Fremsat den 22. december 2021 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven

(Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.)

§ 1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1548 af 18. december 2018, § 4 i lov nr. 1295 af 5. december 2019 og § 9 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021 og senest ved § 5 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, nr. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Fritaget er endvidere privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau.«

2. I § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Fritagelsen omfatter dog ikke« til: »Fritagelsen i 1. pkt. omfatter ikke«.

3. § 13, stk. 1 nr. 7, affattes således:

»7) Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet. Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder.«

4. § 34, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Levering af varer foretaget af butikker i toldlufthavne til rejsende, der udfører varerne i forbindelse med udrejse til steder uden for EU, er fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter alene levering af varer til rejsende, der ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i EU eller Norge. Beløbsgrænserne i § 34, stk. 1, nr. 5, finder tilsvarende anvendelse på udførsel af varer, jf. 1. pkt.«

5. I § 34, stk. 9, indsættes efter »nærmere regler«: »om administration af ordningen i stk. 6 og«.

6. I § 36, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., ændres »sikkerhed,« til: »sikkerhed.«, og som 4. pkt. indsættes: »Der skal heller ikke stilles sikkerhed ved midlertidig indførsel fra Færøerne eller Grønland, hvis varemodtageren er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland,«.

7. I § 36, stk. 3, indsættes som 4. og 5. pkt.:

»Indførsel af personmotorkøretøjer, som foretages af diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale og herværende internationale organisationers tilknyttede personale, der i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som fritagelsesberettiget ved indførsel af personmotorkøretøjer, er fritaget for afgift. Fritagelsen er med undtagelse af NATO's tilknyttede personale betinget af, at den fritagelsesberettigede opretholder sin adgang til fritagelse for afgift ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra indførslen af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale.«

8. I § 42, stk. 3, ændres »§ 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,« til: »§ 13, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.,«.

9. I § 45, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Indkøb af personmotorkøretøjer her i landet, som foretages af diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale og herværende internationale organisationers tilknyttede personale, der i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som fritagelsesberettiget ved indkøb af personmotorkøretøjer, er fritaget for afgift. Fritagelsen er med undtagelse af NATO's tilknyttede personale betinget af, at den fritagelsesberettigede opretholder sin adgang til fritagelse ved indkøb af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra indkøbet af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale.«

10. I § 45, stk. 9, indsættes som 5. pkt.:

»En fritagelsesberettiget person anmeldt i Udenrigsministeriet efter stk. 2 kan maksimalt få godtgjort afgift af indkøb for 427.716 kr. (2010-niveau) inklusive moms i et kalenderår.«

11. I § 45, stk. 10, indsættes efter »stk. 9«: », 1. pkt.,«.

12. I § 45, stk. 11, ændres »Det« til: »De«.

13. Efter § 46 c indsættes i kapitel 11:

»§ 46 d. Betaling af afgift påhviler den person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. § 36, stk. 3, 5. pkt., eller § 45, stk. 4, 3. pkt. Afgiftsgrundlaget udgøres af købsprisen, som personmotorkøretøjet er solgt for til tredjemand, forudsat at salget er sket på armslængdevilkår, eller i mangel heraf købsprisen for tilsvarende personmotorkøretøjer på det tidspunkt, hvor personen ikke opfyldte betingelserne for fritagelse for afgift.

Stk. 2. Den person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. § 36, stk. 3, 5. pkt., eller § 45, stk. 4, 3. pkt., skal straks indberette oplysninger om, hvilken betingelse der ikke opfyldes, til told- og skatteforvaltningen og indbetale afgiften.

Stk. 3. Erhververen af et personmotorkøretøj, som af sælgeren er erhvervet afgiftsfrit efter § 36, stk. 3, 4. pkt., eller § 45, stk. 4, 2. pkt., hæfter solidarisk med sælgeren for betaling af afgiften.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes til told- og skatteforvaltningen efter stk. 2, herunder hvordan oplysninger skal indberettes.«

14. § 70, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Virksomheden kan ved levering af brugte varer m.v., jf. stk. 1, vælge at opgøre afgiftsgrundlaget for alle eller visse af sine leveringer, bortset fra levering af brugte personmotorkøretøjer, under ét for afgiftsperioden. Anvendes 1. pkt., udgør afgiftsrundlaget 80 pct. af forskellen mellem værdien af de i perioden foretagne køb og salg. Overstiger værdien af køb værdien af salg i en periode, kan det overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den efterfølgende periode.«

15. I § 70, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 2«.

16. § 70, stk. 4 og 5, ophæves.

17. Efter § 71 indsættes i kapitel 17:

»§ 71 a. Når afgiften beregnes efter reglerne i dette kapitel, må der ikke i fakturaen for den pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes.

Stk. 2. Virksomheder skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter dette kapitel.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring.«

18. I § 81, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 70, stk. 2« til: »§ 71 a, stk. 1«.

§ 2

I lov nr. 1295 af 5. december 2019 om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver og præcisering af EU-regel om levering mod vederlag m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 4, nr. 13, ophæves.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 2022, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1-6 og 8 træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 14-18.

Stk. 4. § 1, nr. 3, har virkning for betalinger, der vedrører anvendelse fra og med den 1. januar 2023 af meddelte licenser.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at lave en række tilpasninger i momsloven for at sikre reglernes overensstemmelse med EU-retten og lette de administrative byrder for danske virksomheder og forbrugere.

Lovforslaget har til formål at sikre, at dansk ret er i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-regler. Det foreslås derfor at ændre momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet og foretage en justering af momsfritagelsen for undervisning.

Herudover har forslaget til formål at lette de administrative byrder for visse virksomheder. Det foreslås at lette de administrative byrder ved opgørelsen af moms for virksomheder, der anvender særordningen for salg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter (herefter brugtmomsreglerne). Forslaget vil udvide den såkaldte samleordning, hvorefter virksomheder kan opgøre deres momstilsvar pr. afgiftsperiode i stedet for pr. salg. Samleordningen kan i dag anvendes i de tilfælde, hvor prisen på de enkelte varer ikke kan identificeres (f.eks. ved køb af dødsboer, hvor alt indbo købes til én samlet pris). Forenklingen vil omfatte alle salg undtagen salg af brugte køretøjer, hvor der gælder særlige regler.

Ligeledes med henblik på at lette de administrative byrder for virksomheder og borgere foreslås det, at kravet om sikkerhedsstillelse for moms ved midlertidig import fra Færøerne og Grønland frafaldes.

Endvidere indeholder forslaget en ændring af reglerne om momsgodtgørelse for diplomater m.fl., justeringer af momsreglerne om turistsalg i særlige godkendte lufthavne (herefter toldlufthavne) samt ophævelse af en overflødig bestemmelse i momsloven, som ikke er trådt i kraft.

2.1. Ændring af momsreglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet

2.1.1. Gældende ret

Efter Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter momssystemdirektivet) kan EU-lande, der pr. 1. januar 1978 fritog ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, advokater og andre personer i liberale erhverv, bortset fra lægegerningen og dertil knyttede erhverv, fortsætte hermed. Dog kan EU-landene ikke momsfritage ydelser i form af overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder, jf. momssystemdirektivets artikel 371, jf. bilag X, del B. Momsfritagelsen er en såkaldt stand-still, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde en momsfritagelse. Det betyder, at en medlemsstat, der har udnyttet muligheden for at opretholde en eksisterende momsfritagelse, men senere har begrænset momsfritagelsens anvendelsesområde ved lov eller administrativ praksis ikke efterfølgende kan udvide momsfritagelsen på ny.

Danmark udnytter ovennævnte mulighed for så vidt angår forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Momsfritagelsen omfatter blandt andet ydelser leveret af forfattere, komponister og kunstnere såsom musikere, men også foredragsvirksomhed kan være omfattet. Mundtlige gengivelser (foredrag) er således efter praksis momsfritagne, hvis artikler og andre skriftlige arbejder med samme indhold ville have været omfattet af momsfritagelsen.

Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre kunstnere gælder for ydelser leveret af kunstnere til arrangører af kulturelle aktiviteter m.v. Momsfritagelsen for arrangørernes kulturelle aktiviteter findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre kunstnere finder også anvendelse på ydelser leveret til virksomheder, hvis aktiviteter ikke er momsfritagne. Det gælder f.eks. koncertarrangører og teatre. Derimod finder fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 7, ikke anvendelse i tilfælde, hvor kunstneren selv er arrangør af en kulturel aktivitet.

Efter gældende praksis anses hel/fuld overdragelse af ejerskab til ophavsrettigheder samt til patenter, varemærker og lignende rettigheder ikke for omfattet af momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed. Denne indskrænkning af momsfritagelsen gælder dog ikke i forbindelse med meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder leveret af kunstnere, der således efter praksis er momsfritaget. Der har heller ikke på noget tidspunkt været betalt moms, når andre end kunstnere, f.eks. deres arvinger, forvaltningsorganisationer eller forlag, har meddelt licens til ophavsrettigheder.

Meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder sker f.eks., når en radiostation indgår aftale med en forvaltningsorganisation om masseanvendelse af kunstneres musik. Forvaltningsorganisationen vil på vegne af kunstnerne meddele licens til radio- og fjernsynsudsendelser. For administrationen af ophavsrettighederne modtager forvaltningsorganisationen et vederlag fra kunstnerne. Ingen af disse transaktioner skal pålægges moms i henhold til praksis.

EU-Domstolen har i sin dom af 21. januar 2021 i sag C-501/19, UCMR - ADA Asociaţia pentru Drepturi de Autor a Compozitorilor mod Asociatia culturala »Suflet de Român« ved likvidator Pro Management Insolv IPURL (herefter C-501/19, UCMR) behandlet spørgsmålet om moms og meddelelse af licenser vedrørende ophavsrettigheder. Dommen betyder, at ydelsen - at meddele licens til ophavsrettigheder - er økonomisk virksomhed og derfor som udgangspunkt momspligtig.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, nyaffattes, således at bestemmelsens ordlyd bringes tættere på momssystemdirektivets ordlyd. Forslaget har overordnet til formål dels at tydeliggøre fritagelsesbestemmelsens anvendelsesområde, dels at sikre en materiel og sproglig overensstemmelse med momssystemdirektivet.

Det foreslåede 1. pkt. i nr. 7 betyder, at det i overensstemmelse med direktivet gøres klart, at momsfritagelsen er personlig og alene gælder for ydelser leveret af forfatterne og kunstnerne, herunder udøvende kunstnere. Den foreslåede ordlyd medfører ikke en ændring af gældende regler og praksis vedrørende den kreds af personer (forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere), der er omfattet af fritagelsen. Momsfritagelsen omfatter også forfatteren og kunstneren, herunder den udøvende kunstner, i selskabsform. Det bemærkes i den forbindelse, at momsfritagelsens sigte er at fritage den konkrete aktivitet, der tilvejebringes som følge af en intellektuel præstation, f.eks. at komponere et stykke musik eller skrive en tekst eller bog. Den intellektuelle præstation omfatter derimod ikke arbejde af mere teknisk karakter. F.eks. anses litterære oversættelser som omfattet af momsfritagelsen, men oversættelse af teknisk og kommercielt materiale anses for momspligtig translatørvirksomhed.

Der har i praksis ikke været taget klart stilling til, om den gældende affattelse af momsfritagelsen i momsloven, som anvender udtrykket "forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed", ud over at omfatte forfatternes og kunstnerens egen virksomhed/aktivitet også omfatter f.eks. ydelser, der består i, at foreninger og forvaltningsorganisationer for egen regning på vegne af forfattere og kunstnernes (dvs. for deres regning) meddeler licenser til anvendelse af forfatterne og kunstnernes værker til andre virksomheder m.v.

