Fremsat den 27. april 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler

(Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov nr. 2047 af 14. november 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 b indsættes før stk. 1 som nye stykker:

»Elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder, skal af skolens leder tilbydes en risikotest for ordblindhed senest på 1. klassetrin. Elever, hvis forældre er ordblinde, skal tilbydes en risikotest for ordblindhed, medmindre skolens leder efter samråd med elevens forældre, jf. § 54, vurderer, at der ikke er behov herfor. Risikotest skal gennemføres ved anvendelse af den risikotest for ordblindhed, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.

Stk. 2. Forældre har én gang på 1. klassetrin krav på, at der foretages en risikotest for ordblindhed af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager risikotesten for ordblindhed efter forældrenes anmodning.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og 4.

2. I § 3 b indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Elever skal screenes for læsevanskeligheder på 1. klassetrin ved brug af det klassebaserede screeningsværktøj, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler.«

Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.

3. Efter § 3 b indsættes:

»§ 3 c. Elever, der viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening for høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at screeningen er relevant. Tilbuddet kan udskydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed taler herfor. Screening skal ske ved anvendelse af nationale tjeklister.

Stk. 2. Indikerer screening efter stk. 1, at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet. Intelligenstest skal tilbydes via Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning eller en tilsvarende funktion i kommunen.«

4. I § 5, stk. 6, 5. pkt., og § 55 c, 1. pkt., ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13 a, stk. 1«.

5. I § 7 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparate« til: »parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser«.

6. I § 11, stk. 3, indsættes efter »obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen,«: »herunder anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab,«.

7. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »jf. stk. 3« til: »jf. § 13 a«, og efter 2. pkt. indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Forældrene skal have adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de lineære test, hvis forældrene anmoder herom. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tidspunktet for forældrenes adgang.«

8. § 13, stk. 3 og 4, ophæves.

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 3-8.

9. I § 13, stk. 10, der bliver stk. 8, ændres »jf. stk. 7« til: »jf. stk. 5«, »jf. stk. 8« ændres til: »jf. stk. 6«, og »stk. 9« ændres til: »stk. 7«.

10. I § 13 a indsættes før stk. 1 som nye stykker:

»Børne- og undervisningsministeren udarbejder obligatoriske test, der skal anvendes som led i elevens løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, samt øvrige test.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om obligatoriske og øvrige test efter stk. 1, herunder regler om i hvilke fag og på hvilke klassetrin de obligatoriske test skal afholdes, afviklingen af testene, gennemførelse af testene på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge testene. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om frivillig anvendelse af testene.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan, før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, udpege grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 4 og 5.

11. I § 13 a, stk. 1, der bliver stk. 4, ændres »jf. § 13, stk. 3« til: »jf. stk. 1«.

12. § 13 b affattes således:

»§ 13 b. Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen skal understøtte og kvalificere dialogen mellem skole og hjem og indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.

Stk. 2. For elever på 1.-9. klassetrin skal fokuspunkter for den faglige udvikling i fagene dansk og matematik indgå i meddelelsesbogen, jf. stk. 1. For elever i børnehaveklassen skal fokuspunkter for den faglige udvikling i kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed indgå i meddelelsesbogen, jf. stk. 1.

Stk. 3. På 7., 8. og 9. klassetrin skal meddelelsesbogen ud over de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger indeholde oplysninger om elevernes overvejelser om uddannelse og de faglige krav til uddannelsen. Meddelelsesbogen skal tillige indeholde oplysninger om eventuelle særlige målrettede skole- og vejledningsindsatser, der måtte være igangsat efter 1. pkt.

Stk. 4. For elever i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin med udfordringer i skolen skal meddelelsesbogen ud over de i stk. 1-3 nævnte oplysninger indeholde oplysninger om de indsatser og den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme elevernes udfordringer.

Stk. 5. Meddelelsesbogen skal være skriftlig. Meddelelsesbogen skal anvendes regelmæssigt og gøres tilgængelig for eleven og forældrene mindst én gang om året.«

13. To steder i § 19 d, stk. 1, udgår »erhvervsrettet«, og efter »uddannelsesperspektiv« indsættes: », jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

14. To steder i § 19 d, stk. 6, udgår »erhvervsrettet«.

15. I § 19 h, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3 og 4, og § 13 a« til: »§ 13, stk. 1 og 2, og § 13 a«.

16. I § 19 h, stk. 4, ændres »§ 13, stk. 9 og 10« til: »§ 13, stk. 7 og 8«.

17. I § 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., ændres »forældrebetaling eller« til: »forældrebetaling,« og efter »delvis fri forplejning« indsættes: »eller med differentieret indkomstafhængigt tilskud«.

18. I § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 40 a, stk. 3« til: »§ 57 d, stk. 5«.

19. § 40 a affattes således:

»§ 40 a. Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Stk. 2. I samtalen inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, samt opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.«

20. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2« til: »handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4«.

21. I § 44, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »skole og hjem,«: »skolens arbejde med meddelelsesbogen, jf. § 13 b, som led i samarbejdet,«.

22. § 55 b, stk. 1, affattes således:

»Testresultater, jf. § 13 a, stk. 1 og 2, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver til brug for øvrige test, som er adaptive test, jf. § 13 a, stk. 1 og 2, er fortrolige, jf. dog § 13, stk. 1.«

23. I § 57 d indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren udtrækker årligt en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal for skoler omfattet af stk. 2 udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

24. I § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres », jf. § 40 a, stk. 2« til: »med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen«.

25. I § 57 d indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5. Handlingsplan efter stk. 4 skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen, herunder opfølgning herpå. Forinden mødet i kommunalbestyrelsen indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om handlingsplanen. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre handlingsplanen og skolebestyrelsernes udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

26. I § 57 d, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »jf. stk. 2« til »jf. stk. 4«.

27. I § 57 d indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udviklingslisten, herunder om tidspunktet for listens udtrækning, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af listen.«

§ 2

I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1659 af 11. august 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 c, stk. 4, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparat« til: »parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser«.

2. I § 2 d, stk. 1, ændres »elevplan« til: »meddelelsesbog«.

3. § 2 g, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen og skolens leder iværksætter i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse, jf. stk. 2.«

4. I § 2 g, stk. 5, 2. pkt., ændres »eleven er blevet vurderet ikkeuddannelsesparat« til: »eleven ikke er vurderet uddannelsesparat«.

5. I § 2 g, stk. 10, ændres »som er vurderet ikkeuddannelsesparat efter 9. klasse, og som i løbet af 10. klasse stadig er vurderet ikkeuddannelsesparat« til: »som efter 9. klasse er vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, og som i løbet af 10. klasse fortsat er vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser«.

6. I § 10 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparate« til: »parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser«.

7. Efter § 10 g indsættes i kapitel 2 a:

»§ 10 h. For at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde om brobygning kan børne- og undervisningsministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen godkende forsøg om fravigelse af § 10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1, i op til 3 år. Forsøg efter 1. pkt. kan ud over folkeskoler omfatte friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler samt ungdomsskoler.

Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal være modtaget i ministeriet senest den 1. oktober 2022 for brobygning, der skal finde sted fra skoleåret 2022/23, og senest den 1. april 2023 for brobygning, der skal finde sted fra skoleåret 2023/24.«

§ 3

I lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 4, ændres »§ 13, stk. 5« til: »§ 13, stk. 3«, og » og kapitel 11« til: » §§ 57-57 c, § 57 d, stk. 1-4 og 6, og § 57 e«.

2. I § 9, stk. 6, ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13 a, stk. 1«, og »§ 13 b, stk. 6,« og »§ 40 a, stk. 5,« udgår.

§ 4

I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 20. maj 2019, som ændret ved lov nr. 2155 af 27. november 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »undervisningen på«: »8. og«.

2. I § 8, stk. 1, og to steder i § 8, stk. 2, indsættes efter »afgangseksamen«: », prøve på 8. klassetrin«.

3. I § 8, stk. 3, ændres »§ 14, stk. 1-6« til: »§ 14, stk. 1-7«, og »folkeskolens 9. klasseprøver« ændres til: »folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2022, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 5, og § 2, nr. 1 og 3-6, træder i kraft den 1. oktober 2022.

Stk. 3. § 1, nr. 3 og 6, træder i kraft den 1. august 2024.

Stk. 4. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. august 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk læsning og matematik

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Elever med sproglige udfordringer, læsevanskeligheder og risiko for ordblindhed

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Styrket fokus på højt begavede elever

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Meddelelser mellem skole og hjem

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Kvalitetsudvikling og tilsyn

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.6. Ændringer i lov om kommunal indsats for unge under 25 år

3.6.1. Uddannelsesparathedsvurderingen

3.6.1.1. Gældende ret

3.6.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.6.1.3. Den foreslåede ordning

3.6.2. Forsøg med brobygning

3.6.2.1. Gældende ret

3.6.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.6.2.3. Den foreslåede ordning

3.7. Øvrige ændringer

3.7.1. Konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

3.7.1.1. Gældende ret

3.7.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.7.1.3. Den foreslåede ordning

3.7.2. Mulighed for indkomstafhængigt tilskud til madordning i folkeskoler

3.7.2.1. Gældende ret

3.7.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.7.2.3. Den foreslåede ordning

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) har den 29. oktober 2021 indgået aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen (aftalen).

Med lovforslaget foreslås udmøntet en række initiativer fra aftalen, som kræver lovændringer. Det gør sig gældende for følgende:

- Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med 2025/26 m.v.

- Tidlig indsats i forhold til ordblindhed styrkes og påbegyndes allerede i 1. klasse gennem obligatorisk klassebaseret screening for læsevanskeligheder og anvendelse af risikotesten for ordblindhed.

- Obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen.

- Styrket opsporing af højt begavede elever.

- Elevplanerne afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog, der rummer få, væsentlige fokuspunkter og skal indgå i den løbende dialog mellem skole og hjem.

- Afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat.

- Kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler.

- Indførelse af en udviklingsliste med pligt til at udarbejde en udviklingsplan.

Lovforslaget indeholder i øvrigt forslag om at indføre mulighed for indkomstafhængigt tilskud til madordninger i folkeskoler, en rettelse af en ældre manglende konsekvensændring i folkeskoleloven i forbindelse med en ændring af reglerne om brobygning i det, der nu er lov om kommunal indsats for unge under 25 år, samt en rettelse af en manglende konsekvensændring i lov om kommunale internationale grundskoler i forbindelse med tilføjelsen af en prøve på 8. klassetrin i folkeskolens prøver.

Lovforslaget indeholder derudover en række konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet som følge af, at de relevante kommuner fortsat skal have mulighed for at fravige visse regler inden for folkeskoleområdet.

2. Lovforslagets baggrund

Folkeskoleforligskredsen er med aftalen blevet enig om, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til en endnu stærkere evalueringskultur i folkeskolen, ligesom der skal etableres en stærkere opfølgningskultur. At teste eleverne skal skabe gennemsigtighed for elever, forældre, lærere og samfund og skal danne baggrund for opfølgning over for skoler og opfølgning i undervisningen.

Gennem et dybt og systematisk kendskab til elevernes styrker og svagheder skal der skabes et solidt grundlag for at støtte og stimulere alle elever, så de får det bedste ud af deres skolegang. Dermed får vi en folkeskole, der skaber de stærke faglige resultater, som alle partier er enige om, er helt centrale både for børnenes liv og for samfundet som helhed.

Folkeskoleforligskredsen har med aftalen især lagt vægt på inddragelse af interessenterne på folkeskoleområdet i Sammen om skolen. Sammen om skolen er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen, og bag samarbejdet står regeringen, folkeskoleforligskredsen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen.

Folkeskoleforligskredsen er dermed blevet enig om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem, som styrker den lokale evalueringskapacitet og bidrager til en systematisk lokal evaluerings- og opfølgningspraksis med anvendelse af et bredt udvalg af forskellige evalueringsmetoder og -redskaber.

Test, feedback, karakterer og andre former for bedømmelse og evaluering er en integreret del af evalueringskulturen på tværs af klassetrin i folkeskolen i dag. Lærerne anvender således en bred vifte af test i undervisningen til at blive klogere på elevernes faglige udgangspunkter, så de kan tilpasse undervisningen til, hvor eleverne er.

Samlet set skal det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem sikre løbende evaluering af og feedback til alle elever samt sikre en tidlig identifikation af elever med faglige og øvrige læringsmæssige udfordringer samt en systematisk opfølgning.

Samtidig skal systemet gøre det muligt for kommunerne og på landsplan at følge med i, hvordan eleverne klarer sig fagligt. Skoler med kvalitetsudfordringer skal opdages hurtigt, så der tidligt kan sættes ind med relevante tiltag for at vende udviklingen.

Det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal samtidig bidrage til mindre bureaukrati og bedre muligheder for at finde de løsninger, som giver bedst mening lokalt.

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at evaluerings- og bedømmelsessystemet samlet set skal leve op til følgende:

- Det skal kunne anvendes til en let gennemskuelig og systematisk tilbagemelding til forældre og elever fra skolen om elevens faglige udvikling.

- Det skal understøtte det pædagogiske arbejde og en systematisk og stærk evalueringspraksis på skolerne, så undervisningen tilrettelægges med fokus på elevernes varierede udgangspunkter og sikrer deres faglige udvikling.

- Det skal på skole-, kommunalt og nationalt niveau være muligt løbende at følge med i elevernes faglige udvikling, og der skal være en tidlig og systematisk opsporing af og opfølgning på elever, der klarer sig dårligt fagligt eller mistrives, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer, eller som på grund af høj begavelse har brug for ekstra faglig stimulering.

