Fremsat den 30. marts 2022 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
(Skærpede krav til
kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet
m.v.)
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
265 af 25. februar 2022, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 79 a indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle
resultatet af andre af Ankestyrelsens undersøgelser og
aktiviteter efter kapitel 11 og 12, der vedrører
kommunen, på et møde.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. I
§ 79 a, stk. 2, 1. pkt., der
bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »undersøgelsens
resultater har givet anledning« til:
»kommunalbestyrelsen har besluttet at
iværksætte«.
3. I
§ 79 b indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen efter stk.
1 tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en
handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens
sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal
udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere
Ankestyrelsen herom.
Stk. 3.
Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet
i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet
beslutning herom, og omgørelsesprocenterne på
socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til
sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen
fastsætter en frist for udarbejdelse af
handlingsplanen.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. § 79 a,
stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og 3, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1 og 3, ophæves den 1. januar
2026.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at styrke retssikkerheden for
borgerne på socialområdet.
Lovforslaget indeholder således for det første en
skærpelse af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af
det såkaldte danmarkskort. Danmarkskortet er et kommuneopdelt
danmarkskort med det forudgående års statistik over
omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i
klagesager efter lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 (serviceloven).
Danmarkskortet offentliggøres af social- og
ældreministeren hvert år inden den 1. juli. Efter
gældende ret skal Danmarkskortet blot behandles af
kommunalbestyrelsen på et møde. Med lovforslaget
foreslås kravene til denne behandling skærpet ved, at
kommunalbestyrelsen også skal forholde sig særskilt
til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til
styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter ikke at iværksætte
en handlingsplan, foreslås det, at den skal orientere
Ankestyrelsen herom. Hvis Ankestyrelsen på baggrund af
omgørelsesprocenten i kommunen og Ankestyrelsens
øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen vurderer, at
en handlingsplan er nødvendig, foreslås det, at
Ankestyrelsen kan træffe beslutning om, at
kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handlingsplan. Forslaget skal
styrke kommunalbestyrelsens fokus på retssikkerheden på
socialområdet, herunder ved at der i alle tilfælde,
hvor der er behov for det, udarbejdes en handlingsplan til
styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.
For det andet indeholder lovforslaget et forslag om at udvide
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at drøfte resultater
og konklusioner fra Ankestyrelsen af betydning for kommunen. Efter
gældende ret er kommunalbestyrelsen alene forpligtet til at
drøfte Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Med
forslaget gives Ankestyrelsen mulighed for at beslutte, at den
enkelte kommunalbestyrelse også skal behandle andre af
Ankestyrelsens undersøgelser m.v., der er af betydning for
kommunen. Også denne del af lovforslaget har til formål
at styrke kommunalbestyrelsens fokus på retssikkerheden for
borgerne i kommunen på socialområdet ved at give
kommunalbestyrelsen den relevante og nødvendige viden til at
handle.
Lovforslaget udmønter dele af temaet "Skærpet
opfølgning og tilsyn med kommunerne" i initiativet om bedre
retssikkerhed og tillid på handicapområdet, som
indgår i den politiske aftale "Udmøntning af reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 (Delaftale på
social- og ældreområdet)" indgået af regeringen
og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Alternativet, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 19.
november 2021. Da finansieringen af aftalen alene gælder til
og med 2025 foreslås de i lovforslaget foreslåede
initiativer ligeledes alene at gælde til og med 2025.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Skærpelse af kravene til kommunalbestyrelsens
behandling af danmarkskortet
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 84 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 95 af 24. januar
2022(retssikkerhedsloven), at social- og ældreministeren
hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt
danmarkskort offentliggør det forudgående års
statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens
afgørelser i klagesager efter serviceloven.
Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede
klagesager i Ankestyrelsen, hvor kommunens afgørelse
ændres, ophæves eller hjemvises. Efter § 79 b i
retssikkerhedsloven behandler kommunalbestyrelsen inden udgangen af
det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter
på socialområdet offentliggøres, danmarkskortet
på et møde.
Det fremgår af forarbejderne til § 79 b i
retssikkerhedsloven, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre
overholdelsen af gældende lovgivning, og at det derfor findes
hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelserne skal have forelagt
danmarkskortet, således at kommunalbestyrelsen får
kendskab til omfanget af omgørelser af klagesager i kommunen
samt kommunens niveau for kommunens sagsbehandlingskvalitet set i
forhold til andre kommuner og mulighed for at drøfte dette,
jf. Folketingstidende, 2017-18, A, L 162 som fremsat, side 7. Det
fremgår videre af forarbejderne, at i den forbindelse
bør danmarkskortet blive behandlet politisk i
kommunalbestyrelsen, og at kravet indebærer, at der vil
skulle ske en aktiv politisk drøftelse af danmarkskortet. I
forlængelse heraf fremgår det af forarbejderne, at i og
med, at danmarkskortet skal behandles i den enkelte
kommunalbestyrelse, vil der således skulle ske en aktiv
politisk drøftelse af, om kommunens omgørelsesprocent
er tilfredsstillende, eller om der bør
iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten i
sagsbehandlingen, samt at bestemmelsen bygger på den
forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med
danmarkskortet får større opmærksomhed på
sagsbehandlingen på socialområdet og derfor vil
træffe foranstaltninger til at forbedre denne.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til § 79 b, at
der ikke stilles krav om opfølgning på
mødebehandlingen i form af f.eks. tilbagemelding til Social-
og Ældreministeriet på resultatet af
kommunalbestyrelsens behandling. Opfølgningen
gøres herved til et anliggende i den enkelte kommune,
herunder i forhold til en beslutning om, hvorvidt der på
baggrund af mødebehandlingen skal iværksættes
initiativer til forbedring af sagsbehandlingskvaliteten i
kommunen.