Den foreslåede nye affattelse af bestemmelsens 1. pkt., hvor momssystemdirektivets ordlyd "forfattere og kunstnere, herudover udøvende kunstnere" anvendes, vil medføre, at denne tvivl fjernes således, at der klart vil fremgå, at ydelser leveret af andre end forfatterne og kunstnerne selv ikke vil være omfattet af fritagelsen. Når forlag og medlemsorganisationer eller -foreninger modtager indtægter fra Koda eller lignende forvaltningsorganisationer, vil disse indtægter derfor ikke være omfattet af momsfritagelsen. Ligeledes vil forvaltningsorganisationerne ikke kunne undlade at opkræve moms ved meddelelse af licens vedrørende ophavsret med henvisning til momsfritagelsen for forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere. Samtidig ændres den hidtidige praksis, hvorefter modtagelse af sådanne indtægter har været anset for ikke at være økonomisk virksomhed og derfor falder uden for momslovens anvendelsesområde, jf. bemærkningen til gældende ret og dommen ovenfor i pkt. 2.1.1. Forslaget betyder i overensstemmelse med dommen, at en indehaver af ophavsrettigheder til musikværker foretager en levering af ydelser mod vederlag til en arrangør af forestillinger, som er den endelige bruger og som på grundlag af en licens har tilladelse til at overføre disse værker til almenheden mod betaling af et vederlag, som opkræves af en udpeget kollektiv forvaltningsorganisation, der handler i sit navn, men for denne indehaver af ophavsrettigheders regning. Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren selv for at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. Samlet set betyder forslaget, at meddelelse af licens til ophavsrettigheder er momspligtig, når licensen meddeles af andre end forfatteren eller kunstneren selv.

Desuden foreslås der i 2. pkt. indsat en ordlyd, der tydeligt begrænser momsfritagelsen for forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere. Det vil herefter fremgå af ordlyden, at overdragelse (endeligt salg) af ophavsrettigheder leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, samt patenter, varemærker og lignende rettigheder leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, ikke er omfattet af momsfritagelsen, og at meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder heller ikke er omfattet af momsfritagelsen. Dette er i overensstemmelse med gældende praksis.

Baggrunden for, at overdragelse af ophavsrettigheder er momspligtig, mens meddelelse af licenser er momsfritaget, er, at Danmarks såkaldte "stand-still" er blevet begrænset via praksis, hvorefter overdragelse af ophavsrettigheder er blevet anset som momspligtig. Skatteforvaltningen har i forbindelse med forfattere og kunstneres overdragelse af ophavsrettigheder anset ophavsrettigheder som en lignende rettighed og derfor som omfattet af begrænsningen for momsfritagelsen i momssystemdirektivets bilag X. Ved lignende rettigheder forstås i denne sammenhæng rettigheder, hvis omkostninger direkte eller markant influerer på prisen på varer. Altså rettigheder, der er særligt knyttet til produktion af varer i industrielle virksomheder, f.eks. designrettigheder. Efter nærmere overvejelser anses ophavsrettigheder ikke som en lignende rettighed omfattet af den såkaldte "stand stil" i momssystemdirektivets bilag X. En stand still-bestemmelse, som er blevet indsnævret, kan ikke udvides igen, og da overdragelse af ophavsrettigheder i henhold til gældende praksis er blevet anset som momspligtig, er muligheden for at gå tilbage til en momsfritagelse bortfaldet.

Det bemærkes, at på baggrund af EU-Domstolens praksis i sag C-51/18, Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig og sag C-37/16, SAWP, anses følgeretsvederlag, jf. § 38 i lov om ophavsret, og blankbåndsvederlag, jf. §§ 39-46 a i lov om ophavsret, ikke for vederlag i momslovens forstand. Disse vederlag er derfor ikke momspligtige.

Endelig bemærkes, at det følger af skatteindberetningslovens § 44, at alle, der som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lign. og vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hver måned skal indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret. Der sondres i forhold til indberetningspligten ikke mellem momsfrie og momspligtige betalinger. Dermed skal betalingerne indberettes, uanset om der er momspligt eller ej. Forslaget ændrer ikke herved.

2.2. Justering af forenklet ordning for turistsalg i toldlufthavne

2.2.1. Gældende ret

Reglerne om afgiftsfritaget salg i forbindelse med udførsel er reguleret i momslovens kapitel 8 om afgiftsfritagelser. Levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er etableret her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EU, er fritaget for afgift, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.

Ved levering til rejsende, der medbringer varen i deres personlige bagage, og som har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Norge eller på Ålandsøerne, er fritagelsen betinget af, at salgsprisen overstiger 1.200 kr. inkl. afgift, samt at varen transporteres til steder uden for EU inden udgangen af den tredje måned efter leveringsmåneden. En gruppe af ting, der normalt udgør en helhed, anses som én vare, jf. § 34, stk. 1, nr. 5, 2. og 3. pkt.

Ved levering til rejsende, der medbringer varen i deres personlige bagage, og som har bopæl eller sædvanligt opholdssted andre steder uden for EU, er fritagelsen betinget af, at købet er foretaget i samme forretning og omfatter en vare til en værdi over 300 kr. inkl. afgift, samt at varen transporteres til steder uden for EU inden udgangen af den tredje måned efter leveringsmåneden.

For at opnå afgiftsfritagelse i medfør af § 34, stk. 1, nr. 5, skal der blandt andet ske dokumentation af bopæl, påtegning ved udgangssted, fremvisning af legitimation m.v. Reglerne herom fremgår af kapitel 9 i momsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015. Den rejsende vil herefter kunne tilbagesøge den betalte moms efter ansøgning.

For så vidt angår salg til rejsende i toldlufthavne følger det af Skatteforvaltningens praksis, at der gælder en forenklet ordning i toldlufthavne med lempede dokumentationskrav, hvorefter told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne kan sælge momsfrit direkte til den rejsende.

Ved anvendelse af den forenklede ordning vil den rejsende således - i modsætning til den almindelige ordning om udførsel - ikke efterfølgende skulle tilbagesøge momsen. Den rejsende skal alene i kontakt med butikken én gang i forbindelse med salget for at opnå afgiftsfritagelse. I forbindelse med salget kan den rejsende opfylde dokumentations- og legitimationskrav ved at forevise pas og boardingkort, når købet foretages. Der skal tages en kopi heraf, som butikken skal opbevare sammen med butikkens regnskab. Det er desuden en betingelse for at anvende denne forenklede ordning, at den rejsende rejser direkte fra Danmark til et tredjeland (udenfor EU).

Den forenklede ordning i toldlufthavne omfatter ikke leveringer til rejsende, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Norge. Årsagen er, at det i forbindelse med den almindelige turistsalgsordning er en betingelse for godtgørelse af dansk moms, at de norske myndigheder har bekræftet, at der er betalt importmoms i Norge.

Den forenklede ordning supplerer i øvrigt den gældende ordning for told- og afgiftsfritagelse for salg af varer fra butikker i toldlufthavne, jf. § 94 i bekendtgørelse nr. 1080 af 1. juni 2021om toldbehandling.

Momslovens § 34 indeholder desuden en uudnyttet bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter skatteministeren i overensstemmelse med EU's regler kan bestemme, at levering fra told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe er fritaget for afgift.

Ifølge lovbemærkningerne til denne bestemmelse står, at »Forslaget indsætter en bemyndigelse til skatteministeren til i overensstemmelse med EF's regler at fastsætte bestemmelser om momsfrit salg af varer fra butikker i toldlufthavne eller i fly og på skibe. EF's regler findes i direktivet om momsovergangsordningen jf. Rådets direktiv 91/680/EØF om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388/EØF). Direktivet indeholder en række mængde- og værdimæssige begrænsninger for det afgiftsfrie salg. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af toldlovens § 80, jf. lovforslagets § 1, nr. 26«, jf. Folketingstidende 1992/93, tillæg A, spalte 1183-1184.

Rådets direktiv 91/680EØF behandlede hovedsageligt overgangsordningen i forbindelse med oprettelsen af det indre marked, som ikke længere er gældende.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at nyaffatte momslovens § 34, stk. 6, således, at levering af varer foretaget af butikker i toldlufthavne til rejsende, der udfører varerne i forbindelse med udrejse til steder uden for EU vil være fritaget for afgift. Fritagelsen vil alene omfatte levering af varer til rejsende, der ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i EU eller Norge.

Lovforslaget har til formål at fastsætte specifikke regler om afgiftsfrit salg i toldlufthavne. Forslaget ændrer ikke på den kreds af rejsende, som kan opnå afgiftsfritagelse med lempede dokumentationskrav i henhold til Skatteforvaltningens gældende praksis for rejsende i toldlufthavne (forenklet ordning).

Med det foreslåede vil butikker i toldlufthavne blive anset for omfattet af proceduren "en anden oplagsprocedure end toldoplag", jf. momssystemdirektivets artikel 158, stk. 1, litra a, jf. artikel 146, stk. 1, litra b., hvorefter medlemsstaterne kan fritage visse transaktioner ved udførsel.

Der vil på denne baggrund blive tilvejebragt et hjemmelsgrundlag til den gældende praksis, hvorefter Skatteforvaltningen tillader momsfrit salg direkte til rejsende i told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne med lempede dokumentationskrav (forenklet ordning). Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.

Forslaget vil alene omfatte levering af varer til rejsende, der ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i EU. Beløbsgrænserne i § 34, stk. 1, nr. 5, på henholdsvis 300 kr. og 1.200 kr. finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil ikke finde anvendelse på leveringer til rejsende, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Norge, da det i forbindelse med den almindelige turistsalgsordning er en betingelse for godtgørelse af dansk moms, at de norske myndigheder har bekræftet, at der er betalt importmoms i Norge.

Det foreslås desuden, at skatteministeren bemyndiges til blandt andet at fastsætte nærmere regler om administration af den foreslåede ordning, herunder krav til butikkernes opbevaring af dokumentation i forbindelse med det momsfrie salg og krav til hvilke oplysninger butikkerne skal notere m.v.

Med det foreslåede vil skatteministeren blive bemyndiget til at fastsætte regler i momsbekendtgørelsen om administrationen af den foreslåede ordning.

2.3. Ændring af særordningen for salg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter

2.3.1. Gældende ret

Ikkeafgiftspligtige personer, det vil sige personer, der ikke er momspligtige og dermed ikke er momsregistreret (f.eks. en privatperson eller en momsfritaget virksomhed), må ikke ved salg fakturere for varer med moms, herunder brugte varer m.v. Private personer og momsfritagne virksomheder har ligeledes ikke mulighed for at fradrage deres købsmoms. Når en virksomhed køber brugte varer m.v. fra sådanne personer med henblik på videresalg, er der derfor hverken købsmoms at fradrage eller mulighed for få fradrag for den af privatpersonen eller den momsfritagne virksomhed oprindeligt betalte moms. Pålægges videresalget af varen moms af hele salgsprisen efter normale momsregler, vil der komme moms på den oprindeligt betalte moms og således blive betalt "dobbeltmoms".

Brugtmomsordningen i momslovens kapitel 17 er en særordning, hvorefter momspligtige virksomheder, der videreforhandler brugte varer købt fra ikkeafgiftspligtige personer, kan undgå dobbelt betaling af moms, idet ordningen gør det muligt alene at beregne moms af fortjenesten i stedet for af hele salgsprisen. Ordningen er valgfri, og det er altid muligt for virksomhederne at anvende momslovens almindelige regler.

Efter brugtmomsordningen skal en momspligtig videreforhandler af brugte varer m.v. som hovedregel afregne afgiften pr. solgt genstand. Afgiftsgrundlaget opgøres som 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen. Hvis købsprisen overstiger salgsprisen, kan det overskydende beløb ikke fratrækkes i afgiftsgrundlaget for andre salg. Denne hovedregel findes i momslovens § 70, stk. 1.

I tilfælde, hvor der ikke kan ske afgiftsbetaling for den enkelte vare som nævnt ovenfor, fordi der foreligger et samlet køb eller salg, og hvor prisen på den enkelte vare ikke kan identificeres, opgøres afgiftsgrundlaget for de pågældende varer under ét for afgiftsperioden, også kaldet samleordningen. Afgiftsgrundlaget udgør 80 pct. af forskellen mellem værdien køb og salg foretaget i perioden. Hvis værdien af køb overstiger værdien af salg i en periode, kan det overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den efterfølgende periode.