Det er afgørende, at de forskellige elementer i det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem anskues som dele af et sammenhængende og systematisk evalueringssystem. Det skal bidrage til at styrke evalueringskapacitet og -praksis i lærernes, skolernes og kommunernes arbejde med evaluering og forbedring af kvaliteten. Folkeskoleforligskredsen er derfor med aftalen blevet enig om, at det skal tydeliggøres i folkeskoleloven, at der er en forpligtelse til systematisk at arbejde med kvalitet og evalueringspraksis på alle skoler. Samtidig skal det stå tydeligt, at både lærere, skoler og kommuner er forpligtede til at følge systematisk op på kvaliteten. Målet er, at de forskellige elementer af det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem anvendes på en måde, der fokuserer mindre på dokumentation og afrapportering og mere på systematisk kvalitetsarbejde på alle skoler og i alle kommuner.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk læsning og matematik

3.1.1. Gældende ret

Afholdelsen af nationale test er reguleret i folkeskolelovens § 13, stk. 1-4, og § 13 a.

Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 1, 1. pkt., skal eleverne og forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal forældrene underrettes skriftligt om resultaterne af de nationale test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3.

Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 2, at der som led i undervisningen løbende skal foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. folkeskolelovens § 10.

Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 1.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., udarbejder børne- og undervisningsministeren test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 3, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2961, at testene vil være adaptive, således at prøvernes sværhedsgrad løbende tilpasses i forhold til elevens besvarelser af opgaverne. Det vil sige, at det er forskellige testspørgsmål, som eleverne vil komme til at svare på, alt efter elevernes faglige niveau. Den enkelte test vil derfor som regel variere fra elev til elev. Det fremgår derudover, at der vil endvidere blive fastsat regler om, inden for hvilken tidsperiode i skoleåret de obligatoriske test skal gennemføres. Denne påtænkes, når alle testene er indfaset, at være i en periode af 2. halvdel af skoleåret.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.

Bemyndigelserne i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742 af 14. juni 2017 om obligatoriske test i folkeskolen. Det fremgår af § 1 i bekendtgørelsen om obligatoriske test i folkeskolen, at eleverne skal gennemføre følgende obligatoriske test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3:

1) Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin.

2) Engelsk på 4. og 7. klassetrin.

3) Matematik på 3., 6. og 8. klassetrin.

4) Fysik/kemi på 8. klassetrin.

Det fremgår endvidere af § 3 i bekendtgørelsen om obligatoriske test i folkeskolen, at gennemførelse af test finder sted i perioden fra den 1. marts til den 30. april i det skoleår, hvori testen er placeret, og at hver elev kun kan gennemføre den obligatoriske test én gang, bortset fra elever der undervises på det samme klassetrin i to år, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 1, 2. pkt.

Det følger endvidere af § 6 i bekendtgørelsen om obligatoriske test i folkeskolen, at skolens leder skal tilbyde særlige vilkår for gennemførelse af test til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder samt tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i testsituationen.

Det følger i øvrigt af § 8 i bekendtgørelsen om obligatoriske test i folkeskolen, at skolens leder i særlige tilfælde kan beslutte, at en elev fritages for at gennemføre en test, hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber vurderes ikke at kunne gennemføre testen med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering.

Det fremgår bl.a. af § 12 i bekendtgørelsen om obligatoriske test i folkeskolen, at der kan ske frivillig anvendelse af de test, som er nævnt i bekendtgørelsens § 1, på det klassetrin, hvor den obligatoriske afvikling finder sted samt på klassetrinnet før og efter.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v.

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Eleverne gennemførte de første nationale test i 2010. VIVE's evaluering af de nationale test fra 2020 viser bl.a., at testene er et vigtigt styringsmæssigt redskab, men ikke altid opleves af lærerne som et relevant redskab til at tilrettelægge undervisningen med fokus på den enkelte elevs faglige udvikling. Evalueringen viser bl.a., at testene er usikre på elevniveau, og at det er svært for lærerne at forklare de enkelte elevers resultater. Lærerne er generelt skeptiske over for testene og oplever ikke, at de er anvendelige som hjælp til at tilrettelægge undervisningen, så den enkelte elevs faglige udvikling er i fokus.

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at det er centralt for indlæringen i alle fag i folkeskolen, at eleverne får kundskaber i dansk læsning og matematik. Hvis eleverne ikke har tilstrækkelige kundskaber i dansk læsning og matematik, er det vanskeligt for dem at følge med i folkeskolens fag helt generelt. Desuden er der fortsat for mange elever, der forlader skolen uden at have disse kundskaber på plads i tilstrækkelig grad til at kunne klare sig.

Folkeskoleforligskredsen er derfor enig om, at de nuværende nationale test fra og med skoleåret 2026/27 erstattes med Folkeskolens Nationale Færdighedstest, som:

- Er lineære, så alle elever får de samme opgaver.

- Gennemføres i starten af skoleåret, så de kan bidrage til tilrettelæggelsen af undervisningen resten af skoleåret.

- Fokuserer på centrale færdigheder for elevernes skolegang, dvs. dansk læsning og matematik.

- Anvendes hyppigt i det samme fag, så de kan styrke den faglige udvikling.

- Er digitalt selvrettende.

Det tager flere år at udvikle, afprøve og implementere nyudviklede test. Derfor er folkeskoleforligskredsen enig om, at der laves en modificering af eksisterende nationale test i dansk læsning og matematik, som anvendes fra og med efteråret 2022 til og med skoleåret 2025/26 og som vil være lineære test, hvor alle elever får samme opgaver.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren udarbejder obligatoriske test, der skal anvendes som led i den løbende evaluering af eleven, samt øvrige test. Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om de obligatoriske og øvrige test, herunder i hvilke fag og på hvilke klassetrin de obligatoriske test skal afholdes, om afviklingen af testene, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der vil skulle udarbejdes Folkeskolens Nationale Færdighedstest, som vil være test, som er obligatoriske og lineære. Ved lineære test forstås test, hvor alle elever får samme opgavesæt - i modsætning til de nuværende adaptive nationale test. Ved de adaptive test forstås således test, der tilpasser sig den enkelte elevs dygtighed undervejs i testforløbet.

Hensigten med de lineære test er også at gøre det lettere for lærere, forældre og elever at se, hvor de enkelte elever har særlige styrker og svagheder, og følge op herpå. Det gælder både opfølgning i forhold til elever med faglige udfordringer, elever med god faglig udvikling, men som fortsat skal understøttes, samt elever, som er højt begavede. Sammen om skolen vil, ligesom faglige eksperter, blive inddraget i udviklingen og implementeringen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest.

Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal udvikles, afprøves og implementeres, herunder vil der skulle udvikles et tilhørende nyt it-system. Testene forventes dermed at kunne være klar til at blive taget i anvendelse fra skoleåret 2026/27. Med den foreslåede bestemmelse vil der derfor i første omgang skulle udarbejdes en lineært modificeret udgave af de eksisterende nationale test i dansk læsning og matematik. Disse test vil være obligatoriske test i overgangsperioden, dvs. fra skoleåret 2022/23 til og med 2025/26.

Testene vil være digitalt selvrettende, og der vil blive sammensat nye opgavesæt og udviklet nye opgaver hvert år. I overgangsperioden vil der i skoleåret 2022/23 blive sammensat opgavesæt bestående af opgaver fra de nuværende nationale test. Fra skoleåret 2023/24 til og med 2025/26 vil opgavesæt kunne bestå af opgaver fra de nuværende nationale test og nyudviklede opgaver.

Den foreslåede ændring vil også medføre, at der udarbejdes øvrige test i udvalgte fag, som vil blive stillet til rådighed for skolerne, og som kan give indblik i centrale færdigheder inden for fagene. Ved øvrige test forstås bl.a. frivillige test, som ikke er obligatoriske og som skolerne må anvende.

Der vil skulle udarbejdes frivillige færdighedstest i engelsk (to test), natur/teknologi (en test), fysik/kemi (en test), biologi (en test), geografi (en test), dansk som andetsprog (to test), historie (en test), tysk (en test) samt fransk (en test). Disse nye frivillige test kan anvendes fra skoleåret 2026/27.

Beslutning om anvendelse af disse frivillige test træffes på skolerne af lærerne i dialog med skoleledelsen og med afsæt i behovet i det pædagogiske arbejde. Ved dårlige resultater eller dårlig trivsel mv. vil kommunen kunne gennemføre ekstraordinære indsatser og beslutninger, herunder også om brug af test, hvis kommunen vurderer, at dette er nødvendigt. Dette følger den nuværende og normale kompetencefordeling mellem skolen og kommunen. Kommunalbestyrelsen vil således som led i fastlæggelsen af mål og rammer for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, kunne træffe beslutning om, at skolerne i kommunen afholder eller ikke afholder frivillige test.

De frivillige test formidles af Børne- og Undervisningsminisministeriet og vil på sigt indgå i ministeriets Test- og Evalueringsbank. Test- og Evalueringsbanken vil indeholde en række frivillige test i udvalgte fag og andre evalueringsmaterialer og eventuelle øvrige test, som stilles til rådighed for skolerne og kan give indblik i centrale færdigheder inden for fagene.

Den foreslåede ændring vil i øvrigt medføre, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om Folkeskolens Nationale Færdighedstest, test i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med 2025/26, samt øvrige test, tidspunkt for afholdelse af test, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og fritagelse af visse elever for aflæggelse af test m.v.

Med hjemmel i bestemmelsen vil det skulle fastsættes, at gennemførelse af de obligatoriske Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal ligge i begyndelsen af skoleåret, så de kan benyttes i planlægningen af undervisningen og kan give lærer, elev og forældre viden om, hvor der er behov for særligt fokus i undervisningen. Dette vil endvidere skulle medvirke til, at testene ikke får karakter af en prøve i slutningen af året.

Med hjemmel i bestemmelsen vil det også skulle fastsættes, at der kun skal være obligatoriske test i dansk læsning og matematik, da disse færdigheder er afgørende for elevernes læring i alle fag. Det vil skulle fastættes, at der på sigt skal afholdes test i både dansk læsning på 2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin og matematik på 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin.

Forslaget vil således medvirke til en løbende indsigt i elevernes færdigheder gennem hele skoleforløbet og dermed bidrage til et godt grundlag for at understøtte elevens udvikling.

Med hjemmel i bestemmelsen vil der også skulle fastsættes regler om, at elever fra specialklasser m.v. vil kunne aflægge test, som ikke svarer til deres skolealder eller klassetrin. Den konkrete løsning i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med skoleåret 2025/26 vil skulle undersøges nærmere.

Det foreslås også, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om frivillig anvendelse af testene. Med hjemmel i denne bestemmelse vil det for det første kunne fastsættes, at fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler samt ungdomsskoler og kommunale internationale grundskoler kan få adgang til de obligatoriske test, hvis de anmoder herom. Derudover vil der med hjemmel i denne bestemmelse f.eks. kunne fastsættes regler om, at visse test også vil kunne anvendes på andre klassetrin.

Det foreslås herudover, at børne- og undervisningsministeren skal kunne fastsætte regler om øvrige test. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at der fra og med skoleåret 2026/27 vil kunne afholdes de omtalte frivillige færdighedstest. Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at give mulighed for, at skolerne frivilligt kan anvende de nuværende adaptive nationale test - undtaget dansk læsning og matematik - i overgangsperioden fra og med skoleåret 2022/23 og frem til og med skoleåret 2025/26.

Det foreslås i øvrigt, at børne- og undervisningsministeren kan udpege grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed, før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test.

De obligatoriske test, dvs. Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden, samt de frivillige test vil medvirke til en samlet evaluering af eleverne i overensstemmelse med folkeskolelovens § 13, stk. 2. Evalueringen af elever skal bl.a. danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 18.

Det foreslås derudover, at elevens forældre skal have adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de lineære test, hvis forældrene anmoder herom. Med den foreslåede ændring vil det således være muligt for forældrene efter gennemførelse af barnets test at kunne se opgaveformuleringer og deres barns svar på de obligatoriske Folkeskolens Nationale Færdighedstest og frivillige test fra og med skoleåret 2026/27, hvis de anmoder om det. Forældrene vil f.eks. i forbindelse med skole-hjem-samtalen have mulighed for at få indblik i barnets svar på opgaverne, hvis de anmoder herom.

Der ændres ikke ved skolernes pligt til at underrette forældrene skriftligt om resultater af testene. Tilbagemeldingen om elevens resultater vil skulle være skriftlig og let forståelig for forældrene.

For nærmere om Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk læsning og matematik, øvrige test m.v. henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 -11, og bemærkningerne hertil.

3.2. Elever med sproglige udfordringer, læsevanskeligheder og risiko for ordblindhed

3.2.1. Gældende ret

Det følger af folkeskolelovens § 3 b, stk. 1, at skolens leder til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene, jf. folkeskolelovens § 54. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 3 b, stk. 2, at forældre én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin, har krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten efter forældrenes anmodning.

Efter gældende regler i folkeskoleloven er der ikke specifikke regler for, at elever skal screenes for læsevanskeligheder eller for risiko for ordblindhed i 1. klasse.

Det følger af folkeskolelovens § 11, stk. 1, at undervisningen i børnehaveklassen overvejende gives i form af leg og andre udviklende aktiviteter, og at det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Det følger af folkeskolelovens § 11, stk. 2, at indholdet i undervisningen i børnehaveklassen mindst skal omfatte følgende kompetenceområder:

1) Sprog.

2) Matematisk opmærksomhed.

3) Naturfaglige fænomener.

4) Kreative og musiske udtryksformer.

5) Krop og bevægelse.

6) Engagement og fællesskab.

