Fremsat den 27. januar 2022 af justitsminister (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven
(Styrket indsats mod menneskeudnyttelse)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1851 af 20. september 2021, som ændret ved lov nr. 2591
af 28. december 2021, lov nr. 2600 af 28. december 2021 og lov nr.
2601 af 28. december 2021, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 262 a indsættes i kapitel
26:
Ȥ 262 b. For
menneskeudnyttelse straffes med fængsel indtil 6 år
den, som ved udnyttelse af en anden persons betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold
rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager den pågældende til
arbejde under åbenlyst urimelige forhold.«
§ 2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1835 af 15. september 2021, som ændret ved lov nr. 2600
af 28. december 2021 og lov nr. 2601 af 28. december 2021,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres
»§§ 260-262 a« til: »§§
260-262 b«.
2. I
§ 783, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§§ 262 a«: »,
262 b«.
3. I
§ 799, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 262 a,«: »§
262 b,«.
§ 3
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, som
ændret ved lov nr. 2055 af 16. november 2021, lov nr. 2610 af
28. december 2021 og lov nr. 2623 af 28. december 2021, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 9 j, stk. 7, indsættes
efter »262 a«: », 262 b«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juni 2022.
§ 5
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 3
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som henholdsvis de færøske og de
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. | Selvstændig bestemmelse om
udnyttelse af andre til arbejde under åbenlyst urimelige
forhold | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Afrapportering fra den
tværministerielle arbejdsgruppe om sårbare udenlandske
arbejdstagere | | | 2.1.3. | Justitsministeriets overvejelser | | | 2.1.4. | Den foreslåede ordning | | 2.2. | Beskikkelse af bistandsadvokat | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Justitsministeriets overvejelser | | | 2.2.3. | Den foreslåede ordning | | 2.3. | Politiets mulighed for indgreb i
meddelelseshemmeligheden og hemmelig ransagning i sager om
menneskeudnyttelse | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Justitsministeriets overvejelser | | | 2.3.3. | Den foreslåede ordning | | 2.4. | 10-årig karensperiode ved
ansøgning om au pair-opholdstilladelse | | | 2.4.1. | Gældende ret | | | 2.4.2. | Udlændinge- og
Integrationsministeriets overvejelser | | | 2.4.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Konsekvenser for opfyldelsen af FN's
verdensmål | 4. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Klimamæssige konsekvenser | 8. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 9. | Forholdet til EU-retten | 10. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 11. | Sammenfattende skema | |
|
1. Indledning
Der skal være ordentlige løn- og
arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked, og derfor
har regeringen sat bredt ind mod social dumping. Det er
særligt vigtigt, at der sættes ind over for
situationer, hvor sårbare udenlandske arbejdstagere udnyttes
groft og i værste tilfælde bliver handlet til
tvangsarbejde. Regeringen vil ikke acceptere, at denne form for
udnyttelse finder sted på danske arbejdspladser.
Derfor besluttede regeringen sammen med de øvrige
aftalepartier bag aftalen om politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023 at styrke indsatsen mod tvangsarbejde,
herunder seksuel udnyttelse og arbejde under slavelignende forhold,
ved at tilføre 6 ekstra politiårsværk i 2023 til
arbejdet i politikredsene med at gennemføre et passende
kontroltryk mod restaurationer, byggepladser, kiosker,
prostitutionsmiljøet mv. Det skal øge sandsynligheden
for at identificere og opdage tvangsarbejde. Herudover er der med
aftalen besluttet at etablere en ny national efterforskningsenhed
(National enhed for Særlig Kriminalitet), som bl.a. vil
skulle understøtte politikredsene i deres indsatser mod
tvangsarbejde.
Endvidere besluttede regeringen efter sin tiltræden i juni
2019 på baggrund af en række eksempler på grov
udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft på det danske
arbejdsmarked at videreføre den tværministerielle
arbejdsgruppe om beskyttelse af sårbare arbejdstagere med et
nyt opdrag. Arbejdsgruppen har i september 2021 afgivet en
fælles afrapportering med den tværministerielle
arbejdsgruppe om bekæmpelse af menneskehandel.
Det fremgår bl.a. af rapporten, at det i dag er vanskeligt
at retsforfølge bagmænd bag menneskehandel til
tvangsarbejde, da det er svært at løfte bevisbyrden
for, at der reelt har været tale om tvangsarbejde. Der er
således aldrig faldet dom for menneskehandel til
tvangsarbejde, særligt fordi domstolene på grund af
konkrete omstændigheder ikke har fundet grundlag for at
fastslå, at der har foreligget tvang med henblik på
udnyttelse af de pågældende til tvangsarbejde. I en
række af sagerne er gerningsmændene i stedet blevet
dømt for åger af særlig grov beskaffenhed efter
straffelovens § 282, jf. § 286, stk. 1.
På den baggrund foreslås det i rapporten, at der
indføres en ny selvstændig bestemmelse i straffeloven,
der kriminaliserer udnyttelse af andre til arbejde under
åbenlyst urimelige forhold. Dette lovforslag følger op
på denne anbefaling.
Lovforslaget har således til formål at beskytte
sårbare arbejdstagere mod udnyttelse til arbejde under
åbenlyst urimelige forhold ved at indføre en ny
selvstændig bestemmelse om menneskeudnyttelse i straffeloven.
Det skal styrke det strafferetlige værn mod udnyttelse af
sårbare arbejdstagere - såvel udenlandske som
danske.
Derudover foreslås det med lovforslaget for det
første, at der i sager om menneskeudnyttelse efter den
foreslåede bestemmelse indføres regler om beskikkelse
af bistandsadvokat for forurettede. For det andet foreslås
det, at politiet i sager om menneskeudnyttelse efter den
foreslåede bestemmelse får samme mulighed for at
foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden samt hemmelige
ransagninger, som i sager om bl.a. menneskehandel efter
straffelovens § 262 a. For det tredje foreslås det, at
den foreslåede bestemmelse om menneskeudnyttelse omfattes af
§ 9 j, stk. 7 i udlændingeloven, om en 10-årig
karensperiode, der gælder ved ansøgninger om au
pair-ophold.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Selvstændig bestemmelse om udnyttelse af andre
til arbejde under åbenlyst urimelige forhold
2.1.1. Gældende ret
Straffeloven indeholder en række bestemmelser, der kan
være relevante i forbindelse med udnyttelse af sårbare
arbejdstagere. Det drejer sig bl.a. om straffelovens § 262 a
om menneskehandel og § 282 om åger.
2.1.1.1. Straffelovens § 262 a om menneskehandel
Det fremgår af straffelovens
§ 262 a, stk. 1, at den, der rekrutterer, transporterer,
overfører, huser eller efterfølgende modtager en
person, hvor der anvendes eller har været anvendt
1) ulovlig tvang
efter § 260,
2)
frihedsberøvelse efter § 261,
3) trusler efter
§ 266,
4) retsstridig
fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse
eller
5) anden
utilbørlig fremgangsmåde
med henblik på udnyttelse af den pågældende
ved prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller
film, forestilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde,
slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare forhold eller
fjernelse af organer, straffes med fængsel indtil 10
år.
Efter straffelovens § 262 a, stk.
2, straffes på samme måde den, der med henblik på
udnyttelse af den pågældende ved prostitution,
optagelse af pornografiske fotografier eller film, forestilling med
pornografisk optræden, tvangsarbejde, slaveri eller
slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af
organer
1) rekrutterer,
transporterer, overfører, huser eller efterfølgende
modtager en person under 18 år eller
2) yder betaling
eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra
en person, som har myndighed over den forurettede, og den, der
modtager sådan betaling eller anden fordel.