Samleordningen er for de fleste virksomheder administrativt lettere at anvende end hovedreglen, og som en yderligere lettelse kan virksomheder, der bruger samleordningen, bruge den på alle deres salg af brugte varer m.v., uanset at momsen af nogle af varerne godt kan opgøres enkeltvis efter hovedreglen. Hermed skal de kun bruge én opgørelsesmetode. Reglerne for samleordningen findes i momslovens § 70, stk. 5.

Der findes særlige regler for beregning af afgiftsgrundlaget ved salg af brugte personmotorkøretøjer, jf. momslovens § 71.

Herudover er der mere generelle bestemmelser for anvendelse af reglerne for særordningen i kapitel 17. For det første må der i henhold til momslovens § 70, stk. 2, ikke i fakturaen for et salg anføres momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan beregnes. For det andet er der i momslovens § 70, stk. 4, hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring, som i praksis er udmøntet ved, at der i momsbekendtgørelsens §§ 116, 116 a og 117, jf. bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, er fastsat såvel nærmere krav til regler om fakturaer og regnskaber.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at lette de administrative byrder for virksomheder, der efter gældende regler kun kan bruge brugtmomsordningens hovedregel om, at fortjenesten og dermed momsbeløbet skal beregnes pr. solgt brugt genstand, er det overvejet, om også sådanne virksomheder skal tillades at bruge den i mange tilfælde administrativt lettere samleordning, som egentlig er beregnet som en særregel i de tilfælde, hvor fortjenesten ikke kan opgøres pr. genstand. En opgørelse pr. genstand kan f.eks. ikke foretages, hvis enten købs- eller salgspris for den enkelte genstand ikke kendes. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en række varer, der er indkøbt til samlet pris, efterfølgende sælges enkeltvis.

Det har indgået i overvejelserne, at virksomheder, der blot har enkelte varer, hvor enten købs- eller salgspris ikke er kendt, allerede efter gældende regler kan anvende samleordningen på alle deres varer. Det antages, at langt de fleste virksomheder, der handler med brugte varer m.v. relativt let kan opfylde betingelsen om at have enkelte varer, hvor enten købs- eller salgspris ikke er kendt, hvorved det må antages, at langt hovedparten af de virksomheder, der ønsker at anvende samleordningen, allerede gør det i dag.

Det foreslås derfor at udvide samleordningen, således at princippet i ordningen også kan anvendes af virksomheder, hvor prisen på alle de enkelte vare kan identificeres. Det foreslås samtidig at flytte bestemmelsen om samleordningen fra § 70, stk. 5, til et nyt stk. 2 i § 70, således at samleordningen står umiddelbart efter hovedreglen i stk. 1.

Formålet med forslaget er at sikre simple og enkle regler for erhvervslivet.

Forslaget medfører, at alle momspligtige virksomheder, der videresælger brugte varer m.v. (bortset fra brugte personmotorkøretøjer), kan vælge at anvende samleordningen uanset, om købs- og salgspris for alle varerne er kendte. I de tilfælde, hvor værdien af køb i perioden overstiger værdien af salg i perioden, kan det overskydende beløb, ligesom i den gældende samleordning, medregnes til værdien af køb i den efterfølgende periode. Virksomheder, der i dag anvender samleordningen, fordi de ikke kan afgiftsberigtige alle de enkelte varer særskilt, fordi der foreligger et samlet køb eller salg for nogle af dem, kan efter det foreslåede fortsætte med at bruge samleordningen uændret.

Det forventes, at forslaget vil betyde, at flere virksomheder vil anvende samlerordningen end efter gældende regler, herunder kan der være virksomheder, der hidtil har valgt at bruge de almindelige momsregler, der fremover vil vælge at anvende brugtmomsreglernes samleordning. Det antages dog, at mange virksomheder, der efter gældende regler har valgt at anvende de almindelige momsregler, har og vil anse dette for fordelagtigt, fordi de enten har relativt store indkøb, der ikke kan anvendes brugtmomsregler på, (f.eks. fordi varerne er købt med moms fra momspligtige virksomheder) eller fordi de har et relativt stort salg til virksomheder, der på grund af momsfradragsret foretrækker, at der anvendes almindelige momsregler.

De gældende regler for beregning af afgiftsgrundaget ved salg af brugte personmotorkøretøjer i momslovens § 71 ændres ikke.

Herudover foreslås det af hensyn til at øge gennemsigtigheden i reglerne, at de to bestemmelser, der er generelle for anvendelse af brugtmomsreglerne og dermed gælder uanset, om der er tale om brugte varer m.v. i § 70 og brugte personmotorkøretøjer i § 71, flyttes fra den nuværende placering i § 70 til en ny § 71 a.

Den ene bestemmelse findes i § 70, stk. 2, hvor det er fastsat, at når brugtmomsreglerne i kapitel 17 anvendes, må der ikke i fakturaen anføres momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan beregnes. Den anden bestemmelse findes i § 70, stk. 4, hvor det i 1. pkt. er fastsat, at en virksomhed skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, hvor der er betalt moms efter brugtmomsreglerne i kapitel 17, og i 2. pkt. indeholder en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring.

Faktureringskrav er efter gældende regler anset for omfattet af begrebet regnskabsføring. Der er i § 116, stk. 3, i momsbekendtgørelsen, fastsat krav til fakturering. For at sikre tydelig hjemmel til momsbekendtgørelsens regler om fakturakrav, foreslås skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regnskabskrav, der foreslås flyttet til en ny § 71 a, udvidet med faktureringskrav.

2.4. Ændring af kravet om sikkerhed ved midlertidig indførsel

2.4.1. Gældende ret

Reglerne om indførsel af varer er blandt andet reguleret i momslovens kapitel 8 om afgiftsfritagelser (momsfritagelser). Efter momslovens § 36, stk. 1, er der i visse tilfælde momsfritagelse ved indførsel af varer fra steder uden for EU fritaget for moms. Der er blandt andet fritagelse for moms, når der er toldfrihed ved midlertidig indførsel, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Reglerne om momsfrihed ved midlertidig indførsel følger reglerne om toldfrihed ved midlertidig indførsel. Toldreglerne indeholder en udtømmende opregning af de tilfælde, hvor varer kan indføres midlertidigt med fuldstændig toldfrihed (fritagelse). Der henvises til artikel 253, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen.

Opregningen i toldreglerne omfatter blandt andet transportmidler, paller, containere, rejsendes personlige effekter og varer, der importeres til sportsbrug, velfærdsmateriel for søfolk, medicinsk og kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr, dyr og varer til brug i grænseområder. Der henvises til artikel 206-236 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen. Der er desuden indgået en særaftale, hvorefter kunstnere, hvis særlige betingelser er opfyldt, kan opnå fuldstændig toldfritagelse, når de selv medbringer deres egen kunst.

Ved udtrykket midlertidig indførsel forstås, at varerne allerede ved indførslen er bestemt til at skulle genudføres fra EU i uforandret stand inden for nærmere fastsat frist for genudførsel. Fristerne for genudførsel er typisk mellem 6 og 24 måneder.

Det bemærkes, at der er tale om en betinget momsfritagelse ved midlertidig indførsel. Der skal således ved midlertidig indførsel stilles sikkerhed for momsen på samme måde og under samme betingelser som fastsat ved toldfrihed ved midlertidig indførsel, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.

Visse virksomheder skal dog ikke stille sikkerhed ved midlertidig indførsel. Det gælder registrerede virksomheder med fuld fradragsret efter § 37, godtgørelsesberettigede virksomheder efter § 45 og offentlige institutioner, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at kravet om sikkerhed ved midlertidig indførsel i momslovens § 36, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., afskaffes ved midlertidig indførsel fra Færøerne eller Grønland, hvis varemodtageren er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

Med det foreslåede vil reglerne om midlertidig indførsel blive forenklet, og der vil blive fjernet en hindring inden for Rigsfællesskabet.

2.5. Ændring af momsfritagelse og momsgodtgørelse for diplomater m.fl.

2.5.1. Gældende ret

Reglerne om afgiftsgodtgørelse for diplomater m.fl. er reguleret i momslovens kapitel 8 om afgiftsfritagelser og kapitel 10 om afgiftsgodtgørelse.

Efter momslovens § 36, stk. 3, 1. pkt., er der under visse betingelser afgiftsfrihed for varer til fremmede staters herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og dertil knyttede personer med diplomatiske rettigheder. Afgiftsfriheden omfatter desuden indførsel af varer, som foretages af visse internationale organisationer, i det omfang de er anerkendt som sådanne af myndighederne i EU-landet, der er værtsland for disse internationale organisationer, eller af medlemmer af disse organisationer inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organisationer eller ved aftaler om hjemsted, jf. § 36, stk. 3, 3. pkt.

I momslovens kapitel 8 er der ikke fastsat begrænsninger for, hvilke typer af varer der kan ydes momsfritagelse for efter § 36, stk. 3. Der er heller ikke fastsat nogen nedre eller øvre beløbsgrænser for, hvornår der kan ydes momsfritagelse. Bestemmelsen i § 36 er dog begrænset af, at der i samme omfang og under samme betingelser, som er fastsat for toldfrihed, er afgiftsfrihed for moms, jf. stk. 3.

Hvis der er toldfrihed for den gruppe af personer, som er godtgørelsesberettigede efter § 36, stk. 3, vil der således som udgangspunkt kunne ske indførsel af varer uden moms, f.eks. indførsel af personmotorkøretøjer her til landet. For så vidt angår indførsel af personmotorkøretøjer bemærkes det, at det almindeligvis fremgår af værtskabsaftaler for internationale organisationer og tilknyttede personale, at afgiftsfritagelse for moms er betinget af, at den fritagelsesberettigede opretholder denne status i to år efter købet. Der er dog ikke fastsat nogen regler for, hvordan momsen skal håndteres, hvis den fritagelsesberettigede ikke opretholder denne status i to år efter købet, f.eks. regler om betalingspligt og solidarisk hæftelse. Det bemærkes i øvrigt, at værtskabsaftalerne indeholder bestemmelser, som begrænser antallet af personmotorkøretøjer, der kan indføres afgiftsfrit.

Afgiftsfriheden efter momslovens § 36 suppleres af regler om godtgørelse af afgift til en række juridiske og fysiske personer i momslovens § 45. Det bemærkes, at § 45 også indeholder visse afgiftsfritagelser.

Hovedreglen om godtgørelse af afgift fremgår af momslovens § 45, stk. 2. Efter § 45, stk. 2, 1. pkt., ydes der blandt andet godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader og personale, der er diplomatisk anmeldt, har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i landet. Der ydes desuden godtgørelse af afgift til fremmede staters herværende konsulære repræsentationer med udsendt og konsulært anmeldt personale og det udsendte og konsulært anmeldte personale, jf. stk. 2, 2. pkt.

Der ydes endvidere godtgørelse af afgift til herværende internationale organisationer og tilknyttet personale, der i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som godtgørelsesberettiget, jf. stk. 2, 3. pkt. Tilsvarende kan der ydes godtgørelse for fremmede staters herværende honorære konsulers indkøb, i det omfang de indkøbte varer og ydelser skal anvendes fuldt ud i forbindelse med den konsulære tjeneste, jf. § 45, stk. 2, 4. pkt.

Der er fastsat visse begrænsninger for, hvilke typer af varer der kan ydes momsgodtgørelse til i medfør af momslovens § 45, stk. 2. Der ydes ikke godtgørelse af afgift efter stk. 2 ved køb af antikviteter, løsøre købt på auktion, brugt løsøre, gavekort og gavemærker, broafgifter, entrébilletter til underholdning, medlemskab af klubber og foreninger, medicin, ammunition og våben, jf. momslovens § 45, stk. 3. For den gruppe af personer, som er godtgørelsesberettigede efter stk. 2, vil øvrige varer som udgangspunkt være omfattet af momsgodtgørelsen.

I supplement til godtgørelsesordningen i stk. 2 kan fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer og tilknyttet personale efter stk. 2 her i landet afgiftsfrit indkøbe teleydelser samt varer fra punktafgiftsregistrerede virksomheder, i samme omfang som disse varer kan købes punktafgiftsfrit, jf. momslovens § 45, stk. 4.