Med hjemmel i folkeskolelovens § 11, stk. 3, kan der fastsættes nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, jf. dog folkeskolelovens § 11 a om obligatoriske sprogprøver. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 86 af 5. marts 2018 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles Mål).

Det følger af § 3 i bekendtgørelse om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles Mål), at der i begyndelsen af børnehaveklassen som led i undervisningen skal foretages en sproglig vurdering af eleverne, således at undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige kompetencer og forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Efter gældende regler er der ikke krav om et bestemt redskab, som skolerne skal anvende for at sprogvurdere eleverne.

3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at det er afgørende at identificere elever med læsevanskeligheder tidligt i skoleforløbet. Derfor skal der udvikles en ny it-understøttet klassebaseret screening for læsevanskeligheder, som alle elever skal gennemføre i 1. klasse. Det skal medvirke til, at skolerne bedre kan identificere elever med læsevanskeligheder og yde faglig støtte til disse elever.

Screening for læsevanskeligheder skal også bidrage til, at skolerne får et bedre fagligt grundlag for at identificere de elever, der har behov for at gennemføre risikotesten for ordblindhed, som også foreslås udmøntet i dette lovforslag. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

Folkeskoleforligskredsen er også enig om, at ordblindhed i en række tilfælde opdages for sent i elevens skoleforløb. For at skolerne skal kunne støtte ordblinde elever bedst muligt, skal elever med risiko for at udvikle ordblindhed identificeres tidligt. Hvis elever med specifikke læsevanskeligheder tidligt får den nødvendige støtte, kan deres vanskeligheder i vid udstrækning forebygges og reduceres, så eleverne klarer sig bedst muligt.

Derfor er folkeskoleforligskredsen enig om, at det fremover skal være obligatorisk for skoler at gennemføre risikotesten for ordblindhed (nu Ordblinderisikotesten) for elever i børnehaveklassen eller 1. klasse, der udviser tegn på specifikke læsevanskeligheder. Elever med ordblinde forældre skal også have mulighed for at få risikotesten for ordblindhed.

Folkeskoleforligskredsen er i øvrigt enig om, at forældre skal have mulighed for at få deres barn testet med risikotesten for ordblindhed senest i 1. klasse, hvis forældrene vurderer, at deres barn udviser tegn på specifikke læsevanskeligheder.

Folkeskoleforligskredsen er herudover enig om, at alderssvarende sproglig udvikling er helt afgørende for, at børn får en god skolestart og bliver sikre læsere tidligt i indskolingen. Folkeskoleforligskredsen er derfor enig om, at der skal udvikles et forbedret nationalt sprogvurderingsredskab med tilhørende it-system til den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen, som skal medvirke til en systematisk og ensartet vurdering af elever overalt i landet, samtidig med at data herfra kan anvendes til at følge udviklingen lokalt og nationalt.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås for det første, at elever skal screenes for læsevanskeligheder på 1. klassetrin. Skolerne skal anvende det klassebaserede screeningsværktøj, inklusive it-understøttelse, som Børne- og Undervisningsministeriet nyudvikler.

Formålet med det nyudviklede screeningsværktøj er at give læreren et bedre redskab til at identificere de elever, som har læsevanskeligheder. Screeningsværktøjet skal udvikles af Børne- og Undervisningsministeriet og understøtte, at screening kan gennemføres for hele klassen på én gang i løbet af 1. klasse.

Det foreslås for det andet, at for elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder, skal skolens leder tilbyde risikotesten for ordblindhed senest på 1. klassetrin. Testen kan således ske i starten, midten eller slutningen af 1. klasse.

Det foreslås endvidere, at elever, hvis forældre er ordblinde, skal tilbydes denne test, medmindre skolens leder efter samråd med elevens forældre vurderer, at der ikke er behov herfor. Forældre skal ikke dokumentere, at de er ordblinde. Forældrene skal således alene tilkendegive, at de er ordblinde, for at få skolerne til at tilbyde testen. Skolerne kan f.eks. vejlede forældrene om denne mulighed. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget om, at forældre én gang i løbet af 1. klassetrin har krav for at få deres barn testet. Skolens leder skal anvende risikotesten for ordblindhed, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.

Det vil bidrage til, at der tages hånd om de relevante elever og kan iværksættes den rette forebyggende indsats, idet en tidlig indsats er vigtig for at understøtte elevens udvikling bedst muligt.

Det foreslås endvidere, at forældre én gang i løbet af 1. klassetrin har krav på, at der foretages risikotest for ordblindhed af deres barn. Dette vil medføre, at forældrene får en ny rettighed i forhold til at få deres barn testet for risiko for ordblindhed og ikke alene som i dag for ordblindhed. Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen foretager risikotesten for ordblindhed efter forældrenes anmodning.

Forslaget medfører endvidere, at skolerne skal anvende en bestemt test, dvs. risikotesten for ordblindhed, Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.

Det foreslås i øvrigt, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab. Med hjemmel i den foreslåede ændring vil det skulle fastsættes, at sprogvurderingen i starten af børnehaveklassen skal ske ved anvendelse af et nyt nationalt sprogvurderingsredskab med tilhørende it-system. Det nationale redskab gøres obligatorisk for skoler at anvende til sprogvurderingerne i børnehaveklassen og udvikles med afsæt i Sprogvurdering 3-6 og Sprogprøven, som allerede i dag anvendes i mange børnehaveklasser.

Det foreslåede ændrer ikke ved bestemmelsen i folkeskolelovens § 11 a, hvorefter elever i børnehaveklassen på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang inden for de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Det nye obligatoriske sprogvurderingsredskab vil således ikke finde anvendelse for disse elever, da de er undtaget, jf. gældende folkeskolelovs § 11, stk. 3.

Det bemærkes i øvrigt, at screeningstesten for læsevanskeligheder, risikotesten for ordblindhed og det nationale sprogvurderingsredskab også vil kunne stilles til rådighed for fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler samt ungdomsskoler og kommunale internationale grundskoler.

For nærmere om elever med sproglige udfordringer, læsevanskeligheder og risiko for ordblindhed henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 6, og bemærkningerne hertil.

3.3. Styrket fokus på højt begavede elever

3.3.1. Gældende ret

Folkeskoleloven indeholder ikke nærmere regler om en tidlig opsporing af elever, som er højt begavede, herunder om et tilbud om screening. Folkeskoleloven indeholder heller ikke regler om, at elever, som formodes at være højt begavede, skal tilbydes en almindelig anerkendt intelligenstest for at afdække, om eleven er højtbegavet.

Undervisning for højt begavede elever er omfattet af de gældende regler i folkeskoleloven om undervisningsdifferentiering og holddannelse. Det følger bl.a. af folkeskolelovens § 5, at indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så den giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 25 a, stk. 1, at undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Det følger af folkeskolelovens § 25 a, stk. 2, at holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. folkeskolelovens §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7, kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse.

3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at det er et centralt mål for folkeskolen, at skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Dette omfatter også de højt begavede elever.

Folkeskoleforligskredsen er derfor enig om, at der er behov for at styrke den tidlige identifikation af de elever, som oplever udfordringer som følge af høj begavelse.

Ifølge en rapport fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), nu Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), kan der være risiko for, at højt begavede elever i værste fald kan udvikle uhensigtsmæssige faglige eller sociale adfærdsmønstre, hvis de ikke mødes med tilstrækkelige læringsmæssige udfordringer. Forskningen viser bl.a., at der kan ske en underpræstering. Denne underpræstering kan skyldes, at lærerne ikke er opmærksomme på de højt begavede børns særlige behov eller misforstår deres signaler. Eleverne kan derfor miste deres motivation for læring, samtidig med at de ikke ønsker at skille sig fagligt ud i forhold til de øvrige elever og derfor ikke viser, hvad de kan. Der er således også en risiko for, at eleven kan blive opfattet som dårligt begavet eller utilpasset, jf. KORA's rapport: Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel, 2015, side 9.

Den tidlige identifikation af højt begavede elever skal give skoler og kommuner bedre muligheder for at igangsætte relevante undervisningsaktiviteter og undervisningsdifferentiering, så højt begavede elever får gode rammer for at udvikle sig svarende til deres forudsætninger.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at elever, som viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening af høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder ud fra en helhedsvurdering skønner, at screeningen er relevant. Tilbuddet kan dog udskydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed taler for det.

Det foreslås også, at screening for høj begavelse skal ske via nationale tjeklister. Tjeklisterne omfatter en række spørgsmål og svar til elever, forældre og lærere. Disse anvendes ved observationer af elevens adfærd og personlighedskarakteristika, og de består af en oplistning af indikatorer på høj begavelse. En arbejdsgruppe med eksperter, parter og praktikere vil udvikle tjeklister til anvendelse fra 1. klasse, og arbejdet tager udgangspunkt i erfaringer m.v. fra eksisterende tjeklister.

Det bemærkes, at screeningen skal foretages i 1. eller 2. klasse, da det er centralt med en tidlig identifikation af målgruppen. Såfremt elever på ældre klassetrin udviser tegn på høj begavelse, er skolerne forpligtede efter de gældende regler til at iværksætte f.eks. undervisningsdifferentiering. Skolerne kan i forbindelse med afdækningen af elevens behov inddrage forældreperspektivet via skole-hjem-samarbejdet. Det bemærkes, at der i denne sammenhæng ved højt begavede elever forstås elever med en intelligenskvotient over 120. Dette medfører, at definitionen omfatter både højt begavede elever (elever med en intelligenskvotient over 130) og elever med særlige forudsætninger (elever med intelligenskvotient over 120), jf. definition i KORA's rapport: Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel, 2015, side 8.

Det foreslås også, at hvis screeningen indikerer, at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet. Eleven skal tilbydes en anerkendt intelligenstest, som f.eks. WISC-IV (Wechlers Intelligence Scale for Children), hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende faglig funktion i kommunen. Der stilles ikke krav om anvendelse af en bestemt test.

Forslaget vil medvirke til, at skolerne bedre kan tage hensyn til disse elever i forhold til skolens indsats efter de gældende regler i folkeskoleloven for tilrettelæggelse af undervisningen, herunder med fokus på undervisningsdifferentiering, valg af undervisningsmaterialer, brug af holddannelse m.v.

Elever, som viser tegn på mistrivsel, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer på grund af høj begavelse, vil efter de gældende regler skulle modtage undervisning, indsatser, støtte eller specialundervisning for at afhjælpe eller kompensere for deres udfordringer og behov. Dette vil eksempelvis også omfatte elever, der er højt begavede og har psykiske funktionsnedsættelser som f.eks. autismespektrumforstyrrelser, hvor der kan være brug for særlig opmærksomhed.

Nationale tjeklister til brug for screening for høj begavelse vil også kunne stilles til rådighed for fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler samt ungdomsskoler og kommunale internationale grundskoler.

For nærmere om styrket fokus på højt begavede elever henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.4. Meddelelser mellem skole og hjem

3.4.1. Gældende ret

Siden 1993 har folkeskolelærere løbende som en integreret del af undervisningen skullet evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Formålet er bl.a. at oplyse lærere, elever og forældre om, hvorvidt undervisningen har givet det forventede udbytte, og på hvilken måde den videre undervisning skal planlægges og gennemføres. Evalueringen danner grundlag for vejledning af den enkelte elev og er nødvendig for tilrettelæggelse og sikring af undervisningsdifferentiering.

Med lov nr. 572 af 9. juni 2006 blev den skriftlige elevplan indført i folkeskoleloven med virkning fra 1. august 2006. Formålet hermed var at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev, at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen samt at styrke samarbejdet mellem skole og hjem, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5804.

Reglerne om elevplanen blev senest ændret i 2014 med lov nr. 406 af 28. april 2014. Hensigten var bl.a., at elevplanen i højere grad skulle opleves som et relevant og brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen. Herudover skulle elevplanen i højere grad understøtte en professionel og åben dialog om elevernes faglige niveau og alsidige udvikling mellem elev, lærer og forældre samt have et større fokus på fremadrettede udviklings- og læringsmål frem for kun at være bagudskuende, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 150 som fremsat, side 8.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, at der som led i den løbende evaluering skal udarbejdes en elevplan for alle elever fra børnehaveklassen til 9. klassetrin. Elevplanen skal i børnehaveklassen og på 1.-8. klassetrin indeholde individuelle mål for den enkelte elevs læring samt en statusdel, der viser elevens progression i forhold til de opstillede læringsmål. Derudover skal elevplanen indeholde en opfølgningsdel, der beskriver, på hvilken måde henholdsvis elev, lærer og eventuelt forældre skal følge op på målene, herunder hvornår de forskellige initiativer i opfølgningen forventes at skulle finde sted.

For elever i børnehaveklassen skal beskrivelsen ske i forhold til kompetencemålet for dette klassetrin, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 2.

For elever på 1. til 8. klassetrin skal beskrivelsen ske i forskellige fag på forskellige klassetrin. Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 3, hvilke fag der skal omtales i elevplanen på hvilke klassetrin. Kravene i stk. 3 er minimumskrav. Det betyder, at den enkelte skoleleder eller lærer - inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper - kan bestemme, at elevplanen i det enkelte år tillige skal indeholde oplysninger angående andre fag, der ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev anses for væsentlige at medtage i elevplanen, f.eks. hvor en skoleleder eller lærer finder, at der er behov for en særlig indsats i et bestemt fag, der ikke efter stk. 3 behøver at indgå i elevplanen det pågældende år.

Tilsvarende kan den enkelte skoleleder eller lærer bestemme, at elevplanen skal indeholde andre oplysninger end dem, der er fastsat i loven. Det kan f.eks. være oplysninger om, hvordan forældrene kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvilet mv., samt oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag.