Det er en betingelse for at kunne anvende straffelovens §
262 a, stk. 1, at gerningspersonen har foretaget en handling over
for den forurettede ved enten at rekruttere, transportere,
overføre, huse eller efterfølgende modtage den
pågældende, at gerningspersonen senest i forbindelse
med denne handling har anvendt et tvangsmiddel i form af ulovlig
tvang, frihedsberøvelse, trusler, retsstridig fremkaldelse,
bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden
utilbørlig fremgangsmåde, og at tvangsmidlet er
anvendt med forsæt til udnyttelse af den handlede person ved
prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller film,
forestillinger med pornografisk optræden, tvangsarbejde,
slaveri, eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller
fjernelse af organer.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf.
Folketingstidende 2001-2002, tillæg A, side 2957, at
"udnyttelse" indebærer et krav om, at menneskehandlen skal
være foretaget med henblik på at opnå en
økonomisk vinding eller med henblik på
gerningspersonens egen udnyttelse af ofret.
Det følger endvidere af forarbejderne, jf.
Folketingstidende 2001-2002, tillæg A, side 2925, at
"tvangsarbejde" skal fortolkes i overensstemmelse med de
gældende internationale instrumenter, heriblandt ILO
konvention nr. 29 af 28. juni 1930 om tvunget eller
pligtmæssigt arbejde og nr. 105 af 5. juni 1957 om
afskaffelse af tvangsarbejde. Ifølge disse omfatter
tvangsarbejde "ethvert arbejde eller enhver bistandsydelse, der
kræves af en person under trussel om en hvilken som helst
straf, og til hvilket den pågældende ikke har tilbudt
sig frivilligt". Tvangsarbejde omfatter også udnyttelse til
tiggeri.
2.1.1.2. Straffeloven § 282 om åger
Det følger af straffelovens § 282, at for åger
straffes den, som udnytter en anden persons betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold
til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der
står i væsentlig misforhold til modydelsen, eller som
der ikke skal ydes vederlag for.
Efter straffelovens § 285, stk. 1, straffes åger med
fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan
dog stige til fængsel indtil 6 år, når
forbrydelsen er af særligt grov beskaffenhed, jf.
straffelovens § 286, stk. 1.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, at åger er
en berigelsesforbrydelse, hvorved forstås, at
gerningspersonen uberettiget opnår vinding ved en retsstridig
tilføjelse af et tilsvarende formuetab for forurettede, jf.
Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, spalte 3393.
Bestemmelsen om åger blev indført i straffeloven
ved lov nr. 126 af 15. april 1930. Det fremgik dengang bl.a. af
bestemmelsen, at den, som udnytter nogens nød, enfoldighed,
uerfarenhed eller et over for ham bestående
afhængighedsforhold til i en retshandel at opnå eller
betinge en ydelse, der står i åbenbart misforhold til
modydelsen, kunne straffes for åger.
Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 250 af 12. juni 1975
(Bekæmpelse af skadelig økonomisk virksomhed m.v.), da
det blev vurderet nødvendigt at gennemføre et
øget strafferetligt værn mod skadelig økonomisk
virksomhed. Ved ændringen blev udtrykket "nød"
ændret til "betydelige økonomiske eller personlige
vanskeligheder", hvorved det blev tydeliggjort, hvilke momenter
loven på dette punkt lægger vægt på.
Derudover blev ordene "enfoldighed" og "uerfarenhed" ændret
til "manglende indsigt", og ordet "letsind" blev tilføjet
til bestemmelsen. Endvidere blev udtrykket "et over for ham
bestående afhængighedsforhold" ændret,
således at bestemmelsen også blev anvendelig i
tilfælde, hvor gerningspersonen udnytter sin medkontrahents
afhængighedsforhold til tredjemand. Ændringen indebar
således en vis udvidelse af bestemmelsens område, jf.
Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg A, spalte 787
f, jf. Straffelovrådets udtalelse om økonomisk
kriminalitet af 1974, side 22-23.
2.1.2. Afrapportering fra den tværministerielle
arbejdsgruppe om sårbare udenlandske arbejdstagere
Som anført i pkt. 1 har den tværministerielle
arbejdsgruppe om sårbare udenlandske arbejdstagere i
september 2021 afgivet en fælles afrapportering med den
tværministerielle arbejdsgruppe om bekæmpelse af
menneskehandel. Af afrapporteringens del II vedrørende
retsforfølgning af bagmænd fremgår det bl.a., at
det i dag er vanskeligt at retsforfølge bagmænd bag
menneskehandel til tvangsarbejde. Det skyldes bl.a., at det kan
være svært at løfte bevisbyrden for, at der har
været anvendt tvangsmidler, hvilket er en betingelse for, at
et forhold er omfattet af straffelovens § 262 a. De
bevismæssige udfordringer knytter sig navnlig til det faktum,
at der er tale om en arbejdsmæssig aktivitet, der som
udgangspunkt er lovlig. Denne udfordring går ikke på
samme måde igen i forhold til andre former for udnyttelse,
f.eks. sager om menneskehandel med henblik på udnyttelse til
prostitution. I sager om menneskehandel med henblik på
udnyttelse til eksempelvis prostitution vil den blotte eksistens af
et "arbejdstagerforhold" således betyde, at bagmanden kan
dømmes for overtrædelse af straffelovens § 233 om
rufferi. Tilsvarende vil andre straffelovsbestemmelser kunne bruges
i forhold til de øvrige udnyttelsesformål.
Arbejdsgruppen anfører i rapporten, at der allerede i dag
findes et strafferetligt værn mod udnyttelse af sårbare
udenlandske arbejdstagere, men at der er behov for at styrke dette
værn, sådan at det sikres, at grov udnyttelse af
sårbare arbejdstagere retsforfølges og straffes
på en måde, som modsvarer forbrydelsens alvor.
Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at straffelovens
bestemmelse om åger ikke i tilstrækkelig grad synes at
rumme eller afspejle alvoren af udnyttelse af andre til arbejde
under åbenlyst urimelige forhold.
Arbejdsgruppen vurderer, at en lempelse af betingelserne for, at
der kan ske domfældelse for menneskehandel efter
straffelovens § 262 a, ved helt at afskaffe betingelsen om, at
der skal være anvendt tvangsmidler, risikerer at udvande
menneskehandelsbegrebet.
Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at der
indsættes en ny bestemmelse i straffeloven, som omhandler
udnyttelse af mennesker til arbejde under åbenlyst urimelige
forhold. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en særlig
bestemmelse om menneskeudnyttelse vil kunne bidrage til at styrke
det strafferetlige værn mod de alvorlige krænkelser af
de forurettede og den trussel mod den danske samfundsmodel, som
udnyttelse af mennesker udgør. Arbejdsgruppen vurderer
således, at der også er en vis signalværdi
forbundet med indsættelsen af en selvstændig
bestemmelse herom i straffeloven.
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår af afsnittet om gældende ret,
eksisterer der allerede i dag et strafferetligt værn mod
udnyttelse af sårbare arbejdstagere.
Rigspolitiet har oplyst, at det er politiets erfaring, at mulige
ofre for menneskehandel typisk skal findes blandt udlændinge
uden opholds- og arbejdstilladelse. I politiets efterforskning af
sager om menneskehandel til tvangsarbejde ses det dog ofte, at
mulige udenlandske ofre har en lovlig arbejdstilladelse, og at
udnyttelsen bl.a. kommer til udtryk ved ringe eller ingen
løn, lange arbejdsdage, dårlige arbejds- og
boligforhold og manglende adgang til lægehjælp.