Den selvstændige fritagelse i § 45, stk. 4, omfatter blandt andet indkøb af personmotorkøretøjer her i landet. I den forbindelse bemærkes, at det almindeligvis fremgår af værtskabsaftaler for internationale organisationer og tilknyttede personale, at afgiftsfritagelse for moms for indkøb af personmotorkøretøjer er betinget af, af den fritagelsesberettigede opretholder denne status i to år efter købet. Der er dog ikke fastsat nogen regler for, hvordan momsen skal håndteres, hvis den fritagelsesberettigede ikke opretholder denne status i to år efter købet, f.eks. regler om betalingspligt og solidarisk hæftelse, ligesom det er tilfældet ved indførsel, jf. ovenfor om § 36. Det bemærkes i øvrigt, at værtskabsaftalerne indeholder bestemmelser, som begrænser antallet af personmotorkøretøjer, der kan indkøbes afgiftsfrit.

Af administrative hensyn er der fastsat en minimumsbeløbsgrænse for, hvornår der kan ydes godtgørelse efter § 45, stk. 2. For at opnå godtgørelse af afgift skal det enkelte køb mindst udgøre et grundbeløb på 1.432 kr. inklusive moms (2010-niveau) og fremgå af én regning eller faktura og være betalt i én transaktion, jf. § 45, stk. 9, 1. pkt. Det er således ikke muligt at indgive flere regninger/fakturaer betalt i flere transaktioner vedrørende køb af samme dato og fra samme sælger, medmindre beløbet på hver regning/faktura udgør mindst 1.432 kr. inkl. moms.

Godtgørelsen efter stk. 9 opgøres pr. kvartal, og anmodning skal være indgivet senest den 20. i måneden efter kvartalets udløb, jf. § 45, stk. 9, 2. pkt. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet kan dog vælge at behandle en anmodning om momsgodtgørelse, som er indgivet efter fristens udløb, hvis særlige omstændigheder taler herfor, jf. § 45, stk. 9, 3. pkt. Anmodningen skal underskrives af chefen for den pågældende ambassade, konsulat eller internationale organisation eller en person, som er bemyndiget af denne til at underskrive anmodninger om momsgodtgørelse, jf. § 45, stk. 9, 4. pkt.

Efter de nuværende regler er der ikke nogen øvre grænse for omfanget af godtgørelse efter momslovens § 45, stk. 2, jf. stk. 9.

Beløbsgrænsen nævnt i momslovens § 45, stk. 9, gælder dog ikke for leverancer af elektricitet, bygas, naturgas, vand, fyringsolie, fjernvarme, renovation og kloakydelser, jf. § 45, stk. 10. Det i stk. 9 nævnte beløb reguleres efter personskattelovens § 20, hvorefter der sker en årlig regulering, jf. § 45, stk. 11.

Udenrigsministeriet administrerer godtgørelsesordningen efter momslovens § 45, stk. 2, 1-3. pkt., idet reglerne om momsgodtgørelse til honorære konsuler dog administreres af Skatteforvaltningen, jf. § 45, stk. 5 og 7. Skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 finder anvendelse ved Udenrigsministeriets genoptagelse og ændring af en ydet godtgørelse, jf. momslovens § 45, stk. 5, 5. pkt.

Det bemærkes, at kapitel 10 ligeledes regulerer godtgørelse af afgift til NATO og NATO's tilknyttede personale, jf. blandt andet momslovens § 45, stk. 2, 3. pkt., 2. led. Denne ordning administreres af Forsvarsministeriet, jf. momslovens § 45, stk. 6. Disse regler beskrives ikke nærmere i nærværende punkt.

Det bemærkes i øvrigt, at efter momslovens § 46, stk. 1, påhviler betalingspligten for momsen i forbindelse med den fritagelsesberettigede persons indkøb af personmotorkøretøjet leverandøren.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås overordnet at justere reglerne om afgiftsfritagelse og momsgodtgørelse for diplomater m.fl. i medfør af momsloven.

For det første foreslås det at indsætte regler i kapitel 8, som har til formål at begrænse adgangen til afgiftsfritagelse ved indførsel. Det foreslås således, at afgiftsfritagelsen ved indførsel af personmotorkøretøjer efter § 36 gøres betinget af, at den fritagelsesberettigede opretholder sin adgang til fritagelse for afgift ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra indførsel af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale.

Med det foreslåede vil momslovens regler om indførsel af personmotorkøretøjer for diplomater m.fl. svare til det, som almindeligvis fremgår af værtskabsaftaler, og den berørte personkreds vil blive behandlet ens (med undtagelse af NATO's tilknyttede personale).

Tilsvarende og for det andet foreslås det at indsætte en regel i kapitel 10, som har til formål at begrænse adgangen til afgiftsfritagelse ved indkøb. Det foreslås således, at afgiftsfritagelsen ved indkøb af personmotorkøretøjer her i landet efter § 45 gøres betinget af, at den fritagelsesberettigede opretholder sin adgang til fritagelse ved indkøb af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra indkøbet af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale.

Med det foreslåede vil momslovens regler om indkøb af personmotorkøretøjer for diplomater m.fl. svare til det, som almindeligvis fremgår af værtskabsaftaler, og den berørte personkreds vil blive behandlet ens (med undtagelse af NATO's tilknyttede personale).

For det tredje foreslås det at indsætte en regel om, at den relevante personkreds maksimalt vil kunne få godtgjort afgift af indkøb for 427.716 kr.kr. (2010-niveau) inklusive moms i et kalenderår.

Med det foreslåede vil der - som supplement til minimumsbeløbsgrænsen - blive indført et loft over godtgørelsesordningen efter § 45.

For det fjerde foreslås det som en konsekvens af, at der forslås indsat en maksimumbeløbsgrænse for godtgørelsesordningen i § 45, at det præciseres i bestemmelsens stk. 10, at undtagelsen i dette stykke fortsat angår minimumsbeløbsgrænsen, jf. stk. 9, 1. pkt.

For det femte foreslås, at den foreslåede maksimumbeløbsgrænse for godtgørelsesordningen i § 45 vil blive reguleret efter personskattelovens § 20. Med det foreslåede vil beløbsgrænsen kunne følge lønudviklingen i samfundet.

For det sjette foreslås en række supplerende ændringer som konsekvens af de ovenfor beskrevne foreslåede ændringer om betingelserne for indførsel og indkøb af personmotorkøretøjer, hvorefter fritagelserne blandt andet gøres betinget af, at status ikke ændres i en periode på 2 år.

I den forbindelse foreslås det af hensyn til korrekt og effektiv opkrævning af momsen blandt andet, at der indføres en oplysnings- og betalingspligt for den person, som ikke længere opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj. Med det foreslåede vil der blive indført hjemmel til opkrævning af moms, hvis betingelserne for fritagelsen ikke længere opfyldes.

Det foreslås samtidig, at der indføres en regel om solidarisk hæftelse for den person, som erhverver et afgiftsfritaget personmotorkøretøj af en fritagelsesberettiget sælger.

Endelig foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den foreslåede oplysnings- og betalingspligt.

2.6. Justering af momsfritagelsen for undervisning

2.6.1. Gældende ret

Momsloven indeholder i § 13, stk. 1, nr. 3, en momsfritagelse for undervisning. I henhold til ordlyden gælder fritagelsen for skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. I bestemmelsen er det desuden fastsat, at fritagelsen ikke omfatter kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v.

Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner omfatter først og fremmest undervisning på folkeskole-, gymnasie- og universitetsniveau. Begrebet skoleundervisning er ikke begrænset til undervisning, der leder til eksaminer for at opnå en kvalifikation, eller for at opnå en uddannelse til at kunne udøve et erhverv. Begrebet omfatter også aktiviteter, hvor undervisningen gives i skoler for at udvikle elevernes eller de studerendes almene kundskaber eller evner forudsat, at disse aktiviteter ikke er af rent rekreativ karakter.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, implementerer artikel 132, stk. 1, litra i og litra j, i momssystemdirektivet.

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, momsfritager uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål.

Danmark har i momsloven implementeret betingelsen i litra i om, at undervisningen skal præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten, og som har tilsvarende formål, ved at indføre en begrænsning af fritagelsen. Begrænsningen består i, at kursusvirksomhed primært rettet mod erhvervsdrivende, når denne kursusvirksomhed drives med gevinst for øje, ikke er omfattet af fritagelsen. Ved vurderingen af, om virksomheden drives med gevinst for øje, er det afgørende, om formålet med virksomheden er at indtjene overskud til ejeren eller til eventuelt at dække andre aktiviteter. Det er således ikke diskvalificerende i forhold til momsfritagelsen, at der systematisk tilstræbes et overskud, som anvendes til at udføre de momsfritagne eller nært beslægtede ydelser.

Ved vurderingen af, om kursusvirksomheden drives med gevinst for øje, skal der alene medtages virksomhedens kursusaktiviteter, mens virksomhedens eventuelle andre aktiviteter ikke skal medtages i vurderingen, jf. Vestre Landsrets dom af 12. maj 2010, SKM2010·382·VLR.

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, momsfritager privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. Denne momsfritagelse gælder alle, der giver privattimerne, og er således ikke begrænset til, at de personer, der giver privattimer, skal være offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten.

Bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, om at privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau er momsfritaget, er i henhold til praksis indfortolket i den gældende momsfritagelse for undervisning i § 13, stk. 1, nr. 3.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den gældende momsfritagelse for undervisning i momslovens § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter i praksis både momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i og litra j. Imidlertid er litra j, hvorefter privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau er momsfritaget, ikke nævnt direkte i fritagelsen i momslovens fritagelsesbestemmelse, men er i praksis indfortolket i den.

Det foreslås, at ordlyden i momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra j, indsættes som 2. pkt. i momslovens undervisningsfritagelse i § 13, stk. 1, nr. 3, således at det direkte fremgår, at også privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau er omfattet af momsfritagelsen.

I henhold til momssystemdirektivet er momsfritagelsen i art. 132, litra j, vedrørende privattimer ikke, på samme måde som den øvrige momsfritagelse for undervisning i litra i, begrænset til undervisning præsteret af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af medlemslandet. Denne begrænsning er gennemført i den danske momsfritagelses 2. pkt., der bliver 3. pkt., ved at kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v., udelukkes fra momsfritagelsen. Det præciseres, at denne begrænsning ikke gælder for det nyindsatte 2. pkt. vedrørende privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau.

3. Konsekvenser for Rigsfællesskabet

Det foreslås, at kravet om sikkerhed ved midlertidig indførsel i momslovens § 36, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., afskaffes ved midlertidig indførsel fra Færøerne eller Grønland, hvis varemodtageren er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

Med det foreslåede vil reglerne om midlertidig indførsel blive forenklet, og der vil blive fjernet en hindring inden for Rigsfællesskabet.

Fremadrettet vil midlertidig indførsel fra Færøerne eller Grønland til Danmark således ikke blive mødt med et krav om sikkerhed for afgiften, hvis varemodtageren er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 285 mio. kr. fra 2023 eksklusiv virkning for DR og lignende public service-kanaler. At provenuet regnes uden virkningen for DR m.fl. skyldes, at disse kanaler fra den 1. januar 2022 ikke længere bliver delvist finansieret gennem momspligtig tv-licens, hvorved kanalernes fradragsret for købsmoms reduceres, og det er i den forbindelse besluttet, at kanalernes merudgifter til købsmoms, der ikke er fradragsberettiget gennem momssystemet, vil blive kompenseret. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 215 mio. kr. Opgjort i varig virkning skønnes forslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 285 mio. kr. og 215 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det skønnes, at skatteudgifterne reduceres tilsvarende det umiddelbare merprovenu.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter for staten på 1,0 mio. kr. i 2022, 1,7 mio. kr. i 2023, 1,6 mio. kr. i 2024, 1,5 mio. kr. årligt i 2025-2026, 1,2 mio. kr. i 2027 og 0,2 mio. kr. årligt fra 2028 og frem. Udgifterne kan primært henføres til systemtilpasninger, vejledning og registrering. Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for regionerne.

