Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 15. marts 2022

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, KF, EL, DF og NB) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

Flertallet indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets Forretningsordens § 12, stk. 1, således at 2. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 1. behandling.

Flertallet indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets Forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling.

Flertallet indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.

2. Ændringsforslag

Der er stillet 12 ændringsforslag.

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-6, herunder om deling af lovforslaget. Dansk Folkepartis og Nye Borgerliges medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 7, 8 og 10, Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 9 og 11, og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 12.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF og RV) vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S og V) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DF og NB) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet stemmer for ændringsforslag nr. 7, 8 og 10. Mindretallet kan principielt støtte ændringsforslaget om deling af lovforslaget, men har stillet ændringsforslag til det udelte forslag i stedet.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 9, 11 og 12.

Et tredje mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 9 og 12.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 9, 11 og 12.

Et femte mindretal i udvalget (KF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse. Hvis delingen ikke vedtages, indstiller mindretallet lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag nr. 7, 8 og 10.

Et sjette mindretal i udvalget (FG) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget er forfærdede over den russiske invasion af Ukraine, som har medført en humanitær katastrofe og allerede har tvunget flere millioner ukrainere til at flygte fra deres krigshærgede hjemland.

Venstres holdning har altid været, at flygtninge skal hjælpes i deres nærområde. Ukraine er et europæisk land, og Danmark er en del af dets nærområde. Derfor har Danmark et ansvar for at hjælpe dem, der nu er drevet på flugt fra Ukraine.

På den baggrund indgik regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 4. marts 2022 en aftale om hjælp til fordrevne ukrainere, som udmøntes i dette lovforslag.

Venstre mener, at fordrevne ukrainere, der kommer til Danmark, hurtigst muligt skal have mulighed for at blive en del af det danske samfund, det danske arbejdsmarked og det danske uddannelsessystem. Derfor mener Venstre, at der er brug for denne særlov.

Venstre anerkender, at det bliver en udfordring for Danmark at tage imod et stort antal flygtninge fra Ukraine.

Venstre er meget opmærksomme på de udfordringer, tilstrømningen af ukrainske flygtninge kan medføre for civilsamfundet, landets kommuner, arbejdsgivere m. fl. Det er udfordringer som kapacitets- og flaskehalsudfordringer, der utvivlsomt vil opstå, når kommunerne med kort varsel skal håndtere et betydeligt antal flygtninge. Venstre finder det derfor nødvendigt, at regeringen tæt følger de udfordringer, der måtte opstå, for at sikre, at de forskellige aktører, herunder kommunerne, har de nødvendige værktøjer til at løfte den store opgave.

Venstre vil gerne anerkende de mange danskere, der har ydet hjælp, støtte og bistand til ukrainerne både i nabolandene og i Danmark.

Venstre noterer sig samtidig, at de ukrainere, der bor i Danmark i dag, bidrager positivt til det danske samfund både i deres lokalmiljø og på det danske arbejdsmarked.

Socialistisk Folkeparti

SF's medlemmer af udvalget finder, at Ruslands krigeriske angreb på Ukraine, ført an af Vladimir Putin, er et angreb på den frie verden. Ruslands foragtelige handlinger vil for evigt være en skamplet, når historiebøgerne om det 21. århundrede engang skal skrives.

Historien vil dømme os på, hvordan vi reagerede. Derfor skal vi selvfølgelig reagere med åbne arme og med et umisforståeligt budskab til ukrainerne: I er velkomne her, lige så længe jeres hjemland er taget fra jer af Putins had til jeres nationale selvstændighed. SF støtter derfor særloven.

Vi har dog særlig fire betænkeligheder ved loven, som vi gerne vil påpege:

For det første frygter SF, at man ikke lokalt har de fornødne ressourcer til en ordentlig flygtningemodtagelse. Børns modtagelse er fuldstændig afgørende for, om de får en god eksistens i Danmark, hvilket især er vigtigt, hvis de kommer til at være her i årevis. I SF har vi foreslået et særligt børnetilskud til kommunerne, der skal hjælpe til med flygtningemodtagelsen.

