L 160 Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.

(Kontrol af arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren).

Af: Transportminister Trine Bramsen (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 06-04-2022

Fremsættelse: 06-04-2022

Skriftlig fremsættelse (6. april 2022)

20211_l160_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (6. april 2022)

Transportministeren (Trine Bramsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Kontrol af arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren)

(Lovforslag nr. L 160)

Formålet med lovforslaget er at implementere den del af EU's Vejpakke, der fastsætter ændringer af reglerne om kontrol af arbejdstid for mobile lønmodtagere, der udfører vejtransportaktiviteter. Reglerne tilsigter at forbedre den generelle færdselssikkerhed, skabe bedre og mere ensarterede konkurrencevilkår i Europa og beskytte chaufførerne i vejtransportsektoren.

Lovforslaget indfører som noget nyt myndighedskontrol med gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde. Dette sker som en udvidelse af den eksisterende vej- og virksomhedskontrol på køre- og hviletidsområdet, der udføres af henholdsvis politiet, for så vidt angår vejsidekontrollen, og af Færdselsstyrelsen, for så vidt angår virksomhedskontrollen.

Den konkrete udvidelse af kontrolelementerne i vej- og virksomhedskontrollen har til formål at forbedre færdselssikkerheden, beskytte chaufførers arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger. Lovforslaget, der har været længe undervejs og i høring af flere omgange er udtryk for, at der er tale om et komplekst område. Jeg finder det meget vigtigt, at lovforslaget gennemføres i det pågældende folketingsår, henset til at implementeringsfristen for gennemførelsen af direktivet, i forvejen er overskredet. De nye regler, som dette lovforslag indeholder, udgør et vigtigt supplement til de øvrige implementerede retsakter fra EU's vejpakke, hvorfor en senere fremsættelse både vil EU-stridig og udgøre mangelfuld regulering på vejtransportområdet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.