efter 10 uger efter fødslen,
jf. § 7 a, stk. 2,«. | | | | | | 28. Efter §
15 indsættes: »§ 15
a. En lønmodtager i et ansættelsesforhold, der
ikke har haft mulighed for inden 6 uger efter barnets fødsel
eller modtagelse at varsle afholdelse af fravær efter §
9 over for en arbejdsgiver, jf. § 15, stk. 4, og som har ret
til barselsdagpenge efter § 21 a skal med 8 ugers varsel
underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven
påbegyndes og om længden heraf.« | | | | § 16. En
lønmodtager, der ønsker at udskyde mellem 8 og 13
uger af forældreorloven, jf. § 11, skal underrette
arbejdsgiveren herom senest 8 uger efter fødslen eller
modtagelsen af barnet. Stk. 2.
--- | | 29. I § 16, stk. 1, ændres »mellem
8 og 13 uger« til: »op til 5 uger«. | | | | § 16.
--- Stk. 2. En
beskæftiget lønmodtager, der ønsker at udnytte
retten til at holde orlov, der er udskudt efter § 11, skal med
16 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår
fraværet påbegyndes, og om længden heraf. Hvis
lønmodtageren ikke varsler sit fravær rettidigt, kan
fraværsretten først udnyttes, når det afgivne
varsel er udløbet. | | 30. I § 16, stk. 2, indsættes efter 1.
pkt., som nyt punktum: »Er den udskudte fraværsret
efter § 11 på op til 5 uger, skal lønmodtageren
dog senest 8 uger før fraværets påbegyndelse
underrette arbejdsgiveren herom samt om længden af
fraværet.« | | | | § 17.
Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af
fraværsretten, hvis nyt varsel afgives inden udløbet
af fristen for varsel efter § 15, stk. 1-5, og § 16.
Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af
fraværsretten, hvis der indtræffer
omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde
fraværsretten som varslet. | | 31. I § 17 indsættes som 3. og 4.
pkt.: »En lønmodtager, der efter 2.
pkt. ændrer anvendelsen af fraværsretten efter
§§ 9 og 10, anses efter denne lov for at have genoptaget
arbejdet med den konsekvens, at lønmodtageren har ret til at
afholde den resterende fraværsret på et senere
tidspunkt. Afholdelse af resterende fravær, jf. 3. pkt., skal
varsles over for arbejdsgiver senest 16 uger før
fraværet påbegyndes.« | | | | Ret til
barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel og adoption m.v. | | 32. Overskriften
før § 18 affattes således: »Ret til
barselsdagpenge og ret til overdragelse af orlov
m.v.« | | | | § 20. Ved
fravær efter § 6, stk. 1 og 2, og §§ 7, 8, 13
og 14 udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet efter
kapitel 9. | | 33. I § 20 indsættes efter
»§§ 7,«: »7 a,«. | | | | § 20. Ved
fravær efter § 6, stk. 1 og 2, og §§ 7, 8, 13
og 14 udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet efter
kapitel 9. | | 34. I § 20 indsættes efter
»14«: », samt § 23 b, stk. 1 og
2,«. | | | | § 21. Ved
fravær under forældreorlov, jf. §§ 9 og 10,
har forældrene tilsammen ret til barselsdagpenge beregnet
efter kapitel 9 i 32 uger indtil 46 uger efter fødslen eller
modtagelsen af barnet. Stk. 2. Hvis
fraværet forlænges efter § 10, ophører
dagpengeudbetalingen, når der i alt er udbetalt
barselsdagpenge til forældrene uden nedsættelse efter
stk. 3 i 32 uger. Stk. 3. Hvis
forældrene anmoder Udbetaling Danmark herom, kan udbetalingen
af barselsdagpenge under fravær efter § 10 dog
udstrækkes, så de udbetales i 40 uger, ved at det
ugentlige dagpengebeløb beregnet efter kapitel 9
nedsættes, således at den samlede dagpengeudbetaling
højst udgør et beløb, der svarer til fulde
barselsdagpenge i 32 uger. For beskæftigede
lønmodtagere og selvstændige kan udbetalingen af
barselsdagpenge under forældreorlov udstrækkes,
så de udbetales i 46 uger. Stk. 4.