Som beskrevet under pkt. 2.1.2, viser praksis, at det i sager,
hvor der er rejst tiltale for menneskehandel til tvangsarbejde, kan
være en særlig udfordring at bevise det tvangselement,
der er en forudsætning for, at der kan ske domfældelse.
Gerningspersonerne er i en række sager i stedet blevet
dømt for åger af særligt grov beskaffenhed efter
straffelovens § 282, jf. § 286, stk. 1.
Justitsministeriet er enig i arbejdsgruppens vurdering af, at
straffelovens bestemmelse om åger ikke i tilstrækkelig
grad synes at rumme eller afspejle alvoren af udnyttelse af andre
til arbejde under åbenlyst urimelige forhold. Dette skal
bl.a. ses i lyset af, at straffelovens § 282 om åger
hører under straffelovens kapitel om formueforbrydelser.
Bestemmelsens primære sigte er således at beskytte
personer mod økonomisk udnyttelse og ikke at beskytte
mennesker mod udnyttelse til arbejde under åbenlyst urimelige
forhold.
Justitsministeriet finder på den baggrund i lighed med
arbejdsgruppen, at der er behov for at styrke det strafferetlige
værn, således at grov udnyttelse af sårbare
arbejdstagere retsforfølges og straffes på en
måde, som modsvarer forbrydelsens alvor.
Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at
menneskeudnyttelse bør kriminaliseres i en selvstændig
bestemmelse i straffeloven.
Det bemærkes, at der ikke lægges op til, at den
foreslåede bestemmelse, der har til formål at beskytte
sårbare arbejdstagere mod udnyttelse til arbejde under
åbenlyst urimelige forhold, skal finde anvendelse i sager om
udnyttelse til prostitution. Det skyldes, at udnyttelse til
prostitution allerede i dag er strafbart efter straffelovens §
233 om rufferi, og at der således efter
omstændighederne vil kunne dømmes efter denne
bestemmelse i sager, hvor betingelserne for at dømme for
menneskehandel efter straffelovens § 262 a ikke er
tilstede.
2.1.4. Den foreslåede ordning
Justitsministeriet foreslår, at der indsættes en
bestemmelse om udnyttelse af andre til arbejde under åbenlyst
urimelige forhold i straffelovens 26. kapitel om forbrydelser mod
den personlige frihed.
Det foreslås, at den, som ved udnyttelse af en anden
persons betydelige økonomiske eller personlige
vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående
afhængighedsforhold rekrutterer, transporterer,
overfører, huser eller modtager den pågældende
til arbejde under åbenlyst urimelige forhold, straffes for
menneskeudnyttelse. Det foreslås endvidere, at strafferammen
skal være fængsel indtil 6 år.
Den foreslåede bestemmelse skal omfatte tilfælde af
udnyttelse af andre til arbejde under åbenlyst urimelige
forhold, som på grund af et manglende tvangselement eller
mangel på økonomisk vinding for gerningspersonen ikke
falder under straffelovens § 262 a om menneskehandel. Den
foreslåede bestemmelse skal endvidere omfatte tilfælde
af udnyttelse af andre til arbejde under åbenlyst urimelige
forhold, som på grund af et manglende aftaleforhold mellem
gerningspersonen og forurettede ikke falder under straffelovens
§ 282 om åger.
Fastsættelsen af straffen i den enkelte sag vil bero
på domstolenes konkrete vurdering af alle sagens relevante
omstændigheder. Domstolene skal i forbindelse med straffens
fastsættelse tage højde for bl.a. varigheden af
udnyttelsen og de forhold personen, der udnyttes, har arbejdet
eller befundet sig under.
Det er forudsat, at straffen for overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse skal forhøjes med en tredjedel
i forhold til den straf for åger, der hidtil har været
fastsat af domstolene i sager om udnyttelse af sårbare
arbejdstagere. Dette indebærer eksempelvis, at der i en sag
om menneskeudnyttelse efter den foreslåede § 262 b, hvor
der i dag udmåles en straf på fængsel i 1
år og 6 måneder efter straffelovens § 282, jf.
§ 286, stk. 1, fremover vil skulle udmåles en straf
på 2 års fængsel.
2.2. Beskikkelse af bistandsadvokat
2.2.1. Gældende ret
Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at i
sager, der vedrører overtrædelse af en række
straffelovsbestemmelser, beskikker retten en advokat for den, der
er forurettet ved lovovertrædelsen, når den
pågældende fremsætter begæring om det. Det
drejer sig om straffelovens § 119 (vold og trusler mod
personer i offentlig tjeneste mv.), § 119 b (angreb med
genstand på personer i offentlig tjeneste), § 123
(vidnetrusler), § 210 (incest), §§ 216-223
(voldtægt mv.), § 225, jf. §§ 216-223
(voldtægt mv. ved andet seksuelt forhold end samleje), §
232 (blufærdighedskrænkelse), § 237, jf. § 21
(forsøg på manddrab), §§ 243-246 (psykisk
vold og vold), § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse), § 250
(hensættelse i hjælpeløs tilstand mv.), §
252, stk. 2 (hensynsløs forvoldelse af fare for smitte med
livstruende eller uhelbredelig sygdom), §§ 260-262 a
(ulovlig tvang, frihedsberøvelse, menneskehandel mv.) og
§ 288 (røveri).
I sager om overtrædelse af straffelovens § 119,
§ 119 b, § 123, §§ 218-221, § 222, stk. 1,
§ 223, stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21,
§§ 243-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2,
§§ 260-262 a eller § 288, kan beskikkelse af advokat
dog afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig
karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart
unødvendig, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 3, 1.
pkt.
Er den forurettede afgået ved døden som
følge af forbrydelsen, kan retten efter anmodning beskikke
en advokat for den forurettedes nære pårørende,
når særlige hensyn taler for det, og betingelserne
efter stk. 1, 2 eller 4 er opfyldt, jf. bestemmelsens stk. 5.
Hvis den forurettede ikke har fremsat begæring om
beskikkelse af advokat, kan der efter politiets begæring
beskikkes en advokat for den forurettede under
efterforskningen.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.4 ovenfor,
foreslås det med lovforslaget, at der indsættes en ny
bestemmelse i straffeloven som § 262 b om
menneskeudnyttelse.
Justitsministeriet finder, at der i sager om menneskeudnyttelse
efter den foreslåede straffelovsbestemmelse - i lighed med
bl.a. sager om overtrædelse af straffelovens § 262 a om
menneskehandel - bør indføres regler om beskikkelse
af bistandsadvokat for forurettede.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 741 a, stk.
1, og stk. 3, 1. pkt., indsættes en henvisning til den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b om
menneskeudnyttelse.
De foreslåede udvidelser af retsplejelovens § 741 a,
stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., vil indebære, at der efter
begæring fra forurettede kan beskikkes en bistandsadvokat i
sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 262 b. Retten vil dog i sådanne sager
kunne afslå at beskikke en bistandsadvokat, hvis
lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og
advokatbistand må anses for åbenbart
unødvendig.
Med den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet
for retsplejelovens bestemmelse om bistandsadvokater, sikres der en
retsstilling for forurettede i sager om menneskeudnyttelse efter
den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b, der
svarer til retsstillingen for forurettede i sager om
overtrædelser af bl.a. straffelovens § 262 a om
menneskehandel.
Der er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet nogen
ændringer af retstilstanden efter den pågældende
bestemmelse.