2.1.2. Social- og Ældreministeriets
overvejelser
Omgørelsesprocenterne på socialområdet har
siden Danmarkskortets indførelse befundet sig på et
nogenlunde stabilt niveau, og der er således ikke sket en
reduktion i antallet af klagesager, som Ankestyrelsen
realitetsbehandler, og hvor styrelsen træffer
afgørelse om hjemvisning, ændring eller
omgørelse af kommunens afgørelse. Det er derfor
Social- og Ældreministeriets opfattelse, at der er behov for
at skærpe kravene til kommunalbestyrelsernes behandling af
Danmarkskortet med henblik på at øge kommunalpolitisk
fokus på at styrke retssikkerheden og kvalitet i kommunernes
sagsbehandling på socialområdet.
Ministeriet finder, at en sådan skærpelse med fordel
vil kunne indeholde en særskilt forpligtelse for
kommunalbestyrelsen til i forbindelse med behandlingen af
Danmarkskortet at træffe beslutning om, hvorvidt der er behov
for at udarbejde og iværksætte en handlingsplan til
styrkelse af retssikkerheden og kvalitet i sagsbehandlingen. En
sådan forpligtelse vil kunne medvirke til, at
kommunalbestyrelsens drøftelse ikke blot har karakter af, at
kommunalbestyrelsen tager omgørelsesprocenten i sager, hvor
kommunens afgørelser er påklaget til Ankestyrelsen,
til efterretning, men at drøftelsen bliver bredere og med et
løsningsorienteret fokus.
Ministeriet finder samtidigt, at der bør gives
Ankestyrelsen et redskab til at sætte ind i de situationer,
hvor kommunalbestyrelsen ikke af egen drift iværksætter
en handlingsplan, og der er behov herfor. Ministeriet vurderes
således, at det vil være hensigtsmæssigt, at
Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan, hvis omgørelsesprocenterne i
sager, hvor kommunens afgørelser er påklaget til
Ankestyrelsen, og Ankestyrelsens øvrige kendskab til
forholdene i kommunen tilsiger det.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der i retssikkerhedsloven indsættes
krav om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den årlige
behandling af Danmarkskortet ikke blot skal behandle
Danmarkskortet, men særskilt skal tage stilling til, hvorvidt
der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den
juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.
Videre foreslås, at der stilles krav om, at
kommunalbestyrelsen skal orientere Ankestyrelsen, hvis
kommunalbestyrelsen beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan.
På baggrund af denne orientering foreslås, at
Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet
i sagsbehandlingen, hvis omgørelsesprocenterne på
socialområdet i klagesager over afgørelser truffet af
kommunen samt Ankestyrelsens øvrige kendskab til
sagsbehandlingen i kommunen tilsiger, at der bør udarbejdes
en handlingsplan. Omgørelsesprocenten vil skulle ses i
sammenhæng med andre faktorer, herunder det samlede antal
afgørelser truffet af kommunen. Der vil kunne være
tilfælde, hvor omgørelsesprocenten er høj, men
hvor der samtidigt er meget få afgørelser, der er
påklaget, og hvor dette sammenholdt med Ankestyrelsens
øvrige viden om sagsbehandlingen i kommunen,
medfører, at der ikke er grundlag for
iværksættelse af en handlingsplan. Det vil være
Ankestyrelsens vurdering, hvorvidt der er behov for en
handlingsplan. Beslutningen vil ikke have karakter af en
forvaltningsretlig afgørelse og vil ikke kunne
påklages til anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen vil
skulle fastsætte en frist for udarbejdelse af
handlingsplanen. Beslutningen om at pålægge
kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan vil ikke
medføre et særskilt ansvar for Ankestyrelsen til at
påse eller sikre kommunalbestyrelsens overholdelse af den
socialretlige lovgivning.
Det foreslås, at ændringerne alene vil have virkning
indtil udgangen af 2025, hvorefter den gældende retstilstand
igen vil finde anvendelse. Dette skyldes, at ændringen er en
udmøntning af den politiske aftale "Udmøntning af
reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 (Delaftale på
social- og ældreområdet)", der alene indeholder
finansiering til og med 2025.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 3.
2.2. Kommunalbestyrelsens behandling af resultatet af
Ankestyrelsens aktiviteter og undersøgelser ud over
praksisundersøgelser
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven,
at kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens
undersøgelser af kommunens praksis på et møde.
Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen
indebærer, at de praksisundersøgelser, der foretages
vedrørende den enkelte kommune skal optages på
dagsordenen på et byrådsmøde, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 877. Bestemmelsen
omfatter således de praksisundersøgelser, som
Ankestyrelsen gennemfører efter § 76 i
retssikkerhedsloven, og som vedrører den
pågældende kommune.