For det andet ville det være klogt, om regeringen brugte denne anledning til at overveje, om det virkelig er retfærdigt at kanalisere så mange penge fra udviklingsbistanden over i dansk flygtningemodtagelse. Det er jo nogle af verdens absolut mest udsatte, de midler går fra.

For det tredje finder SF, at det ville være fornuftigt med en garanti for sagsbehandlingstiderne. Vi har jo desværre set - både generelt i asylsystemet og med andre særlove - hvordan vi kan love hinanden på Christiansborg, at flygtninge skal sluses hurtigt ud i samfundet, kun for at se sagsbehandlingstiderne trække ud. Loven burde indeholde et loft over sagsbehandlingstiden, som Folketinget giver garanti for økonomisk. Hvis systemet ikke kan overholde tiderne, har man mulighed for at bruge ekstra ressourcer og få dette forbrug dækket af ekstra bevillinger fra Folketinget.

For det fjerde finder SF det trist, at der i Folketinget er så mange partier, der ikke ønsker at give flygtninge generelt samme gode muligheder for at integrere sig, bidrage og blive en del af det danske samfund, som vi nu giver ukrainerne. Det skal selvfølgelig ikke afholde os fra at give ukrainerne en god start på livet i Danmark, men det ville klæde Folketingets partier at genoverveje deres tilgang til flygtningemodtagelse i Danmark generelt, når nu man bløder så meget op over for ukrainerne.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder det problematisk, at de ukrainske flygtninge ikke kan håndteres af myndighederne med den eksisterende udlændingelov. Kontrasten til, hvordan vi modtager andre flygtninge, står skarpt.

For det Radikale Venstre er det vigtigt at understrege, at en flygtning er en flygtning, uanset hvor vedkommende er flygtet fra.

Det er også vigtigt, at særloven lægger sig tæt op ad det i EU vedtagne direktiv om midlertidig beskyttelse af ukrainske flygtninge.

Til sidst kritiserer Radikale Venstre finansieringsmodellen. Det er bekymrende, at finansieringen i så høj grad, som lovforslaget lægger op til, baseres på midler, der skulle gå til udviklingsbistand de fattigste steder i verden. Det er katastrofalt for hjælpen til verdens fattigste lande, når udviklingsprojekter lukkes ned med dags varsel. Der bør være penge til begge dele. Derfor insisterer vi på, at finansieringen, i højere grad end regeringen lægger op til, kommer fra de generelle reserver og kun i mindre grad fra udviklingsbistand.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at det er problematisk og dybt diskriminerende, at der skal gælde forskellige regler for mennesker, der har samme behov for beskyttelse. Fremfor en særlov ønsker Enhedslisten at lave generelle forbedringer i udlændingeloven, der skal gælde alle mennesker på flugt. Enhedslisten anerkender dog, at der ikke er flertal for en human flygtningepolitik, og ønsker forsat at hjælpe flygtninge fra Ukraine bedst muligt, hvorfor forslaget om en særlov støttes. Det bemærkes dog, at Enhedslisten ser det som en klokkeklar forskelsbehandling og diskrimination af mennesker på flugt på baggrund af deres nationalitet, kultur og geografi. Hertil bemærkes også, at man tidligere har set, at forhastede særlove ofte medfører endnu længere sagsbehandlingstid end det almindelige asylsystem, hvorfor en generel tilpasning af udlændingeloven, så den kan håndtere lignende situationer med massetilstrømning, vil være at foretrække.

Enhedslisten støtter ikke finansieringen af lovforslaget, idet den primære finansiering hidrører fra midler afsat til udviklingsbistand. Det kan ikke være rigtigt, at de i verden, som har allermindst, nu skal have endnu mindre, samtidig med at et flertal i Folketinget har afsat et beløb, der på årsbasis er ni gange større, til militær oprustning.