2.3. Politiets
mulighed for indgreb i meddelelseshemmeligheden og hemmelig
ransagning i sager om menneskeudnyttelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Retsplejelovens § 783, stk. 2 om indgreb i
meddelelseshemmeligheden
Politiet kan efter reglerne i kapitel 71 foretage indgreb i
meddelelseshemmeligheden som led i efterforskningen af strafbare
forhold.
Det følger af retsplejelovens § 780, stk. 1, at
politiet kan foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at 1)
aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation
(telefonaflytning), 2) aflytte andre samtaler eller udtalelser ved
hjælp af et apparat (anden aflytning), 3) indhente oplysning
om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende
kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en
bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om
indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil
(teleoplysning), 4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller
andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et
nærmere angivet område der sættes i forbindelse
med andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet
teleoplysning), 5) tilbageholde, åbne og gøre sig
bekendt med indholdet af breve, telegrammer og andre forsendelser
(brevåbning) og 6) standse den videre befordring af
forsendelser som nævnt i nr. 5 (brevstandsning).
Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse,
jf. retsplejelovens § 783, stk. 1, 1. pkt. I kendelsen
anføres de telefonnumre, lokaliteter, adressater eller
forsendelser, som indgrebet angår, samt de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at
betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. 2. og 3. pkt. Kendelsen
kan til enhver tid omgøres, jf. 4. pkt.
Som undtagelse til § 783, stk. 1, følger det af
bestemmelsens stk. 2, at såfremt efterforskningen angår
en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller
§§ 123 eller 180, § 183, stk. 2, §§ 191
eller 192 a, § 233, stk. 1, §§ 237 eller 245, §
246, jf. § 245, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2, eller
§§ 262 a eller 288, kan der i rettens kendelse i
medfør af § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3, ud over
bestemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet
angår (den mistænkte). Politiet kan således
iværksætte aflytning af alle de telefonnumre, der er
bestemte grunde til at antage, at den mistænkte benytter, og
løbende indhente oplysninger om, hvilke telefonnumre der
sættes i forbindelse med de telefoner, som der er bestemte
grunde til at antage, at den pågældende benytter, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 7189.
Det følger af § 783, stk. 2, 2. pkt., at politiet
snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for
hvilket indgrebet kan foretages, skal underrette retten om de
telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod, og som
ikke er anført i kendelsen. Hvis særlige forhold taler
for det, skal denne underretning ske senest 24 timer efter
indgrebets iværksættelse, jf. 3. pkt. Underretning
efter 2. og 3. pkt. skal indeholde en angivelse af de bestemte
grunde, der er til at antage, at der fra de pågældende
telefonnumre gives meddelelser til eller fra den
mistænkte.
Det følger af bestemmelsens 4. og 5. pkt., at retten
underretter den beskikkede advokat, jf. § 784, stk. 1, der
herefter kan indbringe spørgsmålet om lovligheden af
indgrebet for retten, samt at retten træffer afgørelse
ved kendelse.
Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være
foretaget, skal retten give meddelelse herom til Rigsadvokaten, og
indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være
foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til
Justitsministeriet, jf. bestemmelsens 6. og 7. pkt.
Det følger af retsplejelovens § 781, stk. 1, at
indgreb i meddelelseshemmeligheden kun må foretages,
såfremt tre betingelser er opfyldt: 1) der er bestemte grunde
til at antage, at der på den pågældende
måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller
fra en mistænkt, 2) indgrebet må antages at være
af afgørende betydning for efterforskningen, og 3)
efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12
eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens §§
124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 233, stk. 1, 235, 266, 281 eller en
overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr.
1-5.
Endvidere må et indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke
foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens
betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må
antages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville
være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. retsplejelovens
§ 782, stk. 1.
2.3.1.2. Retsplejelovens § 799, stk. 1 om hemmelig
ransagning
Politiet kan efter reglerne i retsplejelovens kapitel 73
foretage ransagninger som led i efterforskningen af strafbare
forhold.
Som udgangspunkt skal den person, der har rådighed over
den lokalitet eller genstand, som ransages, gøres bekendt
med ransagningens foretagelse og grundlaget herfor, jf.
retsplejelovens § 798, stk. 2 og 3.
Som en undtagelse hertil bestemmer retsplejelovens § 799,
stk. 1, 1. pkt., at såfremt det er af afgørende
betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages, uden at
den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan
retten ved kendelse træffe bestemmelse herom og om, at
reglerne i § 798, stk. 2, 1.-4. pkt., og stk. 3, fraviges,
hvis efterforskningen angår en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en
overtrædelse af straffelovens § 125 a, § 180,
§ 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, §
187, stk. 1, § 191, § 192 a, § 192 b, stk. 1-3,
§ 237, § 262 a, § 286, stk. 1, jf. § 276,
§ 286, stk. 1, jf. § 276 a, § 288 eller §
289.
Hemmelig ransagning kan dog ikke foretages af husrum, andre
lokaliteter eller genstande, som nogen, der efter reglerne i §
170 er udelukket fra eller efter reglerne i § 172 er fritaget
for at afgive forklaring som vidne i sagen, har rådighed
over, jf. § 799, stk. 1, 2. pkt.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at en række
bestemmelser om efterforskningsindgreb finder anvendelse på
de i stk. 1, nr. 1, omhandlede tilfælde. Det drejer sig om
retsplejelovens § 783, stk. 3 og 4, § 784, § 785
samt § 788.
Det betyder bl.a., at retten i ransagningskendelsen skal
fastsætte et tidspunkt, inden for hvilket indgrebet kan
foretages, jf. § 783, stk. 3. Dette tidsrum skal være
så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger ad
gangen. Forlængelsen sker ved kendelse.
Dog kan politiet i medfør af § 783, stk. 4, foretage
indgrebet uden forudgående retskendelse, hvis indgrebets
øjemed ville forspildes, såfremt retskendelse skulle
afventes. I så fald skal politiet snarest muligt og senest
inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse,
om indgrebet kan godkendes, samt om det kan opretholdes, og i
bekræftende fald for hvilket tidsrum.
Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være
foretaget, skal retten give meddelelse herom til Rigsadvokaten.
Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være
foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til
Justitsministeriet, jf. § 783, stk. 4, 4. og 5. pkt.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.4 ovenfor,
foreslås det med lovforslaget, at der indsættes en ny
bestemmelse i straffeloven som § 262 b om
menneskeudnyttelse.
Der er tale om en alvorlig kriminalitetstype, der vil kunne
forekomme i mere organiseret form.
Politiet kan i dag foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden
samt hemmelige ransagninger som led i efterforskningen af sager om
menneskehandel efter straffelovens § 262 a. Det må
antages, at politiets efterforskning i sager om menneskeudnyttelse
efter den foreslåede § 262 b i straffeloven i mange
tilfælde vil bestå af de samme efterforskningsskridt
som i sager om menneskehandel. Samtidig kan det på et tidligt
stadium i efterforskningen være vanskeligt at
klarlægge, om de forhold, der efterforskes, vil kunne
henføres under straffelovens § 262 a eller § 262
b.
Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis politiet
bliver afskåret fra at foretage nødvendige
efterforskningsskridt på grund af manglende hjemmel i
retsplejelovens § 783, stk. 2, 1. pkt., eller § 799, stk.
