Tillægsbetænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 16. marts 2022

1. Ændringsforslag

Socialistik Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedlistens medlemmer af udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DF og NB) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (FG) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten

Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker en alternativ finansiering af særloven, så udgifter til ukrainske flygtninge ikke dækkes ved at reducere den danske udviklingsbistand med 2 mia. kr.

Det er ifølge SF, RV og EL en uholdbar og usolidarisk løsning, som kan få store konsekvenser for igangværende danske udviklingsprogrammer.

I stedet mener partierne, at en væsentlig del af pengene til de ukrainske flygtninge skal findes i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som er indgået mellem S, V, KF, RV og SF. Det er nemlig allerede en del af kompromiset, at der skal afsættes midler til humanitært arbejde. Derfor mener partierne, at det er oplagt at undersøge mulighederne for at finde pengene her frem for i udviklingsbistanden.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer i udvalget mener, at Ruslands angreb på Ukraine er et angreb på den frie verden. Alt tyder på, at Rusland bomber alt lige fra beboelsesejendomme og børnehjem til hospitaler.

Ukrainere må forlade deres hjem eller det, der er tilbage i murbrokkerne. Imens bliver tapre ukrainske mænd tilbage i deres land for at kæmpe mod den russiske invasion.

Derfor har vi i Danmark en helt særlig forpligtelse til at hjælpe de ukrainere, der i disse dage flygter for at redde livet. Omkring 3 millioner mennesker er allerede flygtet fra Ukraine til Polen, Rumænien og Moldova og videre gennem Europa - til sikre lande i ly for krigen.

KF foreslog allerede i de første dage af krigen, at Danmark måtte gøre en undtagelse i forhold til de ukrainske flygtninge, så de ikke skal igennem det normale asylsystem.

KF foreslog, at ukrainere, der kommer til Danmark, automatisk skulle have visumfrit ophold i minimum 1 år. De voksne skulle kunne arbejde, børnene skulle kunne komme i skole og børnehave, og ukrainerne skulle have have adgang til vores velfærdssamfund og sundhedssystem fra dag et.

Herboende ukrainere skulle automatisk få deres opholds- og arbejdstilladelser forlænget, og KF foreslog desuden, at ukrainere, der måtte ønske det, skulle have mulighed for at rejse hjem til Ukraine og deltage i krigen, uden at det skulle påvirke deres eller deres familiers opholdsgrundlag her i Danmark.

I KF har vi i mange år også sagt, at flygtninge skal hjælpes i deres nærområder. Derfor har vi et særligt ansvar over for ukrainerne, fordi Ukraine er vores nærområde. Det er vores europæiske naboer, som Rusland har angrebet.

Derfor bakker KF ikke op om, at lovforslaget giver ophold uden om vores normale asylsystem til store grupper af bl.a. folk fra Syrien og Afghanistan, som har opholdt sig i Ukraine med flygtningestatus.

Hvis flygtninge fra f.eks. Syrien eller Afghanistan har behov for beskyttelse, vil vi selvfølgelig gerne hjælpe. Men vi holder fast i, at det skal ske gennem vores normale asylsystem. Ellers bliver vores særlov for ukrainere til en særlov, der skaber forskellige opholdsgrundlag for folk fra alle mulige andre lande, der ønsker asyl i Danmark.

På den baggrund havde KF foreslået ændringer af loven - ændringer, der handler om, at personer med flygtningestatus i Ukraine skal søge asyl, hvis de kommer til Danmark. Det er sådan, vi normalt hjælper, og sådan skal det selvfølgelig også være i fremtiden.

Når det er sagt, vil KF gerne gøre det helt klart: Vi ønsker at række en helt særlig hjælpende hånd til ukrainere på flugt fra russernes angreb. KF foreslog som nogle af de første, at der skulle en særlov til. Derfor støtter KF lovforslaget, også selv om der ikke var flertal for vores ændringsforslag. KF hjælper også gerne andre fra f.eks. Syrien og Afghanistan. Men det skal være som i dag, hvilket vil sige via den asyllovgivning, vi er bredt enige om her i Folketinget.

Frie Grønne

Frie Grønnes medlem af udvalget finder, at det er dybt kritisabelt, at partierne bag særloven foreslår en model, hvor finansieringen findes i Danmarks udviklingsbistand. Grundlæggende kan FG slet ikke støtte en særlov, der forskelsbehandlinger flygtninge - stik mod flygtningekonventionens artikel 3 - men FG vil gerne være med til at sikre, at forskelsbehandlingen ikke betales af verdens fattigste. Derfor støtter FG ændringsforslaget om ikke at finansiere aftalen med penge fra udviklingsbistanden. Desuden opfordrer FG på det kraftigste alle Folketingets partier til ikke at lade verdens fattigste betale Danmarks regning for at hjælpe ukrainske flygtninge og derfor at stemme nej til den samlede lov.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 14

Af et mindretal (SF, RV og EL), tiltrådt af et mindretal (FG):

1) I stk. 1 ændres »som« til: »der«.

[Sproglig ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslagets § 14 vedrører Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse.

Det foreslås i § 14, stk. 1, at ændre »som« til »der«. Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne til lovforslagets punkt 4 om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige at angive nærmere retningslinjer om finansieringen af lovforslaget.

Med ændringsforslaget er partierne, der støtter ændringsforslaget, enige om, at udgifter forbundet med lovforslaget i mindre grad opgøres som DAC-rapporterbare udgifter, jf. det gældende OECD-DAC-direktiv, end det forudsatte i lovforslaget, hvilket vil reducere andelen af udgifterne, der finansieres af finanslovens § 6.3 Bistand til udviklingslande. Partierne vil efter forslagets vedtagelse skulle drøfte den samlede finansiering af lovforslaget.

Partierne foreslår, at finansieringen baseres på 414,2 mio. kr. fra DAC-rapporterbare udgifter, 1,2 mia. kr. fra Generelle reserver, herunder fra Nationalt kompromis, og 600 mio. kr. fra Coronareserver, krigskasse og vaccinesamarbejde. Partierne bag ændringsforslaget skal involveres i udmøntningen af de nødvendige prioriteringer af udviklingsbistanden.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2022 og var til 1. behandling den 15. marts 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 15. marts 2022. Lovforslaget var til 2. behandling den 16. marts 2022, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i udvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 2 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 5 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret med undtagelse af spørgsmål 63 og 65, som forventes besvaret inden 3. behandling.

Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) fmd. Christian Rabjerg Madsen (S) Leif Lahn Jensen (S) Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Carl Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Anne Sophie Callesen (RV) Kathrine Olldag (RV) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (FG) Mads Fuglede (V) Anne Rasmussen (V) Heidi Bank (V) Erling Bonnesen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Morten Messerschmidt (DF) Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Rasmus Jarlov (KF) Mette Thiesen (NB) Carsten Kissmeyer (V)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.