Det er afgørende, at flygtninge både får mulighed for at få et trygt sted at opholde sig, og at de oplever at blive set som ligeværdige på det danske arbejdsmarked, når de skal i job her. Desværre er der mange kedelige eksempler på, at eksempelvis ukrainske borgere er blevet udnyttet af arbejdsgivere som billig arbejdskraft, og at virksomheder er gået langt for at omgå overenskomsterne. Derfor er der behov for at sikre, at de ukrainske flygtninge, der kommer, får retten til danske løn- og ansættelsesvilkår. For Enhedslisten er det vigtigt, at personer, der flygter fra krig, ikke risikerer at blive udsat for grov udnyttelse af arbejdsgivere, der først og fremmest vil have billig arbejdskraft. Derfor stiller vi et ændringsforslag, der kan sikre, at flygtninge, der har mulighed for at arbejde, omfattes af sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, så de arbejdsretligt har lovhjemmel til at kunne løfte en sag mod en arbejdsgiver, der skulle forbryde sig mod dette.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget støtter, at ukrainske statsborgere drevet på flugt på grund af Ruslands invasion kan få ophold i Danmark uden om det normale asylsystem. De bør have adgang til et så normalt liv som muligt i Danmark så hurtigt som muligt. De skal have et sted at bo, børnene skal i skole, og de voksne skal have mulighed for at finde et job og blive selvforsørgende. Nye Borgerlige kan ikke støtte den del af lovforslaget, som giver de samme rettigheder til migranter fra bl.a. Mellemøsten og Nordafrika. Ikkeukrainske statsborgere bør behandles efter de gældende regler på lige fod med andre migranter, der ankommer til Danmark. Nye Borgerlige stiller ændringsforslag om at fjerne adgangen til ophold uden om asylsystemet for alle andre grupper end ukrainske statsborgere. Bliver ændringsforslaget vedtaget, stemmer Nye Borgerlige for lovforslaget. Bliver ændringsforslaget forkastet, vil Nye Borgerlige undlade at stemme for lovforslaget.

Frie Grønne

Frie Grønnes medlem af udvalget bemærker, at et flertal i Folketinget onsdag den 16. marts 2022 forventes at vedtage en særlov for ukrainske flygtninge, der er flygtet fra Ruslands invasion af Ukraine. Særloven betyder, at ukrainere ikke skal trækkes igennem det asylhelvede, som de seneste regeringer har skabt for alle andre flygtninge. Ukrainerne kan derimod arbejde fra dag et, deres børn kan komme i skole, og de kan få lov til at bo og leve ude i samfundet som værdige mennesker.

Naturligvis skal vi hjælpe ukrainske flygtninge, men de er ikke de eneste flygtninge i verden, der har brug for vores hjælp. Derfor ville vi have loven til at gælde alle flygtninge.

Frie Grønne kan under ingen omstændigheder stemme for dette særlovforslag, der alene gælder for ukrainere, ikke fordi vi ikke vil hjælpe flygtninge fra Ukraine - det mener vi, at vi skal - men fordi lovforslaget er et udtryk for statssanktioneret racisme. Den skaber et A- og B-hold af flygtninge i Danmark, hvor de brune flygtninge fra Syrien, Afghanistan, Irak, Somalia osv. fortsat skal leve under umenneskelige forhold i asylcentre, hvor de ikke aner, om de nogensinde får muligheden for at opbygge et bare nogenlunde værdigt liv.

Mange partier forsøger at retfærdiggøre racismen med, at Ukraine jo er vores »nærområde«, men sandheden er, at flygtningekonventionen ikke siger noget som helst om »nærområder«. Det er et politisk opfundet begreb. Tværtimod siger flygtningekonventionens artikel 3 klart og tydeligt, at alle flygtninge skal have de samme rettigheder.

Nogle partier har ligefrem været så åbenlyse med deres racisme, at de ikke ville have særloven til at gælde de mennesker, der er i Ukraine med flygtningestatus, altså de afghanere, syrere osv., som Ukraine har modtaget tidligere. Heldigvis skelner regeringen ikke mellem ukrainere og de mange, der allerede har fået ophold i Ukraine som flygtning. Sådan burde det være i forhold til alle flygtninge, der kommer til Danmark.

5 Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (KF):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til ukrainske statsborgere, der er fordrevet fra Ukraine« omfattende § 1, nr. 1 og 3, og §§ 2-42.