2.2.2. Social- og Ældreministeriets
overvejelser
Det er ministeriets opfattelse, at Ankestyrelsens
praksisundersøgelser er et væsentligt
informationsgrundlag, der bidrager til, at kommunalbestyrelsen kan
forholde sig til retssikkerheden på socialområdet i
kommunen på et oplyst grundlag. Ministeriet finder i den
sammenhæng, at kravet i retssikkerhedsloven om behandling af
de praksisundersøgelser på et møde i
kommunalbestyrelsen er en væsentlig garant for stillingtagen
på politisk niveau til retssikkerheden i kommunens
sagsbehandling.
Samtidigt omfatter Ankestyrelsens praksiskoordinerende
virksomhed og samarbejde med kommunerne om at bidrage til at styrke
kvaliteten i sagsbehandlingen på socialområdet i dag
langt mere end praksisundersøgelser, herunder bl.a. de
undersøgelser som Ankestyrelsen gennemfører efter
reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 12. Det er ministeriets
vurdering, at der bør gives mulighed for, at Ankestyrelsen
efter en konkret vurdering kan beslutte, at kommunalbestyrelsen
også skal forholde sig til resultaterne af en sådan
aktivitet. Derved sikres kommunalbestyrelsens oplysningsgrundlag og
fokus på sagsbehandling og retssikkerhed på det sociale
område.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der som § 79 a, stk. 2, i
retssikkerhedsloven gives mulighed for, at Ankestyrelsen kan
beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre
af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter
retssikkerhedslovens kapitel 11 og 12, der vedrører
kommunen, på et møde.
Med forslaget vil det være op til Ankestyrelsen at
vurdere, hvorvidt der er behov for, at resultaterne af en
undersøgelse eller en aktivitet vedrørende en kommune
skal behandles af den pågældende kommunes
kommunalbestyrelse på et møde. Undersøgelsen
eller aktiviteten vil skulle være omfattet af Ankestyrelsens
praksiskoordinerende virksomhed og samarbejde med kommunerne om at
bidrage til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på
socialområdet efter kapitel 11 eller 12 i retssikkerhedsloven
og vil skulle vedrøre den pågældende
kommune.
Det foreslås, at ændringerne alene vil have virkning
indtil udgangen af 2025, hvorefter den gældende retstilstand
igen vil finde anvendelse. Dette skyldes, at ændringen er en
udmøntning af den politiske aftale "Udmøntning af
reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 (Delaftale på
social- og ældreområdet)", der alene indeholder
finansiering til og med 2025.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter
på 1,4 mio. kr. i 2022, 1,5 mio. kr. i 2023 og 1,4 mio. kr.
årligt i hvert af årene 2024 og 2025.
Heraf vedrører 0,7 mio. kr. årligt merudgifter til
administration i Ankestyrelsen som følge af den
foreslåede bestemmelse om skærpet opfølgning
på Danmarkskortet. Af de samlede merudgifter vedrører
0,7 mio. kr. i 2022, 0,8 mio. kr. i 2023 og 0,7 mio. kr. i hvert af
årene 2024 og 2025 kommunale merudgifter til administration
som følge af de foreslåede ændringer
vedrørende kommunalbestyrelsens behandling af
danmarkskortet, herunder muligheden for at Ankestyrelsen kan
træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde
en handlingsplan, samt den foreslåede mulighed for
Ankestyrelsen til at beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle
resultatet af andre af Ankestyrelsens undersøgelser og
aktiviteter end praksisundersøgelser.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er forhandlet
med kommunerne.
Lovforslaget berører ikke regionerne og medfører
således ikke økonomiske konsekvenser for
regionerne.
Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at
lovforslaget overholder de syv principper om digitaliseringsklar
lovgivning, idet det dog bemærkes, at det ikke er muligt at
opstille objektive kriterier for, hvornår en
kommunalbestyrelse bør udarbejde en handlingsplan til
styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på
socialområdet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. december
2021 til den 21. januar 2022 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Den Offentlige Gruppe, Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Danske Seniorer,
Danske Ældreråd, Datatilsynet, Demens-Koordinatorer i
Danmark, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
i Danmark (FDS), Forhandlingsfællesskabet, HK Kommunal,
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Kommunaldirektørforeningen, Landsforeningen Bedre Psykiatri,
Landsforeningen for Socialpædagoger, Ledernes
Hovedorganisation, LO, Nationalt Videnscenter for Demens, Red
Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for etniske minoriteter,
Rådet for Socialt Udsatte, Sand, Sjældne Diagnoser,
Socialpædagogernes Landsforbund, ULF Udviklingshæmmedes
Landsforbund og Ældresagen.