Kommunalbestyrelsen kan desuden beslutte, at der i elevplanen for alle elever i kommunen, ud over de i stk. 3 nævnte fag, skal indgå oplysninger om et eller flere af kommunalbestyrelsen udvalgte fag. Hvis en kommune f.eks. igangsætter et naturvidenskabeligt projekt på alle skoler, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at f.eks. fagene biologi og geografi skal indgå i alle skolers elevplaner i de år, hvor projektet løber.

For elever på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 4. Elevplanen skal i den forbindelse indeholde oplysninger om, hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter 9. eller 10. klasse samt en vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. For de elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, skal elevplanen desuden indeholde oplysninger om den indsats, det er besluttet at gennemføre for eleven.

Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 5, at elevplaner skal være digitale. Det fremgår derudover, at elevplanen skal gøres tilgængelig for elevens forældre digitalt og opdateres mindst en gang hvert skoleår, ligesom forældre efter anmodning skal modtage en udskrift af den digitale elevplan.

Endelig fremgår det af folkeskolelovens § 13 b, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om elevplanen, herunder om anvendelsen af digitale løsninger. Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 704 af 23. juni 2014 om krav til digitale elevplaner i folkeskolen.

Det fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 4, at skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem skole og hjem og om, hvilket ansvar skole og forældre hver især har i samarbejdet. Principperne vil f.eks. kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Principperne kan f.eks. også handle om, hvad forældrene kan forvente af skolen i forhold til skolens tilgang til forskelligartede forældregrupper, eller hvordan skolen håndterer særligt vanskelige familierelationer i skole-hjem-samarbejdet.

Derudover følger det af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 5, at skolebestyrelsen fastsætter principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen. Bestemmelsen skal ses i forlængelse af folkeskolelovens § 13, stk. 1, hvoraf det fremgår, at eleverne og forældrene regelmæssigt skal have besked om, hvordan læreren synes, det går med eleverne i skolen og med deres udbytte af skolegangen. Elevplanen kan være et værktøj til denne dialog.

3.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

En undersøgelse fra 2020 udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at der er udfordringer med anvendelsen af elevplanen. Den skal indfri mange formål, hvilket kan gøre det uklart, om det er lærerne, eleverne eller forældrene, der er den primære målgruppe for elevplanen. De mange og uklare målgrupper betyder, at det er svært at udvælge indhold til den nuværende elevplan, som er relevant for de forskellige målgrupper. Dertil kommer, at elevplanen ofte ikke anvendes i det pædagogiske arbejde, få forældre læser den, og den tager tid fra undervisningen. På specialundervisningsområdet anvendes elevplanen derimod ofte aktivt pædagogisk.

Sideløbende hermed afgav Rådgivningsgruppen for forenkling af elevplanen i juni 2020 deres anbefalinger om forenklinger af elevplanen i folkeskolen. Det fremgår af Rådgivningsgruppens afrapportering, at Rådgivningsgruppen anbefaler at afskaffe elevplanen i sin nuværende form og funktion. Rådgivningsgruppen understreger, at der bør træde noget andet i stedet for elevplanen, hvis den afskaffes i sin nuværende form og funktion. Rådgivningsgruppen anbefaler, at elevplanen erstattes af en forpligtelse for skolerne til at udarbejde få, væsentlige fokuspunkter for elevernes faglige og alsidige udvikling til brug for dialogen mellem skole og hjem om udvikling og status.

I forlængelse heraf har folkeskoleforligskredsen den 29. oktober 2021 indgået aftale om at afskaffe elevplanen og erstatte den med en ny og mindre administrativt tung meddelelsesbog.

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at en stærk og systematisk evalueringspraksis i skolen er en forudsætning for at styrke elevers faglige udvikling og læring. Løbende evaluering og fokus på børn og unges faglige og alsidige udvikling er centralt i samarbejdet mellem skole og hjem. Forældrene spiller en afgørende rolle i børnenes skolegang og udvikling. Barn og forældre skal have en klar og let forståelig tilbagemelding på elevens faglige niveau og alsidige udvikling og fokuspunkter for elevens udvikling.

Den nye meddelelsesbog skal - modsat elevplanen - have et mere fokuseret formål, nemlig at understøtte og kvalificere samarbejdet mellem skole og hjem om den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. Meddelelsesbogen skal derfor alene rumme få fokuspunkter og indgå i den løbende kontakt mellem skole og hjem. Samtidig skal der være særligt fokus på elever, der har udfordringer i skolen, herunder stærke faglige forudsætninger såsom høj begavelse. For disse elever vil der være behov for yderligere oplysninger i meddelelsesbogen, så både elev og forældre får et indblik i skolens vurderinger af elevens udfordringer og ressourcer og de særlige indsatser, skolen har iværksat i den forbindelse.

Parterne i Sammen om skolen har afgivet en række anbefalinger til folkeskoleforligskredsen om den nærmere udmøntning af meddelelsesbogen. Parterne i Sammen om skolen anbefaler bl.a., at meddelelsesbogen skal være et redskab, der understøtter og kvalificerer dialogen mellem skole, lærer, pædagog, forældre og elev, og den skal med et formativt sigte opstille få væsentlige fokuspunkter for elevens faglige og alsidige udvikling. Parterne anbefaler i forlængelse heraf, at der i meddelelsesbogen tages afsæt i et ressourcesyn på eleven, så meddelelsesbogen har fokus på et fremadrettet udviklingsperspektiv for eleven, herunder de relevante næste skridt.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at elevplanen afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog, der skal være et redskab til at understøtte og kvalificere dialogen mellem skole, lærer, pædagog, forældre og elev om elevens faglige og alsidige udvikling.

Meddelelsesbogen skal udarbejdes for alle elever fra børnehaveklassen til og med 9. klasse, og den skal indeholde få, væsentlige fokuspunkter for elevens faglige og alsidige udvikling.

Fokuspunkterne skal være få og væsentlige for at sikre, at der ikke udarbejdes lange, uoverskuelige rapporter, men at skolen alene udvælger de elementer af elevens faglige og alsidige udvikling, som vurderes at være mest relevante at have en dialog og et samarbejde med hjemmet om for at understøtte elevens videre udvikling. Fokuspunkterne vil ikke skulle være en gengivelse af al den viden, skolen får gennem den løbende evaluering af elevens faglige og alsidige udvikling eller et redskab til fastholdelse af alle iagttagelser af en elev, ligesom fokuspunkterne heller ikke bør være det eneste redskab, der anvendes til løbende evaluering og feedback. Fokuspunkerne bør så vidt muligt være fremadrettede og tage udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer. De nærmere principper for, hvordan fokuspunkterne skal udarbejdes, vil skulle besluttes lokalt.

For elever i 1.-9. klasse skal fagene dansk og matematik indgå i meddelelsesbogen, da færdigheder i disse fag er afgørende for elevernes læring i alle fag. For elever i børnehaveklassen, hvor undervisningen overvejende gives i form af leg og andre udviklende aktiviteter i stedet for som fagopdelt undervisning, skal kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed indgå.

I udskolingen skal meddelelsesbogen tillige omfatte elevens overvejelser om uddannelse og de faglige krav i den forbindelse. Til brug herfor vil der skulle være en retningsgivende dialog mellem skolen og hjemmet, så det vil stå klart for elev og forældre, hvordan skolen vurderer elevens forudsætninger til den eller de ønskede uddannelser, og hvilke udviklingspunkter der skal sættes for eleven for at nå den eller de ønskede uddannelser. I den forbindelse vil der også skulle indgå oplysninger om eventuelle særlige målrettede skole- og vejledningsindsatser, der måtte være igangsat. Oplysningerne vedrørende vejledning og afklaring af uddannelsesønsker vil - ligesom det har været tilfældet med elevplanen - skulle danne grundlag for udarbejdelse af en uddannelsesplan ved udgangen af 9. klasse, jf. også lovforslagets § 2, nr. 2.

For elever, der er udfordrede i skolen, vil meddelelsesbogen skulle udvides, således at den ud over de nævnte fokuspunkter også vil skulle indeholde oplysninger om de indsatser og den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme elevernes udfordringer. Formålet hermed er at give forældre og elev indsigt i skolens vurderinger af elevens udfordringer og ressourcer samt de særlige indsatser, skolen har iværksat.

Elever med udfordringer i skolen skal ses som en samlebetegnelse for elever - både på almen- og specialområdet - der har faglige udfordringer, indlæringsmæssige vanskeligheder, adfærdsmæssige udfordringer, mistrivsel, højt fravær samt udfordringer grundet høj begavelse m.v. Det kan også være elever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt elever, der af andre årsager ikke er i trivsel.

De særlige indsatser, skolen iværksætter for elever med udfordringer, og som vil skulle beskrives i meddelelsesbogen, vil kunne være ordblindeindsatser, indsatser for højt begavede elever med udfordringer, anden faglig støtte, supplerende undervisning, rådgivning fra PPR eller inddragelse af specialpædagogiske kompetencer m.v. Der vil både kunne være tale om kortvarige og længerevarende indsatser.

De konkrete meddelelsesbøger vil således i praksis indplacere sig i et kontinuum fra helt korte meddelelsesbøger med enkelte fokuspunkter over til mere udvidede meddelelsesbøger med beskriveles af en række indsatser.

Det bemærkes i øvrigt, at der er enighed i folkeskoleforligskredsen om, at der er behov for at etablere bedre data om de elever, der har særlige udfordringer i skolen. Derfor vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge forskellige modeller og komme med en konkret løsning for, hvordan der kan indsamles relevante og anvendelige data om elever, der modtager særlige indsatser i skolen. Arbejdsgruppen skal både undersøge mulighederne for at anvende eksisterende data på tværs af sektorområder samt nye data.

Det foreslås, at den nye meddelelsesbog skal anvendes regelmæssigt og gøres tilgængelig for eleven og forældrene mindst én gang om året. Det kan f.eks. være i forbindelse med en skole-hjem-samtale.

Det foreslås samtidig, at meddelelsesbogen skal være skriftlig. Den skriftlige udformning bør have en form, der bedst muligt understøtter dialogen mellem skole og hjem om elevens faglige og alsidige udvikling og den efterfølgende opfølgning på dialogen. De nærmere rammer for den skriftlige meddelelsesbog fastlægges lokalt, da det vil bidrage til at sikre, at der kan tages hensyn til den enkelte skoles elever og forældres behov og forudsætninger samt den arbejdsindsats, lærere og pædagoger pålægges. Der vil derfor ikke blive fastsat formkrav ud over kravet om skriftlighed. Det indebærer, at det vil være op til hver enkelt skole eller kommune at finde en nærmere model for meddelelsesbogen, herunder om meddelelsesbogen skal være digital eller udarbejdes i papirform.

Det foreslås derudover, at skolebestyrelsen vil skulle fastsætte lokale principper for, hvordan skolen skal arbejde med meddelelsesbogen som en del af dialogen mellem skole og hjem. Principperne fastsættes i dialog med skolens ledelse.

Der vil i forlængelse af indførelsen af meddelelsesbogen fra centralt hold blive udarbejdet faglige vejledninger til inspiration for skolernes arbejde med meddelelsesbogen.

Børne- og Undervisningsministeriet vil foretage en evaluering af meddelelsesbogen, når den har haft virkning i tre år med henblik på at finde ud af, om meddelelsesbogen har virket efter hensigten.

For nærmere om meddelelser mellem skole og hjem henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 21, og § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3.5. Kvalitetsudvikling og tilsyn

3.5.1. Gældende ret

Ansvars- og ledelsesforholdene i folkeskolen er reguleret i folkeskolelovens §§ 2, 40, 44 og 45.

Det følger af folkeskolelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog folkeskolelovens § 20, stk. 3, om henvisning af elever til andre skoler og uddannelsesinstitutioner, folkeskolelovens § 44 om skolebestyrelsens kompetence og folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt., om skolelederens kompetence. Efter bestemmelsens 2. pkt. har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.

Efter folkeskolelovens § 2, stk. 2, har den enkelte skoles leder inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 44, stk. 1, at skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. folkeskolelovens § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.

Efter folkeskolelovens § 45, stk. 1, ansættes der ved hver skole en leder, jf. dog folkeskolelovens § 24, stk. 3, § 24 a, stk. 1, og § 24 b, stk. 1, om fælles ledelse med andre folkeskoler og institutionsformer. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 2, 1. pkt., at skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Det følger endvidere af folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt., at lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen. 2. pkt. gælder ikke beslutninger truffet efter § 1 c i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Efter folkeskolelovens § 45, stk. 5, udøver skolens leder sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Kvalitetsarbejdet i kommunerne og det statslige ressorttilsyn med folkeskolen er reguleret i henholdsvis folkeskolelovens § 40 a og § 57 d. Herudover er nedlæggelse af skoler reguleret i folkeskolelovens § 24, stk. 4.

Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, udarbejder kommunalbestyrelsen en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå, de enkelte skolers afkortning af skoleugens længde og kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.

Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at hvis niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.

Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, skal kvalitetsrapporten drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten, herunder opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

Det fremgår af folkeskolelovens § 40 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter med eventuelle handlingsplaner og skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.

Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 204 af 13. marts 2020 om kvalitetsrapporter i folkeskolen.

Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, fører børne- og undervisningsministeren tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. Handlingsplanen skal godkendes af ministeren.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5794 ff, at der ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 57 d, stk. 2, 3. pkt., jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 60 som fremsat, side 24f, at hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, optages der en dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt fremsættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de tilfælde, hvor dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring iværksættes, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan til at forbedre det faglige niveau. Det fremgår endvidere, at det forhold, at ministeren skal godkende en pålagt handlingsplan, indebærer, at ministeren har kompetence til at pålægge kommunalbestyrelsen at arbejde efter at opnå bestemte mål og til at iværksætte bestemte indsatser.

