Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. maj 2022
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelse af
Danmarks undergrund1)
(Geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter og processer og statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser)
§ 1
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019, som
ændret ved § 8 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 og lov nr.
2389 af 14. december 2021, foretages følgende
ændringer:
1. § 1,
stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2)
lagring i undergrunden af CO2
på 100 kt eller derover, lagring i undergrunden af CO2 på under 100 kt til andre
formål end forskning, udvikling eller afprøvning af
nye produkter og processer, anden lagring end lagring af CO2 i undergrunden og anvendelse af
undergrunden til andre formål end indvinding af
råstoffer,«.
2. I
§ 1, stk. 2, indsættes efter
nr. 2 som nyt nummer:
»3)
lagring i undergrunden af CO2
på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter og processer,«.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og
5.
3. I
§ 2, 3. pkt., ændres
»2 og 3« til: »2-4«.
4. I
§ 3, stk. 1, 1. pkt., og § 24 g, stk. 1, 1. pkt., ændres
»anvendelse af undergrunden til lagring eller andre
formål end indvinding« til: »lagring af CO2 på 100 kt eller derover, lagring
af CO2 på under 100 kt til
andre formål end forskning, udvikling eller afprøvning
af nye produkter og processer, anden lagring end lagring af CO2 og anvendelse af undergrunden til andre
formål end indvinding af råstoffer«.
5. Overskriften til kapitel 6 affattes
således:
»Kapitel 6
Særlige bestemmelser om lagring
af CO2 på 100 kt eller
derover, lagring af CO2 på
under 100 kt til andre formål end forskning, udvikling eller
afprøvning af nye produkter og processer, anden lagring end
lagring af CO2 og anvendelse af
undergrunden til andre formål end indvinding af
råstoffer«.
6. I
§ 23, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »indvinding«: »med
undtagelse af geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter og processer«.
7. I
§ 23 d, stk. 1, indsættes
efter »anden anvendelse af undergrunden«: »efter
§ 23«.
8. Overskriften til kapitel 6 a affattes
således:
»Kapitel 6 a
Særlige bestemmelser om
geologisk lagring af CO2 og
rørført transport heraf med undtagelse af geologisk
lagring af CO2 på under 100 kt
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning
af nye produkter og processer«.
9. I
§ 23 e indsættes før
stk. 1 som nyt stykke:
»Kapitel 6 a finder ikke anvendelse på
geologisk lagring af CO2 på
under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller
afprøvning af nye produkter og processer.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
10.
Efter kapitel 6 a indsættes:
»Kapitel 6 b
Særlige bestemmelser om
geologisk lagring af CO2 på
under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller
afprøvning af nye produkter og processer
§ 23 x. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om geologisk
lagring af CO2 på under 100 kt
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning
af nye produkter og processer, herunder om følgende:
1) Hvilke
områder der kan meddeles tilladelse i.
2)
Ansøgning om tilladelse, herunder krav til oplysninger i
ansøgning.
3) Meddelelse af
tilladelse, herunder vilkår for tilladelsen.
4)
Offentliggørelse af oplysninger om meddelte tilladelser,
herunder projektbeskrivelse, og om CO2-lagringslokalitet.
5) Revurdering,
ajourføring og tilbagekaldelse af tilladelse.
Stk. 2.
Før udstedelse af regler efter stk. 1, nr. 1,
forelægger klima-, energi- og forsyningsministeren for et af
Folketinget nedsat udvalg, hvilke områder der vil kunne
meddeles tilladelse i.
Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
betaling af gebyr ved ansøgning om tilladelse efter regler
udstedt i medfør af stk. 1.
Stk. 4. Der kan
ikke meddeles tilladelse efter regler udstedt i medfør af
stk. 1, hvis formålet med den aktivitet, der ansøges
om tilladelse til, ud over geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter og processer tillige er øget indvinding af
kulbrinter.
Kapitel 6 c
Særlige bestemmelser om
statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser
§ 23 y. Tilladelser til
efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring
af CO2 efter § 23 og
tilladelser efter regler udstedt i medfør af § 23 x kan
meddeles til staten eller et af staten ejet selskab på
nærmere angivne vilkår.
Stk. 2. Det kan
i tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden til
geologisk lagring af CO2 efter
§ 23 og tilladelser efter regler udstedt i medfør af
§ 23 x fastsættes, at staten eller et af staten ejet
selskab på nærmere angivne vilkår skal have ret
til at indtræde i den af tilladelsen omfattede
virksomhed.
Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
vilkår for statslig deltagelse i tilladelser som nævnt
i stk. 1 og om vilkår for statslig indtræden i
tilladelser som nævnt i stk. 2.«
11. I
§ 24 ændres »§ 1,
stk. 2, nr. 3« til: »§ 1, stk. 2, nr.
4«.
12. I
§ 24 d, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »24«: »eller regler udstedt
i medfør af § 23 x«.
13. I
§ 29 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, indsættes efter »eller
andre formål end indvinding«: »efter § 23
eller regler udstedt i medfør af § 23 x«.
14. I
§ 37 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »og 28, hvis afgørelserne« til:
», 28 eller tilladelser til geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter eller processer, hvis afgørelserne eller
tilladelsen«.
15. I
§ 37 a, stk. 5, indsættes
efter »og 28«: »eller regler udstedt i
medfør af § 23 x«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. Loven finder
anvendelse ved behandling af ansøgninger om tilladelse til
geologisk lagring af CO2 på
under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller
afprøvning af nye produkter og processer, der før
lovens ikrafttræden er modtaget, men endnu ikke
færdigbehandlet.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23.
april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af
Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,
2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende
2009, nr. L 140, side 114, som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1.