B. »Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der har flygtningestatus i Ukraine, og som er fordrevet fra Ukraine« omfattende § 1, nr. 2 og 3, § 2, § 3, stk. 1 og 2, og §§ 4-10 og 13-42.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

2) I § 1, nr. 3, udgår »eller havde den 24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine«.

[Ændring af persongruppe]

3) I § 5 udgår 2. pkt.

[Konsekvensændring]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

4) I § 1, nr. 3, udgår »er ukrainsk statsborger eller«.

[Ændring af persongruppe]

5) § 5 affattes således:

»§ 5 En ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 kan afvises, såfremt ansøgeren har opnået statsborgerskab eller opholdstilladelse uden for Ukraine og sit hjemland.«

[Konsekvensændring]

6) I § 10, stk. 1, nr. 1, udgår », jf. dog § 11«.

[Konsekvensændring]

d

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til § 1

Af et mindretal (DF og NB):

7) Nr. 2 udgår.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

[Udeladelse af persongruppe]

8) I nr. 3, der bliver nr. 2, udgår »eller havde den 24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine«.

[Udeladelse af persongruppe]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og RV):

9) I § 1 indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3) Udlændingen er den 24. februar 2022 eller senere udrejst af Ukraine og havde på tidspunktet for udrejsen en gyldig permanent opholdstilladelse udstedt i overensstemmelse med ukrainsk ret.

4) Udlændingen er den 24. februar 2022 eller senere udrejst af Ukraine og havde på tidspunktet for udrejsen en ansøgning om international beskyttelse under behandling i Ukraine.«

Nr. 3 bliver herefter nr. 5

[Udvidelse af persongruppe]

Af et mindretal (DF og NB):

10) I § 5 udgår 2. pkt.

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):

11) I § 9 indsættes efter »arbejdstilladelse«: », og er omfattet af sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår«.

[Personer omfattet af denne lov skal arbejde på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår]

Til § 35

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

12) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 45 b indsættes:

»§ 45 c. Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, for en mindreårig person, som meddeles opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som ikke er omfattet af § 45, stk. 8, et tilskud på 5.000 kr. pr. måned, for hver mindreårig person, som bor eller opholder sig i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil det samlede antal af personer, der har opnået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, har nået 20.000. Hvis der herefter meddeles opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, skal det individuelle tilskud pr. mindreårige person reduceres proportionelt, så den samlede udgift ikke stiger. Der kan ikke ydes grundtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 4, eller refusion for udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter stk. 5 til en kommunalbestyrelse, der modtager tilskud efter 1. pkt.««

[Tilskud til mindreårige]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget opdeles i to lovforslag således, at et lovforslag omfatter ukrainske statsborgere, der er fordrevet fra Ukraine, og et lovforslag omfatter udlændinge, der har flygtningestatus i Ukraine, og som er fordrevet fra Ukraine.

Efter en opdeling af lovforslaget som foreslået vil det under A nævnte lovforslag have titlen »Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til ukrainske statsborgere, der er fordrevet fra Ukraine« og omfatte § 1, nr. 1 og 3, og §§ 2-42 i det oprindelige lovforslag. Lovforslaget omhandler dermed kun ukrainske statsborgere, der er fordrevet fra Ukraine.

Det andet lovforslag vil have titlen »Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der har flygtningestatus i Ukraine, og som er fordrevet fra Ukraine« og omfatte § 1, nr. 2 og 3, § 2, § 3, stk. 1 og 2, §§ 4-10 og §§ 13-42 i det oprindelige lovforslag. Lovforslaget omhandler dermed kun personer, der har flygtningestatus i Ukraine, og som er fordrevet fra Ukraine.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det, at der i lovforslagets § 1, nr. 3, udgår »eller havde den 24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af opdeling af lovforslaget, hvorefter de foreslåede bestemmelser angående personer, der har flygtningestatus i Ukraine og er fordrevet fra Ukraine, ikke længere skal indgå i lovforslaget.