Tilsynet varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, kan ministeren træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan, jf. bestemmelsens stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på kommunalbestyrelsens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen har i medfør af folkeskolelovens § 24, stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer med ministerens godkendelse beslutning om tilpasning af kommunens skoledistrikter, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 2, i umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at nedlægge skolen.

Det følger af folkeskolelovens § 24, stk. 4, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. I forbindelse med en beslutning efter 1. pkt. kan der træffes beslutning om etablering af fælles ledelse. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole.

3.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at elever og forældre skal møde en folkeskole med høj kvalitet, uanset hvor i landet de bor, eller hvilket skoledistrikt de er tilknyttet. En god undervisning og et trygt og godt læringsmiljø på skolen er forudsætninger for, at eleverne lærer og trives. Derfor skal folkeskolernes faglige udvikling og niveau løbende følges, så der kan sættes ind de steder, hvor kvaliteten halter.

Det kræver, at der fra nationalt og kommunalt niveau er et styringsmæssigt grundlag for at følge, om folkeskolen er på rette spor, og til at sætte ind med justeringer eller nye tiltag.

Hidtil har kommunernes og skolernes arbejde med udviklingen af skolen blandt andet skullet omfatte arbejdet med kvalitetsrapporten hvert andet år. Kvalitetsrapporterne har imidlertid været kritiseret for at være for bureaukratiske. Det er derfor nødvendigt at finde en ny ramme for kommunens og skolens - herunder kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens - dialog og samarbejde om udviklingen af skolen, som tager udgangspunkt i skolens udviklingsområder, og i hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes.

Derudover skal skoler med kvalitetsudfordringer opdages hurtigt, så der kan sættes ind med relevante tiltag tidligt for at vende udviklingen. Det kræver en styrket opmærksomhed og opfølgning fra centralt hold, og at kommunerne hjælper og støtter de skoler, der ikke formår at tilbyde et læringsmiljø af tilstrækkelig kvalitet.

Det bemærkes, at rammerne for det eksisterende indikatorbaserede kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, der gennemføres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, ændres ikke.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås for det første, at kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af en forpligtelse til en årlig skoleudviklingssamtale mellem kommunen og hver enkelt skole.

De foreslåede skoleudviklingssamtaler vil skulle styrke den fælles forståelse af skolens udviklings- og indsatsområder samt frigive ressourcer på skolerne til at arbejde med egne indsatsområder. Skoleudviklingssamtalen vil bl.a. skulle tage udgangspunkt i resultaterne af test i dansk læsning og matematik, jf. pkt. 3.1 ovenfor, samt anden relevant viden om skolevæsenet.

Den konkrete udmøntning af rammerne for skoleudviklingssamtalerne er beskrevet i samarbejde med parterne i Sammen om skolen, som har peget på, at det er vigtigt, at kommuner og skoler arbejder med deres lokale praksis for løbende og systematisk evaluering og opfølgning, så denne praksis kan danne et naturligt fundament under det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. Sammen om skolen har herudover peget på, at det vil skulle være de enkelte skoler, der har initiativretten i forhold til at analysere udviklingsområderne på egen skole, så skolerne er med til at sætte retningen for, hvordan skolen skal udvikle sig i samspil med de overordnede mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Skolens leder vil skulle identificere og fremhæve nedslag i skolens egen analyse af skolens aktuelle fokus, som skal danne udgangspunkt for samtalen, og skolebestyrelse, medarbejdere, elever og forældre bør inddrages heri. Skolen vil således i udgangspunktet skulle opstille de konkrete temaer, som skolen ønsker drøftet i samtalerne. Kommunalbestyrelsen vil i samarbejde med skolen kunne supplere med yderligere temaer.

Det foreslås derfor, at det vil være skolelederen, der i første omgang beskriver de udviklings- og indsatsområder, som samtalen skal fokusere på. Skolelederen vil i denne forbindelse skulle inddrage sine samlede erfaringer fra skolens virksomhed. Det vil i denne forbindelse være naturligt, at skolebestyrelsen forinden har drøftet skolens udviklings- og indsatsområder, således at skolebestyrelsens perspektiver er velbelyste forud for samtalen. En skoleudviklingssamtale er en dialog mellem skolelederen og kommunalbestyrelsen, som har til formål at sikre en fælles refleksion over skolens udviklings- og indsatsområder. Samtalen må derfor nødvendigvis også tage afsæt i kommunalbestyrelsens blik udefra på skolen, dens udfordringer, indsatsområder og udviklingspotentiale og i kommunalbestyrelsens blik for det kommunale skolevæsen på tværs af skolerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil derfor kunne supplere skolelederens beskrivelse af udviklings- og indsatsområder.

Formålet med skoleudviklingssamtalerne vil være at skabe rammerne om en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole, herunder den eller de fritidsinstitutioner, der modtager elever fra skolen. Samtalerne vil skulle gennemføres årligt.

Det foreslås for det andet, at opfølgningen over for kommuner og skoler styrkes, så kommunalbestyrelserne får et bedre grundlag for opfølgning på det lokale skolevæsen og de enkelte skoler i kommunen. Formålet vil være at sikre, at der tidligt kommer fokus på de skoler, der ikke løfter eleverne som forventet.

Til det formål vil Børne- og Undervisningsministeriet skulle udarbejde en årlig udviklingsliste til kommunalbestyrelserne over skoler med bekymrende kvalitet. Skolerne vil skulle udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive indikatorer, der indikerer, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten. De objektive indikatorer, som udviklingslisten vil blive udtrukket på baggrund af, vil skulle defineres af Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med parterne i Sammen om skolen. Disse vil herefter blive drøftet med folkeskoleforligskredsen før udstedelse af bekendtgørelse herom. Ved udvælgelsen af indikatorer vil der blive lagt vægt på, at indikatorerne vil kunne sige noget om skolens kvalitet i højere grad end om skolens elevsammensætning. Der vil også blive lagt vægt på, at indikatorerne vil kunne sige noget om de risici i forhold til elevernes faglige og alsidige udvikling, der er på den enkelte skole, så udtagelsen til listen så vidt muligt bliver forebyggende og fremadrettet frem for tilbageskuende. Herudover vil der blive valgt indikatorer, der vil kunne sige noget om, hvorvidt den enkelte skole er i risiko for at blive udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1. Det bemærkes, at der kan blive behov for at bruge eksisterende, mindre målrettede indikatorer, indtil det måtte blive muligt at udvikle mere målrettede indikatorer.

Listen forventes at omfatte op til 10 pct. af landets skoler, herunder også skoler, der allerede er i kvalitetstilsyn hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1.

Det bemærkes, at der ikke aktuelt er udviklet indikatorer, der vil kunne benyttes til at udvælge specialskoler, som ikke løfter eleverne som forventet, og som har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet. Disse skoler vil derfor ikke indledningsvis kunne blive udtaget til udviklingslisten. Det er dog hensigten, at disse skoler og andre specialtilbud i fremtiden vil skulle kunne udtages til udviklingslisten.

Det vil være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den fornødne forbedring af de pågældende skolers resultater. Kommunalbestyrelserne vil derfor skulle udarbejde en udviklingsplan for hver enkelt skole på listen, som kan indgå i kommende skoleudviklingssamtaler, jf. ovenfor. En udviklingsplan vil kunne indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at forbedre kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en tidsplan for forbedringerne.

Hvis der er meget bekymrende resultater og vedvarende dårlig kvalitet, vil skolerne som hidtil skulle udtages til tilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1. Skoler, der over flere år fremgår af udviklingslisten, vil desuden ud fra en konkret vurdering af kvaliteten kunne udtages til kvalitetstilsyn. Skoler i kvalitetstilsyn tilbydes som hidtil rådgivning og understøttelse fra Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulenter til at løfte kvaliteten.

For skoler med vedvarende dårlig kvalitet, hvor der ikke sker forbedringer, vil børne- og undervisningsministeren fortsat kunne pålægge kommunalbestyrelserne mere vidtgående tiltag, dvs. at udarbejde en handlingsplan inklusiv eventuelt pålæg af konkrete tiltag og i sidste ende lukke skolen, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 2 og 3, der bliver stk. 4-6.

For nærmere om kvalitetsudvikling og tilsyn henvises til lovforslagets § 1, nr. 18-20 og 23-27, og bemærkningerne hertil.

3.6. Ændringer i lov om kommunal indsats for unge under 25 år

3.6.1. Uddannelsesparathedsvurderingen

3.6.1.1. Gældende ret

Vurdering af uddannelsesparathed er reguleret i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1659 af 11. august 2021, og blev indført i 2010 ved lov nr. 641 af 14. juni 2010.

Elever, som ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse - forstået som enten en 3-årig gymnasial uddannelse (stx, htx, hhx), en højere forberedelseseksamen (2-årig hf) eller en erhvervsuddannelse - skal have foretaget en vurdering af, hvorvidt de er parate hertil. Uddannelsesparathedsvurderingen blev indført med det formål at give skoler og kommuner mulighed for at hjælpe elever, der ikke umiddelbart vurderes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter grundskolen. For de elever, der bliver vurderet til ikke at være parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse (de "ikkeuddannelsesparate"), er kommunalbestyrelsen og skolens leder i samarbejde forpligtet til at iværksætte en målrettet vejlednings- og skoleindsats.

Vurderingen foretages af kommunalbestyrelsen eller af den skole, der har ansvar for at udarbejde uddannelsesplanen. Ved lov nr. 746 af 8. juni 2018 ophævedes kravet om, at vejledningsindsatsen, herunder uddannelsesparathedsvurderingen, skal organiseres i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det er i dag op til kommunalbestyrelsen selv på baggrund af lokale ønsker, prioriteringer og behov at afgøre, om de ønsker at bibeholde eller nedlægge en lokal enhed for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-center).

Siden indførelsen af uddannelsesparathedsvurderingen i 2010 er der foretaget en række justeringer. Herunder blev det ved lov nr. 734 af 16. juni 2014 fastsat, at uddannelsesparathedsvurderingen påbegyndes i 8. klasse, hvor vurderingen hidtil kun havde omfattet 9. og 10. klasse.

Bestemmelserne om uddannelsesparathedsvurdering er fastsat i gældende lovs kapitel 1 c, §§ 2 g-2 i.

3.6.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe i regi af Sammen om skolen, som skal foreslå (en) konkret(e) model(ler) for en grundlæggende justering af uddannelsesparathedsvurderingen, så vurderingen af elevernes uddannelsesmuligheder bliver positivt retningsgivende for de enkelte elever, og sådan at eleverne fortsat får den skole- og vejledningsindsats, som de har brug for. Forslag fra arbejdsgruppen skal ifølge aftalen foreligge i efteråret 2022. Inden den nye model er på plads er folkeskoleforligskredsen enig i, at der i første omgang skal ske afskaffelse af betegnelsen "ikkeuddannelsesparat".

Den grundlæggende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen, som den kommende arbejdsgruppe skal fremsætte anbefalinger til, vil skulle ske efter Folketingets behandling af nærværende lovforslag. Det er hensigten at fremsætte forslag til ny lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som bl.a. vil skulle indeholde en grundlæggende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen med virkning fra skoleåret 2024/25.

3.6.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at betegnelsen "ikkeuddannelsesparat" afskaffes, sådan at ingen elever fremover vil blive erklæret ikkeuddannelsesparate. Forslaget tydeliggør, at de pågældende elever, ligesom i dag, vil være parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Det kan f.eks. være forberedende grunduddannelse (FGU) eller 10. klasse, men også eksempelvis fri fagskole eller ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Den gældende term "ikkeuddannelsesparat" kan let tages som udtryk for, at den unge ikke er parat til nogen form for uddannelse, hvilket ikke er tilsigtet, idet begrebet alene knytter sig til de tre ovennævnte kategorier af ungdomsuddannelser. Udtrykket "ikkeuddannelsesparat" skygger således for de andre muligheder efter grundskolen, som fortsat består. For den enkelte unge kan en vurdering af manglende uddannelsesparathed desuden opleves som en stigmatisering, som det kan være svært at slippe af med. Nogle elever oplever vurderingen "ikkeuddannelsesparat" som en diskvalificerende etikette koblet til egen identitet, hvilket kan indebære manglende motivation for uddannelse.

Sigtet med forslaget er at tydeliggøre, at de elever, der ikke er parate til enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, vil være parate til andre uddannelsesmæssige, eventuelt beskæftigelsesmæssige, aktiviteter.

Forslaget ændrer ikke på målsætningen om, at 90 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år, og at andelen af unge under 25 år, som ikke er i gang med en uddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet, skal være halveret i 2030. Disse målsætninger fremgår af henholdsvis den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job fra 2017 og af den politiske aftale "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser" til fremtiden" fra 2018. Målsætningerne skal ses i sammenhæng med det forhold, at nogle unge har behov for yderligere kvalificering, inden de er klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Unge, som har behov herfor, herunder unge, som vil kunne være i målgruppen for f.eks. forberedende grunduddannelse, vil med forslaget ikke længere modtage en vurdering af, at de er ikkeparate til uddannelse. Med forslaget om at undgå termen "ikkeuddannelsesparat" er det således hensigten at understrege, at alle unge er parate til uddannelsestilbud eller beskæftigelse efter grundskolen. Der kan som nævnt være tale om f.eks. 10. klasse eller forberedende grunduddannelse (FGU). Den terminologiske ændring er ikke udtryk for en realitetsændring af retstilstanden, og bl.a. af den grund vil den gruppe, der i dag vurderes ikkeuddannelsesparate, heller ikke fremover få foretaget en formel vurdering af, hvilken konkret uddannelse de er parate til.