Eventuelle administrative konsekvenser for kommunerne er under afklaring.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt. Der er først og fremmest tale om enkle og klare regler, der vil kunne systemunderstøttelse. Dernæst er der søgt sammenhæng på tværs, da der er sikret overensstemmelse mellem ordlyden i lovforslaget i forhold til begreber og beløbsgrænser m.v., som allerede anvendes i eksisterende lovgivning. Herudover er der tale om genbrug af data og offentlig infrastruktur, da eksisterende systemer anvendes og udvikles/ændres. Endelig giver de foreslåede regler mulighed for digital kontrol, da lovgivningen ikke udelukker, at der kan foretages risikobaseret kontrol.

Det bemærkes, at forslaget om ændring af momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater m.fl. fraviger princippet om, at regler skal udformes, så de understøtter en tilrettelæggelse af kontrolindsatsen, hvorefter hovedparten af kontrolindsatsen foretages på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen. Princippet er fraveget under hensyn til, at de foreslåede regler bør afspejle indholdet af de eksisterende værtskabsaftaler, som Danmark har indgået med internationale organisationer m.fl. Disse aftaler indeholder almindeligvis et krav om, at fritagelsen for moms på personmotorkøretøjer er betinget af, at statussen som fritagelsesberettiget opretholdes.

4.1. Ændring af momsreglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet

Forslaget om ændring af momsreglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, hvorefter meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder foretaget af andre end forfatterne og kunstnerne selv pålægges moms, vurderes at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Pålæggelse af moms vurderes at medføre et merprovenu fra 2023 på ca. 215 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd eksklusiv virkning for DR og andre public service kanaler. Merprovenuet kan overvejende henføres til, at der lægges moms på betaling for licens til rettigheder i forbindelse med tv-abonnementer. En mindre andel af provenuet forventes at komme fra momsfritagne virksomheder og foreningers indkøb af rettigheder.

Forslaget indebærer også et merprovenu fra public service-kanalers momsbetaling for licens til rettigheder. Det er dog forudsat i aftale om afskaffelse af medielicensen, at public service-radio- og tv-stationer kompenseres fuldt ud for, at deres momsfradragsret bortfalder 1. januar 2022 som følge af, at TV-licensen afskaffes. Det forventes derved, at provenuet fra og kompensationen til public service-radio- og tv-stationer vil udligne hinanden. Derved er public service-radio- og tv-stationer udeladt af de provenumæssige konsekvenser.

4.2. Justering af forenklet ordning for turistsalg i toldlufthavne

For så vidt angår forslaget om justering af ordningen for turistsalg i toldlufthavn bemærkes, at da Skatteforvaltningen i dag tillader, at told- og afgiftsfrie butikker i lufthavne kan vælge et alternativt dokumentationskrav i forbindelse med den almindelige turistsalgsordning, vurderes det, at forslaget om en forenkling af ordning for butikker i toldlufthavn vil stemme overens med gældende praksis. Forslaget skønnes derfor ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4.3. Ændring af særordningen for salg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter

Forslaget om at udvide muligheden for at anvende den forenklede opgørelse af moms ved salg af brugte varer periodevis i stedet for pr. salg vil medføre et begrænset mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd.

4.4. Øvrige forslag

De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Ændring af momsreglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet

For så vidt angår forslaget vedrørende momsfritagelsen for forfattere og kunstnere bemærkes, at pålæggelsen af moms på meddelelse af licens til ophavsrettigheder leveret af andre end forfatterne og kunstnerne selv, f.eks. af forlag og forvaltningsorganisationer, vurderes at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Dog vil momsen som udgangspunkt blive overvæltet på forbrugerne i form af højere priser på virksomhedernes salg. Forslaget forventes ikke at berøre momspligtige virksomheder, der køber licenserne, da disse virksomheder har fradragsret for moms.

Som nævnt ovenfor vil en pålæggelse af moms umiddelbart berøre tv-abonnementer og medføre højere priser for private forbrugere af tv-abonnementer. Dette skyldes, at en del af prisen på forbrugeres tv-abonnementer er momsfritaget, da det anses som betaling for licens til anvendelse af ophavsretsbelagt indhold, som tv-udbydere blot lægger ud for på forbrugernes vegne. Forslaget betyder imidlertid, at det alene er kunstneres levering af ophavsrettigheder, der kan momsfritages og ikke senere led. Til produktion af tv anvendes rettigheder, hver gang der eksempelvis spilles en intro til en tv-serie, vises en film eller spilles musik på musikkanaler m.v. Herved udgør produktion af tv, hvor rettigheder i dag ikke er momsbelagte, en stor del af merprovenuet som følge af momspålæggelsen.

Pålæggelsen af moms på meddelelse af licens til ophavsrettigheder vil belaste momsfritagne virksomheder og foreninger, der bruger sådanne rettigheder, når betalingen for at bruge det ophavsretsbelagte indhold sker igennem f.eks. en forvaltningsorganisation. Som eksempler kan nævnes tandlæger, der spiller musik under tandbehandling, privatskoler der anvender tekst, museer der anvender musik som en del af deres udstilling, samt kirker, festivaler, almennyttige foreninger og ikkekommercielle lokale radiostationer, der ligeledes anvender denne type af rettigheder. Her vil betalingerne fremover blive pålagt moms, og de momsfritagne virksomheder har ikke fradragsret for deres købsmoms. For momsfri virksomheder og foreninger må det forventes, at momsbetalingen for licens, med enkelte undtagelser, vil blive overvæltet i priserne og dermed i sidste ende betales af forbrugerne.

Højere priser på f.eks. tv-abonnementer i medfør af pålæggelsen af moms på meddelelse af licens til ophavsrettigheder vil alt andet lige reducere efterspørgslen efter tv-abonnementer. Det kan have afledte negative konsekvenser for efterspørgslen efter køb af licens til rettigheder til kunstnernes ophavsrettigheder, og efterspørgslen efter f.eks. tv-abonnementer kan falde som følge af højere priser i forbindelse med brugen heraf.

Herudover vil public service-radio- og tv-stationer få nedsat deres momsfradragsret på grund af bortfald af medielicensen fra 1. januar 2022. Det er dog forudsat i aftalen om afskaffelse af medielicensen, at med bortfaldet af TV-licensen fra 2022, kompenseres de institutioner, der i dag har mulighed for at fradrage moms, fuldt ud for tabet af momsfradrag.

Endelig bemærkes, at lovændringen vil kræve it-systemændringer hos forvaltningsorganisationerne m.v., der forvalter rettighederne på kunstnernes vegne. Systemændringerne vil oftest medføre administrative engangsomkostninger for forvaltningsorganisationerne. Hertil kommer løbende administrative omkostninger som følge af momspligten f.eks. ved udarbejdelse af momsregnskab m.v. Da organisationerne på grund af momspligten vil få momsfradragsret for moms af indkøb, mindskes nettoomkostningerne.

Området for Bedre Regulering - Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Det bemærkes, at Området for Bedre Regulering - Erhvervsstyrelsens skøn alene omfatter private danske virksomheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen, jf. Erhvervsstyrelsens vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Området for Bedre Regulering - Erhvervsstyrelsen antager, at forvaltningsorganisationerne er non-profit foretagender, der falder uden for dette virksomhedsbegreb. Forvaltningsorganisationernes administrative omkostninger som følge af moms på salg af licens til rettigheder indgår dermed ikke i Området for Bedre Regulering - Erhvervsstyrelsens skøn. I skønnet ovenfor indgår kunstneres arvinger, der efter forslaget bliver momspligtige og skal momsregistreres, hvis den årlige indtægt fra rettigheder overstiger 50.000 kr.

5.2. Ændring af særordningen for salg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter

For så vidt angår forslaget om justering af særordningen for salg af brugte varer bemærkes, at udvidelsen af muligheden for at anvende den forenklede opgørelse af moms periodevis i stedet for pr. salg forventes at indebære en lettelse af de administrative byrder for nogle virksomheder i forbindelse med salg af brugte varer.

Lovforslagets øvrige dele medfører ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget om at ændre momsfritagelsen for undervisning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, således at ordlyden i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, indsættes direkte i momsfritagelsen, tilpasser momslovens ordlyd til direktivets, og forslaget er dermed i overensstemmelse med momssystemdirektivet.

For så vidt angår forslaget om ændring af momsreglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet bemærkes, at Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 foreskriver, at EU-lande, der pr. 1. januar 1978 fritog levering af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, kan fortsætte hermed. Dog kan EU-lande ikke momsfritage overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder. Overdragelse og meddelelse af licenser til patenter, varemærker og lignende rettigheder kan derfor ikke momsfritages i henhold til momssystemdirektivet. Lovforslaget sikrer, at momsloven bringes i overensstemmelse med EU-retten. Overdragelse af licenser til ophavsrettigheder er efter gældende ret momspligtig. Denne begrænsning af momsfritagelsen kan ikke genindføres.

For så vidt angår forslaget om justering af den forenklede ordning for turistsalg i toldlufthavne bemærkes det, at artikel 158 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 giver mulighed for, at medlemsstaterne kan tillade en anden oplagsprocedure end toldoplag i en række tilfælde. Dette gælder eksempelvis, når varer er bestemt til afgiftsfrie butikker med henblik på levering af varer til rejsende, som medbringer varerne som personlig bagage, og som begiver sig til et tredjelandsområde eller et tredjeland ad luft eller søvejen, og hvor denne levering er fritaget i henhold til artikel 146, stk. 1, litra b. Lovforslaget er således i overensstemmelse med EU-retten.

For så vidt angår forslaget om ændring af særordningen for salg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter bemærkes, at artikel 318 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 giver mulighed for, at medlemsstaterne, efter høring af Momsudvalget, kan forenkle opkrævningen af afgiften for visse transaktioner eller for visse kategorier af afgiftspligtige videreforhandlere, således at afgiftsgrundlaget for leveringer af varer, der er omfattet af den nævnte særordning, kan fastsættes for hver afgiftsperiode. Det foreslås, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, at skatteministeren får bemyndigelse til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede ændringer i brugtmomsordningen. Det er hensigten, at ændringerne af særordningen skal træde i kraft efter, at høring af Momsudvalget er tilendebragt (Momsudvalget er især et forum for udveksling af synspunkter blandt EU´s medlemsstater om fortolkningen af momssystemdirektivet for at opnå en ensartet anvendelse af reglerne. Momsudvalget består af repræsentanter for EU-landene og EU-Kommissionen). Det skal i den forbindelse anføres, at en høring af Momsudvalget ikke er en egentlig godkendelse, og uanset at dette sker sjældent, kan Europa-Kommissionen derfor altid vælge at åbne en sag mod et medlemsland, såfremt den vurderer, at landets nationale regler ikke er i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-regler.

For så vidt angår forslaget om ændring af kravet om sikkerhedsstillelse ved midlertidig indførsel bemærkes, at EU-retten ikke indeholder krav om sikkerhedsstillelse for moms ved midlertidig indførsel. EU-reglerne på toldområdet fastlægger dog en udtømmende opregning af de varetyper, som kan indføres under proceduren for midlertidig indførsel, som dog ikke berøres af nærværende forslag. Der henvises til artikel 253, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, og artikel 206-236 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen.

