Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 6. april 2022

1. Ændringsforslag

Ministeren for ligestilling har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og FG) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, KF, DF, NB, LA, Karina Ad‍sbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget mener, at det er fornuftigt, at både danske virksomheder og institutioner i den offentlige sektor tager stilling til det ansvar, de har som en del af det danske samfund - også når det kommer til ligestilling. V ønsker dog ikke at pålægge hverken offentlige organisationer eller private virksomheder skærpede krav om måltal. Yderligere virker det bekymrende, at etableringen af den offentligt tilgængelige hjemmeside kan risikere at fungere som en offentlig gabestok for de virksomheder og institutioner, som - på trods af ihærdige forsøg - ikke kan leve op til de gældende skærpede krav til måltal vedrørende det underrepræsenterede køn. Dertil kommer manglen på arbejdskraft, som for mange både offentlige og private virksomheder allerede nu ses som en stor udfordring. Ved at pålægge virksomheder i både den private og offentlige sektor skærpede krav til måltal for det underrepræsenterede køn risikerer man ifølge V at opbygge yderligere barrierer i forhold til at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. V anerkender, at der eksisterer brancher og sektorer, som er domineret af et enkelt køn, men at sikre en mere jævnbyrdig fordeling af køn disse steder kan ikke løses med skærpede krav til måltal, da det efter V's overbevisning vil være en længerevarende proces, som bør fokusere på en kulturændring i de pågældende institutioner. På den baggrund kan V ikke støtte lovforslaget.

Frie Grønne

Frie Grønnes medlem af udvalget bakker op om lovforslaget og dets formål om at indføre en forpligtelse til at opstille måltal for kønssammensætningen i ledelser og bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.

FG deler regeringens holdning om, at udviklingen i antal af kvinder i ledelse går for langsomt, og at der er behov for at skærpe kravene om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. Der er stadig en betydelig kønsskævhed på bestyrelses- og ledelsesniveau i den offentlige sektor. I 2020 udgjorde den gennemsnitlige andel af kvinder i statslige institutioners og virksomheders bestyrelser 42,9 pct., og kun lidt over halvdelen af de statslige institutioner har en ligelig kønssammensætning i deres bestyrelser. I perioden 2013-2020 er den gennemsnitlige andel af kvinder kun vokset med 3,2 procentpoint, og siden 2017 er andelen af kvindelige topchefer på statsligt niveau kun steget med 4 procentpoint. Den langsomme udvikling, vi ser i forhold til at opnå ligestilling i ledelser og bestyrelser, understreger, at måltalsregler har en begrænset effekt, og at der er brug for en skærpelse. Set i et bredere perspektiv halter Danmark langt bagud i forhold til at opnå ligestilling, hvilket tydeligt fremgår af Global Gender Index for 2021, hvor Danmark ligger langt bag de øvrige nordiske lande.

Det er vigtigt for opnåelsen af ligestilling mellem kønnene, at kvinder og mænd sikres reel lige adgang til ledelses- og bestyrelsesposter. Ens køn eller kønsidentitet skal ikke definere ens muligheder for indflydelse i hverken den offentlige forvaltning eller i det private erhvervsliv. Lige så vigtigt er det at huske på, at en underrepræsentation af kvinder på ledelses- og bestyrelsesposter efterlader Danmark med en masse uudnyttet potentiale og arbejdskraft.

FG ser positivt på, at der med lovforslaget stilles skærpede krav til en mere ligelig kønsfordeling i ledelser og bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v., men mener samtidig, at initiativerne i lovforslaget ikke er tilstrækkelige til at løse de udfordringer, som vi stadig står med. Set fra FG's perspektiv er det derfor nødvendigt på længere sigt at fastsætte mere konkrete krav til virksomhedernes og institutionernes måltal - og ikke blot, at de skal tilstræbe en 40-60-fordeling. Et konkret krav til måltal for det underrepræsenterede køn bør ligge på mellem 40 og 50 pct., og der bør desuden fastsættes konkrete tidshorisonter for, hvornår 40-50 pct. kønsfordeling skal være nået. Kun på den måde kan vi sikre os, at alle virksomheder, der er omfattet af loven, har en ambitiøs målsætning.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af ministeren for ligestilling, tiltrådt af udvalget:

1) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Indberetning efter § 11, stk. 5, i lov om ligestilling af kvinder og mænd som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, skal ske første gang for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.«

[Præcisering af ikrafttrædelsesbestemmelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås det at præcisere lovhenvisningerne. Ændringen betyder, at det fremgår, at indberetning efter § 11, stk. 5, i lov om ligestilling af kvinder og mænd som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, skal ske første gang for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere. Der er alene tale om en præcisering.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2022 og var til 1. behandling den 22. februar 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for ligestilling sendte den 27. oktober 2021 dette udkast til udvalget, jf. LIU alm. del - bilag 8. Den 14. februar 2022 sendte ministeren for ligestilling høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til ministeren for ligestilling til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Birgitte Vind (S) nfmd. Lars Aslan Rasmussen (S) Camilla Fabricius (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Theis Kylling Hommeltoft (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Astrid Carøe (SF) Halime Oguz (SF) Christina Thorholm (RV) Samira Nawa (RV) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (FG) Heidi Bank (V) fmd. Fatma Øktem (V) Maja Torp (V) Karen Ellemann (V) Eva Kjer Hansen (V) Morten Dahlin (V) Liselott Blixt (UFG) Karina Adsbøl (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.