Forslaget ændrer ikke ved de vejledningsforpligtelser, som kommunalbestyrelsen har over for elever i grundskolen. Kommunalbestyrelsen (den kommunale ungeindsats) skal således fortsat i samarbejde med skolens leder iværksætte en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive parat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse. For elever, der ønsker at gå i 10. klasse, skal det ligeledes fortsat vurderes, hvad der kan iværksættes, for at eleven i løbet af 10. klasse kan blive parat til at påbegynde den uddannelse, som vedkommende ønsker.

Begrebet ikkeuddannelsesparat forekommer i øvrigt også i folkeskolelovens § 7 a, hvorfor der foreslås en konsekvensændring heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

For nærmere om uddannelsesparathedsvurderingen henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 3-6, og bemærkningerne hertil.

3.6.2. Forsøg med brobygning

3.6.2.1. Gældende ret

Bestemmelserne om brobygning (og om introduktionskurser i 8. klasse) er fastsat i kapitel 2 a, jf. §§ 10 a-10 f, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Bestemmelser om brobygning blev oprindelig fastsat i loven i 2007 (dengang lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 27. juni 2007) ved en flytning af bestemmelser fra den tidligere brobygningslov. Formålet hermed var at understrege brobygningens tætte sammenhæng med vejledningen. Der blev endvidere i 2007 indført obligatorisk brobygning for alle elever i 10. klasse. Der er siden 2007 foretaget justeringer i lovens bestemmelser om brobygning, senest i 2017, hvorefter brobygning ikke alene skal målrettes elever i 9. klasse, som er vurderet ikkeuddannelsesparate, men tillige elever, som har behov for afklaring af uddannelsesvalg. Derudover blev der, på foranledning af Efterskoleforeningen, fastsat mere fleksible rammer for tilrettelæggelsen af brobygningen i 10. klasse, idet det tidligere krav om at afvikling af brobygning skulle ske på to på hinanden følgende dage blev ændret, sådan at der nu er mulighed for brobygning én gang om ugen i 5 uger. Den obligatoriske brobygning i 10. klasse, der før var på 2 uger, blev endvidere forkortet til en uge. Den ene uge blev overført til den frivillige brobygning i 10. klasse.

Det overordnede formål med brobygning, hvorefter eleverne bl.a. skal gives et repræsentativt indblik i krav og perspektiver i den pågældende ungdomsuddannelse og gøres bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer, har været det samme fra 2007 og til i dag. Da et væsentligt formål med brobygning efter gældende lovgivning er, at eleverne skal opnå et mere indgående kendskab til ungdomsuddannelserne, end vejledning i grundskolens klasserum kan give, er det forudsat, jf. gældende lovs § 10 a, stk. 3, og § 10 e, stk. 1, samt regler om brobygning udstedt i medfør af lovens § 10 g, at brobygning fysisk finder sted på en ungdomsuddannelse.

Det følger af gældende lovs § 10 a, stk. 2, at brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til ungdomsuddannelserne, og at brobygning skal give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges faglige og personlige kompetencer.

Det er i § 10 a, stk. 3, fastsat, at brobygning på en ungdomsuddannelse skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod.

Det følger af bestemmelsens stk. 4 og 5, at der kan etableres brobygning til grundforløb i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og endvidere til de indledende dele af de gymnasiale ungdomsuddannelser.

I bestemmelsens stk. 6 er det fastsat, at elevens uddannelsesplan skal påføres oplysning om gennemført brobygning med angivelse af formål med og varighed af de enkelte forløb.

Lovens § 10 c omhandler brobygning fra 9. klasse. I bestemmelsens stk. 1 er det fastsat, at elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet ikkeuddannelsesparate, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd med kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne elevers mulighed for fortsat uddannelse. I bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage. For elever i 9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af brobygningen forlænges til i alt 4 uger.

Lovens § 10 d omhandler brobygning fra 10. klasse. I bestemmelsens stk. 1 er det fastsat, at elever i folkeskolens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges til mindst én erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller én erhvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst 2 dages varighed, som kan afvikles samlet eller enkeltvis. Brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv kan omfatte brobygning til en almen gymnasial uddannelse og skal samlet udgøre 1 uge svarende til 21 timer og være afviklet inden den 1. marts i skoleåret.

I bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at elever i folkeskolens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik kan have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For 10. klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan brobygningen eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv dog højst udgøre 4 uger.

I bestemmelsens stk. 3 er det fastsat, at andre skoleformer, der udbyder 10. klasse, kan tilbyde deres elever brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. I stk. 4 er det fastsat, at elever, der efter folkeskoleloven følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse (eud10), skal deltage i brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse i 6 uger svarende til 126 timer.

I lovens § 10 e er der fastsat bestemmelser om brobygning fra øvrige uddannelsesforløb m.v. Efter bestemmelsens stk. 1 kan elever, der har opfyldt undervisningspligten, deltage i brobygning på grundforløb i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i op til 6 uger i et skoleår indtil det fyldte 19. år, hvis de bortset fra 10. klasse deltager i heltidsundervisning af mindst 3 måneders varighed på kommunale ungdomsskoler eller frie grundskoler, efterskoler, ungdomshøjskoler og frie fagskoler, der modtager statstilskud. Efter bestemmelsens stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for unge, der har afsluttet 9. klasse, etablere brobygning til 2 af grundforløbene i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, indtil udgangen af den måned, hvori den unge fylder 19 år. Denne brobygning kan have en varighed af op til 6 uger. Aldersgrænsen kan fraviges i særlige tilfælde efter regler, der er fastsat i bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning i medfør af lovens § 10 g, jf. nedenfor.

Bestemmelser om finansiering af brobygning, udbud m.v. er fastsat i § 10 f. Det følger af bestemmelsens stk. 1, at finansieringen sker gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud til ungdomsuddannelserne, hvor taksterne fastsættes på de årlige finanslove. I bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at eleven er berettiget til støtte, herunder til befordring, efter de regler, der gælder for den skoleform eller aktivitet, hvorfra elevens brobygning udgår. Ved brobygningsforløb for unge, der har opfyldt undervisningspligten, jf. bestemmelserne i lovens § 10 e, sørger kommunalbestyrelsen i bopælskommunen for befordring mellem elevens bopæl og brobygningsinstitutionen, hvis afstanden her imellem er mere end 9 km. Forpligtelsen kan opfyldes ved at henvise eleven til offentlige transportmidler og godtgøre udgiften hertil.

Det følger af bestemmelsens stk. 3, at institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, skal, i det omfang det er nødvendigt for at imødekomme et konstateret behov, udbyde brobygning for elever i 9. og 10. klasse og skal indgå i et lokalt samarbejde med kommunalbestyrelsen.

Endelig følger det af lovens § 10 g, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om (introduktionskurser og) brobygning og om de pligter for institutioner og kommunalbestyrelsen, der er nævnt ovenfor, jf. lovens § 10 f, stk. 3. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1015 af 4. oktober 2019 om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne. I bekendtgørelsen er det bl.a. fastsat, at brobygning skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobygningen, og at eleverne skal gives mulighed for at opleve miljøet i uddannelsen og gøres bekendt med uddannelsens faglige, sociale og personlige krav. Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at der skal være en grundig forberedelse og efterbehandling af brobygningsforløbet. For skoler, der selv foretager vejledningen foretages dette af skolen selv, mens det for elever i folkeskolen foretages af lederen af elevens skole i samarbejde med kommunalbestyrelsen (den kommunale ungeindsats).

3.6.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Brobygning mellem folkeskole og erhvervsuddannelse er løbende blevet evalueret i forskellige sammenhænge. I 2017 gennemførte Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG) - Lederne, en undersøgelse, der viser, at kun 57 pct. af lederne vurderede, at eleverne i 9. klasse var motiverede for brobygningsforløb, og nogle ledere anførte, at det var en opgave for Ungdommens Uddannelsesvejledning (i dag kommunalbestyrelsen, hvor UU's opgaver varetages i regi af den kommunale ungeindsats, KUI) og folkeskolen at forberede eleverne godt forud for forløbene. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2018 viser, at mange elever oplevede brobygning som en hjælp til at få erfaring med en bestemt ungdomsuddannelse og hjælper til at træffe beslutning om uddannelsesvalg. Dog oplevede nogle unge ifølge undersøgelsen, at brobygning ikke havde værdi for dem, da de ikke kunne se formål og relevans. Flere unge tilkendegav, at der efter brobygningsforløbet ikke havde været refleksioner over forløbet i undervisningen. En anden undersøgelse fra 2018 - fra Rambøll - viser, at brobygning kunne bidrage til uddannelsesafklaring, når brobygningen blev forberedt og efterbehandlet. Undersøgelsens afdækning af praksis på området viser, at det typisk var Ungdommens Uddannelsesvejledning, der varetog brobygningsforløb for ikkeuddannelsesparate elever, mens skolen i mindre grad var involveret.

DEG og Efterskoleforeningen har i efteråret 2021 foreslået Børne- og Undervisningsministeriet, at der foretages en revision af brobygningsreglerne, idet den brobygning, der gennemføres i dag, efter foreningernes opfattelse ikke klæder de unge godt nok på til deres valg af ungdomsuddannelse. På kort sigt foreslås derfor forsøg med brobygning, jf. nærværende forslag, mens det vil skulle overvejes, om der på længere sigt skal foreslås en revision af brobygningsbestemmelserne, herunder om der skal etableres brobygning, som baserer sig på konkrete projekter og samarbejde mellem grundskole, ungdomsuddannelse og erhvervsskoler.

I øvrigt fremgår det af den politiske aftale "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" fra 2018, at de gældende brobygningsbestemmelser ikke fungerer hensigtsmæssigt, og at der inden for de gældende økonomiske og tidsmæssige rammer skal udarbejdes en fremtidig model for brobygning (og introduktionskurser), hvor hovedfokus primært skal være på valg af ungdomsuddannelse. Det vil skulle overvejes, om lovforslag om ændrede bestemmelser om brobygning vil kunne fremsættes for Folketinget i en kommende samling og med virkning fra skoleåret 2024/25.

3.6.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der gives mulighed for at gennemføre forsøg med elementer i brobygning, hvor lovens § 10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1, kan fraviges i en periode på op til 3 år efter forudgående ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet. Det er hensigten, at der skal kunne ansøges om forsøg med henholdsvis den obligatoriske og den frivillige brobygning i 10. klasse samt forsøg med brobygning fra øvrige uddannelsesforløb, jf. gældende lovs § 10 e. Fravigelse af de foreslåede bestemmelser vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan gennemføre forsøg med fleksibel lokation og forsøg med rammerne for timetallet til brobygning både hvad angår den obligatoriske og den frivillige brobygning.

Med forslaget om fravigelse af forudsætningen om, hvor brobygning kan finde sted, vil skolerne få mulighed for at gennemføre brobygningsaktiviteter, f.eks. som kombinationer af forløb, der deles mellem en virksomhed, en ungdomsuddannelse og grundskolens lokation. Forslaget giver ikke mulighed for at ændre grundlæggende på formålet med brobygningen, , hvorefter brobygningsforløb gennemføres på en ungdomsuddannelsesinstitution. Det vil derfor skulle være en forudsætning for godkendelse af forsøg, at dele af brobygningen finder sted på en ungdomsuddannelsesinstitution. Der vil således ikke kunne godkendes forsøg, hvor hele brobygningsforløbet finder sted på f.eks. en efterskole eller i en virksomhed.

Forsøgsordningen vil give mulighed for, at et brobygningsforløb sammensættes af ophold på f.eks. virksomheder og/eller grundskoler som supplement til ungdomsuddannelser. I så fald vil statstilskuddet fortsat skulle udbetales til ungdomsuddannelsesinstitutionen med ansvar for forløbet, der herefter foretager en aftalt afregning med samarbejdsparter om dækning af deres andel af udgifterne til det samlede forløb.

Forsøgsordningen vil derudover muliggøre, at et forløb på én dag kan spredes ud over to dage. De gældende regler indebærer, at institutioner opgør deres elevaktivitet på brobygning for hver påbegyndt dag. De gældende regler indebærer, at institutionen får tilskud for to dage frem for en dag, selv om elevens brobygningsforløb ikke samlet set har en længere varighed. Der vil betyde, at der skal foretages ændringer i kravene til institutionernes indberetning af tilskudsudløsende aktivitet.

For nærmere om forsøg med brobygning henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

3.7. Øvrige ændringer

3.7.1. Konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

3.7.1.1. Gældende ret

Ved lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (velfærdsaftaleloven), jf. lov nr. 880 af 12. maj 2021, blev der etableret hjemmelsgrundlag for velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet med Helsingør og Rebild Kommuner og på folkeskoleområdet med Esbjerg og Holbæk Kommuner.

Loven etablerer bl.a. hjemmel til, at Esbjerg og Holbæk Kommuner på folkeskoleområdet frem til den 30. september 2024 kan fravige visse dele af lovgivningen på folkeskoleområdet.

Efter lovens § 9, stk. 1, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at folkeskoleloven helt eller delvis ikke vil skulle gælde for kommunen eller de folkeskoler i kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger, jf. dog stk. 2-4.

Efter lovens § 9, stk. 2, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte at fravige reglerne i folkeskolelovens § 42, stk. 1, 2. og 3. pkt., og nr. 1-4, og § 44 med henblik på at styrke skolebestyrelsens rolle og kompetencer.