Nedsættelsen efter stk. 3, der skal omfatte barselsdagpenge
til begge forældre, sker fra det tidspunkt, som
forældrene anmoder Udbetaling Danmark om, og fordeles
på den resterende udstrakte dagpengeperiode. Stk. 5. Efter
at udbetaling af nedsatte barselsdagpenge er begyndt, har
forældrene ikke mulighed for helt eller delvis at genoptage
arbejdet med den virkning, at den barselsdagpengeret, der ikke
udnyttes, senere kan udnyttes efter § 23. Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om ret til dagpenge efter stk. 1, når kun den ene af
forældrene er omfattet af dansk lovgivning om social
sikring. | | 35. § 21 affattes således: »§ 21.
Ved fravær efter §§ 9 og 10, har en mor ret til
barselsdagpenge i 14 uger, og en far eller medmor har ret til
barselsdagpenge i 22 uger indtil 1 år efter barnets
fødsel eller modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.
Begge adoptanter har hver ret til barselsdagpenge i 18 uger indtil
1 år efter barnets modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21
c. Stk. 2. En
forælder kan overdrage sin ret efter stk. 1 til den anden
forælder, jf. dog stk. 3. En forælder, der ikke selv
opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan
overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville have
haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til den anden
forælder. Retten til barselsdagpenge efter stk. 1 anses for
udnyttet, hvis forælderen har overdraget retten til den anden
forælder. Stk. 3. En
beskæftiget lønmodtager skal holde 9 af ugerne efter
stk. 1 inden 1 år efter barnets fødsel eller
modtagelse, og retten til barselsdagpenge for denne orlov kan ikke
overdrages. Er forælderen forhindret i at holde orloven efter
1. pkt. på grund af særlige forhold, jf. stk. 4, 2.
pkt., inden 1 år efter barnets fødsel eller
modtagelse, kan ugerne med barselsdagpenge dog afholdes inden 3
år efter barnets fødsel eller modtagelse. Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvornår en forælder er at anse som beskæftiget
lønmodtager efter stk. 3, herunder i hvilke situationer en
beskæftiget lønmodtager, der er ansat i sit eget
aktie- eller anpartsselskab, ikke er omfattet af stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler
om, hvornår en lønmodtager på grund af
særlige forhold er forhindret i at holde orloven efter stk.
3. Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
administration af reglerne og krav til dokumentationen, herunder om
overdragelse efter stk. 2, regler om overdragelse af ret til
barselsdagpenge fra den ene forælder i særlige
situationer, hvor forælderen selv er ude af stand til at
overdrage orloven, samt regler om tildeling af ekstra uger med
barselsdagpenge i særlige situationer, herunder i
situationer, hvor det kun er den ene forælder, der er socialt
sikret i Danmark.« | | | | | | 36. Efter §
21 indsættes: »§ 21
a. En forælder, der kommer i beskæftigelse som
lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel
eller modtagelse, og som ikke har ret til barselsdagpenge som
lønmodtager efter § 21, stk. 1, fordi forælderen
tidligere har udnyttet sin ret til orlov med barselsdagpenge, jf.
§ 21, stk. 1 og 2, som andet end lønmodtager i
beskæftigelse, har ret til op til 9 ugers barselsdagpenge ved
fravær efter § 9. § 21, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse for orlov efter 1. pkt. Stk. 2.
Når en forælder kommer i beskæftigelse som
lønmodtager, indgår den uudnyttede ret til orlov efter
§ 21, stk. 1 og 2, §§ 21 b og 21 c, i retten til
orlov efter stk. 1. Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
administration af reglerne efter denne bestemmelse, herunder regler
om krav til dokumentationen. § 21 b.