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Merudgifter på 1,4 mio. kr. i 2022,
1,5 mio. kr. i 2023 og 1,4 mio. kr. i hvert af årene 2024 og
2025. Heraf vedrører 0,7 mio. kr. årligt merudgifter i
Ankestyrelsen, mens 0,7 mio. kr. i 2022, 0,8 mio. kr. i 2023 og 0,7
mio. kr. årligt i hvert af årene 2024 og 2025
vedrører kommunerne. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
|
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven,
at kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens
undersøgelser af kommunens praksis på et møde.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at
bestemmelsen indebærer, at de praksisundersøgelser,
der foretages vedrørende den enkelte kommune skal optages
på dagsordenen på et byrådsmøde, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 877. Bestemmelsen
omfatter således de praksisundersøgelser, som
Ankestyrelsen gennemfører efter § 76 i
retssikkerhedsloven, og som vedrører den
pågældende kommune.
Det foreslås, at det som et nyt stk.
2 i § 79 a i
retssikkerhedsloven indsættes, at Ankestyrelsen kan beslutte,
at kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre af
Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter
retssikkerhedslovens kapitel 11 og 12, der vedrører
kommunen, på et møde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Ankestyrelsen vil kunne beslutte, at resultatet af andre af
Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter
retssikkerhedslovens kapitel 11 og 12, der vedrører
kommunen, i lighed med de praksisundersøgelser efter §
79 a, stk. 1, som skal behandles af kommunalbestyrelsen på et
møde.
Med den foreslåede bestemmelse vil det være op til
Ankestyrelsen at vurdere, hvorvidt der er behov for, at
resultaterne af en undersøgelse eller aktivitet skal
behandles af kommunens kommunalbestyrelse på et møde.
Undersøgelsen eller aktiviteten vil skulle være
omfattet af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed og
samarbejde med kommunerne om at bidrage til at styrke kvaliteten i
sagsbehandlingen på socialområdet efter kapitel 11
eller 12 i retssikkerhedsloven. Det vil ydermere være et krav
i lighed med, hvad der gælder for undersøgelserne
efter § 79 a, stk. 1, at undersøgelsen eller
aktiviteten vedrører den pågældende kommune. Det
vil dog ikke være et krav, at den pågældende
undersøgelse eller aktivitet alene vedrører den
pågældende kommune, og undersøgelsen eller
aktiviteten vil således kunne omfatte flere kommuner.
Såfremt undersøgelsen eller aktiviteten
vedrører flere kommuner, vil det ikke være et krav, at
Ankestyrelsen beslutter, at kommunalbestyrelserne i alle de
berørte kommuner behandler undersøgelsen eller
aktiviteten på et møde.
Ankestyrelsens beslutning om, at resultaterne af en
undersøgelse eller en aktivitet skal behandles af
kommunalbestyrelsen på et møde, vil bl.a. skulle
basere sig på Ankestyrelsens vurdering af
undersøgelsens eller aktivitetens betydning for
retssikkerheden i kommunen. I denne vurdering vil kunne
indgå, om undersøgelsen eller aktiviteten indeholder
konklusioner, der vedrører den pågældende
kommune, om konklusionerne vurderes at kunne have betydning for
kommunalbestyrelsens viden om sagsbehandlingen og retssikkerheden i
kommunen, herunder om der er behov for at iværksætte
tiltag, behovet for opfølgning på undersøgelsen
eller aktiviteten i kommunen med henblik på styrkelse af
retssikkerheden samt undersøgelsens eller aktivitetens
egnethed til behandling på et møde i
kommunalbestyrelsen.
Ankestyrelsen vil skulle meddele beslutningen efter den
foreslåede bestemmelse til kommunen. Dette vil typisk kunne
gøres i forbindelse med kommunikationen af
undersøgelsens eller aktivitetens konklusioner til kommunen
eller aktivitetens afslutning. Beslutningen vil ikke kunne anses
som en afgørelse og vil ikke kunne påklages til anden
administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at
Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed og samarbejde med
kommunerne om at bidrage til at styrke kvalitet i sagsbehandlingen
på socialområdet efter kapitel 11 og 12 i
retssikkerhedsloven i dag består af mange andre aktiviteter
end praksisundersøgelser, herunder f.eks.
velfærdsundersøgelser. Dette bør afspejles i
lovgivningen, således at kommunalbestyrelsen også skal
kunne blive pålagt at behandle og tage stilling til
resultaterne af andre af Ankestyrelsens aktiviteter og
undersøgelser end praksisundersøgelser på et
møde med henblik på politisk stillingtagen, herunder
særligt mht. de retssikkerhedsmæssige betragtninger.
Der bør dog alene være tale om en mulighed for
Ankestyrelsen for at pålægge kommunalbestyrelsen at
behandle aktiviteten eller undersøgelsen, da der kan
være aktiviteter og undersøgelser, der ikke egner sig
til behandling på et møde, eller hvor behandling er
unødvendig.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 3, og de almindelige
bemærkninger, punkt 2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 79 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven,
at Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal
orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling efter
§ 79 a, stk. 1, af Ankestyrelsens
praksisundersøgelser, herunder om hvilke foranstaltninger
undersøgelsens resultater har givet anledning til. Styrelsen
kan fastsætte en frist for denne orientering.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at
bestemmelsen er udtryk for et ønske om at understrege
vigtigheden af, at de berørte kommunalbestyrelser i rimelig
tid efter en praksisundersøgelse forholder sig til de
problemer, undersøgelsen kan have påpeget, jf.
Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3406-07. Det
fremgår videre af forarbejderne, at selve orienteringen af
Ankestyrelsen behøver kommunalbestyrelsen ikke at behandle
på et møde. Men den behandling, orienteringen skal
omhandle, skal være behandlet på et møde i
kommunalbestyrelsen. Videre fremgår, at en
kommunalbestyrelses eventuelle undladelse af at efterkomme
Ankestyrelsens anmodning om orientering og frist herfor kan
påses som led i statsforvaltningernes, nu Ankestyrelsens,
tilsyn med kommunerne i henhold til lov om kommunernes styrelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2021.
Det foreslås, at i § 79 a, stk.
2, 1. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslås at blive stk. 3, 1. pkt., ændres hvilke
foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet
anledning til, til hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har
besluttet at iværksætte.
De foreslåede ændringer vil betyde, at Ankestyrelsen
i lighed med efter gældende ret vil kunne beslutte, at
kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen om
kommunalbestyrelsens behandling, hvilket også vil omfatte
behandling efter den lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslåede nye bestemmelse i § 79 a, stk. 2, i
retssikkerhedsloven. Herudover vil Ankestyrelsen kunne beslutte, at
kommunalbestyrelsen som led i orienteringen af Ankestyrelsen
også vil skulle orientere om hvilke foranstaltninger
kommunalbestyrelsen har besluttet at iværksætte.
Den foreslåede ændring har alene karakter af en
sproglig ændring, som skal tage højde for, at
Ankestyrelsen med den i lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslåede § 79 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven
også vil kunne beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle
andet end undersøgelser, hvorfor der ikke kan henvises til
undersøgelsens resultater i § 79 a, stk. 2,
1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.
Der er således med den foreslåede ændring ikke
påtænkt materielle ændringer, udover at
bestemmelsen også skal kunne indeholde kommunalbestyrelsens
drøftelse efter den i lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslåede nye bestemmelse i § 79 a, stk. 2,
og de foranstaltninger som kommunalbestyrelsen på baggrund af
denne drøftelse beslutter at iværksætte.
Det vil i lighed med efter gældende ret være
således, at selve orienteringen af Ankestyrelsen ikke
behøver at være behandlet af kommunalbestyrelsen
på et møde, men at den behandling, orienteringen vil
skulle omhandle, vil skulle være behandlet på et
møde i kommunalbestyrelsen. Ligeledes vil
kommunalbestyrelses eventuelle undladelse af at efterkomme
Ankestyrelsens anmodning om orientering og frist herfor i lighed
med efter gældende ret kunne påses som led i
Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i henhold til lov om
kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1, og de almindelige
bemærkninger, punkt 2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 84 a i retssikkerhedsloven, at
social- og ældreministeren hvert år inden den 1. juli
på et kommuneopdelt danmarkskort offentliggør det
forudgående års statistik over
omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i
klagesager efter serviceloven. Efter § 79 b i
retssikkerhedsloven behandler kommunalbestyrelsen inden
udgangen af det år, hvor danmarkskortet over
omgørelsesprocenter på socialområdet
offentliggøres, danmarkskortet på et møde.
Det fremgår af forarbejderne til § 79 b i
retssikkerhedsloven, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at
sikre overholdelsen af gældende lovgivning, og at det derfor
findes hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelserne skal have
forelagt danmarkskortet, således at kommunalbestyrelsen
får kendskab til omfanget af omgørelser af kommunens
afgørelser i påklagede sager samt kommunens niveau for
kommunens sagsbehandlingskvalitet set i forhold til andre kommuner
og mulighed for at drøfte dette, jf. Folketingstidende,
2017-18, A, L 162 som fremsat, side 7. Det fremgår videre af
forarbejderne, at i den forbindelse bør danmarkskortet blive
behandlet politisk i kommunalbestyrelsen, og at kravet
indebærer, at der vil skulle ske en aktiv politisk
drøftelse af danmarkskortet. I forlængelse heraf
fremgår det af forarbejderne, at i og med, at danmarkskortet
skal behandles i den enkelte kommunalbestyrelse, vil der
således skulle ske en aktiv politisk drøftelse af, om
kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om
der bør iværksættes tiltag til forbedringer af
kvaliteten i sagsbehandlingen, samt at bestemmelsen bygger på
den forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med
danmarkskortet får større opmærksomhed på
sagsbehandlingen på socialområdet og derfor vil
træffe foranstaltninger til at forbedre denne.
Endelig fremgår af forarbejderne til § 79 b, at der
ikke stilles krav om opfølgning på
mødebehandlingen i form af f.eks. tilbagemelding til
Børne- og Socialministeriet på resultatet af
kommunalbestyrelsens behandling. Opfølgningen gøres
herved til et anliggende i den enkelte kommune, herunder i forhold
til en beslutning om hvorvidt der på baggrund af
mødebehandlingen skal iværksættes initiativer
til forbedring af sagsbehandlingskvaliteten i kommunen.
Det foreslås, at der som stk.
2 i § 79 b indsættes
en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med
behandlingen af danmarkskortet efter § 79 b, stk. 1, skal tage
stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en
handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens
sagsbehandling. Det foreslås videre, at hvis
kommunalbestyrelsen beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan,
skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.
Den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, vil
medføre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den
årlige behandling af danmarkskortet efter § 79 b, stk.
1, ikke blot vil skulle behandle danmarkskortet, men særskilt
vil skulle tage stilling til, hvorvidt der er behov for at
udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet
i kommunens sagsbehandling. Herudover vil den foreslåede
bestemmelse betyde, at kommunalbestyrelsen, såfremt den
beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan, skal orientere
Ankestyrelsen herom.
Ved stillingtagen til om der er behov for en handlingsplan, vil
kommunalbestyrelsen skulle tage udgangspunkt i danmarkskortet, dvs.
i Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for afgørelser
truffet af kommunen på socialområdet set i forhold til
andre kommuner. Kommunalbestyrelsen vil i deres stillingtagen kunne
inddrage andre aspekter, f.eks. om der er iværksat andre
tiltag i kommunen på retssikkerhedsområdet,
resultaterne af eventuel dialog med borgere der modtager
hjælp og støtte på socialområdet osv.
Der foreslås ikke fastsat formkrav til handlingsplanen.
Handlingsplanen vil afhængigt af udfordringerne i kommunen
kunne have et meget forskelligt indhold og omfang. Det vil ikke
være et krav, at handlingsplanen vedrører hele den del
af socialområdet, som danmarkskortet omhandler. Det vil i en
del tilfælde være hensigtsmæssigt, at
handlingsplanen er målrettet en specifik del af
socialområdet, hvor danmarkskortet eventuelt sammenholdt med
andre oplysninger viser, at der er problemer. Handlingsplanen vil
kunne udformes som en kortfattet angivelse af de problemstillinger,
den skal løse, samt en kortfattet angivelse af initiativer
til løsning heraf. Den foreslåede bestemmelse
indeholder ikke krav til den tidsmæssige udstrækning af
handlingsplanen, da det vil afhænge af de konkrete forhold i
kommunen og handlingsplanens indhold. Der vil i overensstemmelse
med de almindelige regler om delegation i kommunestyret ikke
gælde et krav om, at handlingsplanen skal vedtages på
et bestemt niveau i kommunen.
Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at der ikke skal
udarbejdes en handlingsplan, foreslås det, at Ankestyrelsen
vil skulle orienteres herom. Der stilles ikke med den
foreslåede bestemmelse nærmere krav til indholdet af
orienteringen. Det vil i nogle tilfælde kunne være
hensigtsmæssigt, at orienteringen indeholder en beskrivelse
af grundlaget for, at kommunalbestyrelsen har valgt ikke at
iværksætte en handlingsplan, f.eks. i tilfælde
hvor omgørelsesprocenten for kommunen er høj, men
kommunalbestyrelsen allerede har iværksat initiativer til
håndtering heraf, og der derfor ikke er behov for en
handlingsplan. Dette vil dog ikke være et krav. Orienteringen
vil skulle gives inden for rimelig tid efter kommunalbestyrelsens
behandling af danmarkskortet. Eventuel undladelse af at orientere
Ankestyrelsen vil kunne påses som led i Ankestyrelsens tilsyn
med kommunerne i henhold til lov om kommunernes styrelse.
Derudover foreslås, at der som §
79 b, stk. 3, indsættes en bestemmelse om, at
Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet
i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet
beslutning herom, og omgørelsesprocenterne på
socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til
sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Det foreslås
videre, Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af
handlingsplanen.
Den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 3, vil medføre, at Ankestyrelsen vil
kunne pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en
handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i
sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har
iværksat dette, og omgørelsesprocenterne på
socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til
sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Den foreslåede
bestemmelse vil endvidere medføre, at Ankestyrelsen
fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen.
Med den foreslåede bestemmelse vil Ankestyrelsen i
forlængelse af kommunalbestyrelsens orientering efter den
foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, kunne
pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en
handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i
sagsbehandlingen. Det vil være et krav, at Ankestyrelsens
beslutning om at pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan er begrundet i
omgørelsesprocenterne på socialområdet i
klagesager over afgørelser truffet af kommunen samt i
Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i
kommunen. Det vil være Ankestyrelsens vurdering, hvorvidt der
er behov for en handlingsplan. Beslutningen vil ikke have karakter
af en forvaltningsretlig afgørelse og vil ikke kunne
påklages til anden administrativ myndighed. Beslutningen om
at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en
handlingsplan vil ikke medføre et særskilt ansvar for
Ankestyrelsen til at påse eller sikre kommunalbestyrelsens
overholdelse af den socialretlige lovgivning.
Der vil ikke kunne fastsættes en fast grænse for,
hvornår omgørelsesprocenten er så høj, at
den tilsiger, at Ankestyrelsen vil skulle pålægge
kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan. Dette skyldes,
at omgørelsesprocenten vil skulle ses i sammenhæng med
andre faktorer, herunder det samlede antal afgørelser
truffet af kommunen der er påklaget til Ankestyrelsen. Der
vil således kunne være tilfælde, hvor
omgørelsesprocenten er høj, men hvor der samtidigt er
meget få afgørelser, der er påklaget, og hvor
dette sammenholdt med Ankestyrelsens øvrige viden om
sagsbehandlingen i kommunen, medfører, at der ikke er
grundlag for iværksættelse af en handlingsplan. Et
relevant element i Ankestyrelsens vurdering vil være grunden
til afgørelserne om hjemvisning, ændring eller
ophævelse af kommunens afgørelse. Der vil
således kunne være situationer, hvor Ankestyrelsen har
truffet afgørelse om hjemvisning, ændring eller
ophævelse af et større antal sager af samme grund,
f.eks. begrundet i fejlfortolkning af lovgivningen, og hvor
Ankestyrelsen har viden om, at kommunalbestyrelsen
efterfølgende har rettet op og truffet korrekte
afgørelser. I sådanne situationer vil der ikke
være grundlag for, at Ankestyrelsen beslutter at
pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en
handlingsplan. Også i tilfælde, hvor kommunen uanset
beslutningen om ikke at iværksætte en handlingsplan,
på anden måde er i gang med at nedbringe
omgørelsesprocenten, vil der ikke være grundlag for at
pålægge kommunen at iværksætte en
handlingsplan. Ankestyrelsen vil have mulighed for at kontakte
kommunen med henblik på at indhente sådanne
oplysninger, såfremt Ankestyrelsen overvejer, om der er
grundlag for at pålægge kommunen at udarbejde en
handlingsplan, men der vil ikke være krav om sådan
forudgående dialog.
Ankestyrelsen vil i sin vurdering skulle inddrage sit
øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen. Hertil
sigtes til viden ud over styrelsens viden fra sager, hvor en
afgørelse fra kommunen er påklaget. Det vil f.eks.
kunne være oplysninger fra Ankestyrelsens
praksiskoordinerende virksomhed, ligesom også oplysninger fra
bl.a. Ankestyrelsens egendriftskompetence på
børneområdet og tilsyn med kommunerne efter lov om
kommunernes styrelse vil kunne inddrages.
Ankestyrelsens beslutning om at pålægge
kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan bør
indeholde en beskrivelse af baggrunden for Ankestyrelsens vurdering
samt en tilkendegivelse fra Ankestyrelsen om, hvad handlingsplanen
bør fokusere på, f.eks. hvilke typer af sager eller
sagsskridt. Tilkendegivelserne vil dog ikke være bindende for
kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil have mulighed for
under udarbejdelsen af handlingsplanen at være i dialog med
Ankestyrelsen, bl.a. om hvilke aktiviteter, som eventuelt vil kunne
indgå i handlingsplanen.
Ankestyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse alene
kunne beslutte at pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan i forlængelse af
kommunalbestyrelsens orientering om, at kommunalbestyrelsen i
forbindelse med behandlingen af danmarkskortet har besluttet ikke
at udarbejde en handlingsplan. Ankestyrelsen vil således ikke
kunne anvende den foreslåede bestemmelse af egen drift, hvis
styrelsen på andre tidspunkter har oplysninger om bekymrende
forhold i kommunen. Sådanne oplysninger vil i stedet kunne
indgå i overvejelser om, hvorvidt styrelsen finder anledning
til at rejse en tilsynssag som led i tilsynet med kommunerne efter
lov om kommunernes styrelse.
Ankestyrelsens beslutning vil skulle være begrundet i
kommunens behandling af sager, der er omfattet af danmarkskortet
efter § 84 a i retssikkerhedsloven, dvs. sager efter
serviceloven, der kan påklages til Ankestyrelsen. Der vil dog
ikke være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsens
handlingsplan også forholder sig til andre typer af sager,
såfremt kommunalbestyrelsen finder dette
hensigtsmæssigt.
Ankestyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse i sin
beslutning om at pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan skulle fastsætte en frist for
kommunalbestyrelsen til udarbejdelse heraf. Fristen vil skulle
fastsættes ud fra de forhold, der begrunder beslutningen, og
skulle give kommunalbestyrelsen rimelig tid til udarbejdelsen.
Samtidigt vil der ved fristfastsættelsen skulle tages hensyn
til borgernes retssikkerhed.
Kommunalbestyrelsen vil skulle give Ankestyrelsen besked om, at
handlingsplanen er udarbejdet. Det vil ikke være et krav, at
handlingsplanen indsendes til Ankestyrelsen, men dette vil i mange
tilfælde være hensigtsmæssigt. Ankestyrelsen vil
til brug for overvejelser om, hvorvidt der er anledning til at
rejse en tilsynssag, kunne pålægge kommunalbestyrelsen
at indsende handlingsplanen i medfør af § 49 i lov
om kommunernes styrelse. Overholdelse af fristen og overholdelse af
et eventuelt pålæg om at indsende handlingsplanen vil
kunne påses som led i Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i
henhold til lov om kommunernes styrelse og vil, hvis mindre
indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, i sidste
instans kunne medføre en tilkendegivelse fra Ankestyrelsen
om, at fortsat manglende udarbejdelse og eventuelt indsendelse af
handlingsplanen vil kunne udløse tvangsbøder til de
ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen i medfør af
§ 50 b i lov om kommunernes styrelse.
Ankestyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse ikke
skulle godkende handlingsplanen. Såfremt Ankestyrelsen
finder, at der kan rejses spørgsmål om lovligheden af
sagsbehandlingen i kommunen, vil dette kunne danne grundlag for
overvejelser om, hvorvidt der er anledning til at rejse en
tilsynssag som led i Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i henhold
til lov om kommunernes styrelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 79
b, stk. 2, er at sikre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med
behandlingen af danmarkskortet særskilt drøfter,
hvorvidt omgørelsesprocenterne for de af kommunens
afgørelser på socialområdet, der påklages,
tilsiger, at der systematisk iværksættes initiativer
med henblik på styrkelse af den juridiske kvalitet i
sagsbehandlingen og dermed retssikkerheden for borgerne. Med de
foreslåede bestemmelser i § 79 b, stk. 2 og 3, vil der
samlet blive taget et skridt væk fra tilgangen ved
indførelsen af § 79 b om, at opfølgningen
på danmarkskortet alene er et anliggende for den enkelte
kommune. Formålet er således at styrke borgernes
retssikkerhed i sager på det sociale område ved
først og fremmest at skærpe kommunalbestyrelsens fokus
på retssikkerheden og den juridiske kvalitet i
sagsbehandlingen på socialområdet, men også ved
at give Ankestyrelsen et redskab til at pålægge en
kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af
retssikkerheden. Samtidigt har de foreslåede bestemmelser til
formål at øge Ankestyrelsens grundlag for
målrette sin praksiskoordinerende virksomhed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, punkt 2.1.2 og 2.1.3.
Til §
2
Det foreslås med § 2, stk.
1, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.
For så vidt angår den i lovforslagets § 1, nr.
1, foreslåede bestemmelse i § 79 a, stk. 2, i
retssikkerhedsloven vil den foreslåede
ikrafttrædelsesdato betyde, at Ankestyrelsen fra og med den
1. juli 2022 vil kunne beslutte, at kommunalbestyrelsen skal
behandle andre af Ankestyrelsens undersøgelser og
aktiviteter end praksisundersøgelser på et
møde. Bestemmelsen vil finde anvendelse for aktiviteter, der
afsluttes pr. 1. juli 2022 eller senere. Det vil være uden
betydning, at aktiviteten er påbegyndt før den 1. juli
2022.
For så vidt angår den i lovforslagets § 1, nr.
4, foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, i
retssikkerhedsloven om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med
behandlingen af danmarkskortet skal tage stilling til, hvorvidt der
er behov for at udarbejde en handlingsplan, vil den
foreslåede ikrafttrædelsesdato betyde, at den
foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, vil finde
anvendelse for kommunalbestyrelsens førstkommende behandling
af danmarkskortet efter den foreslåede
ikrafttrædelsesdato den 1. juli 2022. Tilsvarende vil
gøre sig gældende for den i lovforslagets § 1,
nr. 4, foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 3, i
retssikkerhedsloven.
Det foreslås med § 2, stk.
2, at de i lovforslagets § 1, nr. 1 og 3,
foreslåede bestemmelser i § 79 a, stk. 2, og § 79
b, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven ophæves den 1. januar
2026.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, er
begrundet i, at lovforslaget er en udmøntning af den
politiske aftale "Udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 (Delaftale på
social- og ældreområdet)", og finansieringen af
lovforslaget derfor er tidsbegrænset til udgangen af 2025.
Med den foreslåede ophævelse af de i lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 3, foreslåede bestemmelser i § 79 a,
stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og 3, vil retstilstanden blive
ført tilbage til, hvad er gjaldt forud for lovforslagets
ikrafttrædelse.
Ministeriet vil inden den 1. januar 2026 se på
erfaringerne med lovforslaget og herunder inddrage relevante
interessenter med henblik på en vurdering af, hvorvidt der
bør findes finansiering til en hel eller delvis
videreførelse af de i lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 5,
foreslåede ændringer.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og
Grønland, da retssikkerhedsloven, jf. § 90, stk. 1,
ikke gælder for Færøerne og Grønland og
ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
265 af 25. februar 2022, foretages følgende
ændringer: | | | | § 79 a.
Kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens undersøgelser
af kommunens praksis på et møde. | | 1. I § 79 a indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: | | | »Stk. 2.
Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle
resultatet af andre af Ankestyrelsens undersøgelser og
aktiviteter efter kapitel 11 og 12, der vedrører kommunen,
på et møde.« | | | Stk. 2 bliver herefter stk. 3. | | | | Stk. 2.
Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere
styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke
foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet
anledning til. Styrelsen kan fastsætte en frist for denne
orientering. | | 2. I § 79 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk.
3, 1. pkt., ændres »undersøgelsens resultater
har givet anledning« til: »kommunalbestyrelsen har
besluttet at iværksætte«. | | | | § 79 b. Inden
udgangen af det år, hvor danmarkskortet over
omgørelsesprocenter på socialområdet
offentliggøres, jf. § 84 a, behandler
kommunalbestyrelsen danmarkskortet på et møde. | | 3. I § 79 b indsættes som stk. 2 og 3: | | | »Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen efter stk.
1 tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en
handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens
sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal
udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere
Ankestyrelsen herom. | | | Stk. 3.
Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet
i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet
beslutning herom, og omgørelsesprocenterne på
socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til
sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen
fastsætter en frist for udarbejdelse af
handlingsplanen.« | | | | | | | | | | | | | | | | | | |
|