Skriftlig fremsættelse (27. april 2022)

Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.)

(Lovforslag nr. L 174)

Lovforslaget udmønter dele af en aftale af 29. oktober 2021 indgået mellem partierne i folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.

Ved lovforslaget foreslås udmøntet en række initiativer fra aftalen, som kræver lovændringer. Det gør sig gældende for følgende:

- Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med 2025/26 mv.

- Tidlig indsats i forhold til ordblindhed styrkes og påbegyndes allerede i 1. klasse gennem obligatorisk klassebaseret screening for læsevanskeligheder og anvendelse af risikotesten for ordblindhed.

- Obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen.

- Styrket opsporing af højt begavede elever.

- Elevplanerne afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog, der rummer få, væsentlige fokuspunkter og skal indgå i den løbende dialog mellem skole og hjem.

- Afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat.

- Kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler.

- Indførelse af en udviklingsliste med pligt til at udarbejde en udviklingsplan.

Lovforslaget indeholder i øvrigt forslag om at indføre mulighed for indkomstafhængigt tilskud til madordninger i folkeskoler, en rettelse af en ældre manglende konsekvensændring i folkeskoleloven i forbindelse med en ændring af reglerne om brobygning i det, der nu er lov om kommunal indsats for unge under 25 år, samt en rettelse af en manglende konsekvensændring i lov om kommunale internationale grundskoler i forbindelse med tilføjelsen af en prøve på 8. klassetrin i folkeskolens prøver.

Lovforslaget indeholder derudover en række konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet som følge af, at de relevante kommuner fortsat skal have mulighed for at fravige visse regler inden for folkeskoleområdet.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft 1. august 2022 med visse undtagelser. Det indebærer, at forslag om ændringer af begrebet ikkeuddannelsesparat i lov om kommunal indsats for unge under 25 år og folkeskoleloven foreslås at træde i kraft den 1. oktober 2022. Det indebærer også, at forslag om screening for høj begavelse og om et nyt nationalt sprogvurderingsredskab foreslås at træde i kraft fra 1. august 2024, samt at forslaget om screening for læsevanskeligheder foreslås at træde i kraft fra 1. august 2025.

Lovforslaget fremsættes først efter den 1. april, hvilket navnlig skyldes, at den politiske aftale først blev indgået i oktober 2021, samt at det blev forudsat i aftalen, at folkeskolens parter skulle inddrages i udmøntningen. Lovforslaget kan ikke udskydes til fremsættelse i åbningsugen i folketingsåret 2022-23, da en række initiativer fra aftalen skal træde i kraft den 1. august 2022 ved start af skoleåret 2022/23.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.