For så vidt angår forslaget om ændring af momsgodtgørelsesordningen for diplomater bemærkes, at i henhold til artikel 151 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 fritages levering af varer og ydelser som led i diplomatiske og konsulære forbindelser. Fritagelsen kan implementeres som en godtgørelsesordning. Efter artikel 151, stk. 1, 2. afsnit, finder fritagelsen anvendelse med de begrænsninger, der fastsættes af værtsmedlemsstaten, indtil der vedtages ensartede bestemmelser for skatter og afgifter. Hertil foreskriver artikel 273, at medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af momsen og for at undgå svig, forudsat at der sker ligebehandling af indenlandske transaktioner og transaktioner mellem medlemsstaterne foretaget af afgiftspligtige personer, og såfremt disse forpligtelser ikke i samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til formaliteter ved grænsepassagen. Danmark har i anden sammenhæng anvendt artikel 273 til at gøre andre betalingspligtige for moms. Lovforslaget fastsætter begrænsninger i henhold til momssystemdirektivets artikel 151 og gør diplomaten betalingspligtig for momsen.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 17. september. 2021 til og med den 15. oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og ressourceindustrien under DI), Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Copydan - Arkiv, Copydan AVI-medier, Copydan - Tekst og Node, Copydan - Verdens TV, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Artist Forbund, Dansk Affaldsforening, Dansk Byggeri, Dansk Boligadvokat, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk kunstnerråd, Dansk Methanolforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Dramatikere, Danske Filminstruktører, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Sceneinstruktører, Danske Scenografer, Dansk Skuespillerforbund, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Speditører, DANVA, Decentral Energi, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, DFIM Garantifond (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring), DI, DI Byggeri, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering, FAF, FDM, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans og Leasing, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, GAFSAM, GRAKOM, Gramex, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, IBIS, Investering Danmark, Justitia, KL - Kommunernes Landsforening, Koda, Koda Dramatik, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Mineralolie Brancheforeningen, Nationalt Center for Miljø og Energi, NCB, Nikotinbranchen, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark (ODM), Plastindustrien, PRD - Producentrettigheder Danmark, SEGES, Serviceforbundet, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne, UBVA, Visda, Vurderingsankenævnsforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, er skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil, fritaget for momspligten. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i og j.

Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra i, fritager uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål. I momsloven er betingelsen i litra i om, at undervisningen skal præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten, og som har tilsvarende formål, gennemført ved, at der er indført en begrænsning af fritagelsen. Begrænsningen består i, at kursusvirksomhed primært rettet mod erhvervsdrivende, når denne kursusvirksomhed drives med gevinst for øje, ikke er omfattet af fritagelsen.

Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra j, momsfritager privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. I dansk ret er denne momsfritagelse indfortolket i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, selvom ordlyden fra direktivet ikke er gengivet direkte i lovteksten.

Det foreslås, at ordlyden i litra j, indsættes som 2. pkt. i momslovens undervisningsfritagelse i § 13, stk. 1, nr. 3.

Forslaget betyder, at det direkte fremgår, at også privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau er omfattet af momsfritagelsen.

Forslaget svarer til gældende praksis og medfører derfor ikke materielle ændringer.

I henhold til momssystemdirektivet er momsfritagelsen i art. 132, litra j, vedrørende privattimer, ikke på samme måde som den øvrige momsfritagelse for undervisning i litra i, begrænset til undervisning præsteret af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af medlemslandet. Som konsekvens heraf foreslås i det gældende 2. pkt., der bliver 3. pkt., at det præciseres, at begrænsningen ikke gælder for det nyindsatte 2. pkt. vedrørende privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau.

Forslaget svarer til gældende praksis og medfører derfor ikke materielle ændringer.

Til nr. 3

Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, nyaffattes.

Det foreslås i 1. pkt. at ændre ordlyden af bestemmelse fra at være "Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed" til at være "Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet. "

Forslaget har til hensigt at bringe momsfritagelsens ordlyd i momsloven tættere på de bagvedliggende EU-regler i momssystemdirektivets bilag X, del B, og dermed sikre, at det klart fremgår, at fritagelsen er personlig og således kun omfatter forfatterne og kunstnerne, herunder udøvende kunstnere, samtidig med at det fremgår, at der kun er tale om personernes forfattervirksomhed eller kunstneriske virksomhed. Momsfritagelsen omfatter også forfatteren og kunstneren, herunder den udøvende kunstner, i selskabsform.

Det forhold, at momsfritagelsen er personlig, indebærer, at andre, herunder f.eks. forfattere og kunstnernes arvinger og forvaltningsorganisationer, ikke er omfattet af fritagelsen.

Der foreslås ingen ændringer i, hvilke forfattere og kunstnere herunder udøvende kunstnere, der er omfattet af fritagelsen, og som kan foretage momsfrie leveringer i forbindelse med deres kunstneriske aktivitet.

Det foreslås derudover indsat i 2. pkt., at momsfritagelsen ikke omfatter forfatternes og kunstnernes, herunder udøvende kunstneres, overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder. Ved overdragelse menes der hel/fuld overdragelse af rettighederne.

Det nye 2. pkt. vil i overensstemmelse med direktivets bilag X, del B, præcisere, at momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, ikke omfatter overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder. Uanset, at ophavsrettigheder ikke anses for at være en "lignende rettighed", fastsættes det desuden, at hel overdragelse af ophavsrettigheder i overensstemmelse med gældende praksis heller ikke er omfattet af fritagelsen.

Forslaget betyder, at forfatteres og kunstneres, herunder udøvende kunstneres, overdragelse (salg) af ophavsrettigheder og patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licens til patenter, varemærker og lignende rettigheder vil være momspligtige.

Endelig præciseres, at meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder heller ikke er omfattet af momsfritagelsen.

Forslaget betyder samlet set, at momsfritagelsen begrænses til at omfatte forfatteres og kunstneres, herunder udøvende kunstneres, forfattervirksomhed eller kunstneriske aktiviteter og egne meddelelser af licenser til deres ophavsrettigheder. Dette betyder derfor, at andre, der meddeler licenser til f.eks. forvaltningsorganisationer og arvinger, ikke længere vil være omfattet af momsfritagelsen.

Til nr. 4 og 5

Reglerne om afgiftsfritaget salg i forbindelse med udførsel er reguleret i momslovens kapitel 8 om afgiftsfritagelser, jf. navnlig § 34, stk. 1, nr. 5. For så vidt angår salg til rejsende i toldlufthavne følger det af Skatteforvaltningens gældende praksis, at told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne kan sælge momsfrit til den rejsende med lempede dokumentionskrav (forenklet ordning).

Der er desuden en uudnyttet bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter skatteministeren i overensstemmelse med EU's regler kan bestemme, at levering fra told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe er fritaget for afgift, jf. § 34, stk. 6. Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.2.1.

Det foreslås at nyaffatte momslovens § 34, stk. 6.

Det foreslås i 1. pkt., at levering af varer foretaget af butikker i toldlufthavne til rejsende, der udfører varerne i forbindelse med udrejse til steder uden for EU, vil være fritaget for afgift.

Lovforslaget har til formål at fastsætte specifikke regler om afgiftsfrit salg i toldlufthavne. Forslaget ændrer ikke på den kreds af rejsende, som kan opnå afgiftsfritagelse med lempede dokumentationskrav i henhold til Skatteforvaltningens gældende praksis for rejsende i toldlufthavne (forenklet ordning).

Med det foreslåede vil der blive indført en ny og specifik hjemmel til den gældende praksis, hvorefter Skatteforvaltningen tillader momsfrit salg direkte til rejsende i told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne med lempede dokumentationskrav (forenklet ordning). Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.2.1.

Fremadrettet vil butikker i toldlufthavne blive anset for omfattet af proceduren "en anden oplagsprocedure end toldoplag", jf. momssystemdirektivets artikel 158, stk. 1, litra a, jf. artikel 146, stk. 1, litra b, som blandt andet fastslår, at medlemsstaterne kan fritage visse transaktioner ved udførsel.

Virkningen af det foreslåede er, at levering af varer foretaget af butikker i toldlufthavne til rejsende, der udfører varerne i forbindelse med udrejse til steder uden for EU, vil være fritaget for afgift, jf. det foreslåede 1. pkt. Butikkerne i toldlufthavne vil således kunne fortsætte med at sælge momsfrit direkte til rejsende i toldlufthavne under en forenklet ordning for turistsalg. Det vil dog være en betingelse for at anvende ordningen, at den rejsende rejser direkte fra Danmark til steder uden for EU.

Det foreslås i 2. pkt., at fritagelsen alene vil skulle omfatte levering af varer til rejsende, der ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i EU eller Norge.

I medfør af det foreslåede 2. pkt. vil anvendelsen af fritagelsen i 1. pkt. være betinget af, at levering af varer sker til rejsende, der ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i EU. Rejsende, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Norge, vil kunne benytte momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, til at opnå momsfritagelse.

Det foreslås i 3. pkt., at beløbsgrænserne i § 34, stk. 1, nr. 5, vil skulle finde tilsvarende anvendelse.

Med det foreslåede vil beløbsgrænserne i § 34, stk. 1, nr. 5, på henholdsvis 300 kr. og 1.200 kr., således tilsvarende skulle finde anvendelse på den i stk. 6 foreslåede ordning.

Det betyder, at de nævnte beløbsgrænser vil skulle iagttages ved levering af varer foretaget af butikker i toldlufthavne til rejsende, der udfører varerne i forbindelse med udrejse til steder uden for EU, og som ikke har bopæl eller sædvanligt ophold i EU eller Norge.

Det foreslås desuden, at der i momslovens § 34, stk. 9, indsættes en ny bemyndigelse, hvorefter skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om administration af den foreslåede ordning i § 34, stk. 6.

I medfør af den foreslåede ændring kan der blandt andet blive fastsat dokumentations- og legitimationskrav, som den rejsende skal opfylde, når et køb foretages, og krav til butikkernes opbevaring af dokumentation i forbindelse med det momsfrie salg.

Med det foreslåede vil den eksisterende bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for godkendelse af virksomheder efter momslovens § 34, stk. 8, blive udvidet til at omhandle også fastsættelse af nærmere regler om administration af den foreslåede ordning i § 34, stk. 6.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke vil indskrænke eller begrænse reglerne i toldbehandlingsbekendtgørelsens § 94, jf. toldlovens § 58, men vil gælde som supplement til de gældende regler.

Til nr. 6

Efter momslovens § 36, stk. 1, er indførsel af varer fra steder uden for EU i visse tilfælde fritaget for afgift. Der er blandt andet fritagelse for afgift, når der er toldfrihed ved midlertidig indførsel, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Der er tale om en betinget afgiftsfritagelse ved midlertidig indførsel. Der skal således ved midlertidig indførsel stilles sikkerhed for afgiften på samme måde og under samme betingelser som fastsat ved toldfrihed ved midlertidig indførsel, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.

Visse virksomheder skal dog ikke stille sikkerhed ved midlertidig indførsel. Det gælder registrerede virksomheder med fuld fradragsret efter § 37, godtgørelsesberettigede virksomheder efter § 45 og offentlige institutioner, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.4.1.

Det foreslås i § 36, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., at der heller ikke vil skulle stilles sikkerhed ved midlertidig indførsel Færøerne eller Grønland, hvis varemodtageren er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

Ændringen medfører, at der indsættes en supplerende kategori, som ikke vil skulle stille sikkerhed ved midlertidig indførsel. Det drejer sig om indførsel fra Færøerne eller Grønland.

Det vil være et krav, at den person, som angives som varemodtager, er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland. Ved udtrykket varemodtager etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland vil skulle forstås en person, som har hjemsted, fast forretningssted, bopæl eller sædvanligt opholdssted i Danmark, på Færøerne eller i Grønland. Begrebet skal således fortolkes i overensstemmelse med sædvanlig praksis på momsrådet.

Det vil således ikke være muligt at blive undtaget fra kravet om sikkerhed ved midlertidig indførsel i tilfælde, hvor varen ganske vist er midlertidigt indført fra Færøerne eller Grønland, men hvor varemodtageren ikke er etableret i Rigsfællesskabet.

Baggrunden for etableringskravet er at sikre, at det fortsat er muligt for Skatteforvaltningen at inddrive kravet i tilfælde, hvor betingelserne for at anvende proceduren for midlertidig indførsel senere måtte vise sig ikke at være opfyldt. På den måde sikres, at hensynet til bekæmpelse af svig fortsat tilgodeses.

Med det foreslåede vil reglerne om midlertidig indførsel blive forenklet. Fremadrettet vil midlertidig indførsel fra Færøerne eller Grønland til Danmark således ikke blive mødt med et krav om sikkerhed for afgiften, hvis varemodtageren er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

Til nr. 7

Efter momslovens § 36, stk. 3, 1. pkt., er der i samme omfang og under samme betingelser, som er fastsat for toldfrihed, afgiftsfrihed for varer til fremmede staters herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og dertil knyttede personer med diplomatiske rettigheder, der indføres fra steder uden for EU.

