Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. maj 2022
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
(Skærpede krav til
kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet
m.v.)
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
265 af 25. februar 2022, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 79 a indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle
resultatet af andre af Ankestyrelsens undersøgelser og
aktiviteter efter kapitel 11 og 12, der vedrører
kommunen, på et møde.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. I
§ 79 a, stk. 2, 1. pkt., der
bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »undersøgelsens
resultater har givet anledning til« til:
»kommunalbestyrelsen har besluttet at
iværksætte«.
3. I
§ 79 b indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen efter stk.
1 tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en
handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens
sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal
udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere
Ankestyrelsen herom.
Stk. 3.
Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet
i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet
beslutning herom og omgørelsesprocenterne på
socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til
sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen
fastsætter en frist for udarbejdelse af
handlingsplanen.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. § 79 a,
stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og 3, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1 og 3, ophæves den 1. januar
2026.