L 128 Forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.

(Supplerende implementering af dyreforsøgsdirektivet).

Af: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 31-03-2022

Afgivet: 31-03-2022

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 31. marts 2022

20211_l128_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 31. marts 2022

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har stillet ændringsforslag nr. 1, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, NB, LA og Lise Bech (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, RV, EL og FG) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, 5 og 6«.«

[Lovteknisk ændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF, RV og FG):

2) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 6, stk. 3, 2. pkt., ændres »godtgøre« til: »dokumentere«.«

[Præcisering af bestemmelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foretages en konsekvensrettelse i det gældende § 3, stk. 4, som bliver stk. 7, således at henvisningen til stk. 1-3 ændres til stk. 1, 5 og 6. Ændringsforslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor der indsættes tre nye stykker i § 3, som medfører, at de gældende stk. 2-4 bliver stk. 5-7.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring indebærer, at ansøgere om tilladelser til dyreforsøg fremover skal kunne dokumentere, at den viden, som kan opnås ved udførelse af forsøg, ikke helt eller delvis kan opnås uden anvendelse af dyreforsøg, og at der ikke er tale om allerede kendt viden. En sådan dokumentation kan eksempelvis ske ved opslag i databaser, nationale såvel som internationale.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. februar 2022 og var til 1. behandling den 1. marts 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sendte den 10. november 2021 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del - bilag 70. Den 10. februar 2022 sendte ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Brian Bressendorff (S) Troels Ravn (S) Carl Valentin (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) Peder Hvelplund (EL) Susanne Zimmer (FG) Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Mads Fuglede (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Mette Hjermind Dencker (DF) Lise Bech (UFG) Mona Juul (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Dansk Folkeparti (DF)10
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)10