1.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at politiet i
sager om menneskeudnyttelse efter den foreslåede § 262 b
i straffeloven bør have mulighed for at foretage indgreb i
meddelelseshemmeligheden samt hemmelige ransagninger på
tilsvarende vis som i sager om bl.a. menneskehandel efter
straffelovens § 262 a.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide retsplejelovens § 783, stk. 2,
1. pkt., således at bestemmelsen også kommer til at
omfatte efterforskning af sager om overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b om
menneskeudnyttelse.
Den foreslåede udvidelse af retsplejelovens § 783,
stk. 2, 1. pkt., vil indebære, at politiet i sager om
overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 262 b om menneskeudnyttelse - når
betingelserne i øvrigt er opfyldt - vil have mulighed for i
en kendelse om telefonaflytning ud over bestemte telefonnumre at
anføre den person, som indgrebet angår, på samme
måde som der i dag er mulighed for det i sager om
overtrædelse af straffelovens § 262 a om
menneskehandel.
Det foreslås endvidere at udvide retsplejelovens §
799, stk. 1, om muligheden for at foretage hemmelig ransagning,
således at bestemmelsen også kommer til at omfatte
efterforskning af sager om overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b om
menneskeudnyttelse.
Den foreslåede udvidelse af retsplejelovens § 799,
stk. 1, vil indebære, at retten, hvis efterforskningen
angår en overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 262 b, og hvis det er af
afgørende betydning for efterforskningen, ved kendelse vil
kunne træffe bestemmelse om, at ransagning kan foretages,
uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt
hermed.
Der er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet nogen
ændringer af reglerne om telefonaflytning mv. eller i
betingelserne for anvendelse af hemmelig ransagning.
2.4. 10-årig karensperiode ved ansøgning om au
pair-opholdstilladelse
2.4.1. Gældende ret
Det følger af udlændingelovens § 9 j, stk. 1,
at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding med henblik på au pair-ophold her i landet.
De nærmere regler for meddelelse af opholdstilladelse som au
pair-person efter § 9 j, stk. 1, er reguleret i §§
3-4 i bekendtgørelse nr. 2258 af 29. december 2020 om
meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au
pair-ophold. Bekendtgørelsens § 3 indeholder
således en række betingelser til au pair-personen, mens
§ 4 indeholder en række betingelser til
værtsfamilien.
Herudover følger det af udlændingelovens § 9
j, stk. 7, at opholdstilladelse efter § 9 j, stk. 1 (au
pair-ophold), medmindre særlige grunde taler derfor, ikke kan
gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle
eller samlever inden for en periode på 10 år inden
tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold
begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au
pair hos den domfældte, ved endelig dom er idømt
betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne karakter, for
overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1
(voldtægt), § 225, jf. § 216, stk. 1
(voldtægt mv. ved andet seksuelt forhold end samleje), §
233, stk. 1 og 2 (rufferi m.v.), §§ 233 a (forledelse til
prostitution), 237 (drab), 243-246 (psykisk vold og vold), 250
(hensættelse i hjælpeløs tilstand m.v.), 260
(ulovlig tvang), 261 (frihedsberøvelse), 262 a
(menneskehandel) eller 266 (trusler).
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 505 af 6. juni 2007 om
ændring af udlændingeloven (Styrkelse af indsatsen mod
misbrug af au pair-ordningen). Det følger af bestemmelsens
forarbejder, at reglen blev indsat for at give unge
udlændinge, der kommer her til landet som led i et au
pair-ophold, trygge rammer for deres ophold i Danmark ved at
mindske risikoen for, at udlændinge, der kommer her til
landet på et au pair-ophold, udsættes for vold mv. fra
en person i værtsfamilien, samt at give værtsfamilier
til au pairs, der allerede er meddelt opholdstilladelse her i
landet, en tilskyndelse til ikke at udsætte en au pair for
vold mv., da de ellers risikerer at blive afskåret fra i en
10-årig periode at være værtsfamilie for en ny au
pair, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6975
ff.
Det følger endvidere af forarbejderne, at særlige
grunde, der taler for, at der uanset karensreglen i § 9 j,
stk. 7, kan meddeles opholdstilladelse, f.eks. kan være, hvis
den begåede kriminalitet, der danner grundlag for
karensperioden, kan tilskrives en psykisk lidelse, som
værtspersonen eller dennes ægtefælle eller
samlever i mellemtiden er blevet fuldstændig kureret for,
eller et nu ophørt misbrug af f.eks. alkohol eller
narkotika.
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser
Formålet med karensreglen er at beskytte au pairs fra
herboende personer, som tidligere er idømt frihedsstraf for
at have overtrådt visse nærmere angivne bestemmelser i
straffeloven.
Det udløser i dag normalt en karensperiode på 10
år, bl.a. hvis værtspersonen eller dennes
ægtefælle eller samlever idømmes frihedsstraf
for straffelovsovertrædelser, der ved-rører rufferi og
menneskehandel, jf. straffelovens § 233 og § 262 a.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der
også i sager om menneskeudnyttelse efter den foreslåede
straffelovsbestemmelse i § 262 b bør indføres en
10-årig karensperiode.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det skal kunne udløse en
karensperiode på 10 år for au pair-værtsfamilier,
så det fremover ikke er muligt at få en au pair til
Danmark i 10 år, hvis værtspersonen eller dennes
ægtefælle eller samlever er idømt frihedsstraf
for menneskeudnyttelse, jf. den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 262 b, begået mod en tidligere au pair.
Det foreslås endvidere, at dette skal gælde
tilsvarende, hvis værtspersonen eller dennes
ægtefælle eller samlever idømmes en anden
strafferetlig retsfølge for at have overtrådt den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b og ville
være idømt frihedsstraf, hvis ikke der var
idømt en anden strafferetlig retsfølge.
Det er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet, at der
ændres på karensreglen i udlændingelovens §
9 j, stk. 7, herunder på, hvornår særlige grunde
taler for, at der uanset karensreglen kan meddeles
opholdstilladelse.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's
verdensmål
En selvstændig bestemmelse om menneskeudnyttelse i
straffeloven vurderes at understøtte delmål 8.8 om
beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og at fremme et sikkert
og stabilt arbejdsmiljø, herunder for migrantarbejdere,
især kvindelige migranter, og dem i usikre
beskæftigelsesforhold.
Den foreslåede bestemmelse i straffeloven vurderes
endvidere at understøtte delmål 16.2, hvorefter
mishandling, udnyttelse og menneskehandel og alle former for vold
og tortur mod børn skal stoppes.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede
merudgifter på Justitsministeriets område, som
forventes håndteret inden for de eksisterende
økonomiske rammer.
Lovforslaget har ikke i øvrigt
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
I forhold til principperne for digitaliseringsklar lovgivning er
det Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever
princippet om sammenhæng på tværs - ensartede
begreber og genbrug af data (princip 4). Lovforslaget er
således udformet sådan, at der i videst muligt omfang
er en ensartet begrebsanvendelse på tværs af bl.a.
øvrige straffelovsbestemmelser. De øvrige principper
er efter Justitsministeriets vurdering ikke relevante.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. af betydning.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december 2021
til den 5. januar 2022 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk
Fakultet), Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk
Fakultet), Amnesty International, Center mod Menneskehandel,
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Copenhagen Business
School (CBS LAW - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi), Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Transport &
Logistik, Danske Advokater, Danske Regioner, Det faglige hus, Det
Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Fagbevægelsens Hovedorganisation (LO), Fagligt Fælles
Forbund (3F), Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Folketingets
Ombudsmand, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring
og Pension, Fængselsforbundet, Institut for
Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD),
Justitia, KL, Københavns Retshjælp, Københavns
Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Odense Retshjælp,
Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk
Forening, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tekniq
Arbejdsgiverne.
11. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget forventes at medføre
begrænsede merudgifter på Justitsministeriets
område, som forventes håndteret inden for de
eksisterende økonomiske rammer. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen af betydning | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Straffeloven indeholder ikke i dag en særskilt bestemmelse
om menneskeudnyttelse.
Straffeloven indeholder imidlertid i dag en række
bestemmelser, som omfatter udnyttelse af andre, herunder bl.a.
straffelovens § 262 a om menneskehandel og § 282 om
åger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 262 b i straffeloven, hvorefter den,
som ved udnyttelse af en anden persons betydelige økonomiske
eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller
et bestående afhængighedsforhold rekrutterer,
transporterer, overfører, huser eller efterfølgende
modtager den pågældende til arbejde under
åbenlyst urimelige forhold, straffes for menneskeudnyttelse
med fængsel i op til 6 år.
Kravet om, at der skal være tale om "udnyttelse"
indebærer, at gerningspersonen skal have benyttet sig af
ofrets tilstand af underlegenhed til at opnå en
uretmæssig fordel for sig selv eller andre. Der ligger derfor
i begrebet et krav om årsagssammenhæng mellem ofrets
underlegne tilstand og den opnåede fordel.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på
gerningspersonens udnyttelse af en anden persons "betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående
afhængighedsforhold". Disse begreber skal forstås i
overensstemmelse med de tilsvarende begreber i
ågerbestemmelsen i straffelovens § 282.
En persons "personlige eller økonomiske vanskeligheder"
kan således være betydelige, selvom de ikke er
velfærdstruende, ligesom det er uden betydning, om
vanskelighederne må karakteriseres som selvforskyldte.
Personens økonomiske eller personlige vanskeligheder skal
foreligge på tidspunktet, hvor rekruttering, transport,
husning eller modtagelse af personen til arbejde under
åbenlyst urimelige forhold finder sted.
Udnyttelsen af en anden persons "manglende indsigt og letsind"
omfatter udnyttelse af personer, som generelt må betegnes som
uerfarne, eller som på det aktuelle område mangler
kendskab til emnet, eksempelvis til løn- og
arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Det omfatter
endvidere udnyttelse af personer, der mangler evne til at overskue
konsekvenserne af aftalen med eller forholdet til
gerningspersonen.
Begrebet "afhængighedsforhold" omfatter ikke alene
forurettedes afhængighedsforhold til gerningspersonen, men
ligeledes gerningspersonens udnyttelse af forurettedes
afhængighedsforhold til en tredjemand, jf.
Straffelovrådets udtalelse om økonomisk kriminalitet
af 1974, side 24. Både forhold af retlig og faktisk art er
omfattet af begrebet, mens afhængighedsforhold til f.eks.
narkotika eller alkohol ikke er omfattet. Efter
omstændighederne vil afhængighedsforhold til f.eks.
narkotika eller alkohol dog kunne anses som en "personlig
vanskelighed".
Kravet om, at den person, der foretager udnyttelsen, skal have
rekrutteret, transporteret, overført, huset eller modtaget
forurettede, skal ses i sammenhæng med straffelovens §
262 a om menneskehandel, hvoraf samme krav fremgår.
Straffelovens § 262 a er affattet i overensstemmelse med
FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende
kriminalitet (Palermo-konventionen) vedrørende
bekæmpelse af handel med mennesker, herunder særligt
kvinder og børn, og EU-rammeafgørelsen om
menneskehandel (bemærkningerne til § 1, nr. 11, LF nr.
118 af 26. februar 2002).
Det foreslås, at menneskeudnyttelse efter den
foreslåede § 262 b skal omfatte de samme
gerningsmomenter som menneskehandel, idet der dog ikke stilles krav
om, at der skal være anvendt tvangsmidler, eller at
gerningspersonen personligt skal opnå økonomisk
vinding ved udnyttelsen. Personer, der udnytter andre til arbejde
under åbenlyst urimelige forhold, vil herefter kunne straffes
efter den foreslåede bestemmelse, såfremt der er tale
om et forhold, der ikke falder under anvendelsesområdet for
§ 262 a om menneskehandel.
Det arbejde, der udføres af forurettede, skal have
været udført over en vis tid og have karakter af et
egentligt arbejde. Der vil således ikke være tale om
udnyttelse til "arbejde" i bestemmelsens forstand, hvis der alene
er tale om en korterevarende opgave. Et eksempel på en
korterevarende opgave vil kunne være en opgave, der er
udført på et begrænset antal arbejdstimer over
en periode på f.eks. én uge. Det er efter bestemmelsen
ikke en betingelse for, at der er tale om et arbejde, at der
foreligger en ansættelseskontrakt eller anden form for
aftaleforhold mellem den person, der udfører arbejdet, og
gerningspersonen. Det er heller ikke et krav, at personen, der
udfører arbejdet, modtager løn eller anden ydelse for
dette. Modsat gerningsindholdet i straffelovens § 282 om
åger gælder der således ikke et krav om, at
udnyttelsen skal være sket som led i et aftaleforhold mellem
forurettede og gerningspersonen. Kredsen af mulige gerningspersoner
er således ikke begrænset til eksempelvis
arbejdsgivere, men omfatter alle personer, der rekrutterer,
transporterer, overfører, huser eller modtager en person,
med henblik på udnyttelse af pågældende til
arbejde under åbenlyst urimelige forhold. Da det efter den
foreslåede bestemmelse er et krav, at det arbejde, der
udføres, skal have karakter af et egentligt arbejde, er
udnyttelse til prostitution ikke omfattet, da et sådant
"arbejdsforhold" ikke lovligt kan bestå, og allerede
eksistensen af et sådant "arbejdsforhold" er
selvstændigt kriminaliseret i straffelovens § 233 om
rufferi.
Det vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om
der er tale om åbenlyst urimelige forhold. Ved denne
vurdering vil det bl.a. kunne indgå, om og hvor meget
personen modtager i løn for sit arbejde, hvor mange timer
personen arbejder, samt under hvilke forhold personen huses i
forbindelse med arbejdet. I denne vurdering bør det
indgå, hvilke forhold der må anses som almindelige
inden for det relevante brancheområde med udgangspunkt i
f.eks. overenskomster for løn, arbejdstid mv. Såfremt
forholdene i væsentlig grad adskiller sig fra, hvad der
må anses for almindelige arbejdsforhold i Danmark, vil der
være en formodning for, at der er tale om åbenlyst
urimelige forhold. Det skal endvidere indgå i vurderingen, om
der er et væsentligt misforhold mellem det udførte
arbejde og den løn, kost og logi mv., som personen modtager
herfor. For så vidt angår lønforhold, vil en
aflønning, der udgør 50 pct. eller mindre af den
relevante mindsteløn, som er fastsat i den relevante
brancheoverenskomst, som udgangspunkt i sig selv medføre, at
der foreligger åbenlyst urimelige forhold. Også i
tilfælde, hvor lønnen udgør mere end 50 pct. af
den relevante mindsteløn, vil lønnen i sig selv -
f.eks. hvis den absolut set må betragtes som meget lav -
eller som et moment sammen med de øvrige arbejdsforhold
kunne medføre, at der foreligger åbenlyst urimelige
forhold.
Det er forudsat, at straffen for overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse skal forhøjes med en tredjedel
i forhold til den straf for åger, der hidtil har været
fastsat af domstolene i sager om udnyttelse af sårbare
arbejdstagere. Dette indebærer eksempelvis, at der i en sag
om menneskeudnyttelse efter den foreslåede § 262 b, hvor
der i dag ville blive udmålt en straf på fængsel
i 1 år og 6 måneder efter straffelovens § 282, jf.
