L 14 Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre love.

(Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National Enhed for Særlig Kriminalitet).

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 06-10-2021

Fremsættelse: 06-10-2021

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2021)

20211_l14_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2021)

Justitsministeren (Nick Hækkerup):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre love (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National enhed for Særlig Kriminalitet)

(Lovforslag nr. L 14)

Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige indgik den 15. december 2020 en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023.

Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af denne aftale.

Lovforslaget indeholder for det første en ændring af straffelovens regler om straffens fastsættelse, således at muligheden for at lade sagsbehandlingstiden indgå som en formildende omstændighed begrænses.

Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om at fordoble straffen for trusler, herunder digitale trusler, der har til formål at forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed og deltage i den demokratiske debat, eller som har baggrund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.

Som et led i flerårsaftalen indgår det endvidere, at der skal etableres en ny slagkraftig national enhed i politiet, hvor de mest specialiserede politi- og anklagerfaglige kompetencer samles. Det skal sikre en markant styrkelse af indsatsen mod den mest komplekse økonomiske og organiserede kriminalitet. Enheden opbygges som en politikreds og skal etableres i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Der skal endvidere oprettes en særlig statsadvokat til bl.a. at føre tilsyn med enhedens komplekse straffesagsbehandling.

Som en integreret del af en ny national enhed er aftaleparterne endvidere enige om at etablere et formaliseret operativt samarbejde mellem politiet, andre relevante myndigheder og udvalgte private aktører om at bekæmpe og forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

Lovforslaget gennemfører på den baggrund for det tredje de elementer til etableringen af en national enhed mv., der kræver lovændringer.

Med lovforslaget foreslås det for det fjerde at udvide muligheden for videoafhøring, således at der indføres et tilbud om videoafhøring i voldtægtssager af forurettede, der er 15 år eller derover. Videoafhøringen vil herefter kunne forevises som en del af bevisførelsen under sagens behandling i retten. Det foreslås, at der - i modsætning til efter den gældende ordning med videoafhøring - efterfølgende i retten skal være mulighed for at stille supplerende spørgsmål til den forurettede.

Med flerårsaftalen blev det herudover besluttet, at der skal indføres målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet på tværs af hele straffesagskæden, så der sikres en ensartet prioritering af disse sager.

Prioriteringen af sager om personfarlig kriminalitet vil erstatte de tidligere såkaldte VVV-målsætninger. Indfasningen af de nye målsætninger sker gradvist på tværs af straffesagskæden. Lovforslaget understøtter den kommende overgang fra VVV-målsætninger til målsætninger om personfarlig kriminalitet ved domstolene.

Med lovforslaget sikres det således for det femte, at anvendelsen af reglerne om forsvarerbeskikkelse og tilbagekaldelse af forsvarerbeskikkelse bringes i overensstemmelse med den nye prioritering af sager om personfarlig kriminalitet.

Med lovforslaget etableres for det sjette en fast track-ordning, hvorefter hvidvaskunderretninger fra underretningspligtige efter hvidvaskloven (banker mv.) vedrørende større og særligt mistænkelige transaktioner skal underkastes en særlig behandling i Hvidvasksekretariatet kombineret med en pligt for den underretningspligtige til at fastfryse transaktionen, indtil der senest ved udgangen af den efterfølgende bankdag er modtaget en tilbagemelding fra sekretariatet om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.

Det følger af desuden af flerårsaftalen, at aftaleparterne er enige om, at der skal ske lønregulering af bødetakster, så bøderne bliver tidssvarende, og som kan tilvejebringe et merprovenu på 100 mio. kr. årligt fra 2022 og frem, der medgår til finansiering af aftalen.

Lovforslaget indeholder på den baggrund for det syvende et forslag om regulering af bødetaksterne for hastighedsovertrædelser på færdselsområdet, som vil kunne tilvejebringe et merprovenu (efter tilbageløb) i størrelsesordenen 107 mio. kr. i 2022 og 128 mio. kr. i 2023 og frem til finansiering af aftalen. Med forslaget vil bødetaksterne stige med 20 pct. til et beløb, der er deleligt med 600.

Endelig indeholder lovforslaget et enkelt forslag, der ikke er indeholdt i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023. Det drejer sig om at udstrække tavshedspligten vedrørende oplysninger, som hidrører fra hvidvaskunderretninger fra banker mv., til ansatte ved alle offentlige myndigheder. Forslaget skal sikre en bedre beskyttelse af ansatte hos virksomheder omfattet af hvidvaskloven, der er forpligtet til at foretage underretninger til Hvidvasksekretariatet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.