Betænkning afgivet af Kulturudvalget
den 25. maj 2022
1. Ændringsforslag
Kulturministeren har stillet 7
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (NB) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre
for sin stilling til lovforslaget og de stillede
ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet,
Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre og Det
Konservative Folkeparti
Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker, at der i de eksisterende otte
afdelinger i Miljø- og Fødevareklagenævnet er
en fornuftig præcedens i forhold til at bruge læge
medlemmer, når nævnet skal behandle politiske sager.
Venstre og Det Konservative Folkeparti understreger, at partierne
naturligvis forventer, at dette også kommer til at ske i den
nye afdeling for kulturarvsforhold.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af kulturministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af NB):
1) I
det under nr. 2 foreslåede § 29 e, stk. 6, udgår »,
herunder hvilke ændringer i tilstanden af et fortidsminde der
anses for at være af underordnet betydning«.
[Sproglig ændring]
2) I
den under nr. 6 foreslåede
ændring af bilag 1, kapitel 1,
indsættes før »er opført i år
1865«: »ikke«.
[Korrektion]
Til § 2
3) Nr. 1
affattes således:
»1. Overalt i loven ændres
»miljø- og fødevareministeren« til:
»miljøministeren, ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og kulturministeren«.«
[Lovteknisk ændring]
4)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
3, stk. 2, 2. pkt., ændres »Miljø- og
Fødevareministeriet« til:
»Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri og Kulturministeriet«.«
[Lovteknisk ændring]
5) I
det under nr. 7 foreslåede § 4, stk. 9, udgår
»BYFO«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 18
6) I
stk. 1 ændres »1.
juni« til: »1. juli«.
[Ændring af
ikrafttrædelsestidspunktet]
7) I
stk. 2 ændres i 1. pkt. »kapitel 1 i lovens
bilag« til: »kapitel 1 i museumslovens bilag
1«.
[Sproglig præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslagets §
1, nr. 2, præciseres, så det alene fremgår af det
foreslåede § 29 e, stk. 6, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om ændring i tilstanden
af fortidsminder, der er af underordnet betydning efter stk. 1. Det
foreslås således, at bisætningen »herunder
hvilke ændringer i tilstanden af et fortidsminde der anses
for at være af underordnet betydning« udgår,
så der ikke kan opstå tvivl om, hvad der er givet
bemyndigelse til.
Ændringsforslaget er en sproglig
præcisering af den foreslåede bestemmelse i § 29
e, stk. 6, og indeholder ingen materielle ændringer.
Til nr. 2
Det foreslås, at lovforslagets §
1, nr. 6, ændres, så det fremgår, at
fortidsmindetyper, der er nævnt i museumslovens bilag 1,
kapitel 1, er omfattet af beskyttelsen i henhold til museumslovens
§ 29 e, hvis de er synlige i terrænet og ikke er
opført i år 1865 eller senere.
Ændringen foreslås, da det
netop er hensigten med det fremsatte lovforslag, at museumslovens
bilag 1, kapitel 1, skal indeholde de fortidsmindetyper, som er
omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 29 e, hvis de
er synlige i terrænet og ikke er opført i år
1865 eller senere.
Det er en fejl, at ordet »ikke«
er udeladt før »er opført i år 1865 eller
senere«, og derfor foreslås det, at lovforslagets
§ 1, nr. 6, ændres.
Til nr. 3 og 4
Det foreslås, at lovforslagets §
2, nr. 1, nyaffattes, så lovforslagets § 2, nr. 1, alene
vedrører, at »miljø- og
fødevareministeren« overalt i loven ændres til
»miljøministeren, ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og kulturministeren«.
Som konsekvens heraf foreslås det at
indsætte et nyt nummer, hvor det præciseres, at det er
i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, §
3, stk. 2, 2. pkt., at »Miljø- og
Fødevareministeriet« ændres til
»Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri og Kulturministeriet«.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 5
Det foreslås, at lovforslagets §
2, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres. Det foreslås, at
»BYFO« udgår, da den udpegningsberettigede
organisations navn rettelig er Historiske Huse.
Ændringen er en præcisering for
at sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvilken forening der
er tale om.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
Til nr. 6
Det foreslås at ændre
ikrafttrædelsestidspunktet fra den 1. juni 2022 til den 1.
juli 2022. Baggrunden herfor er, at tidsplanen for Folketingets
behandling af lovforslaget er ændret, således at den
foreslåede ikrafttrædelse til den 1. juni 2022 ikke
længere er mulig.
Til nr. 7
Det foreslås, at det i lovforslagets
§ 18, stk. 2, 1. pkt., præciseres, at der henvises til
kapitel 1 i museumslovens bilag 1. Ændringen foreslås
for at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, at det er
museumslovens bilag 1, kapitel 1, der henvises til.
Ændringsforslaget indeholder ingen
materielle ændringer.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar
2022 og var til 1. behandling den 4. marts 2022. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
kulturministeren sendte den 20. december 2021 dette udkast til
udvalget, jf. KUU alm. del - bilag 72. Den 23. februar 2022 sendte
kulturministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
21 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Daniel Toft Jakobsen (S) Birgitte
Vind (S) Mogens Jensen (S) nfmd.
Anders Kronborg (S) Jan Johansen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Leif Lahn Jensen (S) Ida Auken (S) Charlotte Broman
Mølbæk (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Zenia Stampe (RV)
Marianne Jelved (RV) Andreas Steenberg (RV) Søren
Søndergaard (EL) Christian Juhl (EL) Uffe Elbæk (FG)
Ellen Trane Nørby (V) Jan E. Jørgensen (V) Kim
Valentin (V) Hans Christian Schmidt (V) fmd. Fatma Øktem (V) Stén
Knuth (V) Morten Messerschmidt (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
Peter Skaarup (DF) Pia Kjærsgaard (DF) Birgitte Bergman (KF)
Mai Mercado (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
Liberal Alliance, Alternativet,
Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 10 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Moderaterne (M) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 9 | |