§ 286, stk. 1, fremover vil skulle udmåles en straf
på 2 års fængsel.
Fastsættelsen af straffen i den enkelte sag vil bero
på domstolenes konkrete vurdering af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor
kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. hermed de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Domstolene skal i forbindelse med straffens fastsættelse
tage højde for bl.a. varigheden af udnyttelsen, de forhold,
arbejdstageren har befundet sig under, og graden af udnyttelse af
den pågældendes betydelige økonomiske eller
personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et
bestående afhængighedsforhold.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om
der er tale om udnyttelse af personer, som (permanent eller
midlertidigt) er bosiddende i Danmark, eller personer, som
løbende (f.eks. dagligt eller ugentligt) rejser ind i
Danmark med henblik på at udføre det
pågældende arbejde.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse efter
omstændighederne omfatter adfærd, der i forvejen er
kriminaliseret, herunder åger efter straffelovens § 282.
Der vil i et sådant tilfælde ikke skulle straffes i
sammenstød med § 282, da strafansvaret for
overtrædelse af § 282 absorberes af ansvaret for
overtrædelse af den foreslåede § 262 b.
Der kan endvidere være tilfælde, hvor
gerningsindholdet for både straffelovens § 262 a om
menneskehandel og den foreslåede § 262 b er opfyldt. I
sådanne tilfælde vil forholdet skulle henføres
under § 262 a, der absorberer ansvaret for overtrædelse
af den foreslåede § 262 b.
Der kan herudover være tale om andre former for
kriminalitet, som begås som led i menneskeudnyttelsen, f.eks.
ulovlig tvang eller frihedsberøvelse efter straffelovens
§§ 260 og 261 eller trusler efter straffelovens §
266. I de nævnte tilfælde vil den foreslåede
bestemmelse skulle anvendes i sammenstød med andre
strafbestemmelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.1.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Til nr. 1
Retsplejelovens § 741 a vedrører beskikkelse af
bistandsadvokater for forurettede i straffesager. Det fremgår
af bestemmelsens stk. 1, at retten i sager, der vedrører
overtrædelse af straffelovens § 119 (vold og trusler mod
personer i offentlig tjeneste mv.), § 119 b (angreb med
genstand på personer i offentlig tjeneste), § 123
(vidnetrusler), § 210 (incest), §§ 216-223
(voldtægt mv.), § 225, jf. §§ 216-223
(voldtægt mv. ved andet seksuelt forhold end samleje), §
232 (blufærdighedskrænkelse), § 237, jf. § 21
(forsøg på manddrab), §§ 243-246 (psykisk
vold og vold), § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse) og §
250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand mv.),
§ 252, stk. 2 (hensynsløs forvoldelse af fare for
smitte med livstruende eller uhelbredelig sygdom), §§
260-262 a (ulovlig tvang, frihedsberøvelse, menneskehandel
mv.) eller § 288 (røveri), beskikker en advokat for
den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den
pågældende fremsætter begæring om det. Det
fremgår af bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., at beskikkelse af
advokat kan afslås i sager om overtrædelse af
straffelovens § 119, § 119 b, § 123, §§
218-221, § 222, stk. 1, § 223, stk. 2, § 232, §
237, jf. § 21, §§ 243-246, §§ 249 og 250,
§ 252, stk. 2, §§ 260-262 a eller § 288, hvis
lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og
advokatstand må anses for åbenbart
unødvendig.
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 741 a, stk. 1, indsættes en
henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 262 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Den foreslåede udvidelse af bestemmelsens
anvendelsesområde vil have den konsekvens, at der på
samme måde som for overtrædelser af bl.a. straffelovens
§ 262 a om menneskehandel efter begæring fra forurettede
kan beskikkes en bistandsadvokat i sager om menneskeudnyttelse.
Det foreslås endvidere, at der i retsplejelovens § 741 a, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse
i straffelovens § 262 b, jf. lovforslagets § 1, nr.
1.
Den foreslåede ændring vil sammen med
ændringen af § 741 a, stk. 1, indebære, at retten
kan afslå at beskikke en bistandsadvokat i sager om
overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 262 b, hvis lovovertrædelsen er af
mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for
åbenbart unødvendig.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af retsplejelovens § 783, stk. 1, at
indgreb i meddelelseshemmeligheden i medfør af
retsplejelovens § 781, stk. 1, sker efter rettens kendelse,
hvori der skal anføres de telefonnumre, lokaliteter,
adressater eller forsendelser, som indgrebet angår. Endvidere
anføres de konkrete omstændigheder i sagen,
hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er
opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
Som undtagelse til stk. 1 fremgår det af bestemmelsens
stk. 2, at såfremt efterforskningen angår en
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller
§§ 123 eller 180, § 183, stk. 2, §§ 191
eller 192 a, § 233, stk. 1, §§ 237 eller 245, §
246, jf. § 245, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2, eller
§§ 262 a eller 288, kan der i rettens kendelse i
medfør af § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3, ud over
bestemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet
angår (den mistænkte). I så fald skal politiet
snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for
hvilket indgrebet kan foretages, underrette retten om de
telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod, og som
ikke er anført i kendelsen. Hvis særlige forhold taler
for det, skal underretning efter 2. pkt. ske senest 24 timer efter
indgrebets iværksættelse. Underretning efter 2. og 3.
pkt. skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til
at antage, at der fra de pågældende telefonnumre gives
meddelelser til eller fra den mistænkte. Retten underretter
den beskikkede advokat, jf. § 784, stk. 1, der herefter kan
indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for
retten.
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 783, stk. 2, 1. pkt., indsættes
en henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 262 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for
§ 783, stk. 2, vil omfatte alle de indgreb i
meddelelseshemmeligheden, der er omfattet af retsplejelovens §
780, stk. 1, nr. 1 og 3. Den foreslåede udvidelse vil dermed
indebære, at der fremover i sager om overtrædelse af
den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b -
såfremt betingelserne i retsplejelovens § 781, stk. 1 er
opfyldt - vil være mulighed for i en kendelse om
telefonaflytning ud over bestemte telefonnumre at anføre den
person, som indgrebet angår. Dette svarer til det, der i dag
gælder i sager om overtrædelse af straffelovens §
262 a om menneskehandel.
Der foreslås ingen ændringer i de øvrige
betingelser for indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf.
retsplejelovens regler herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af retsplejelovens § 799, stk. 1, at
såfremt det er af afgørende betydning for
efterforskningen, at ransagningen foretages, uden at den
mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan
retten, hvis efterforskningen angår en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en
overtrædelse af straffelovens § 125 a, § 180,
§ 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, §
187, stk. 1, § 191, § 192 a, § 192 b, stk. 1-3,
§ 237, § 262 a, § 286, stk. 1, jf. § 276,
§ 286, stk. 1, jf. § 276 a, § 288 eller § 289,
ved kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i
§ 798, stk. 2, 1.-4. pkt., og stk. 3, fraviges. Dette
gælder dog ikke med hensyn til ransagning af husrum, andre
lokaliteter eller genstande, som nogen, der efter reglerne i §
170 er udelukket fra eller efter reglerne i § 172 er fritaget
for at afgive forklaring som vidne i sagen, har rådighed
over.
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 799, stk. 1, indsættes en
henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 262 b om menneskeudnyttelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
1.