Det foreslås at indsætte to nye punktummer i momslovens § 36, stk. 3, som bestemmelsens 4. og 5. pkt.

Det foreslås i 4. pkt., at indførsel af personmotorkøretøjer, som foretages af diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale og herværende internationale organisationers tilknyttede personale, der i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som fritagelsesberettiget ved indførsel af personmotorkøretøjer, fritages for afgift.

Med det foreslåede vil der blive indført specifikke regler i momsloven om afgiftsfri indførsel af personmotorkøretøjer for diplomater m.fl. Ved personmotorkøretøjer forstås personbiler og motorcykler.

Det foreslås i 5. pkt., at fritagelsen i 4. pkt. vil blive betinget af, at den fritagelsesberettigede, med undtagelse af NATO's tilknyttede personale, opretholder sin adgang til fritagelse for afgift ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra indførsel af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale.

Med det foreslåede i 5. pkt. vil reglerne om afgiftsfri indførsel af personmotorkøretøjer for diplomater m.fl. blive gjort betinget af, at visse krav overholdes i en periode på 2 år fra indførsel af køretøjet. Den berettigede person vil således skulle opretholde sin status som fritagelsesberettiget i perioden. Endvidere må køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode.

Den eneste undtagelse hertil vil være, hvis andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale. Endvidere vil NATO's tilknyttede personale eksplicit være undtaget fra betingelserne i 5. pkt.

Konsekvensen af, at betingelserne ikke bliver overholdt, vil være, at indførslen af personmotorkøretøjet ikke vil være afgiftsfritaget, og der vil skulle beregnes afgift. Der henvises til de foreslåede regler om betalingspligt og fastsættelse af afgiftsgrundlag for diplomater m.fl. i momslovens § 46 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Med de foreslåede ændringer vil momslovens regler om indførsel af personmotorkøretøjer for diplomater m.fl. svare til det, som almindeligvis fremgår af værtskabsaftaler, og den berørte personkreds vil blive behandlet ens (med undtagelse af NATO's tilknyttede personale).

Til nr. 8

I henhold til momslovens § 42, stk. 3 kan virksomheder, der driver kursusvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., fradrage 25 pct. af afgift af indkøb m.v., som vedrører bespisning af virksomhedens kursusdeltagere, i det omfang indkøbet heraf står i rimeligt forhold til de afholdte kurser.

Det foreslås, at henvisningen til § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres til § 13, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås indsat et nyt 2. pkt. således, at det 2. pkt., som der henvises til i § 42, stk. 3, bliver til 3. pkt.

Til nr. 9

Efter momslovens § 45, stk. 4, kan fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer og tilknyttet personale efter stk. 2 her i landet afgiftsfrit indkøbe teleydelser samt varer fra punktafgiftsregistrerede virksomheder, i samme omfang som disse varer kan købes punktafgiftsfrit. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.6.

Det foreslås at indsætte to nye punktummer i momslovens § 45, stk. 4, som bestemmelsens 2. og 3. pkt.

Det foreslås i 2. pkt., at indkøb af personmotorkøretøjer her i landet, som foretages af diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale og herværende internationale organisationers tilknyttede personale, der i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som fritagelsesberettiget ved indkøb af personmotorkøretøjer, vil skulle fritages for afgift.

Med det foreslåede i 2. pkt. vil der blive indført specifikke regler i momsloven om afgiftsfri indkøb af personmotorkøretøjer for diplomater m.fl. Ved personmotorkøretøjer forstås personbiler og motorcykler.

Det foreslås i 3. pkt., at fritagelsen i 2. pkt. vil blive betinget af, at den fritagelsesberettigede, med undtagelse af NATO's tilknyttede personale, opretholder sin adgang til fritagelse ved indkøb af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra indkøbet af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale.

Med det foreslåede i 3. pkt. vil reglerne om afgiftsfrit indkøb af personmotorkøretøj for diplomater m.fl. fremadrettet blive gjort betinget af, at visse krav overholdes i en periode på 2 år. Den berettigede person vil således skulle opretholde sin status som fritagelsesberettiget i perioden. Endvidere må køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode.

Den eneste undtagelse hertil vil være, hvis andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale. Endvidere vil NATO's tilknyttede personale eksplicit være undtaget fra betingelserne i 3. pkt.

Konsekvensen af, at betingelserne ikke overholdes, vil være, at indkøbet af personmotorkøretøjet ikke er afgiftsfrit, og der vil skulle beregnes afgift. Der henvises til de foreslåede regler om betalingspligt og fastsættelse af afgiftsgrundlag for diplomater m.fl.

Med de foreslåede ændringer vil momslovens regler om afgiftsfri indkøb af personmotorkøretøjer for diplomater m.fl. svare til det, som almindeligvis fremgår af værtskabsaftaler, og den berørte personkreds vil blive behandlet ens (med undtagelse af NATO's tilknyttede personale).

Til nr. 10

I momslovens § 45, stk. 9, er der fastsat en minimumsbeløbsgrænse for, hvornår der kan ydes godtgørelse efter § 45, stk. 2. For at opnå godtgørelse af afgift skal det enkelte køb mindst udgøre et grundbeløb på 1.432 kr. inklusive moms (2010-niveau) og fremgå af én regning eller faktura og være betalt i én transaktion. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.5.1.

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i momslovens § 45, stk. 9, som bestemmelsens 5. pkt.

Det foreslås i 5. pkt., at en fritagelsesberettiget person anmeldt i Udenrigsministeriet efter § 45, stk. 2, maksimalt vil kunne få godtgjort afgift af indkøb for 427.716 kr.kr. (2010-niveau) inklusive moms i et kalenderår.

Med det foreslåede i 5. pkt. vil der blive indført et årligt loft på 427.716 kr. kr. (2010-niveau) for godtgørelsesordningen efter § 45, stk. 2.

Det foreslåede ændrer ikke på den fritagelsesberettigede personkreds, som kan opnå momsgodtgørelse i henhold til de gældende regler og praksis efter § 45, stk. 2. For en beskrivelse af den fritagelsesberettigede personkreds efter stk. 2 henvises til bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L56 som fremsat, side 20.

Det bemærkes i øvrigt, at reglen ikke vil skulle gælde for NATO's tilknyttede personale, idet denne personkreds ikke er anmeldt i Udenrigsministeriet. Endvidere vil indkøb af personmotorkøretøjer ikke være omfattet af bestemmelsen, idet denne type af indkøb er omfattet af den separate fritagelse for afgift i § 45, stk. 4.

Til nr. 11

Efter momslovens § 45, stk. 10, gælder beløbsgrænsen i momslovens § 45, stk. 9, ikke for leverancer af elektricitet, bygas, naturgas, vand, fyringsolie, fjernvarme, renovation og kloakydelser.

Det foreslås i momslovens § 45, stk. 10, efter »stk. 9« at indsætte », 1. pkt.«.

Baggrunden for forslaget er, at der i lovforslagets § 1, nr. 10, i momslovens § 45, stk. 9, foreslås indsat et 5. pkt., hvoraf det fremgår, at en fritagelsesberettiget person anmeldte i Udenrigsministeriet maksimalt kan få godtgjort indkøb for 427.716 kr.kr. (2010-niveau) i et kalenderår. Momslovens § 45, stk. 9, vil herefter indeholde to beløbsgrænser. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at beløbsgrænsen i momslovens § 45, stk. 10, kun skal gælde for beløbsgrænsen anført i momslovens § 45, stk. 9, 1. pkt.

Virkningen af den foreslåede ændring af § 45, stk. 10, vil være, at beløbsgrænsen på 1.432 kr. inklusive moms (2010-niveau) ikke gælder for leverancer af elektricitet, bygas, naturgas, vand, fyringsolie, fjernvarme, renovation og kloakydelser.

Til nr. 12

Efter momslovens § 45, stk. 11, skal det i momslovens § 45, stk. 9, nævnte beløb reguleres efter personskattelovens § 20.

Det foreslås, at »Det« ændres til »De« i momslovens § 45, stk. 11.

Herved vil det i lovforslagets § 1, nr. 10, forslåede beløb også blive omfattet af momslovens § 45, stk. 11.

Baggrunden for forslaget er, at der i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås indsat et 5. pkt., hvoraf det fremgår, at en fritagelsesberettiget person anmeldt i Udenrigsministeriet maksimalt kan få godtgjort indkøb for 427.716 kr. kr. (2010-niveau) i et kalenderår.

Virkningen af den foreslåede ændring i momslovens § 45, stk. 11, vil være, at den foreslåede ændring i momslovens § 45, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, vil blive reguleret efter personskattelovens § 20.

Til nr. 13

Efter momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., påhviler betalingspligten for momsen i forbindelse med den fritagelsesberettigede persons indkøb af personmotorkøretøjet leverandøren. Der findes imidlertid ikke specifikke regler i momsloven, der regulerer betaling af moms, i de tilfælde hvor der er givet en betinget fritagelse ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj for diplomater m.fl., og betingelsen for fritagelse ikke længere opfyldes.

Det foreslås derfor at indsætte en ny paragraf i momsloven som § 46 d.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at betaling af afgift vil skulle påhvile den person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. de foreslåede § 36, stk. 3, 5. pkt., eller § 45, stk. 4, 3. pkt.

Med det foreslåede vil der fremadrettet blive indført hjemmel til opkrævning af moms, hvis betingelserne for fritagelse ikke længere opfyldes.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at afgiftsgrundlaget vil skulle udgøres af købsprisen, som personmotorkøretøjet er solgt for til tredjemand, forudsat at salget er sket på armslængdevilkår, eller i mangel heraf købsprisen for tilsvarende personmotorkøretøjer på det tidspunkt, hvor personen ikke opfyldte betingelserne for fritagelse.

Det betyder, at afgiftsgrundlaget for den moms, der vil skulle opkræves, og som diplomater m.fl. vil kunne blive betalingspligtig for, enten vil skulle udgøres af købsprisen, som personmotorkøretøjet er solgt for til tredjemand, eller i mangel heraf købsprisen for tilsvarende personmotorkøretøjer på det tidspunkt, hvor betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere måtte være opfyldt, dvs. markedsprisen.

I tilfælde af, at der er sket et salg af personmotorkøretøjet, vil afgiftsgrundlaget således kunne blive fastsat på baggrund af det beløb, som personmotorkøretøjet er solgt for til tredjemand. Det vil dog være en forudsætning, at salget er sket på armslængdevilkår. Ved armslængdevilkår forstås, at købsprisen og vilkår er fastsat på samme måde, som uafhængige parter ville fastsætte med hinanden. Vurderingen heraf vil kunne ske ved at sammenligne købsprisen med markedsprisen.

Det momsbeløb, som diplomaten vil skulle indbetale, vil derfor ofte blive mindre, end det beløb som diplomaten m.v. opnåede fritagelse for ved købet af personmotorkøretøjet, da personmotorkøretøjer almindeligvis taber værdi over tid.

Det foreslås i stk. 2, at den person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. de foreslåede § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 4, 3. pkt., straks vil skulle indberette oplysninger om, hvilken betingelse der ikke opfyldes, til told- og skatteforvaltningen og indbetale afgiften.

Med det foreslåede vil der blive indført en oplysnings- og betalingspligt for den person, som ikke længere opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj. Indberetningen af oplysninger til Skatteforvaltningen, om hvilke betingelser der ikke opfyldes, og pligten til at betale den skyldige moms, vil skulle ske straks.

Baggrunden for det foreslåede er, at leverandøren - som efter de gældende regler i § 46, stk. 1, er betalingspligtig for momsen - ikke vil have viden om, at diplomaten m.v. ikke længere opfylder de foreslåede betingelser for fritagelse. Både af hensyn til leverandøren og af hensyn til korrekt og effektiv opkrævning af momsen bør pligten til at oplyse Skatteforvaltningen om, at betingelserne for fritagelse for afgift ikke længere er opfyldte og pligten til at indbetale momsen, påhvile den person, som ikke længere opfylder betingelserne.

Det foreslås i stk. 3, at erhververen af et personmotorkøretøj, som af sælgeren er erhvervet afgiftsfrit efter de foreslåede § 36, stk. 3. pkt., eller § 45, stk. 4, 2. pkt., vil skulle hæfte solidarisk for betaling af afgiften med sælgeren.

Med det foreslåede vil der blive indført en regel om solidarisk hæftelse for den person som erhverver et afgiftsfritaget personmotorkøretøj af en fritagelsesberettiget sælger.

Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger der vil skulle indberettes til Skatteforvaltningen efter det foreslåede stk. 2, herunder hvordan oplysninger vil skulle indberettes.

Med det foreslåede vil skatteministeren blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om den foreslåede oplysnings- og betalingspligt i stk. 2.

Til nr. 14

Momslovens kapitel 17 indeholder særlige regler for afgiftsgrundlaget ved levering af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter - herefter brugte varer m.v. For så vidt angår formålet med særordningen henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.3.1. Det væsentligste kendetegn ved ordningen er, at momsen af leveringerne af de brugte varer m.v., bortset fra levering af brugte personmotorkøretøjer, ikke beregnes på baggrund af salgsprisen som i de almindelige momsregler, men sker på baggrund af fortjenesten, der som hovedregel er forskellen mellem køb- og salgspris, jf. § 70, stk. 1. Afgiftsgrundlaget er 80 pct.

Efter momslovens § 70, stk. 5, kan afgiftsgrundlaget, i de tilfælde hvor der ikke kan ske afgiftsberigtigelse for den enkelte vare efter momslovens § 70, stk. 1, f.eks. fordi der foreligger et samlet køb eller salg, og hvor prisen på den enkelte vare ikke kan identificeres, opgøres som momsen for de pågældende varer under ét for afgiftsperioden. Denne ordning kaldes samleordningen. Afgiftsgrundlaget udgør 80 pct. af forskellen mellem værdien køb og salg foretaget i perioden. Har virksomheden også salg af varer, hvor købsprisen er kendt, og derfor i princippet kan opgøres særskilt efter § 70, stk. 1, kan den vælge også at bruge samleordningen på disse varer således, at der for alle brugte varer m.v. indkøbt fra ikke-afgiftspligtige personer (private, ikke-momspligtige virksomheder eller virksomheder, der selv bruger brugtmomsregler) omfattet af særordningen i kapitel 17, kun skal bruges én opgørelsesmetode.

Såfremt værdien af køb overstiger værdien af salg i en periode, kan det overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den efterfølgende periode.

Det er desuden fastsat i § 70, stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for opgørelse af afgiftsgrundlaget for samleordningen.

Det foreslås at affatte momslovens § 70, stk. 2, således at virksomheder ved levering af brugte varer m.v., kan vælge at opgøre afgiftsgrundlaget for alle eller visse af deres leveringer, bortset fra levering af brugte personmotorkøretøjer, under ét for afgiftsperioden. Anvendes denne ordning, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem værdien af de i perioden foretagne køb og salg. Overstiger værdien af køb værdien af salg i en periode, kan det overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den efterfølgende periode.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om samleordningen i den gældende § 70, stk. 5, flyttes op som stk. 2 umiddelbart efter hovedreglen i stk. 1. Samtidig udvides ordningen således, at den bliver en valgmulighed også for virksomheder, hvor alle varernes købspris er kendt.

Den gældende § 70, stk. 2, foreslås indsat som stk. 1 i en ny § 71 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Det foreslås desuden, at den gældende hjemmel i § 70, stk. 5, til at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af afgiftsgrundlaget, ikke medtages i den nye affattelse af samleordningen i stk. 2, idet hjemlen ikke anvendes i praksis.

Virkningen af forslaget om ændring af samleordningen, som sker ved en ny affattelse af § 70, stk. 2, er, at afgiftspligtige virksomheder, der videresælger brugte varer m.v., får mulighed for at afregne moms af fortjenesten efter afgiftsperioden. Den foreslåede ændring udvider således virksomheders mulighed for at opgøre afgiftsgrundlaget for de pågældende varer under ét for afgiftsperioden. Fremover vil det således ikke længere være en betingelse for at anvende den såkaldte "samleordning", at der enten skal foreligge et samlet køb eller salg, der medfører, at det ikke er muligt at afgiftsberigtige hver enkelt vare. Efter det foreslåede vil forhandlere af brugte varer m.v. frit kunne vælge mellem opgørelse af momsen pr. solgt vare eller efter afgiftsperioden.

Til nr. 15

Momslovens § 70, stk. 3, 2. pkt. indeholder en henvisning til samleordningen i § 70, stk. 5.

Det foreslås, at henvisningen i momslovens § 70, stk. 3, 2. pkt. til stk. 5 ændres til en henvisning til stk. 2.

Ændringen er en konsekvens af, at reglerne for samleordningen foreslås flyttet fra stk. 5 til stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 16

Momslovs § 70, stk. 4, indeholder en generel regel om, at virksomheder skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter brugtmomsreglerne, og en hjemmel til at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om regnskabsføring.

Momslovens § 70, stk. 5, indeholder regler for samleordningen. jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Det foreslås, at den generelle regel om regnskabsføring og hjemlen til, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om regnskabsføring i § 70, stk. 4, samt de generelle regler for samleordningen i § 70, stk. 5, ophæves.

Forslaget om at ophæve bestemmelserne skal for det første ses i lyset af, at de generelle regler for regnskabsføring foreslås fastsat i den foreslåede nye § 71 a, som stk. 2, og at hjemlen til, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for regnskabsføring, foreslås indsat som stk. 3, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17. For det andet i lyset af, at § 70, stk. 5, som indeholder reglerne for samleordningen, foreslås fastsat i § 70, stk. 2, der foreslås nyaffattet, jf. bemærkningerne til lovforslaget § 1. nr. 14.

Til nr. 17

Momslovens § 70, stk. 2 og 4, indeholder generelle bestemmelser for anvendelse af brugtmomsreglerne. Reglerne gælder således både for salg af brugte varer m.v. nævnt i § 70 og for brugte personmotorkøretøjer i § 71. I § 70, stk. 2, er fastsat, at når der anvendes brugtmomsregler, må der ikke i fakturaen være anført momsbeløb eller anden angivelse af, hvordan momsen er beregnet. I § 70, stk. 4, 1. pkt., er fastsat, at virksomheder skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter brugtmomsreglerne, og i 2. pkt. er der hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om regnskabsføring. Fakturakrav er efter gældende regler anset for omfattet af begrebet regnskabsføring i den gældende hjemmel.

Det foreslås, at indholdet af bestemmelserne i § 70, stk. 2 og 4, flyttes og indsættes i en ny § 71 a i kapitel 17.

Det foreslås i § 71 a, stk. 1, at når afgiften beregnes efter brugtmomsreglerne i kapitel 17, må der ikke i fakturaen for den pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes.

Forslaget svarer til den gældende regel i § 70, stk. 2, og medfører derfor ikke materiel ændring.

Det foreslås desuden i § 71 a, stk. 2, at virksomheder skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter brugtmomsreglerne i kapitel 17.

Forslaget svarer til den gældende regel i § 70, stk. 4, 1. pkt., og medfører derfor ikke materiel ændring.

Det foreslås i § 71, a, stk. 3, at skatteministeren kan fastsatte nærmere regler for fakturakrav og regnskabsføring.

Forslaget betyder, at den gældende hjemmel i § 70, stk. 4, 2. pkt., til at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring udvides således, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om både fakturakrav og regnskabsføring.

Forslaget har for det første til hensigt at øge gennemsigtigheden i reglerne, således at det klart fremgår, at bestemmelserne i den gældende § 70, stk. 2 og 4, gælder, uanset om der er tale om brugte varer m.v. i § 70 eller brugte personmotorkøretøjer i § 71. For det andet medfører forslaget en justering af hjemlen til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fakturering.

Forslaget er i overensstemmelse med gældende praksis og medfører derfor ikke materielle ændringer.

Til nr. 18

Efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder momslovens § 70, stk. 2. Momslovens § 70, stk. 2, foreskriver, at når momsen beregnes efter brugtmomsreglerne, jf. momslovens kapitel 17, må der ikke i fakturaen for den pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes.

Det foreslås at ændre henvisningen i momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, fra en henvisning til § 70, stk. 2, til en henvisning til § 71 a, stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at det i lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås, at bestemmelsen i den gældende § 70, stk. 2, flyttes og indsættes som stk. 1, i en ny § 71 a.

Til § 2

Til nr. 1

Ved § 4, nr. 13, i lov nr. 1295 af 5. december 2019 blev momslovens § 28 affattet. Reglen indebar en forenklet ordning omhandlende udtagning af varer fra en virksomhed. Efter ordningen skulle den momspligtige person for varer, der er indkøbt for mindre end 1.000 kr., og hvor der skal betales moms ved udtagning efter momslovens § 5, stk. 1, kunne vælge at anvende den pris, som virksomheden har indkøbt varen for, som momsgrundlag i stedet for købsprisen forstået som restværdien af varen.

Det foreslås at ophæve § 4, nr. 13, i lov nr. 1295 af 5. december 2019.

Det følger af ovennævnte lov, at reglen i momslovens § 28, stk. 5, i § 4, nr. 13, i lov nr. 1295 af 5. december 2019 forudsatte tilladelse fra EU's Ministerråd i henhold til momssystemdirektivets artikel 395, og at bestemmelsen alene ville blive sat i kraft i det omfang, der opnås godkendelse fra EU's ministerråd. Det følger videre, at hvis stk. 5 i § 4, nr. 13, i lov nr. 1295 af 5. december 2019 ikke opnåede EU's Ministerråds godkendelse, vil lovens § 4, nr. 14, der er en affattelse af momslovens § 28, som ikke indeholder reglen i stk. 5 i § 4, nr. 13, i lov nr. 1295 af 5. december 2019, i stedet blive sat i kraft sammen med øvrige dele af loven.

På baggrund af dialog med Europa-Kommissionen kan en godkendelse ikke forventes opnået.

Reglen er derfor aldrig sat i kraft, og det bliver heller ikke aktuelt at sætte den i kraft.

Den foreslåede ophævelse medfører således ikke ændring af gældende ret.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 30. juni 2022, jf. dog stk. 2 og 3. Baggrunden herfor er lovtekniske hensyn, idet forslagene til lovens § 45 og de til disse sammenhørende ændringer af § 36, stk. 3, og indsættelsen af ny § 46 d, er ændringer til gældende ret. Da der imidlertid er foretaget ændringer i § 45, jf. § 5 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, som træder i kraft den 1. juli 2022, skal de nævnte bestemmelser træde i kraft før ændringerne i lov nr. 1240 af 11. juni 2021.

Bestemmelserne har kun virkning for personmotorkøretøjer, som er indført eller indkøbt her i landet efter lovens ikrafttræden.

Forslaget betyder en mindre afvigelse fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Det foreslås i stk. 2. at § 1, nr. 1-6 og 8 træder i kraft den 1. juli 2022.

Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne i brugtmomsordningen i lovens § 1, nr. 14-18. Det er hensigten, at ændringerne af særordningen skal træde i kraft, efter at høring af Momsudvalget er tilendebragt.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1, nr. 3 har virkning for betalinger, der vedrører anvendelse af meddelte licenser fra og med den 1. januar 2023. Baggrunden herfor er for det første, at det forventes, at erhvervslivet, herunder særligt forvaltningsorganisationer, har behov for tilpasning af deres IT-systemer og desuden vil den foreslåede momspligt ikke gælde for betalinger for anvendelse af meddelte licenser, der vedrører 2022 eller tidligere. Betaler en virksomhed eller forening f.eks. i januar 2023 til en forvaltningsorganisation for anvendelse af licensen i løbet af 2022, er dette vederlag fortsat momsfrit.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov