Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget den 3. juni 2022
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har
stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udtalelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren
Klima-, energi- og forsyningsministeren har
over for udvalget oplyst følgende:
»I forbindelse med behandlingen af
lovforslaget er der fundet anledning til at foretage mindre
justeringer af lovforslagets bemærkninger. Det drejer sig om
følgende:
Markedspriser
Det er fundet nødvendigt at
præcisere, hvordan kommuner skal fastsætte
markedspriser for affaldsydelser leveret til virksomheder efter
lovforslagets § 1, nr. 7 (§ 48 a).
Det er således fundet
nødvendigt at supplere bemærkningerne til § 48 a,
stk. 3, og klargøre, at Forsyningstilsynet vil kunne
lægge til grund, at kommunerne kan fastsætte en
markedspris, som udgøres af alle relevante
omkostningskomponenter og et rimeligt overskud. Overskuddet vil
kunne fastsættes som en procentandel af omkostningerne, og
omkostningskomponenterne vil kunne svare til affaldsgebyret.
Forsyningstilsynet skal i samarbejde med kommuner udarbejde
vejledning til fastsættelse af markedspriser, som skal
udarbejdes, før ordningerne træder i kraft.
Ordning for
mindre virksomheder
Det er fundet nødvendigt at supplere
afsnit 3.2.3 i de almindelige bemærkninger og de specielle
bemærkninger til § 49 d, stk. 3, nr. 1, om ordning for
mindre virksomheder, der producerer affald, som i art og
mængde svarer til en husholdnings, som vil kunne benytte
eksisterende indsamlingsordninger for husholdninger. Med ordningen
vil kommuner kunne tilbyde virksomheder indsamling af samme typer
af affaldsfraktioner, som tilbydes husholdninger, herunder samme
materiel og samme tømningsfrekvens som husholdninger.
Der har vist sig et behov for at
klargøre, hvordan kommunerne skal implementere ordningen.
Det præciseres som følge heraf, at kommunerne gives en
vis fleksibilitet til at fortolke mængdebegrebet, så
længe kommunen kan indeholde indsamlingen under de
almindelige ordninger til den husstandsnære indsamling, og
der ikke etableres særordninger til virksomheder, som ikke
allerede anvendes til husholdninger. Udviklingen på
området evalueres efter 3 år.
Neddeling og
knusning af byggeaffald
Det fremgår af lovforslagets §
1, nr. 9 (§ 49 b, stk. 3, nr. 1), at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
kommunalbestyrelsens aktiviteter forbundet med omlastning af affald
omfattet af en kommunal ordning. Det fremgår endvidere af
§ 1, nr. 9 (§ 49 b, stk. 3, nr. 4), at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
kommunalbestyrelsens aktiviteter forbundet med
materialenyttiggørelse i forbindelse med kommunale bygge- og
anlægsprojekter.
Der lægges efter afsnit 3.1.3 i de
almindelige bemærkninger op til, at der fastsættes
regler, der gør det muligt for kommunerne at ballettere og
sammenpresse affaldet i forbindelse med omlastningen. Derudover
fremgår det, at kommunerne ikke som udgangspunkt vil kunne
neddele og nedknuse affaldet. Af de specielle bemærkninger
til § 49, stk. 3, nr. 1, fremgår det, at bemyndigelsen
ikke forventes anvendt til at fastsætte regler om
kommunalbestyrelsens deltagelse i nedknusning af byggeaffald. Det
fremgår endvidere, at udvidelser eller indskrænkninger
af kommunens rolle i forbindelse med omlastning vil ske efter
dialog med relevante parter.
Det er på baggrund af
drøftelser med aftalekredsen bag »Klimaplan for en
grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«
vurderet nødvendigt at klargøre, at der med
lovforslaget gives mulighed for, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om kommuners
deltagelse i nedknusning og neddeling af bygge- og træaffald,
således at lovgivningen smidigt og fleksibelt vil kunne
tilpasses udviklingen i affaldssektoren.
Af de specielle bemærkninger til
§ 49 b, stk. 3, nr. 4, fremgår det, at bemyndigelsen -
som et eksempel - ikke forventes anvendt til at fastsætte
regler om, at kommuner vil kunne nedknuse bygge- og
anlægsaffald i forbindelse med kommunale bygge- og
anlægsprojekter.
Det er fundet nødvendigt at
klargøre, at bestemmelsen efter dialog med relevante parter
vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at kommuner
eller kommunale selskaber selv vil kunne udføre nedknusning
af bygge- og anlægsaffald, hvis det viser sig
hensigtsmæssigt af klima- og miljømæssige
hensyn.
På baggrund af drøftelserne
med aftalekredsen bag »Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi« er det
besluttet, at det er nødvendigt, at
bemyndigelsesbestemmelserne i § 49 b, stk. 3, nr. 1, og 4,
skal evalueres efter 3 år. Relevante parter inddrages i
evalueringen, og aftalekredsen forelægges resultatet.
Samspil mellem
lov, bekendtgørelser og forligskreds
Det kan bekræftes, at de
nærmere principper for fastsættelse af markedspriser,
regler om neddeling og nedknusning, herunder behandling af
haveaffald, fastsættes nærmere på
bekendtgørelsesniveau. Samtidig kan det bekræftes, at
reglerne hermed bliver mere fleksible og løbende kan
tilpasses efter behov i takt med sektorens udvikling og efter
drøftelser i forligskredsen bag »Klimaplan for en
grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«
af 16. juni 2020. Derudover kan det bekræftes, at der
gennemføres en analyse vedr. finansiering af kommunale
genbrugsbutikker, som forelægges forligskredsen, jf.
nedenfor.
For så vidt angår
ikrafttrædelse af lovbestemmelser og bekendtgørelser,
kan jeg overordnet oplyse, at:
- Loven
træder i kraft den 1. juli 2022.
-
Bekendtgørelser træder i kraft den 1. juli 2022.
Med det stillede ændringsforslag nr.
5 lægges dog op til, at lovforslagets regler om markedspriser
først vil gælde fra den 1. januar 2023. Kommunerne vil
dermed fra lovens ikrafttræden og frem til den 1. januar 2023
skulle opkræve gebyrer i stedet for markedspriser.
Jeg kan oplyse, at jeg vil holde
forligskredsen bag »Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni
2020 løbende orienteret om ændringer i
bekendtgørelser, således at der kan tages politiske
drøftelser herom, såfremt det ønskes.
Jeg kan desuden oplyse, at
Forsyningstilsynet vil udarbejde en vejledning til
fastsættelse af markedspriser, inden reglerne herom
træder i kraft. Såfremt det ønskes, kan
Forsyningstilsynet gennemgå vejledningen for forligskredsen
bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi« af 16. juni 2020.
For så vidt angår behandling af
have- og parkaffald, har jeg noteret mig ønsket om, at
kommunerne kan fortsætte med at kompostere og tilbyde dette,
indtil udbudspligten træder i kraft den 1. juli 2023, af
hensyn til, at der ikke foretages operationelle ændringer,
inden forligskredsen har haft mulighed for at tage stilling til
afrapporteringen af have-park-analysen besluttet med
»Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi« af 16. juni 2020.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse,
at de foreslåede regler giver mulighed for dette. Det
forudsætter dog, at kommunerne tilmelder sig en
overgangsordning inden den 30. september 2022 og selskabsgør
deres anlæg inden den 1. juli 2024. Tilmeldingen vil bl.a.
skulle omfatte oplysninger om type, værdi og stand af
komposteringsanlægget.
Eftersom udbudspligten først
træder i kraft den 1. juli 2023 for have- og parkaffald, vil
de kommunale behandlere dermed kunne fortsætte operationen
(f.eks. tilbyde kompost til borgere) uændret indtil da.
Det giver dermed tid til, at forligskredsen
bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi« af 16. juni 2020 kan tage
stilling til have-park-analysen og herunder tage stilling til
udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen, som giver mulighed for,
at kommunerne kan undtages fra udbudspligten og forbuddet mod
behandling, såfremt der er opbakning til det i forligskredsen
bag »Klimaplan for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi« af 16. juni 2020.
Forhold mellem
kommunale genbrugsbutikker og frivillige organisationer
Med »Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni
2020 besluttede aftalepartierne, at kommunerne skal etablere et
genbrugshjørne på genbrugspladsen. Her får
først private aktører, herunder frivillige
organisationer, adgang til genbrugsgenstandene, hvorefter kommuner
har mulighed for at afsætte genbrugsgenstandene til f.eks.
kommunale genbrugsbutikker. Dette implementeres med lovforslaget,
hvor frivillige organisationer får gode vilkår for at
drive genbrugsbutik.
På baggrund af drøftelser med
aftalepartierne bag »Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni
2020 er det endvidere besluttet, at der igangsættes en
analyse af, om kommunerne i overensstemmelse med
statsstøttereglerne kan finansiere underskud fra salg af
genbrugsgenstande i kommunale genbrugsbutikker.
Statsstøttereglerne vil i den forbindelse
understøtte, at der ikke opstår uhensigtsmæssig
konkurrence mellem kommunale genbrugsbutikker og de frivillige
genbrugsbutikker.
Fri- og
privatskolers mulighed for at omfattes af kommunale
indsamlingsordninger
Det blev med den politiske aftale fra 2007
om organisering af affaldssektoren mellem den daværende
regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk
Folkeparti vedtaget, at kommuner ikke må etablere ordninger
for eller tilbyde indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald.
Dermed må kommuner ikke etablere indsamlingsordninger for
genanvendeligt affald fra privat- og friskoler, da deres affald
regnes som erhvervsaffald.
Der blev med »Klimaplan for en
grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«
af 16. juni 2020 ikke truffet beslutning om fri- og privatskolers
mulighed for at omfattes af en kommunal indsamlingsordning, hvad
angår deres genanvendelige erhvervsaffald.
Såfremt det generelt skal være
muligt for privat- og friskoler at anvende de kommunale
indsamlingsordninger, vil der skulle ændres på
2007-aftalen. Jeg vil gerne se nærmere på denne
mulighed mod det kommende udspil om cirkulær økonomi i
2023.
Forhandlinger om
udligning af stigninger i affaldsgebyret
Det blev med »Klimaplan for en
grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«
af 16. juni 2020 besluttet, at der skal ske omkostningsreduktioner,
der som minimum udligner den samlede stigning i affaldsgebyret,
således at borgerne generelt ikke vil opleve stigninger i
gebyret på baggrund af strømliningen af
affaldssorteringen.
Jeg vil bekræfte, at regeringen
forhandler med aftalepartierne bag »Klimaplan for en
grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«
af 16. juni 2020 om tiltag, som kan udligne gebyrstigninger som
følge af strømliningen af affaldssorteringen
besluttet med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi« af 16. juni 2020. I den
forbindelse har regeringen fremlagt forslag, der kan udligne
gebyrstigningerne.
Supplerende udtalelse til svarene
på spørgsmål 46-48.
Med »Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi« af 16. juni
2020 blev det aftalt, at der på de kommunale genbrugspladser
skal indrettes et område, hvor private organisationer,
herunder frivillige organisationer, kan få adgang til
genbrugsgenstande. Endvidere blev det aftalt, at genbrugsgenstande
fra det kommunale genbrugsområde først vil skulle
afsættes til private aktører, herunder frivillige
organisationer, inden kommunale institutioner kan få adgang
til genstandene.
Imidlertid indebærer dette en
usikkerhed for eksisterende ordninger, hvor kommunale
børnehaver, skoler m.v. afhenter genbrugsmaterialer til brug
for lærings- og udviklingsaktiviteter.
Jeg vil bekræfte, at jeg vil tage
initiativ til at fremsætte et ændringsforslag,
således at sådanne ordninger fremadrettet kan
fortsætte, ved at kommunerne får mulighed for at give
private og kommunale skoler, børnehaver m.v. en let og enkel
adgang til genbrugsmaterialer og -genstande. Jeg vurderer dog, at
det skal være frivilligt for den enkelte kommune, om de vil
tilbyde de private og kommunale skoler, børnehaver m.v.
sådanne ordninger.
Jeg vil samtidig bemærke, at med den
nuværende lovgivning skal kommuner ifølge
affaldsbekendtgørelsen behandle affald i overensstemmelse
med affaldshierarkiet, og for de specifikke indsamlingsordninger
nævnt i bekendtgørelsen skal kommuner forberede med
henblik på genbrug eller sikre høj reel genanvendelse
af det indsamlede affald.
Det betyder, at kommuner under
gældende regler ikke må aflevere genanvendeligt affald
til skoler og børnehaver, eftersom at skoler og
børnehaver ikke vil kunne sikre den rette behandling af
affaldet som påkrævet og ikke anses for at være
affaldsbehandlingsanlæg.
Kommuner må dog gerne under
gældende regler aflevere genbrugsgenstande til
børnehaver og skoler, f.eks. ved:
- at facilitere
ordninger, hvor private, f.eks. virksomheder, kan aflevere
genbrugsgenstande, som kan gives til skoler og børnehaver
(genbrugsgenstande er ikke affald), og
- at tage
affaldsgenstande op af affaldscontainere på genbrugspladsen
og forberede dem med henblik på genbrug (genstandene er
herefter ikke længere affald og reguleres derfor ikke med
affaldsreglerne).
Lovforslaget om genanvendeligt affald
ændrer derfor ikke på den nuværende retstilstand,
hvad angår kommuners forpligtelse til at behandle
genanvendeligt affald i overensstemmelse med
affaldshierarkiet.«
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, RV, SF, NB, ALT og Orla Østerby (UFG))
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (KF, DF, og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag nr. 1-3
og 5. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget
redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr.
4.
Et andet
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Frie Grønne, Kristendemokraterne,
Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre og
Radikale Venstre
Venstres og Radikale Venstres medlemmer af
udvalget noterer sig, at problematikker i relation til
fastlæggelse af markedspriser, regler om neddeling og
nedknusning, herunder behandling af haveaffald, og
gebyrfinansiering af kommunale genbrugsbutikker fastsættes
nærmere på bekendtgørelsesniveau og
drøftes i den forbindelse i forligskredsen bag
»Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi« af 16. juni 2020.
V og RV lægger vægt på,
at de frivillige velgørende organisationer fortsat har gode
vilkår for at drive genbrugsbutikker. V og RV vil derfor
opfordre ministeren til at sikre, at der ikke sker
uhensigtsmæssig konkurrence mellem kommunale genbrugsbutikker
og de frivillige organisationers butikker, og at de frivillige
organisationer har mulighed for let og gratis adgang til
genbrugssager indsamlet på genbrugspladserne
V og RV noterer sig desuden, at ministeren
har givet udtryk for, at selvejende institutioner, herunder fri- og
privatskoler, ikke umiddelbart kan sidestilles med tilsvarende
kommunale institutioner, men at dette vil blive nærmere
analyseret og afklaret.
V og RV noterer sig ligeledes, at der
eksisterer en problemstilling omkring gebyrprisudviklingen. V og RV
henviser i den forbindelse til den aftalte ramme for
prisudviklingen i »Klimaplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi« af 16. juni 2020, og V og
RV noterer sig, at ministeren har bekræftet, at gebyrpriserne
ikke vil stige mere, end de aftalte rammer tillader.
V og RV forventer, at ministeren aktivt
sikrer, at der ikke sker lukning/begrænsning af tilbud, hvor
eksempelvis skoler og institutioner har adgang til brug af
materialer fra genbrugspladser i deres projekter/daglige arbejde. V
og RV vil følge sagen tæt og forventer, at ministeren
tager initiativ til, at lov- og
bekendtgørelsesændringer sker i drøftelse med
forligskredsen.
Radikale
Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget
lægger vægt på, at udmøntningen af
lovforslaget via bekendtgørelser ikke bør
stække det frivillige Danmarks fremtid i genbrugssektoren.
Genbrug er en vigtig indtægt for mange frivillige
organisationer, og ulige konkurrence mellem organisationerne,
kommuner og private virksomheder må undgås.
Ifølge ISOBRO's egne beregninger vil der kunne være
risiko for tab af mistede indtægter for op mod 770 mio. kr.,
hvis alle kommuner åbner genbrugsbutikker (L 153 - bilag
7).
RV er af den overbevisning, at der i
udmøntningen af loven er plads til alle
genbrugsaktører, og at der kan sættes nogle rammer for
det fremtidige samarbejde. Det kan eksempelvis ske, ved at
kommunerne opsætter velgørenhedscontainere på et
attraktivt sted på genbrugspladsen, og at det bliver muligt
at medregne donationer i klimaregnskaber. RV noterer sig, at
ministeren i svaret på spørgsmål 1 oplyser, at
kommunens udgifter til drift af kommunale genbrugsbutikker vil
skulle føres i et særskilt regnskab, således at
der er gennemsigtighed i forhold til eventuel konkurrence med
frivillige organisationer, som driver genbrugsbutikker. RV noterer
sig desuden i ministerens svar på spørgsmål 1,
at hver kommune forpligtes til at høre offentligheden,
herunder de frivillige organisationer, om kommunens organisering
på genbrugspladserne og de forskellige
materialestrømme, for at understøtte gode lokale
samarbejder. På den baggrund har RV en forventning om, at de
frivillige organisationer vil blive hørt og deres
høringssvar vil blive taget i betragtning i forbindelse med
eksempelvis lokale genbrugsplaner, ændringer i
storskraldsordninger og tekstilindsamlinger.
Det Konservative
Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget finder det vigtigt, at de frivillige velgørende
organisationer fortsat har gode vilkår for at drive
genbrugsbutikker. Udmøntning af lovforslaget via
bekendtgørelser skal stadig muliggøre, at frivillige
organisationer har mulighed for nem og gratis adgang til
genbrugssager indsamlet på genbrugspladser. Ligeledes er det
nødvendigt, at kommunerne får mulighed for at indregne
genbrug, som de leverer til de frivillige genbrugsbutikker i deres
CO2-regnskab, og at de frivillige
organisationer inddrages i den kommende dialog med KL om indretning
af genbrugsområder.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener,
at lovforslaget er med til at koble borgerne og kommunerne fra
hinanden. Det forhindrer, at kommunerne eksempelvis kan lave
neddeling og kompostering af det haveaffald, som borgerne selv
indleverer på genbrugspladserne, og at kommunerne kan stille
den komposterede haveaffald gratis til rådighed og til fri
afhentning af borgerne. Det er en markant forringelse for borgerne
og kommunerne, hvor der i dag er mindst 25 kommuner, som har denne
organisering. Det er også med til at undergrave de kommunale
genbrugsordninger og genbrugsbutikker. Der er desuden en betydelig
fare for, at lovforslaget vil øge borgernes
affaldsgebyrer.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af klima-, energi- og
forsyningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):
1)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
48, stk. 8, ændres »stk. 1, nr. 3« til: »stk. 1, nr. 5«.«
[Konsekvensændring]
2) I
den under nr. 9 foreslåede § 49 b indsættes i stk. 3 efter nr. 2 som nyt nummer:
»3)
behandling af haveaffald, der er indsamlet på genbrugspladser
i kommunen,«.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og
5.
[Kommuners aktiviteter forbundet
med behandling af haveaffald omfattes af bemyndigelsen]
3) I
de under nr. 9 foreslåede § 49 f, stk. 1, § 49 g, stk. 2, og
§ 49 h, stk. 1, indsættes
efter »indledende sortering«: »af
affald«.
[Sproglig præcisering]
Af klima-, energi- og
forsyningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, RV, SF, NB, ALT og Orla
Østerby UFG)):
4) I
den under nr. 11 foreslåede § 50 f indsættes i stk. 2, 1.
pkt., efter »private aktører«:
»eller kommunale institutioner«.
[Kommunalbestyrelsens mulighed for
at overdrage genbrugsgenstande]
Til § 3
Af klima-, energi- og
forsyningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):
5) Som
stk. 8 indsættes:
»Stk. 8.
Indtil udgangen af 2022 skal kommunalbestyrelsen uanset § 48,
stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 6, og § 48 a i lov om
miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr.
7, fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til
planlægning, etablering, drift og administration af
affaldsordninger for
1) kommunal
indsamling af erhvervsaffald egnet til
materialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der
producerer affald, som i art og mængde svarer til en
husholdnings, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 1, i lov om
miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr.
9,
2) kommunal
indsamling af erhvervsaffald egnet til
materialenyttiggørelse produceret på øer uden
fast broforbindelse, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 2, i lov om
miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr.
9,
3) kommunal
behandling af erhvervsaffald egnet til
materialenyttiggørelse produceret på øer uden
fast broforbindelse, jf. § 49 b, stk. 2, i lov om
miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 1, nr.
9, og
4) kommunal
indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald.«
[Ikrafttrædelse af regler om
markedspriser for indsamling og behandling af erhvervsaffald
udskydes]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en
konsekvensrettelse af henvisningen i miljøbeskyttelseslovens
§ 48, stk. 8.
Som følge af lovforslagets § 1,
nr. 5, bliver miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr.
3, til § 48, stk. 1, nr. 5. Med ændringsforslaget
ændres henvisningen i miljøbeskyttelseslovens §
48, stk. 8, derfor fra stk. 1, nr. 3, til stk. 1, nr. 5.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget vil klima-,
energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om
kommunalbestyrelsens deltagelse, herunder betingelser og
vilkår for deltagelse i aktiviteter forbundet med behandling
af haveaffald, der er indsamlet på genbrugspladser i
kommunen.
Ændringsforslaget indebærer, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om, at kommunalbestyrelsen vil kunne neddele og kompostere
haveaffald, der indsamles på genbrugspladsen. Dermed vil
behandling af haveaffald, der er indsamlet på genbrugspladser
i kommunen, kunne undtages fra det generelle forbud mod, at
kommunalbestyrelsen deltager i aktiviteter forbundet med behandling
af affald egnet til materialenyttiggørelse, der
følger af den med lovforslaget foreslåede § 49 b,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.
Ændringsforslaget vil ligeledes medføre, at behandling
af haveaffald, der er indsamlet på genbrugspladser i
kommunen, ikke vil være omfattet af udbudskravet i den med
lovforslaget foreslåede § 49 e som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 9.
Bestemmelsen vil skulle udmøntes
under inddragelse af aftalepartierne bag »Aftale om en
klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi« fra 2020 og andre relevante parter, hvis det
viser sig hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen fortsat
skal kunne kompostere haveaffald på genbrugspladser i
kommunen under hensyntagen til klima- og miljømæssige
gevinster.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er udtryk for en
sproglig præcisering i § 49 f, stk. 1, § 49 g, stk.
2, og § 49 h, stk. 1, af, hvad der forstås ved
»indledende sortering«, jf. lovforslagets § 1, nr.
9.
Ændringsforslaget vil med sin
indsættelse af »af affald« medføre, at det
bliver helt klart, at de nævnte regler vedrører
indledende sortering af affald og ikke indledende sortering i
almindelighed.
Til nr. 4
Det foreslås med
ændringsforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens muligheder for
at overdrage genstande, der er afleveret i genbrugsområder
på genbrugspladser, til kommunale institutioner.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive
benyttet til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen
kan vælge at overdrage genbrugsgenstande, der er afleveret i
genbrugsområder på genbrugspladser, til visse kommunale
institutioner inden eller samtidig med, at genstandene
forsøges afsat til private aktører, hvis genstandene
bruges til lærings- og udviklingsformål.
Det forventes, at der alene vil blive
fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen vil kunne give skoler,
børnehaver og lignende kommunale institutioner adgang til
genbrugsgenstandene, samtidig med eller inden private
aktører får mulighed for at overtage genstandene.
Dertil vil der blive fastsat regler om, at hvis kommunalbestyrelsen
vælger at give kommunale skoler, børnehaver og
lignende adgang til genstandene inden private aktører, skal
kommunen give private skoler, børnehaver og lignende private
institutioner samme adgang til genstandene. Dermed sikres det, at
kommunale og private skoler, børnehaver og lign. får
samme adgang til genbrugsgenstandene.
Der vil ikke blive fastsat regler om, at
eksempelvis kommunale genbrugsbutikker vil kunne få adgang
til genbrugsgenstandene, samtidig med eller inden private
aktører får mulighed for at overtage genstandene.
Til nr. 5
Det foreslås med
ændringsforslaget, at kommunalbestyrelsen skal
fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til
planlægning, etablering, drift og administration af
affaldsordninger for indsamling af erhvervsaffald egnet til
materialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der
producerer affald, som i art og mængde svarer til en
husholdnings, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 1, kommunal indsamling
af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse
produceret på øer uden fast broforbindelse, jf. §
49 d, stk. 3, nr. 2, kommunal behandling af erhvervsaffald egnet
til materialenyttiggørelse produceret på øer
uden fast broforbindelse, jf. § 49 b, stk. 2, og kommunal
indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald indsamling af
forbrændingsegnet erhvervsaffald indtil udgangen af 2022.
Baggrunden for ændringsforslaget er,
at det for mange kommuner vil være praktisk umuligt at
få beregnet og vedtaget markedspriserne ved lovens
ikrafttræden den 1. juli 2022. Konsekvensen af lovforslaget
vil uden ændringsforslaget være, at kommunerne ikke
lovligt vil kunne tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til
materialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der
producerer affald, som i art og mængde svarer til en
husholdnings, jf. 49 d, stk. 3, nr. 1, kommunal indsamling af
erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret
på øer uden fast broforbindelse, jf. § 49 d, stk.
3, nr. 2, kommunal behandling af erhvervsaffald egnet til
materialenyttiggørelse produceret på øer uden
fast broforbindelse, jf. § 49 b, stk. 2, og kommunal
indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald ved
lovforslagets ikrafttræden.
Ændringsforslaget vil medføre,
at de gældende regler, hvorefter kommunerne fastsætter
gebyrer til dækning af udgifter til planlægning,
etablering, drift og administration af affaldsordninger i
medfør af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1,
nr. 1, baseret på hvile i sig selv-princippet, vil finde
anvendelse for de omfattede indsamlingsordninger og kommunal
behandling af erhvervsaffald egnet til
materialenyttiggørelse produceret på øer uden
fast broforbindelse indtil udgangen af 2022.
Fra den 1. januar 2023 vil kommunerne
skulle fastsætte og opkræve en pris svarende til
markedsprisen for indsamling af erhvervsaffald egnet til
materialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der
producerer affald, som i art og mængde svarer til en
husholdnings, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 1, kommunal indsamling
af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse
produceret på øer uden fast broforbindelse, jf. §
49 d, stk. 3, nr. 2, kommunal behandling af erhvervsaffald egnet
til materialenyttiggørelse produceret på øer
uden fast broforbindelse, jf. § 49 b, stk. 2, og kommunal
indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. marts
2022 og var til 1. behandling den 26. april 2022. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og klima-,
energi- og forsyningsministeren sendte den 25. november 2021 dette
udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 95. Endvidere har en
del af lovforslaget været sendt i supplerende høring
fra den 24. februar til den 3. marts 2022. Den 30. marts 2022
sendte klima-, energi- og forsyningsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 17
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
54 spørgsmål til klima-, energi- og
forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anders Kronborg (S) Anne Paulin
(S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Malte Larsen
(S) Jens Joel (S) Orla Hav (S) Karsten Filsø (SF) Rasmus
Nordqvist (SF) Katrine Robsøe (RV) Zenia Stampe (RV) Rasmus
Helveg Petersen (RV) fmd.
Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Torsten Gejl
(ALT) Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)
Marie Bjerre (V) Ulla Tørnæs (V) Carsten Kissmeyer (V)
René Christensen (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mona
Juul (KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen
(NB) Ole Birk Olesen (LA) Orla Østerby (UFG)
Frie Grønne, Kristendemokraterne,
Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 10 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Moderaterne (M) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 9 | |