Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. maj 2022
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi
(Justering af rammer for etablering af
vedvarende energi-anlæg på havet uden for udbud og
udvidelse af VE-ordningerne til at omfatte solcelleanlæg
på havet og visse solcelleanlæg på søer
m.v.)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 2605 af 28. december
2021, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »vindmøller,«: »
solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og
vandkraftværker,«.
2. I
§ 2, stk. 1, nr. 3, ændres
»vand og vind« til: »vedvarende
energikilder«.
3. I
§ 6, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »terræn og«
til: »terræn, og solcelleanlæg på
søer, som«.
4. I
§ 6, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »solcelleanlæg på
terræn«: » eller sø«.
5. I
§ 6, stk. 1, indsættes efter
nr. 4 som nyt nummer:
»5)
Solcelleanlæg på havet.«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og
7.
6. I
§ 9, stk. 2, nr. 1-3, ændres
»solcelleanlæg« til: »solcelleanlæg
omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4«.
7. I
§ 9, stk. 2, nr. 1, ændres
»nr. 4« til: »nr. 5«.
8. I
§ 9, stk. 2, indsættes efter
nr. 3 som nyt nummer:
»4) For
solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 5, skal
opstilleren afholde mødet senest 8 uger efter udstedelsen af
etableringstilladelse efter § 25.«
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og
6.
9. I
§ 13, stk. 1, nr. 2, ændres
»nr. 2-4« til: »nr. 2-5«.
10. I
§ 14, stk. 1, nr. 2, ændres
»nr. 2-4« til: »nr. 2-5«.
11. § 14,
stk. 3, 1. pkt., ophæves.
12. I
§ 14, stk. 3, 3. pkt., der bliver
2. pkt., ændres »Kan flere kommunalbestyrelser
gøre indsigelse« til: »Har flere
kommunalbestyrelser vetoret«.
13. I
§ 14, stk. 4, ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
14. I
overskriften til kapitel 3 ændres
»vand og vind« til: »vedvarende
energikilder«.
15. I
§ 22, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »vand og vind« til: »vedvarende
energikilder«.
16. I
§ 22, stk. 2, indsættes
efter »ansøgning«: »i et område op
til 15 km fra kysten«.
17. I
§ 22, stk. 7, indsættes
efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilladelse til
forundersøgelser gives til områder, hvor klima-,
energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan
være relevant, medmindre væsentlige hensyn
afgørende taler imod tilladelsen, herunder væsentlige
hensyn til miljø, sikkerhed, forsvars- og
beredskabsformål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større
infrastrukturprojekter og overordnede planmæssige og
samfundsøkonomiske forhold.«
18. § 22
b affattes således:
Ȥ 22 b. En
kommunalbestyrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles
tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf.
§ 22, for så vidt angår projekter, der
planlægges placeret i et område op til 15 km fra
kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene benyttes i
forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der
træffes afgørelse om
forundersøgelsestilladelse, jf. § 22, stk. 2.
Stk. 2.
Nedlægger en kommunalbestyrelse veto efter stk. 1, meddeler
klima-, energi- og forsyningsministeren afslag på
ansøgning om forundersøgelsestilladelse. Er der
ansøgt om en forundersøgelsestilladelse på en
kyststrækning, der berører flere kommuner, skal
klima-, energi- og forsyningsministeren meddele afslag, hvis en af
de berørte kommunalbestyrelser nedlægger veto mod, at
der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter § 23,
stk. 4, jf. § 22.
Stk. 3. Stiller
klima-, energi- og forsyningsministeren en godkendt
forundersøgelsesrapport til rådighed for andre, jf.
§ 24, stk. 4, kan en kommunalbestyrelse nedlægge veto
efter stk. 1.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt nedlægge veto efter stk.
1 og 3 til klima-, energi- og forsyningsministeren, som
fastsætter en frist for brug af vetoretten. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan dispensere fra fristen.«
19. § 23,
stk. 4, 3. pkt., ophæves.
20. I
§ 25, stk. 1, ændres
»vand og vind« til: »vedvarende
energikilder«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. § 1, nr. 3,
4, 6, 9 og 10, finder ikke anvendelse for solcelleanlæg
på søer, hvor den pågældende kommune har
udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før lovens
ikrafttræden. For sådanne projekter finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Loven finder
ikke anvendelse på ansøgninger om
forundersøgelsestilladelse uden for udbud efter § 22,
stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, som er indgivet
før lovens ikrafttræden. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler
anvendelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. En
kommunalbestyrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles
etableringstilladelse efter § 25, stk. 1, i lov om fremme af
vedvarende energi på baggrund af en
forundersøgelsesrapport, der er stillet til rådighed
for andre efter § 24, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende
energi, hvis ansøgningen om
forundersøgelsestilladelse er modtaget før den 1.
januar 2017 og ansøgningen om etableringstilladelse på
baggrund af forundersøgelsesrapporten er modtaget efter
lovens ikrafttræden. § 22 b, stk. 2-4, i lov om fremme
af vedvarende energi om brug af vetoret efter § 22 b, stk. 1,
i lov om fremme af vedvarende energi finder tilsvarende anvendelse
på nedlæggelse af veto mod etableringstilladelse efter
denne bestemmelse. Vetoretten skal benyttes i forbindelse med
høring af relevante myndigheder, inden der træffes
afgørelse om etableringstilladelse.