Betænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 18. november 2021
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1. Erhvervsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 2-4.
2. Tilkendegivelse fra
erhvervsministeren
Erhvervsministeren har anmodet om, at
følgende præciseringer optages i
betænkningen:
»Forslag til lov om ændring af
lov markedsføring blev fremsat den 6. oktober 2021.
Lovforslagets § 1, nr. 19, indeholder et nyt § 37, stk.
6, litra a-d. Forslaget indebærer, at der ved udmåling
af bøde for overtrædelse af de i litra a-d oplistede
bestemmelser skal lægges vægt på
overtrædelsens varighed eller omfang. Bestemmelserne i litra
a-d omhandler specifikke, klart afgrænsede og objektivt
konstaterbare overtrædelser, som Forbrugerombudsmanden, jf.
lovforslagets § 1, nr. 20, kan afslutte med et administrativt
bødeforelæg, forudsat at betingelserne herfor er
opfyldt. For hver af de omhandlede bestemmelser i litra a-d er der
i lovforslagets specielle bemærkninger foreslået -
eller burde være foreslået - bødemodeller for de
specifikke overtrædelser.
Jeg vil gøre opmærksom
på nedenstående forhold i forhold til de
foreslåede bødemodeller, der fremgår eller burde
fremgå af lovforslagets specielle bemærkninger.
Dels er der i lovforslagets specielle
bemærkninger s. 43, ikke anført en bødemodel
for sager omfattet af § 37, stk. 6, litra b, der omhandler
sager vedr. en erhvervsdrivendes uanmodede elektroniske henvendelse
til bestemte aftagere, i strid med spamforbuddet i den
gældende § 10, stk. 1.
Bødemodellen skulle have været
indsat nederst efter sidste sætning, som lyder: »I
førstegangstilfælde foreslås der på
baggrund af følgende bødemodel for uanmodet
elektronisk henvendelse i strid med markedsføringslovens
§ 10, stk. 1.«
Bødemodellen til den
foreslåede § 37, stk. 6, litra b, er
følgende:
Antal uanmodede
eletroniske henvendelser | Bødetakst | 1-30 henvendelser | 20.000 kr. pr. forhold | 31-50 henvendelser | 30.000 kr. pr. forhold fra henvendelse nr.
31 | 51-100 henvendelser | 50.000 kr. pr. forhold fra henvendelse nr.
51 | Mere end 100 henvendelser | 50.000 kr. + 200 kr. pr. henvendelse fra
henvendelse nr. 101 | Ved
andengangstilfælde forhøjes bødetaksterne i
skemaet med 20 pct. |
|
Til illustration af den foreslåede
bødemodel kan jeg henvise til de specielle
bemærkninger til lovforslagets foreslåede § 37,
stk. 6, litra b, hvoraf der fremgår eksempler, der belyser
afgrænsningen af den foreslåede bødemodel.
Jeg kan bemærke, at
bødemodellen indgik i det udkast til lovforslag, der blev
sendt i høring den 2. juli 2021 til 22. august 2021, og at
høringssvarene gav anledning til, at bemærkningerne
blev justeret.
I skemaet til den bødemodel, der
fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger s. 43
øverst, for sager omfattet af den foreslåede §
37, stk. 6, litra a, der omhandler sager vedr. en erhvervsdrivendes
uberettigede brug af et logo eller mærke, hvor logoet eller
mærket giver forbrugeren en sikkerhed for, at virksomheden
giver forbrugeren en særlig beskyttelse, i strid med
vildledningsforbuddet i den gældende § 5, stk.
1overtrædelse af § 5, stk. 1 fremgår
følgende:
»Ved hvert efterfølgende
tilfælde forhøjes bødetaksterne i skemaet med
20 pct.«.
Dette kan give anledning til uklarhed om
bødeudmålingen og der burde rettelig have
stået:
»Ved andengangstilfælde
forhøjes bødetaksterne i skemaet med 20
pct.«.
Det samme gør sig gældende i
skemaet til den bødemodel, der fremgår af
lovforslagets specielle bemærkninger s. 44 efter andet
afsnit, for sager omfattet af den foreslåede § 37, stk.
6, litra c, der omhandler sager vedr. en erhvervsdrivendes
uanmodede telefoniske henvendelse med henblik på direkte
markedsføring til en bestemt fysisk person, der enten er
på Robinsonlisten, eller som har frabedt sig direkte
markedsføring fra den erhvervsdrivende, i strid med den
gældende § 10, stk. 4.
I den sidste kolonne i skemaet s. 44
fremgår følgende:
»Ved hvert efterfølgende
tilfælde forhøjes bødetaksterne i skemaet med
20 pct.«.
Der burde rettelig have stået:
»Ved andengangstilfælde
forhøjes bødetaksterne i skemaet med 20
pct.«.
Det samme gør sig ligeledes
gældende i skemaet til den bødemodel, der
fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger s. 44
nederst og øverst s. 45, for sager omfattet af den
foreslåede § 37, stk. 6, litra d, der omhandler sager
vedr. en erhvervsdrivendes markedsføring af et arrangement
eller en begivenhed rettet mod børn og unge under 18
år, og hvor markedsføringen indeholder omtale af,
billeder af eller henvisninger til rusmidler, i strid med den
gældende § 11, stk. 2.
I den sidste kolonne i skemaet s. 44
fremgår følgende:
»Ved hvert efterfølgende
tilfælde forhøjes bødetaksterne i skemaet med
20 pct.«.
Der burde rettelig have stået:
»Ved andengangstilfælde
forhøjes bødetaksterne i skemaet med 20
pct.«.«
3. Indstillinger
Et mindretal i
udvalget (V, KF, DF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af erhvervsministeren
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af
SF stillede ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (SF, EL og FG) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Nye Borgerlige, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre og Det Konservative
Folkeparti
Venstre og Det Konservative Folkeparti
støtter intentionerne bag lovforslaget. Vi skal
bekæmpe snyd, svindel og vildledning. Vi skal beskytte vores
børn og unge mod uacceptabel markedsføring. Vi skal
gøre op med urimelig handelspraksis.
Men lovforslaget er ude af proportioner
på flere områder, som Venstre og Det Konservative
Folkeparti også fremførte ved
førstebehandlingen af lovforslaget og har stillet
spørgsmål til. Der er ikke blevet lyttet til kritikken
fra partierne og erhvervsorganisationer, og man har på flere
punkter slet ikke forholdt sig til kritikken. Det finder Venstre og
Det Konservative Folkeparti kritisabelt.
For det første mener Venstre og Det
Konservative Folkeparti, at bødestørrelsen, som
hæves til 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige
omsætning er for høj - og at det bl.a. særlig
vil ramme virksomheder med en stor gennemfakturering og
omsætning. Der er desuden tale om en markant
overimplementering.
Venstre og Det Konservative Folkeparti
ønsker i samme forbindelse fremhævet, at
bødesystemerne i Europa er meget svære at sammenligne,
bl.a. fordi:
1)
Bødeniveau er kun et ud af flere relevante elementer i
vurderingen af, hvor effektivt/afskrækkende et lands
håndhævelsessystem er.
2) Der findes
ikke en detaljeret oversigt over de forskellige landes
bødesystemer, og Erhvervsministeriets forsøg på
at skabe overblik over blot fem EU-/EØS-landes
bødesystemer er særdeles mangelfuldt og udgør
ikke et ordentligt grundlag for en vurdering af, hvor Danmark
står komparativt i EU.
3) Kriterierne
for, hvornår bødeniveauerne udløses, er
forskellige i de forskellige lande, så selv når man
kender landenes bødeniveauer, kan de ikke sammenlignes en
til en.
Dernæst er der en række af
lovforslagets beskrivelser, som efterlader for stort rum til
spekulation. Det gælder f.eks. delen om »uegnede
produkter«, hvor det ikke fremgår tydeligt for
virksomhederne, hvorvidt de er omfattet eller ej af reglerne.
Desuden mener Venstre og Det Konservative
Folkeparti, at det er problematisk at arbejde med forskellig
handelspraksis rettet mod børn og unge. Loven harmonerer
ikke med de allerede eksisterende regler for andre medier, og det
efterlader en stor gruppe erhvervsdrivende til at navigere efter
forskellige sæt regler om samme type indhold.
Derudover finder Venstre og Det
Konservative Folkeparti det uacceptabelt, at der er så kort
en tidsfrist for implementeringen af den nye lov, som ikke giver
tid til omstilling af allerede produceret materiale og allerede
producerede kampagner.
Endelig baserer regeringen sin vurdering
på, hvilke typer klager Forbrugerombudsmanden får i
dag, frem for, hvad virkeligheden er for de børn, som
forslaget er tiltænkt at beskytte (dvs. virkeligheden
på de sociale medier, som børn og unge har adgang
til). Det er ikke mærkeligt, at Forbrugerombudsmanden mest
modtager/behandler klager over danske erhvervsdrivende/influencere,
da det ville være nytteløst at klage til den danske
Forbrugerombudsmand over en reklame eller en influencer på
sociale medier, hvor afsenderen er fra udlandet. Hvis afsenderen er
hjemmehørende i et andet EU-/EØS-land, finder den
danske markedsføringslov slet ikke anvendelse på grund
af afsenderlandsprincippet, og hvis afsenderen er
hjemmehørende uden for EU/EØS er det umuligt for
Forbrugerombudsmanden at håndhæve
forbrugerbeskyttelsen. Typen af klager til Forbrugerombudsmanden
siger derfor intet om forslagenes beskyttelseseffekt. Derfor deler
Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke regeringens vurdering
af beskyttelseseffekten i forhold til klager til
Forbrugerombudsmanden, da markedsføringsloven jo simpelt hen
ikke finder anvendelse, hvis der f.eks. er tale om en udenlandsk
afsender.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(EL og FG):
1) Nr.
13 affattes således:
»13. I §
11 indsættes som stk.
3-7:
»Stk. 3.
Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år
må ikke udøves på eller via profiler på
sociale medier, der tilhører eller fremstår som
tilhørende børn og unge under 15 år.
Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år
på sociale medier må heller ikke i øvrigt
anvende børn og unge under 15 år, medmindre
anvendelsen indgår i en naturlig sammenhæng for at
illustrere eller vise et produkt.
Stk. 4.
Erhvervsdrivende må ikke markedsføre it-produkter, der
indeholder adfærdsdesign målrettet børn og unge
under 18 år.
Stk. 5.
Erhvervsdrivende, der markedsfører sig på internettet,
som børn og unge under 18 år bruger eller potentielt
bruger, skal foretage effektive aldersverificeringer, så det
sikres, at børn og unge under 18 år ikke
udsættes for voldeligt indhold, selvskadebilleder og
børneporno.
Stk. 6.
Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år
må kun ske, såfremt datasamlende informationer er
slået fra, så det kræver en aktiv tilmelding og
ikke en framelding.
Stk. 7.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke produkter der er omfattet af stk. 2.««
[Indførelse af regler om
digital beskyttelse af børn og unge under 18 år]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et
flertal (S, SF, RV, EL og FG):
2) I
den under nr. 14 foreslåede
ændring af § 24, stk. 2,
affattes indledningen således:
»I § 24, stk.
2, indsættes som 2. og
3. pkt.:«
[Lovteknisk korrektion]
3) Nr.
18 affattes således:
»18. I §
37, stk. 4, ændres »der på særlig
måde angår den pågældende« til:
»som på særlig måde angår den
pågældende«.«
[Lovteknisk korrektion]
Til § 2
4) Stk.
2 affattes således:
»Stk. 2.
§ 1, nr. 1-11, 14-16, 21 og 22, § 11, stk. 3, i lov om
markedsføring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13,
og § 37, stk. 7 og 8, i lov om markedsføring som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, træder i kraft den
28. maj 2022.«
[Lovteknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget indsættes
tre nye stykker i den i lovforslagets § 1, nr. 13,
foreslåede ændring af § 11.
Stk. 3 er indholdsmæssigt
uændret. Det gælder også lovforslagets stk. 4,
der dog bliver stk. 7.
Ændringsforslagets stk. 4 indebærer, at
markedsføring af it-produkter, der indeholder
adfærdsdesign målrettet børn og unge under 18
år forbydes. Designfunktioner, der har til hensigt at
få børn og unge under 18 år til at foretage en
transaktionsbeslutning, som de ellers ikke ville have truffet,
eller anden skjult manipulation med henblik på at øge
børns og unge under 18 års forbrug, er herefter ikke
tilladt.
Manipulation
kan forstås som designstrategier, produktindstillinger og
produktarkitektur målrettet kognitive sårbarheder med
det formål eller den virkning at skubbe børn og unge
under 18 år til at træffe valg, som ikke er i deres
bedste interesse, men er til gavn for den erhvervsdrivende.
Elementer i it-produkter til børn og unge, der nudger
børn og unge til at forblive på den digitale platform,
såsom f.eks. autoplay, der lader afspilningen af videoer
forsætte, uden at der aktivt skal vælges en ny video,
forbydes.
Adfærdsdesign må heller ikke have det formål at
få børn og unge til at afgive data, og disse data
må ikke opsamles til at sætte endnu mere
målrettet ind over for børn og unge, ligesom features
ikke må designes, så de opmuntrer børn og unge
til at bruge mere tid på digitale platforme flere penge el.
lign.