Ændringen, der skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 3, vil betyde, at kun ukrainske statsborgere, der er fordrevet fra Ukraine, vil have mulighed for at ansøge om opholdstilladelse efter lovforslaget.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 5, 2. pkt., udgår.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af opdeling af lovforslaget, hvorefter de foreslåede bestemmelser angående personer, der har flygtningestatus i Ukraine og er fordrevet fra Ukraine, ikke længere skal indgå i lovforslaget.

Ændringen, der skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 2, vil betyde, at en ansøgning efter lovforslagets § 1 kan afvises, hvis udlændingen er statsborger i et andet land uden for Ukraine eller allerede har opnået opholdstilladelse i et andet land uden for Ukraine.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, 1. pkt.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget foreslås det, at der i lovforslagets § 1, nr. 3, udgår »er ukrainsk statsborger eller«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af opdeling af lovforslaget, hvorefter de foreslåede bestemmelser angående personer, der er ukrainske statsborgere og fordrevet fra Ukraine, ikke længere skal indgå i lovforslaget.

Ændringen, der skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 5 og 6, vil betyde, at kun personer, der har flygtningestatus i Ukraine og er fordrevet fra Ukraine, vil have mulighed for at ansøge om opholdstilladelse efter lovforslaget.

Til nr. 5

I lovforslagets § 5 forslås det, at en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslagets § 1 kan afvises, hvis udlændingen er statsborger i et andet land uden for Ukraine eller allerede har opnået opholdstilladelse i et andet land uden for Ukraine. For en udlænding, der den 24. februar 2022 havde status som flygtning, foreslås det, at en ansøgning alene kan afvises, såfremt ansøgeren har opnået statsborgerskab eller opholdstilladelse uden for Ukraine og sit hjemland.

Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede § 5 nyaffattes, således at bestemmelsen alene omfatter personer, der den 24. februar 2022 havde flygtningestatus i Ukraine.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af opdeling af lovforslaget, hvorefter de foreslåede bestemmelser angående personer, der er ukrainske statsborgere og fordrevet fra Ukraine, ikke længere skal indgå i lovforslaget.

Ændringen, der skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 4 og 6, vil betyde, at en udlænding, der den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine, vil kunne få afvist sin ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, såfremt ansøgeren har opnået statsborgerskab eller en gyldig opholdstilladelse i et andet land, der ikke er ansøgerens hjemland, og hvor den pågældende således må antages at kunne opholde sig lovligt. Det vil f.eks. være, i tilfælde af at en udlænding har opnået opholdstilladelse i et andet EU-land efter direktivet om midlertidig beskyttelse.

En ansøgning vil kunne afvises, uden at der foretages en realitetsbehandling af ansøgningen. Det vil sige, at ansøgningen vil kunne afvises, uden at der foretages en vurdering af, hvorvidt ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foreslås det, at der i lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 1, udgår », jf. dog § 11«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af opdeling af lovforslaget, hvorefter de foreslåede bestemmelser angående personer, der er ukrainske statsborgere og fordrevet fra Ukraine, ikke længere skal indgå i lovforslaget.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 2, udgår, hvorefter lovforslagets § 1, nr. 3, bliver § 1, nr. 2.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at de foreslåede bestemmelser angående personer, der har flygtningestatus i Ukraine og er fordrevet fra Ukraine, ikke længere skal indgå i lovforslaget.

Ændringen, der skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 8 og 10, vil betyde, at kun ukrainske statsborgere, der er fordrevet fra Ukraine, vil have mulighed for at ansøge om opholdstilladelse efter lovforslaget.

Til nr. 8

Med ændringsforslaget foreslås det, at der i lovforslagets § 1, nr. 3, der som følge af ændringsforslag nr. 1 bliver § 1, nr. 2, udgår »eller havde den 24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at de foreslåede bestemmelser angående personer, der har flygtningestatus i Ukraine og er fordrevet fra Ukraine, ikke længere skal indgå i lovforslaget.

Ændringen, der skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 7 og 10, vil betyde, at kun ukrainske statsborgere, der er fordrevet fra Ukraine, vil have mulighed for at ansøge om opholdstilladelse efter lovforslaget.

