Betænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 5. maj 2022
1. Ændringsforslag
Der er stillet 18 ændringsforslag til
lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1, 5, 10, 14 og 15.
Erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-4, 6-9,
11-13 og 16-18.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, KF, RV, DF og Hans Kristian Skibby (UFG))
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet vil stemme imod de af Socialistisk Folkeparti stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (SF, EL og FG) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de af erhvervsministeren stillede
ændringsforslag og det af Socialistisk Folkeparti under nr.
15 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de
af Socialistisk Folkeparti under nr. 1, 5, 10 og 14 stillede
ændringsforslag.
Nye Borgerlige, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3) Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(EL og FG):
1) I
stk. 2 indsættes som nr. 7:
»7)
Digitale læringsmidler og -platforme.«
[Udvidelse af lovforslagets
anvendelsesområde til at omfatte digitale læringsmidler
og -platforme]
Til § 3
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
2) I
nr. 18 ændres »sit
erhverv« til: »vedkommendes erhverv«.
[Sproglig præcisering]
3) Nr.
31 affattes således:
»31)
Transporttjenester i byer og forstæder: Transporttjenester i
byer og forstæder som defineret i artikel 3, nr. 6, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU, dog
således at de i denne lov kun omfatter tog, bus, metro,
sporvogn og trolleybus.«
[Sproglig præcisering]
4) Nr.
32 affattes således:
»32)
Regionale transporttjenester: Regionale transporttjenester som
defineret i artikel 3, nr. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/34/EU, dog således at de i denne lov kun
omfatter tog, bus, metro, sporvogn og trolleybus.«
[Sproglig præcisering]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(EL og FG):
5) Som
nr. 41 indsættes:
»41)
Digitale læringsmidler og -platforme: En tjeneste, der
består af en virtuel platform eller et virtuelt miljø,
der leverer tekst, billeder, grafik m.v. til brug for læring
og uddannelse inden for uddannelsessektoren.«
[Indsættelse af definition
som konsekvens af udvidelsen af anvendelsesområdet i
ændringsforslag nr. 1]
Til § 10
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
6) I
stk. 2 indsættes efter »de
oplysninger«: »til kontrolmyndigheden«.
[Sproglig præcisering]
Til § 23
7) I
stk. 2, nr. 3, indsættes efter
»kompetent«: »national«.
[Sproglig præcisering]
Til § 28
8) To
steder i stk. 2 ændres »den
pågældende« til:
»importøren«.
[Sproglig præcisering]
Til § 31
9) To
steder i stk. 2 ændres »den
pågældende« til:
»distributøren«.
[Sproglig præcisering]
Til § 45
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(EL og FG):
10) I
stk. 2 ændres »4-6«
til: »4-7«.
[Fastsættelse af
kontrolmyndighed som konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
Til § 49
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
11) I
stk. 1 ændres »given
frist« til: »nærmere angivet frist«.
[Sproglig præcisering]
12) I
stk. 2 ændres »given
frist« til: »nærmere angivet frist«.
[Sproglig præcisering]
Til § 51
13) I
stk. 1 ændres »offentlige
tilgængelige« til: »offentligt
tilgængelige«.
[Sproglig præcisering]
Til § 55
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(EL og FG):
14) I
stk. 4 ændres »kan«
til: »skal senest den 28. juni 2025 og«.
[Forpligtelse til at
fastsætte regler om etablering af klagenævn til
behandling af forbrugerklager]
Ny paragraf
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(EL, LA og FG):
15)
Efter § 59 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01.
Erhvervsministeren fremsætter lovforslag om revision af loven
i folketingsåret 2027-28.«
[Indsættelse af
revisionsbestemmelse]
Til bilag 1
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
16) I
afdeling 2, litra a, ændres
»og angives på emballagen« til: », og
oplysningerne angives på emballagen«.
[Sproglig præcisering]
17) I
afdeling 3, litra b, nr. v,
indsættes før »præsenteres«:
»indholdet«.
[Sproglig præcisering]
Til bilag 4
18)
Overskriften »Overskrift til formateret
tekst« udgår.
[Korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at loven finder
anvendelse på digitale læringsmidler og -platforme.
De omfattede tjenester vil skulle overholde
krav fastsat i lovens bilag 1. Det indebærer, at digitale
læringsmidler og -platforme vil skulle opfylde de generelle
og supplerende tilgængelighedskrav, der er redegjort for i
lovforslagets § 6, stk. 1. Det indebærer, at
læringsmidler og -platforme skal opfylde de samme supplerende
tilgængelighedskrav i bilag 1, der gælder for
e-bøger. Det skyldes, at det nødvendigvis er de samme
tilgængelighedshensyn, der gør sig gældende for
e-bøger som for digitale læringsmidler og
-platforme.
Til nr. 2
Der foreslås en sproglig
præcisering, så formuleringen er sprogligt korrekt.
Til nr. 3 og 4
Der foreslås en sproglig
præcisering af bestemmelserne i § 3, nr. 31 og 32, for
at øge læsbarheden, særlig af bestemmernes
sidste led vedrørende de transportformer, der omfattes af
definitionerne.
Til nr. 5
Der foreslås en definition af
digitale læringsmidler og -platforme, hvorefter disse
defineres som en tjeneste, der består af en virtuel platform
eller et virtuelt miljø, der leverer tekst, billeder, grafik
m.v. til brug for læring og uddannelse inden for
uddannelsessektoren.