Ændringsforslagets stk. 5 indebærer, at
erhvervsdrivende, der markedsfører sig på internettet,
som børn og unge under 18 år bruger eller potentielt
bruger, skal foretage effektive aldersverificeringer, så det
sikres, at børn og unge under 18 år ikke
udsættes for voldeligt indhold, selvskadebilleder og
børneporno.
Ændringsforslagets stk. 6 indebærer, at alle
datasamlende informationer fra starten skal være slået
fra i børneprodukter, og at barnet sammen med sine
forældre aktivt skal slå dem til og give tilladelse til
dem. Produkter til børn skal således designes
således, at der som udgangspunktet vil være tale om en
opt-in model.
Ændringsforslagets stk. 7 er en
uændret gengivelse af lovforslagets ændring af §
11, stk. 4, der som følge af de nye stykker bliver til stk.
7. Lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 13 indeholder
en henvisning til § 11, stk. 4, som herefter skal være
stk. 7.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk korrektion. I
lovforslaget oplyses det i indledningen til § 1, nr. 14, at
der indsættes et 2. pkt. i § 24, stk. 2. Lovforslaget
indsætter imidlertid både et 2. og et 3. pkt., hvorfor
ændringsforslaget nyaffatter indledningen til § 1, nr.
14, så det fremgår, at der foreslås indsat et 2.
og 3. pkt.
Der foretages ikke materielle
ændringer med forslaget.
Til nr. 3
Med lovforslagets § 1, nr. 18,
foretages der alene en sproglig ændring af § 37, stk. 4,
idet »der« ændres til »som« med det
formål at ændre bemærkningerne til det
gældende § 37, stk. 4, hvoraf det fremgår, at
bøden ved overtrædelse af forbuddet mod elektroniske
henvendelser i det gældende § 10, stk. 1, skal
udmåles ved en særlig beregningsmodel baseret på
Folketingets Erhvervsudvalgs betænkning af 8. december 2005
over lovforslag nr. L 13, Forslag til lov om markedsføring,
folketingsåret 2005-06 (lov nr. 1389 af 21. december 2005 om
markedsføring). Den sproglige ændring er en konsekvens
af lovforslagets § 1, nr. 19, hvor der i § 37,
indsættes et stk. 6, litra b, hvormed taksterne for
beregningsmodellen for overtrædelse justeres.
I det gældende § 37, stk. 4,
forekommer ordet der imidlertid to steder.
Ændringsforslaget præciserer
derfor, hvor lovteksten sprogligt ændres.
Det bemærkes, at der er en forkert
henvisning i de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 18. Det fremgår af lovforslaget, side 38,
højre spalte, 3. afsnit, at den foreslåede
ændring er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets § 1, nr. 8, hvor der i § 37
indsættes et stk. 6, litra b. Der burde rettelig henvises til
lovforslagets § 1, nr. 19.
Til nr. 4
Der er til dels tale om en lovteknisk
korrektion. Lovforslagets oplistning i § 2, stk. 2, af
bestemmelser, der gennemfører moderniseringsdirektivet og
derfor først skal træde i kraft den 28. maj 2022, er
ikke korrekt. Ændringsforslaget nyaffatter derfor § 2,
stk. 2, så opremsningen bliver retvisende.
Det følger af straffelovens §
3, at § 37, stk. 3 og 4, i markedsføringsloven som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 16-18, og § 37, stk.
5-7, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 19, ikke finder
anvendelse på erhvervsdrivendes overtrædelse af
markedsføringsloven, der har fundet sted før lovens
ikrafttræden. For sådanne overtrædelser finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Der foretages ikke materielle
ændringer med forslaget.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober
2021 og var til 1. behandling den 12. oktober 2021. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Erhvervsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Teknisk gennemgang
Embedsfolk fra Erhvervsministeriet har den
9. november 2021 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget
over for udvalget.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
erhvervsministeren sendte den 2. juli 2021 dette udkast til
udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 389 (folketingsåret
2020-21). Den 6. oktober 2021 sendte erhvervsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11
bilag på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
33 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Christian
Rabjerg Madsen (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Anders
Kronborg (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Orla Hav (S)
Rasmus Stoklund (S) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Ina
Strøjer-Schmidt (SF) Katrine Robsøe (RV) Samira Nawa
(RV) Victoria Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Uffe Elbæk (FG)
Torsten Schack Pedersen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Anni Matthiesen
(V) fmd. Anne Honoré
Østergaard (V) Thomas Danielsen (V) Heidi Bank (V) Marie
Bjerre (V) Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF)
Alex Vanopslagh (LA)
Nye Borgerlige, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |