Ændringsforslag stillet den 9. maj
2022 uden for betænkningen
Ny paragraf
Af Henrik Dahl
(LA):
7)
Efter § 4 indsættes:
Ȥ 01
Justitsministeren fremsætter i
folketingsåret 2024-25 forslag om revision af straffelovens
§ 262 b som affattet ved denne lovs § 1, nr.
1.«
[Revisonsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 7
Ændringsforslaget indebærer, at
justitsministeren i folketingsåret 2024-2025 skal
fremsætte forslag om revision af lovforslagets § 262 b
om menneskeudnyttelse.
Efter Liberal Alliances opfattelse
bør man som fast praksis påføre revisions-
eller udløbsbestemmelser på ny lovgivning, som
væsentligt kan påvirke borgeres eller virksomheders
retsstilling. Det er hensigtsmæssigt at sikre en
opfølgning på, om nye paragraffer anvendes i
overensstemmelse med lovgivers intention. Efter Liberal Alliances
opfattelse indføres en stor mængde regler for at
løse specifikke udfordringer, uafhængigt af om
problemets rod er lovgivningsmæssigt. En
lovgivningsmæssig knopskydning kan svække borgeres og
virksomheders mulighed for at navigere i vores retssystem og
ultimativt svække deres retssikkerhed.