Hvis forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for
barnets fødsel eller modtagelse, har den forælder, der
har barnet boende, udover ret til barselsdagpenge efter § 21,
stk. 1, ret til barselsdagpenge i yderligere 13 uger ved
fravær efter §§ 9 og 10 indtil 1 år efter
barnets fødsel eller modtagelse. Hvis forælderen har
eneforældremyndighed over barnet, har forælderen
derudover ret til yderligere 9 ugers barselsdagpenge. Stk. 2. Den
forælder, som barnet ikke bor hos, har ikke ret til
barselsdagpenge efter § 21, stk. 1. Forælderen har ret
til barselsdagpenge i 9 uger ved fravær efter § 9 indtil
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Stk. 3. §
21, stk. 2 og 3, og regler fastsat efter § 21, stk. 4 og 5,
finder tilsvarende anvendelse på forældrenes samlede
ret til barselsdagpenge efter denne bestemmelse. Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
administration af reglerne efter denne bestemmelse, herunder regler
om krav til dokumentationen. § 21 c.
Hvis barnet kun har én forælder på tidspunktet
for barnets fødsel eller modtagelse, har forælderen
udover ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til
barselsdagpenge i yderligere 22 uger ved fravær efter
§§ 9 og 10 indtil 1 år efter barnets fødsel
eller modtagelse. Stk. 2. Hvis en
forælder dør efter barnets fødsel, har den
efterlevende forælder ret til den afdøde
forælders uudnyttede uger med barselsdagpenge efter §
21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og § 21 b, stk. 2,
medmindre den efterlevende forælder har ret til
barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt. Stk. 3. Hvis en
adoptant dør efter modtagelsen af barnet, har den
efterlevende adoptant ret til den afdøde adoptants
uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk. 6, og
barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, § 21 b,
stk. 1, 1. pkt., og § 21 b, stk. 2, medmindre den efterlevende
adoptant har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2.
pkt. Stk. 4. §
21, stk. 3, og regler fastsat efter § 21, stk. 4 og 5, finder
tilsvarende anvendelse på forælderens samlede ret til
barselsdagpenge efter denne bestemmelse. Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilke
situationer et barn anses for kun at have én forælder,
jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter
endvidere regler om administrationen efter bestemmelsen, herunder
regler om krav til dokumentationen.« | | | | § 23. Ved
delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7,
§ 8, stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge, i det
omfang denne ikke udnyttes af den anden forælder,
forlænges med den tid, hvori arbejdet har været
genoptaget, og udbetales under senere fravær, jf. dog §
21, stk. 5. Stk.
2-5. --- | | 37. § 23, stk. 1, affattes
således: »Ved delvis genoptagelse af arbejdet
under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8,
stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges
med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og
udbetales under senere fravær.« | | | | § 23.
--- Stk. 2. Ved
genoptagelse eller påbegyndelse af arbejde under fravær
efter § 9 kan retten til barselsdagpenge, i det omfang denne
ikke udnyttes af den anden forælder, udskydes med den tid,
hvor arbejdet er genoptaget, og udbetales under senere
fravær, jf. dog § 21, stk. 5. Stk. 3-5.
--- | | 38. I § 23, stk. 2, udgår », i det
omfang denne ikke udnyttes af den anden forælder,« og
», jf. dog § 21, stk. 5«. | | | | ¬ | | 39. Efter §
23 indsættes: »Overdragelse af
orlov med barselsdagpenge til sociale forældre og
nærtstående familiemedlemmer § 23 a. Ved
forælder i denne lov forstås en mor, far, medmor eller
adoptant. Stk. 2. Ved
samlever i denne lov forstås en person, der har levet i et
ægteskabslignende forhold med en forælder eller med en
kendt donor i mindst 2 år på tidspunktet for orlovens
begyndelse. Stk. 3. Ved en
social forælder i denne lov forstås: 1) En forælders ægtefælle
eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende
relation til barnet, og som ikke er barnets forælder. 2) En kendt donor, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder. 3) En kendt donors ægtefælle
eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende
relation til barnet, og som ikke er barnets forælder. § 23 b. En
beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid,
kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter
§ 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til
afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets
fødsel. Stk. 2. En
beskæftiget mor, der påbegynder orlov efter § 9
på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til
fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social
forælder til afholdelse inden for det første år
efter barnets fødsel. Stk. 3. En
forælder kan helt eller delvis overdrage sin ret til orlov,
jf. § 9, med barselsdagpenge, efter §§ 21, 21 b og
21 c, jf. dog § 21, stk. 3, til en social forælder. En
forælder, der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i
§§ 27 eller 28, kan overdrage den ret til
barselsdagpenge, forælderen ville have haft, hvis
beskæftigelseskravet var opfyldt, til en social
forælder. Stk. 4.
Reglerne i §§ 12, 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse
for orlov overdraget efter stk. 2 og 3. Stk. 5. En
kvindelig lønmodtager, som ønsker at overdrage orlov
efter stk. 1 og 2 til en social forælder, skal underrette sin
arbejdsgiver herom efter fristen fastsat i § 15, stk. 1, 2.
pkt. Stk. 6. En
social forælder, der ønsker at udnytte overdraget
orlov efter stk. 1-3, og som er lønmodtager, skal underrette
sin arbejdsgiver herom efter fristerne fastsat i § 15, stk. 3
og 4. § 23 c. En
forælder, som er omfattet af § 21 c, og som opfylder
beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan helt
eller delvis overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med
barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b og 21 c, jf. dog §
21, stk. 3, til et nærtstående familiemedlem, jf. stk.
2. Fraværet skal afholdes inden 1 år efter barnets
fødsel eller modtagelse. Retten til barselsdagpenge anses
for udnyttet, når forælderen har overdraget retten til
et nærtstående familiemedlem, jf. stk. 2. Stk. 2. Som
nærtstående familiemedlem anses forælderens egne
forældre og søskende over 18 år samt
forældre og søskende over 18 år til en
afdød forælder. Stk. 3. Et
nærtstående familiemedlem, der ønsker at udnytte
overdraget orlov efter stk. 1, og som er lønmodtager, skal
med 8 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår
orloven påbegyndes og om længden heraf.« | | | | § 24.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om ret til dagpenge efter §§ 18-23, herunder
regler om, hvorledes barselsdagpengene fordeles mellem barnets
forældre. | | 40. I § 24 udgår », herunder
regler om, hvorledes barselsdagpengene fordeles mellem barnets
forældre«. | | | | § 24.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om ret til dagpenge efter §§ 18-23, herunder
regler om, hvorledes barselsdagpengene fordeles mellem barnets
forældre. | | 41. I § 24 indsættes efter
»dagpenge efter §§ 18-23«: »og regler
om administrationen efter §§ 23 a-23 c om en
forælders ret til at overdrage uger med barselsdagpenge til
sociale forældre og til et nærtstående
familiemedlem og krav til dokumentationen.« | | | | § 27.
--- 1-2) --- 3) ville have været berettiget til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde
været ret til dagpenge efter denne lov, 4-6) --- Stk.
2-4. --- | | 42. § 27,
stk. 1, nr. 3, ophæves. Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5. | | | | § 27.
--- Stk. 2.
Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr.
1, sker på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 4. Ved
opgørelsen indgår timer, hvor lønmodtageren
har, 1-4) --- 5) modtaget midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., 6-7) --- Stk.
3-4. --- | | 43. § 27, stk. 2, nr. 5, ophæves.
¬Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6. | | | | § 29.
Betingelsen for udbetaling af barselsdagpenge er, at
beskæftigelseskravet i § 27 eller
beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt ved
påbegyndelse af en fraværsperiode. Påbegyndelsen
af fravær efter § 13 anses ikke for en ny
fraværsperiode for forældre, der ved overgang til
fravær efter § 13 udnytter en ret til fravær efter
§§ 6-9 eller 26 med ret til barselsdagpenge. Tilsvarende
anses påbegyndelse af fravær efter §§ 6-9
eller 26 ikke for en ny fraværsperiode for forældre,
der ved overgang til fravær efter §§ 6-9 eller 26
udnytter retten til fravær efter § 13 med ret til
barselsdagpenge. ¬Stk.
2-4. --- | | 44. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres
»en fraværsperiode« til: »den enkelte
fraværsperiode«. | | | | § 29.
Betingelsen for udbetaling af barselsdagpenge er, at
beskæftigelseskravet i § 27 eller
beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt ved
påbegyndelse af en fraværsperiode. Påbegyndelsen
af fravær efter § 13 anses ikke for en ny
fraværsperiode for forældre, der ved overgang til
fravær efter § 13 udnytter en ret til fravær efter
§§ 6-9 eller 26 med ret til barselsdagpenge. Tilsvarende
anses påbegyndelse af fravær efter §§ 6-9
eller 26 ikke for en ny fraværsperiode for forældre,
der ved overgang til fravær efter §§ 6-9 eller 26
udnytter retten til fravær efter § 13 med ret til
barselsdagpenge. Stk.
2-4. --- | | 45. I § 29, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt. som nyt punktum: »For en forælder, der har holdt
fravær efter §§ 6-9, og som fortsat er
dagpengeberettiget ledig, lønmodtager i beskæftigelse
eller selvstændig erhvervsdrivende, anses
beskæftigelseskravet dog for opfyldt i forhold til
efterfølgende fraværsperioder, der påbegyndes
indtil 1 år efter barnets fødsel eller
modtagelse.« | | | | § 30.
--- Stk. 2.
Anmodning om barselsdagpenge efter §§ 20-23 skal for
andre end et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse
indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter fødslen
eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode
på et senere tidspunkt, skal anmodning om barselsdagpenge
indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode,
jf. dog stk. 8. Stk.
3-8. --- | | 46. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§§ 20-23« til: »§§ 20-23
c«. | | | | § 30.
--- Stk.
2-3. --- Stk. 4. Et
ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker
at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20 eller 21,
skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse
anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen.
Påbegyndes en fraværsperiode på et senere
tidspunkt, skal anmeldelse af fraværet til
arbejdsløshedskassen ske senest 8 uger efter 1.
fraværsdag i denne periode. Stk.
5-8. --- | | 47. I § 30, stk. 4, 1. pkt., ændres
»§§ 20 eller 21« til: »§§ 20,
21, 21 b eller 21 c«. | | | | § 30.
--- Stk.
2-3. --- Stk. 4. Et
ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker
at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20 eller 21,
skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse
anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen.
Påbegyndes en fraværsperiode på et senere
tidspunkt, skal anmeldelse af fraværet til
arbejdsløshedskassen ske senest 8 uger efter 1.
fraværsdag i denne periode. Stk.
5-8. --- | | 48. I § 30, stk. 4, 1. pkt., ændres
»§§ 20, 21, 21 b eller 21 c« til:
»§§ 20, 21, 21 b, 21 c, 23 b eller 23
c«. | | | | § 36.
Barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen
på første dag med ret til barselsdagpenge pr. dag
kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende
ikke havde modtaget dagpenge efter denne lov, jf. dog stk. 2 og
3. Stk. 2.
Barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet af
den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk.
25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog
efter stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen. Barselsdagpenge til personer, der får ret
til barselsdagpenge efter § 29, stk. 2, udbetales med den
sats, som personen på første dag med ret til
barselsdagpenge pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Stk. 3.
Barselsdagpenge til et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i
fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen
på første dag med ret til barselsdagpenge efter
ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Stk. 4.
--- | | 49. I § 36, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, udgår »eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse«. | | | |
|
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20.
juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for
forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af
Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 188, s.
79.
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er
gravide, som lige har født eller som ammer. Endvidere
indeholder loven bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20.
juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for
forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af
Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 188, s.
79.