Den foreslåede definition
medfører, at digitale læringsmidler og -platforme, der
anvendes inden for uddannelsessektoren, omfattes af lovforslaget.
Disse digitale læringsmidler og -platforme skal derfor
opfylde lovens tilgængelighedskrav til tjenester.
Til nr. 6
Der foreslås en sproglig
præcisering, hvorefter det fremgår, at oplysningerne
skal gives til kontrolmyndigheden.
Til nr. 7
Der foreslås en sproglig
præcisering, hvorefter det fremgår, at der er tale om
en kompetent national myndighed. Det svarer til formuleringen, der
er anvendt i lovforslagets § 23, stk. 2, nr. 2.
Til nr. 8
Der foreslås en sproglig
præcisering for at understrege, at det er importøren,
der skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at
bringe et produkt i overensstemmelse med kravene eller om
nødvendigt trække det tilbage fra markedet.
Til nr. 9
Der foreslås en sproglig
præcisering for at understrege, at det er
distributøren, der skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at bringe et produkt i overensstemmelse med
kravene eller om nødvendigt trække det tilbage fra
markedet.
Til nr. 10
Som konsekvens af ændringsforslag nr.
1 foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen skal være
kontrolmyndighed, for så vidt angår digitale
læringsmidler og -platforme. Kontrollen med digitale
læringsmidler og -platforme ligger i naturlig
forlængelse af kontrollen med e-bøger, som efter
lovforslaget skal varetages af Sikkerhedsstyrelsen, idet
tilgængelighedskravene i stor udstrækning vil
være de samme til e-bøger som til digitale
læringsmidler og -platforme.
Til nr. 11 og 12
Der foreslås en sproglig
præcisering, så udtrykket »inden for en
nærmere angivet frist« benyttes konsekvent i
lovforslaget. Det svarer til formuleringen, der er anvendt i
lovforslagets § 50, stk. 3.
Til nr. 13
Der foreslås en sproglig
præcisering, så formuleringen er sprogligt korrekt.
Til nr. 14
Med
ændringsforslaget ændres ordlyden af lovforslagets
§ 55, stk. 4. Ændringen indebærer, at
erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren og transportministeren skal fastsætte
regler om etablering af et klagenævn til behandling af
forbrugerklager vedrørende lovforslagets
anvendelsesområde.
Der vil
således ikke længere være tale om en
bemyndigelsesbestemmelse, der giver erhvervsministeren m.fl. adgang
til at fastsætte de pågældende regler med henblik
på eventuel etablering af et klagenævn, men derimod en
egentlig forpligtelse til at fastsætte reglerne og dermed
etablere et klagenævn.
Reglerne om
etablering af et klagenævn til behandling af forbrugerklager
skal være fastsat senest den 28. juni 2025, hvor
tilgængelighedskravene får virkning for produkter og
tjenester, som omfattes af lovforslaget. Det er dermed tidligst fra
den 28. juni 2025, hvor produkter og tjenester skal leve op til
tilgængelighedskravene, at forbrugere kan klage over
manglende tilgængelighed. Det er således en
forudsætning med ændringen, at klagenævnet er
etableret og i stand til at varetage funktionen som klagenævn
fra den 28. juni 2025.
Det
forudsættes endvidere med ændringen, at bestemmelsen
anvendes til at fastsætte regler om etablering af et samlet
administrativt klagenævn, der har kompetence til at behandle
klager vedrørende alle produkter og tjenester, som omfattes
af lovforslaget. Undtaget herfra er dog de specifikke
tilgængelighedskrav vedrørende alarmkommunikation til
alarmnummer 112.
De
nærmere regler om etableringen af klagenævnet, herunder
den konkrete opgavevaretagelse, sammensætning og fysisk
placering, fastsættes administrativt.
Til nr. 15
Ændringsforslaget
pålægger erhvervsministeren at fremsætte
lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2027-28.
Til nr. 16
Der foreslås en sproglig
præcisering, hvorefter det tydeligt fremgår, at det er
oplysningerne, der skal angives på emballagen.
Til nr. 17
Der foreslås en sproglig
præcisering, hvorefter det tydeligt fremgår, at det er
indhold, der præsenteres.
Til nr. 18
Med forslaget slettes en fejlagtigt indsat
overskrift i bilag 4. Den korrekte overskrift fremgår af
bilag 4 og er »Oplysninger om tjenester, der opfylder
tilgængelighedskravene«.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar
2022 og var til 1. behandling den 1. marts 2022. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
erhvervsministeren sendte den 18. januar 2022 dette udkast til
udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 150. Den 23. februar 2022 sendte
erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag
på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
22 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Tanja Larsson
(S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Anders Kronborg (S)
Kasper Roug (S) nfmd. Malte
Larsen (S) Orla Hav (S) Rasmus Stoklund (S) Lisbeth Bech-Nielsen
(SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Katrine Robsøe (RV)
Samira Nawa (RV) Victoria Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Susanne
Zimmer (FG) Torsten Schack Pedersen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Anni
Matthiesen (V) fmd. Anne
Honoré Østergaard (V) Maja Torp (V) Heidi Bank (V)
Marie Bjerre (V) Hans Kristian Skibby (UFG) Mette Hjermind Dencker
(DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman
(KF) Alex Vanopslagh (LA)
Nye Borgerlige, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 10 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 10 | |