Til nr. 9

Det følger af lovforslagets § 1, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine i følgende tilfælde:

1) Udlændingen er ukrainsk statsborger og er den 24. februar 2022 eller senere udrejst af Ukraine, hvor den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl.

2) Udlændingen havde den 24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine og er den 24. februar 2022 eller senere udrejst af Ukraine.

3) Udlændingen er ukrainsk statsborger eller havde den 24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine og enten opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.

Det foreslås, at der i § 1 indsættes et nyt nummer 01, hvorefter der vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine og på tidspunktet for udrejsen havde en gyldig permanent opholdstilladelse udstedt i overensstemmelse med ukrainsk ret.

Det betyder, at en udlænding vil kunne meddeles opholdstilladelse, såfremt den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde en gyldig permanent opholdstilladelse udstedt i overensstemmelse med ukrainsk ret.

Det foreslås endvidere, at der i § 1 indsættes et nyt nr. 02, hvorefter der vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine og på tidspunktet for udrejsen havde en ansøgning om international beskyttelse under behandling i Ukraine. Det betyder, at en udlænding vil kunne meddeles opholdstilladelse, såfremt den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde en ansøgning om international beskyttelse under behandling hos de ukrainske myndighederne. Ved ansøgning om international beskyttelse forstås en ansøgning om opholdstilladelse i Ukraine på baggrund af regler svarende til udlændingelovens § 7, stk. 1-3. Det vil efter bestemmelsen ikke være en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse, at der i Ukraine er truffet en endelig afgørelse i ansøgerens sag om international beskyttelse. Det vil dog være en forudsætning, at ansøgningen er registreret af de ukrainske myndigheder, og at ansøgeren har en verserende sag om international beskyttelse i Ukraine.

Til nr. 10

Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 5, 2. pkt., udgår.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at de foreslåede bestemmelser angående personer, der har flygtningestatus i Ukraine og er fordrevet fra Ukraine, ikke længere skal indgå i lovforslaget. Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 7 og 8.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, 1. pkt.

Til nr. 11

Med ændringsforslaget er det hensigten, at personer, der er omfattet af lovforslaget og dermed kan antage arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse, skal arbejde på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det er hensigten at sikre personkredsen ordentlige arbejdsvilkår og imødegå, at der sker social dumping.

Til nr. 12

Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 35 tilføres et nyt nr. 10, hvoraf det fremgår, at staten yder et tilskud på 5.000 kr. til den kommunalbestyrelse som efter § 30, stk. 2, er ansvarlig for integrationsindsatsen for en mindreårig person, som meddeles opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som bor eller opholder sig i kommunen, og som ikke er omfattet af § 45, stk. 8.

Det bemærkes i den forbindelse, at tilskuddet ydes, indtil det samlede antal af personer, der har opnået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, har nået 20.000. Hvis der herefter meddeles opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, skal det individuelle tilskud pr. mindreårige ledsagede person reduceres proportionelt, så den samlede udgift ikke stiger.

Det bemærkes endvidere, at der ikke kan ydes grundtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 4, eller refusion for udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter stk. 5 til en kommunalbestyrelse, der modtager tilskud efter 1. pkt.

De økonomiske konsekvenser af det foreslåede vil blive finansieret af det forventede provenu fra personer, der meddeles opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraines deltagelse på det danske arbejdsmarked.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2022 og var til 1. behandling den 15. marts 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Danish-Belarusian Culture Society »Beladania« vedørende lov om midlertidig opholdstilladelse til belarusere, der er fordrevet fra Ukraine.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 14. marts 2022 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 68. Den 15. marts 2022 sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 60 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret med undagelse af spørgsmål nr. 59 og 60, som forventes besvaret inden 2. behandling.

Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Leif Lahn Jensen (S) Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Carl Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Anne Sophie Callesen (RV) Kathrine Olldag (RV) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (FG) Mads Fuglede (V) Anne Rasmussen (V) Heidi Bank (V) Erling Bonnesen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Morten Messerschmidt (DF) Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Rasmus Jarlov (KF) Mette Thiesen (NB) Carsten Kissmeyer (V)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.