Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 15. marts 2022
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Sanktion for jobparate ledige, der ikke
søger job i 1 hel kalendermåned)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 1171 af 8. juni 2021,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 13 a indsættes efter stk.
3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er
jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal i
perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december
2023 i hver hele kalendermåned registrere jobsøgning i
en joblog på Jobnet. Hvis kommunen konstaterer, at personen
ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet
i en hel kalendermåned, skal kommunen indkalde personen til
en jobsamtale hurtigst muligt efter kalendermånedens
udløb.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
2. I
§ 13 a, stk. 4, der bliver stk. 5,
indsættes som 2. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren kan
for perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31.
december 2023 endvidere fastsætte nærmere regler om
dokumentation for jobsøgning m.v., jf. stk. 4.«
3. I
§ 22, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »integrationsydelsen« til:
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller
overgangsydelsen«.
4.
Efter § 35 indsættes:
Ȥ 35 a. Kommunen skal
hurtigst muligt, dog senest ved førstkommende samtale efter
den 1. april 2022, mundtligt vejlede en person, der modtager
hjælp efter § 11, og som er åbenlyst
uddannelsesparat eller er jobparat, om § 13 a, stk. 4, og
§ 39, stk. 2. Vejledningen skal gøres tilgængelig
for personen.
Stk. 2. §
13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, finder først anvendelse,
når personen er blevet vejledt efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunen
skal forud for en afgørelse om sanktion efter § 39,
stk. 1, nr. 8, om nedsættelse af hjælpen efter §
40, fordi personen uden rimelig grund har undladt at registrere
sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af
kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vejlede
personen ved en samtale om, at personen vil få hjælpen
nedsat efter § 40 fra den 1. januar 2024, hvis personen uden
rimelig grund har undladt at registrere sine
jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen
fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.«
5. I
§ 39 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Uanset at en person i perioden fra og med den 1. april 2022 til og
med den 31. december 2023 ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 8,
vedrørende registrering af jobsøgningsaktiviteter i
en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13
a, stk. 3, 5. pkt., vil personen ikke skulle have hjælpen
nedsat efter § 40. I stedet skal en person, der har undladt at
være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest
på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og
registreret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf.
§ 13 a, stk. 4, have hjælpen nedsat efter §
40.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 63, stk. 1, nr. 4, udgår
»eller«.
2. I
§ 63, stk. 1, nr. 5,
indsættes efter »m.v.«: »,
eller«.
3. I
§ 63, stk. 1, indsættes som
nr. 6:
»6) at
medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned, hvor
der har været mindst 50 pct. ledighed, i perioden fra og med
den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.«
4. I
§ 63, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »jf. stk. 1,«: »nr.
1-5,«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. april 2022.
Stk. 2. Den hidtil
gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar
2021 med senere ændringer, finder fortsat anvendelse for
hændelser, der er sket før lovens ikrafttræden,
og indtil der er givet vejledning efter lovens § 35 a.