Det indebærer, at retten, hvis efterforskningen
angår en overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 262 b, og hvis det er af
afgørende betydning for efterforskningen, ved kendelse kan
træffe bestemmelse om, at ransagning kan foretages, uden at
den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed.
Der foreslås ingen ændringer i de øvrige
betingelser for anvendelse af hemmelig ransagning efter
retsplejelovens § 799 eller i reglerne om fastsættelse
af en frist for indgrebet, om indgreb uden retskendelse i hastende
tilfælde (på øjemedet) med efterfølgende
indbringelse for retten inden 24 timer, om beskikkelse af advokat
og om efterfølgende underretning om ransagningen, jf. §
799, stk. 2, jf. § 783, stk. 3 og 4, og §§ 784, 785
og 788.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
3
Til nr. 1
Efter udlændingelovens § 9 j, stk. 7, kan
opholdstilladelse efter § 9 j, stk. 1 (au pair-ophold),
medmindre særlige grunde taler derfor, ikke gives, hvis
værtspersonen eller dennes ægtefælle eller
samlever inden for en periode på 10 år inden
tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold
begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au
pair hos den domfældte, ved endelig dom er idømt
betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne karakter, for
overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, § 225,
jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233
a, 237, 243-246, 250, 260, 261, § 262 a eller 266.
Det foreslås, at § 9 j, stk.
7, ændres således, at bestemmelsen også
omfatter den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
262 b om menneskeudnyttelse.
Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan
gives opholdstilladelse til en au pair, hvis værtspersonen
eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en
periode på 10 år inden tidspunktet for
afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en
person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den
domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller
ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b om
menneskeudnyttelse. Tilsvarende gælder, hvis den
pågældende idømmes en anden strafferetlig
retsfølge for at have overtrådt den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 262 b og ville være
idømt frihedsstraf, hvis ikke der var idømt en anden
strafferetlig retsfølge.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
4
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1.
juni 2022.
Til §
5
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
anvendelsesområde.
Det følger af stk. 1 at loven
ikke vil gælde for Færøerne og Grønland,
jf. dog stk. 2. Færøerne har således pr. 1.
marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det
strafferetlige område, mens der for Grønland
gælder en særlig kriminallov. De foreslåede
ændringer af retsplejeloven vil ligeledes ikke finde
anvendelse på hverken Færøerne eller
Grønland, da Færøerne og Grønland har
egne retsplejelove.
Det følger af stk. 2, at
lovens § 3 ved kongelig anordning helt eller delvis kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske henholdsvis de
grønlandske forhold tilsiger.
Det fremgår således af udlændingelovens §
66, at udlændingeloven ikke gælder for
Færøerne og Grønland men ved kongelig anordning
helt eller delvis kan sættes i kraft for disse landsdele med
de afvigelser, som de henholdsvis færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1851 af 20. september 2021, som ændret ved lov nr. 2591
af 28. december 2021, lov nr. 2600 af 28. december 2021 og lov nr.
2601 af 28. december 2021, foretages følgende
ændring: | | | 1. Efter
§ 262 a indsættes i kapitel
26: Ȥ 262
b. For menneskeudnyttelse straffes med fængsel indtil
6 år den, som ved udnyttelse af en anden persons betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold
rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager den pågældende til
arbejde under åbenlyst urimelige forhold.« | | | § 2 | | | I retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021, som
ændret ved lov nr. 2600 af 28. december 2021 og lov nr. 2601
af 28. december 2021, foretages følgende
ændringer: | § 741 a. I
sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens
§ 119, § 119 b, § 123, § 210, §§
216-223, § 225, jf. §§ 216-223, § 232, §
237, jf. § 21, §§ 243-246, §§ 249 og 250,
§ 252, stk. 2, §§ 260-262 a eller § 288,
beskikker retten en advokat for den, der er forurettet ved
lovovertrædelsen, når den pågældende
fremsætter begæring om det, jf. dog stk. 2 og 3. Stk.
2. --- Stk. 3. Stk. 3.
I sager om overtrædelse af straffelovens § 119, §
119 b, § 123, §§ 218-221, § 222, stk. 1, §
223, stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21, §§
243-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§
260-262 a eller § 288 kan beskikkelse af advokat dog
afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig
karakter og advokatbistand må anses for åbenbart
unødvendig. Det samme gælder i sager, der
vedrører overtrædelse af straffelovens § 225, jf.
§§ 218-221, § 222, stk. 1, eller § 223, stk.
2. Stk.
4-6. --- | | 1. I § 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres
»§§ 260-262 a« til: »§§
260-262 b«. | § 783. Stk.
1. --- Stk. 2.
Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13 eller §§ 123 eller 180, § 183,
stk. 2, §§ 191 eller 192 a, § 233, stk. 1,
§§ 237 eller 245, § 246, jf. § 245, § 252,
stk. 1, § 261, stk. 2, eller §§ 262 a eller 288, kan
der i rettens kendelse i medfør af § 780, stk. 1, nr. 1
eller 3, ud over bestemte telefonnumre anføres den person,
som indgrebet angår (den mistænkte). I så fald
skal politiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum,
inden for hvilket indgrebet kan foretages, underrette retten om de
telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod, og som
ikke er anført i kendelsen. Hvis særlige forhold taler
for det, skal underretning efter 2. pkt. ske senest 24 timer efter
indgrebets iværksættelse. Underretning efter 2. og 3.
pkt. skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til
at antage, at der fra de pågældende telefonnumre gives
meddelelser til eller fra den mistænkte. Retten underretter
den beskikkede advokat, jf. § 784, stk. 1, der herefter kan
indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for
retten. Retten træffer afgørelse ved kendelse. Burde
indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal
retten give meddelelse herom til Rigsadvokaten. Indgreb, der efter
rettens opfattelse ikke burde være foretaget af Politiets
Efterretningstjeneste, indberettes til Justitsministeriet. Stk.
3-5. -- | | 2. I § 783, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »§§ 262 a«: », 262
b«. | § 799.
Såfremt det er af afgørende betydning for
efterforskningen, at ransagningen foretages, uden at den
mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan
retten, hvis efterforskningen angår en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en
overtrædelse af straffelovens § 125 a, § 180,
§ 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, §
187, stk. 1, § 191, § 192 a, § 192 b, stk. 1-3,
§ 237, § 262 a, § 286, stk. 1, jf. § 276,
§ 286, stk. 1, jf. § 276 a, § 288 eller 289, ved
kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i §
798, stk. 2, 1.-4. pkt., og stk. 3, fraviges. Dette gælder
dog ikke med hensyn til ransagning af husrum, andre lokaliteter
eller genstande, som nogen, der efter reglerne i § 170 er
udelukket fra eller efter reglerne i § 172 er fritaget for at
afgive forklaring som vidne i sagen, har rådighed over. Stk.
2-3. --- | | 3. I § 799, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »§ 262 a, «: »§ 262
b,«. | | | § 3 | | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, som
ændret ved lov nr. 2055 af 16. november 2021, lov nr. 2601 af
28. december 2021 og lov nr. 2623 af 28. december 2021, foretages
følgende ændring: | § 9 j. Stk.
1-6. --- Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 1 kan, medmindre særlige grunde
taler derfor, ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes
ægtefælle eller samlever inden for en periode på
10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller
flere forhold begået mod en person, der på
gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, ved
endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 216,
stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og
2, §§ 233 a, 237, 243-246, 250, 260, 261, 262 a eller
266. Stk.
8-10. --- | | 1. I § 9 j, stk. 7, indsættes efter
»262 a«: », 262 b«. |
|