Det følger af lovens § 9, stk. 4, hvilke bestemmelser der ikke kan fraviges som led i forsøg med velfærdsaftaler, herunder folkeskolelovens §§ 3 a-4 om supplerende undervisning og anden faglig støtte, om ordblindetest af elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, og om specialpædagogisk bistand, folkeskolelovens § 13, stk. 5, om standpunktskarakterer, folkeskolelovens § 55 b om fortrolighed af testresultater og testopgaver, samt folkeskolelovens kapitel 11, herunder § 57 d, om børne- og undervisningsministerens tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Efter lovens § 9, stk. 6, kan børne- og undervisningsministeren bestemme, at kommunen eller folkeskoler i kommunen udpeget af kommunalbestyrelsen kan fravige bestemte regler udstedt i medfør af en række bemyndigelsesbestemmelser i folkeskoleloven, herunder folkeskolelovens § 11, stk. 3, om sprogvurdering, folkeskolelovens § 13, stk. 3, om afholdelse af test m.v., folkeskolelovens § 13 b, stk. 6, om elevplaner, folkeskolelovens § 40, stk. 4, om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne for skolefritidsordninger samt folkeskolelovens § 40 a, stk. 5, om kvalitetsrapporter.

3.7.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Formålet med velfærdsaftaleloven er at frisætte de udvalgte kommuner mest muligt med henblik på at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærden og skabe større handlerum for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten og nærværet i velfærden til gavn for kommunens borgere. Loven udmønter en aftale af 9. december 2020 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 199 som fremsat, side 6, at hvis der i perioden for lovens tidsmæssige gyldighed - og dermed forsøgsperioden - foretages ændringer i de lovgivninger og bestemmelser, som de udvalgte kommuner efter kapitel 4 og 5 får mulighed for at fravige og afskæres fra at fravige, vil Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med en sådan lovændring skulle tage stilling til, om dette samtidig giver anledning til ændring af nærværende lov. Hvis nærværende lov ikke ændres, vil de udvalgte kommuner kunne fravige den ændrede bestemmelse, hvis bestemmelsen er en del af den lovgivning, som kommunerne gives mulighed for at fravige efter nærværende lov. Hvis bestemmelsen er en del af de bestemmelser, som de udvalgte kommuner ikke gives mulighed for at fravige efter nærværende lov, vil de udvalgte kommuner ikke kunne træffe beslutning om at fravige den ændrede bestemmelse.

Børne- og Undervisningsministeriet har gennemgået velfærdsaftaleloven og identificeret de steder, hvor de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1 kan få betydning for loven. Der vil ved håndteringen skulle lægges vægt på at sikre, at de to kommuner bevarer deres frihedsgrader på de områder, hvor de hidtil har haft mulighed for at fravige lovgivningen, således at kommunerne ikke kommer i en situation, hvor de må afbryde et forsøgselement under henvisning til de foreslåede regler.

De væsentligste ændringer i lovforslagets § 1, der kan få betydning for velfærdsaftaleloven, omfatter den foreslåede indførelse af:

- Risikotest for ordblindhed samt screeninger for læsevanskeligheder og høj begavelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-3, som vil skulle supplere reglerne om den nødvendige støtte i undervisningen. De gældende regler om den nødvendige støtte i undervisningen kan ikke fraviges efter velfærdsaftaleloven.

- Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden, jf. § 1, nr. 4, 7-11, 15-16 og 22, som afløser de nationale test. Reglerne om de nationale test kan fraviges.

- Meddelelsesbogen, jf. § 1, nr. 12 og 21, som afløser elevplanen. Reglerne om elevplanen kan fraviges.

- Skoleudviklingssamtaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, som afløser kvalitetsrapporten. Reglerne om kvalitetsrapporten kan fraviges.

- Udviklingslisten m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 23-26, som supplerer kvalitetstilsynet. Reglerne om kvalitetstilsynet kan ikke fraviges.

Enkelte steder er der herudover behov for konsekvensrettelser af henvisninger til folkeskoleloven.

3.7.1.3. Den foreslåede ordning

I det følgende er foretaget en gennemgang af alle de steder i velfærdsaftaleloven, som bliver påvirket af de foreslåede ændringer i lovforslagets §§ 1 og 2.

Med lovens § 9, stk. 2, 2. pkt., er kommunalbestyrelsen tillagt kompetence til at fravige kravene til skolebestyrelsens sammensætning, kompetence og valgregler med henblik på at styrke skolebestyrelsens rolle og indflydelse på skolen.

Lovforslagets § 1, nr. 21, indeholder et forslag til ændring af folkeskolelovens § 44 om skolebestyrelsens kompetencer i form af en tilføjelse om, at skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens arbejde med meddelelsesbogen. Denne tilføjelse i folkeskoleloven vil automatisk blive omfattet af bestemmelsen i velfærdsaftalelovens § 9, stk. 2, 2. pkt., og kræver derfor ikke lovændring.

I lovens § 9, stk. 4, er opregnet de bestemmelser, der ikke kan fraviges som led i forsøg med velfærdsaftaler.

Lovforslagets § 1, nr. 1-3, indeholder tilføjelser til bestemmelserne i folkeskolelovens §§ 3 a-4 om kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde den nødvendige støtte i undervisningen, herunder ordblindetest, undervisning i dansk som andetsprog, modersmålsundervisning, supplerende undervisningen eller anden faglig støtte, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v. De foreslåede tilføjelser omfatter risikotesten for ordblindhed, screening for læsevanskeligheder samt screening for høj begavelse. Screening for læsevanskeligheder foreslås dog først at træde i kraft efter udløbet af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet den 30. september 2024. Disse tilføjelser vil ved deres ikrafttræden automatisk blive omfattet af opregningen af de bestemmelser, der ikke kan fraviges som led i forsøg med velfærdsaftaler, og kræver derfor ikke lovændring.

Lovforslagets § 1, nr. 8, indebærer, at folkeskolelovens § 13, stk. 5, bliver til stk. 3. En konsekvensændring heraf kræver lovændring. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Lovforslagets § 1, nr. 22, indebærer, at folkeskolelovens § 55 b justeres, således at testresultater, jf. folkeskolelovens § 13 a, stk. 1 og 2, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver til brug for øvrige test, som er adaptive test, er fortrolige, jf. dog folkeskolelovens § 13, stk. 1. Denne ændring vil automatisk blive omfattet af bestemmelsen og kræver derfor ikke lovændring.

Lovforslagets § 1, nr. 23-26, indeholder en række ændringer til folkeskolelovens § 57 d om børne- og undervisningsministerens tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling, som indgår i folkeskolelovens kapitel 11. Ændringerne omfatter forslag om indførelse af en udviklingsliste, om udarbejdelse af en udviklingsplan, samt en flytning af reglerne om indhold og beslutningsproces m.v. i forhold til handlingsplaner fra folkeskolelovens § 40 a til folkeskolelovens § 57 d, herunder kravet om, at handlingsplanen skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 199 som fremsat, side 28, at lovforslaget ikke ændrer på ansvarsfordelingen på folkeskoleområdet. Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, og det ændrer lovforslaget ikke på. Et egentligt krav til kommunalbestyrelserne om ikke eksempelvis at fastsætte nye dokumentationskrav m.v. i folkeskolen er således ikke indeholdt i dette lovforslag.

I opregningen af bestemmelser, som kommunalbestyrelsen ikke kan fravige efter lovens § 9, stk. 4, fremgår hverken folkeskolelovens § 40, stk. 2, om kommunalbestyrelsens fastsættelse af mål og rammer for folkeskolen, § 40, stk. 5, om kommunalbestyrelsens adgang til ekstern delegation, herunder til skolebestyrelsen, og § 40 a, stk. 3, om kommunalbestyrelsens drøftelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner på et møde. Med loven er således etableret en retstilstand, hvor kommunalbestyrelsen kan fravige delegationsforbud og proceskrav i folkeskoleloven i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner.

En opretholdelse af kommunalbestyrelsens frihedsgrader i denne forbindelse kræver lovændring, da delegationsforbuddet vedrørende handlingsplaner ellers automatisk vil blive omfattet af henvisningen, ligesom de øvrige foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 57 d. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

I lovens § 9, stk. 6, er opregnet de bemyndigelsesbestemmelser, som børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunen eller folkeskoler i kommunen udpeget af kommunalbestyrelsen kan fravige bestemte regler udstedt i medfør af.

Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer, at folkeskolelovens § 11, stk. 3, ændres, således at der indføres et nationalt sprogvurderingsredskab. Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. august 2024, jf. lovforslagets § 5, stk. 3, og således ca. to måneder før udløbet af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. dennes § 11, stk. 1. Denne ændring vil automatisk blive omfattet af henvisningen og kræver derfor ikke lovændring.

Lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, indebærer, at folkeskolelovens § 13, stk. 3, ophæves, og at bestemmelsen med enkelte ændringer i stedet vil fremgå af folkeskolelovens § 13 a, stk. 1. En konsekvensændring heraf kræver lovændring. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Lovforslagets § 1, nr. 12, indebærer, at folkeskolelovens § 13 b ændres, således at elevplanen erstattes af en meddelelsesbog. Den nyaffattede bestemmelse indeholder ikke en bemyndigelsesbestemmelse. En konsekvensændring heraf kræver lovændring. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Lovforslagets § 1, nr. 19, indebærer, at folkeskolelovens § 40 a ændres, således at kvalitetsrapporten erstattes af en skoleudviklingssamtale. Den nyaffattede bestemmelse indeholder ikke en bemyndigelsesbestemmelse. En konsekvensændring heraf kræver lovændring. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

For nærmere om konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

3.7.2. Mulighed for indkomstafhængigt tilskud til madordning i folkeskoler

3.7.2.1. Gældende ret

Efter den gældende folkeskolelovs § 40, stk. 2, fastlægger kommunalbestyrelsen mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutninger omfattet af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1-7, træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7, er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.

Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, følger det af folkeskolelovens § 44, stk. 9, at skolebestyrelsen herefter træffer beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Principperne kan f.eks. vedrøre sund mad m.v. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene. Det er dermed det enkelte barns forældre, der beslutter, om barnet skal være med i madordningen eller ej.

En kommunalbestyrelse kan således træffe beslutning om, at der på kommunens folkeskoler kan oprettes madordninger med fuld forældrebetaling, eller om at yde tilskud til at oprette madordninger med hel eller delvis fri forplejning. I begge tilfælde er det skolebestyrelsen, der herefter træffer beslutning om, hvorvidt madordningen skal oprettes. Tilskud til madordninger med hel eller delvis fri forplejning er således tilskud til den enkelte skole (til skolens drift af madordningen). Der er ikke efter folkeskoleloven mulighed for, at kommunerne kan yde differentieret tilskud til forældre på baggrund af indkomst i forhold til madordninger.

3.7.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at kommunerne skal have mulighed for at differentiere tilskud til forældre på baggrund af indkomst, da det vil udbrede muligheden for skolemadsordninger særligt af hensyn til elever fra ressourcesvage hjem.

3.7.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunerne får mulighed for at give et differentieret tilskud til madordninger på baggrund af indkomst, således at der tages hensyn til elever fra ressourcesvage hjem. Kommunerne vil også have mulighed for at fastsætte nærmere rammer for ordningerne. Det betyder f.eks., at kommunerne vil kunne sætte rammer for, inden for hvilken indtægtsgrænse tilskud kan gives samt evt. betingelser for tilskuddet.

For nærmere om muligheden for indkomstafhængigt tilskud til madordninger i folkeskoler henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater. Det skyldes, at der med det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skabes et solidt grundlag for at støtte og stimulere alle elever, så de får det bedste ud af deres skolegang.

Samtidig vurderes lovforslaget at understøtte delmål 4.6, hvorefter alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, inden 2030 skal have opnået færdigheder i at læse og regne. Det skyldes bl.a. forslaget om en tidligere screening af læsefærdigheder samt forslaget om en risikotest for ordblindhed allerede i 1. klasse, således at skolerne tidligere kan iværksætte indsatser, i det omfang, det er hensigtsmæssigt.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget omfatter en række initiativer, som vil have økonomiske konsekvenser for stat og kommuner.

For kommunerne vurderes lovforslaget at medføre øgede serviceudgifter til indkøb og gennemførelse af intelligenstest for højt begavede elever, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Det skønnes at ca. 5 pct. af eleverne i folkeskolens 1. klasse skal tilbydes testen, og at tilbuddet vil kunne udrulles fra august 2024. Indsatsen forventes at medføre merudgifter for 3 mio. kr. i 2024 og 7 mio. kr. årligt herefter til finansiering af indkøb og gennemførelse af intelligenstest. Lovforslagets øvrige elementer vurderes samlet set ikke at medføre mer- eller mindreudgifter for kommunerne.

På den nævnte baggrund vurderes lovforslaget at medføre kommunale merudgifter på 3 mio. kr. i 2024 og herefter 7 mio. kr. årligt.

For staten vil der være udgifter i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt Styrelsen for It og Læring til udvikling og drift mv. af en række nye it-understøttede test og redskaber, herunder Folkeskolens Færdighedstest, en lineær modificering af de nationale test i overgangsperioden (skoleårene 2022/23-2025/26), en klassebaseret screening for læsevanskeligheder samt et redskab til brug ved sprogvurdering i børnehaveklassen. Endvidere vil der være udgifter til udvikling af en tjekliste til opsporing af højt begavede elever. En del af udgifterne til Folkeskolens Færdighedstest modsvares af mindreudgifter i forbindelse med udfasningen af de eksisterende nationale test og it-understøttelsen heraf.

For staten vil der endvidere være udgifter i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til vejledning, opfølgning, evaluering og øvrig implementering og understøttelse i forbindelse med de ovenfor nævnte test og redskaber samt i forbindelse med bl.a. meddelelsesbogen samt styrket og tidlig opfølgning over for skoler med udfordringer. Der forventes endvidere øgede udgifter til tilsyn med skoler i forbindelse med at skoler, der er på udviklingslisten i flere år, ud fra en konkret vurdering vil kunne udtages til tilsyn.

De samlede statslige nettoudgifter i forbindelse med lovforslaget forventes at udgøre 28,6 mio. kr. i 2022, 32,0 mio. kr. i 2023, 45,7 mio. kr. i 2024, 51,0 mio. kr. i 2025, 45,2 mio. kr. i 2026, 40,1 mio. kr. årligt i 2027-2028 og 34,4 mio. kr. i 2029 og frem. Heraf udgør de statslige it-udgifter 12,3 mio. kr. i 2022, 13,5 mio. kr. i 2023, 17,7 mio. kr. i 2024, 24,2 mio. kr. i 2025 og 20,3 mio. kr. i 2026 og 16,8 mio. kr. årligt herefter. It-udgifterne dækker både over nyinvesteringer forbundet med de nye test og tilrettelser af eksisterende it-systemer samt bearbejdning og visning af data.

Lovforslaget medfører ikke ændringer på regionernes område og medfører derfor hverken mer- eller mindreudgifter på dette område.

Lovforslaget vurderes at have implementeringsmæssige konsekvenser for kommunerne som følge af den nye opgave med gennemførsel af intelligenstest.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre implementeringsmæssige konsekvenser for staten i form af udvikling, tilretning og løbende drift af en række nye it-understøttede test, vejledning, opfølgning mv.

Derudover opfylder lovforslaget betingelserne for digitaliseringsklar lovgivning.

For lovforslaget er særligt princip nr. 1 (enkle og klare regler) relevant for en række forslag, såsom risikotesten for ordblindhed, screening af læsekundskaber samt screening for højt begavede elever.

Princip nr. 5 (tryg og sikker datahåndtering) er også afgørende for lovforslaget. Herunder har det f.eks. betydning, at borgere kan se de data, en myndighed ligger inde med om dem. Hertil lægger lovforslaget op til, at obligatoriske og frivillige testresultater samt meddelelsesbøger årligt bliver videreformidlet til forældre, som derved inddrages. Lovforslaget lægger op til, at data indsamles både med henblik på at understøtte det formative arbejde ude på skolerne og det styringsmæssige arbejde i skoleledelsen, kommuner og på landsplan. Dette findes der hjemmel til i lovforslaget, som bl.a. beskriver, for hvilke test der skal offentliggøres resultater på landsplan mv. Lovgivningen understøtter databeskyttelse gennem design bl.a. ved at klassificere testresultater som fortrolige og ved at beskrive, til hvilke formål brugen skal afgrænses.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har positive administrative konsekvenser for borgerne, idet lovforslaget på flere punkter styrker borgernes rettigheder. Med lovforslaget foreslås således indført en ret for forældre til at få deres barn testet med risikotesten for ordblindhed i 1. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Herudover ophæves fortroligheden om testopgaver til brug for lineære test, således at både forældre og offentligheden generelt kan få indsigt i de anvendte opgaver i forbindelse med de lineære test i folkeskolen, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og 22.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. februar 2022 til den 4. marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske HF og VUC - Lederne, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd (TAT), Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, OpenDenmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, VUC Bestyrelsesforeningen og Økonomistyrelsen.

12. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende folkeskolelovs § 3 b, stk. 1, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Efter den gældende folkeskolelovs § 3 b, stk. 2, har forældre én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten efter forældrenes anmodning.

Det foreslås, at der indsættes i lovens § 3 b som nyt stk. 1, at elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder skal af skolens leder tilbydes en risikotest for ordblindhed senest på 1. klassetrin til. Elever, hvis forældre er ordblinde, vil skulle tilbydes risikotesten for ordblindhed, medmindre skolens leder efter samråd med elevens forældre vurderer, at der ikke er behov herfor. Risikotest skal gennemføres ved anvendelse af den risikotest for ordblindhed, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil elever med specifikke læsevanskeligheder få mulighed for at gennemføre risikotesten for ordblindhed senest på 1. klassetrin, hvilket vil skabe grundlag for, at disse elever får den rette indsats efter de gældende regler i folkeskoleloven for tilrettelæggelse af undervisningen, herunder med fokus på undervisningsdifferentiering, valg af undervisningsmaterialer, brug af holddannelse m.v.

Forslaget medfører, at skolerne er ansvarlige for at teste de relevante elever, som viser tegn på specifikke læsevanskeligheder. Ved "specifikke læsevanskeligheder" forstås elever, der har afkodningsvanskeligheder, som kan skyldes ordblindhed.

Forslaget medfører endvidere, at skolerne vil skulle anvende en bestemt test, dvs. risikotesten for ordblindhed, som udarbejdes af Børne- og Undervisningsministeriet.

Med forslaget kan skolerne tilbyde risikotesten for ordblindhed for elever, hvis forældre er ordblinde, selvom skolerne ikke umiddelbart vurderer, at eleven har specifikke læsevanskeligheder. Der vil ikke være krav om dokumentation for, at forældrene er ordblinde.

Det foreslås også, at det indsættes i lovens § 3 b, som nyt stk. 2, at forældre én gang på 1. klassetrin har krav på, at der foretages en risikotest for ordblindhed af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager risikotesten for ordblindhed efter forældrenes anmodning.

Med den foreslåede bestemmelse får forældrene et retskrav på at få deres barn testet med risikotesten for ordblindhed senest i 1. klasse, uanset skolens vurdering af barnets læsefærdigheder.

Til nr. 2

Efter den gældende folkeskolelovs § 3 b, stk. 1, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Det foreslås, at der indsættes i folkeskolelovens § 3 b som nyt stk. 1, at elever skal screenes for læsevanskeligheder på 1. klassetrin ved brug af det klassebaserede screeningsværktøj, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler.

Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. august 2025, jf. lovforslagets § 5, og vil således skulle indsættes foran de foreslåede stykker i lovforslagets § 1, nr. 1, om risikotesten for ordblindhed.

Med den foreslåede bestemmelse vil alle elever i 1. klasse som udgangspunkt skulle screenes for læsevanskeligheder, hvilket vil kunne medvirke til at sikre, at skolerne tidligt opdager de elever, der har læsevanskeligheder, med henblik på at tilbyde yderligere udredning eller støtte, herunder risikotesten for ordblindhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget medfører, at skolerne vil skulle anvende det klassebaserede screeningsværktøj, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler, herunder it-understøttelse. Screeningen vil skulle gennemføres af hele klassen på én gang i løbet af 1. klasse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 3 c i folkeskoleloven om mulighed for screening af højt begavede elever.

Det foreslås som stk. 1, at elever, der viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening for høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at screeningen er relevant. Tilbuddet kan dog udskydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed taler herfor. Screeningen skal ske ved anvendelse af nationale tjeklister.

Forslaget medfører, at screening for høj begavelse vil skulle baseres på spørgsmål og svar via tjeklister til henholdsvis elever, forældre og lærer, der medvirker til at skabe grundlag for lærerens vurdering af, om eleven viser tegn på høj begavelse. Tjeklisterne anvendes sammen med observationer af elevens adfærd og personlighedskarakteristika, og de består af en oplistning af indikatorer på høj begavelse. Tjeklisterne skal tage udgangspunkt i erfaringer fra eksisterende tjeklister og vil blive udviklet af en arbejdsgruppe med eksperter, parter og praktikere til anvendelse fra 1. klasse.

Screeningen vil skulle foretages i 1. eller 2. klasse, da det er centralt med en tidlig identifikation af målgruppen. Det bemærkes, at såfremt elever på ældre klassetrin udviser tegn på høj begavelse, er skolerne forpligtet efter de gældende regler til at iværksætte f.eks. undervisningsdifferentiering. Skolerne kan i forbindelse med afdækningen af elevens behov inddrage forældreperspektivet via skole-hjem-samarbejdet.

Det bemærkes, at der ved højt begavede elever forstås elever med en intelligenskvotient over 120. Definitionen vil dermed omfatte både højt begavede elever (elever med en intelligenskvotient over 130) og elever med særlige forudsætninger (elever med intelligenskvotient over 120), jf. KORA's rapport: Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel, 2015, side 8.

Det foreslås endvidere som stk. 2, at indikerer screening efter stk. 1, at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet. Ved helt særlige tilfælde forstås de situationer, hvor skolens leder vurderer, at screeningen ikke er retvisende. Intelligenstesten vil skulle tilbydes via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende faglig funktion i kommunen. En anderkendt intelligentest kunne f.eks. være WISC-testen (Wechsler Intelligence Scale for Children).

Der vil ikke blive stillet krav om anvendelse af en bestemt test.

Forslaget vil medvirke til at sikre, at skolerne bedre kan tage hensyn til disse elever i forhold til skolens indsats efter de gældende regler i folkeskoleloven for tilrettelæggelse af undervisningen, herunder med fokus på undervisningsdifferentiering, valg af undervisningsmaterialer, brug af holddannelse m.v.

Det bemærkes, at elever, som viser tegn på mistrivsel, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer på grund af høj begavelse, har krav på at modtage undervisning, indsatser, støtte eller specialundervisning efter de gældende regler. Efter gældende regler er indsatsens formål at afhjælpe eller kompensere for elevens udfordringer og behov. Dette er ikke begrænset til, men vil eksempelvis også omfatte elever, der er højtbegavede og har en psykisk funktionsnedsættelse som f.eks. autismespektrumforstyrrelser, hvor der kan være brug for særlig opmærksomhed.

Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. august 2024, jf. lovforslagets § 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende folkeskolelovs § 5, stk. 6, 3. pkt., kan børne- og undervisningsministeren fravige visse regler, herunder regler i folkeskolelovens § 13, stk. 3, om test i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Efter den gældende folkeskolelovs § 55 c, kan børne- og undervisningsministeren tilbyde skoler som nævnt i folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 2-5, eller en ungdomsskole som nævnt i folkeskolelovens § 33, stk. 3, at anvende testene, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3.

Det foreslås, at § 5, stk. 6, 5. pkt., og § 55 c, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til § 13, stk. 3, ændres til § 13 a.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet og overført med relevante ændringer til folkeskolelovens § 13 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende folkeskolelovs § 7 a, stk. 2, iværksætter skolens leder fra 8. klasse en målrettet indsats for elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at betegnelsen "ikkeuddannelsparate" ændres til "parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser".

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, hvorefter begrebet "ikkeuddannelsesparat" erstattes med "parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser".

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens §11, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.

Bestemmelsen om den obligatoriske sprogvurdering blev indsat i folkeskoleloven med lov nr. 369 af 26. maj 2008, og det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 82 af 27. februar 2008, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 3170 ff, at formålet med den obligatoriske sprogvurdering er, at undervisningen i børnehaveklassen lige fra begyndelsen tager udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Sprogvurderingen er en del af den løbende evaluering, som skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen samt for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Sprogvurderingen foretages af børnehaveklasselederen, men vurderingen kan også efter omstændighederne foretages af andre.

Det foreslås, at det indsættes i bemyndigelsesbestemmelse om den obligatoriske sprogvurdering i folkeskolelovens § 11, stk. 3, herunder anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab, således at der også kan fastsættes regler om anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab.

Med den foreslåede ændring indsættes det således, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab. Med hjemmel i denne bemyndigelse vil det blive fastsat, at sprogvurdering i starten af børnehaveklassen skal ske ved et nyt nationalt sprogvurderingsredskab med tilhørende it-system. Alle folkeskoler vil dermed blive forpligtet til at anvende dette redskab.

Det nye nationale sprogvurderingsredskab vil tage udgangspunkt i "Sprogprøven" og "Sprogvurdering 3-6", der er frivillige redskaber, som Børne- og Undervisningsministeriet har udviklet, og som allerede anvendes i børnehaveklassen på visse skoler.

Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. august 2024, jf. lovforslagets § 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., at elever og forældre regelmæssigt skal underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test.

Det foreslås, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 1, ændres.

Med den foreslåede ændring i 2. pkt. konsekvensrettes henvisningen til folkeskolelovens § 13, stk. 3, således at der vil blive henvist til folkeskolelovens § 13 a. Det følger af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter indholdet af folkeskolelovens § 13, stk. 3, overføres med relevante ændringer til folkeskolelovens § 13 a.

Med den foreslåede ændring indsættes endvidere som 3. pkt., at forældrene skal have adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de lineære test, hvis forældrene anmoder herom. Ved lineære test forstås test, hvor alle elever får samme opgavesæt - i modsætning til de nuværende adaptive nationale test, der tilpasser sig den enkelte elevs dygtighed undervejs i testforløbet.

Forslaget vil forbedre forældrenes mulighed for at understøtte deres børns læring.

Opgavesættene vil indeholde gengivelser af tekster m.v., der er beskyttet af ophavsretlige regler. Under henvisning til KL's og de frie grundskoleforeningers aftale med Copydan om tilgængeliggørelse af prøvesæt m.v. er det derfor en forudsætning, at udlevering sker på en måde, der er omfattet af begrebet "undervisningsvirksomhed" i ophavsretsloven. Det kan f.eks. være ved udlevering af en papirkopi til eleven eller digitalt via Aula eller lignende system, som i forvejen anvendes til sådan kommunikation til eleven, og som forældrene også har adgang til. Forældrene vil også i forbindelse med skole-hjem-samtalen have mulighed for at få indblik i opgaverne, hvis anvendelsen har til formål at understøtte undervisningen af eleven.

Med den foreslåede bestemmelse vil forældrene kunne få udleveret opgaver og barnets svar på opgaver i de relevante test og dermed skabe gennemsigtighed i forhold til elevens niveau.

Det bemærkes, at det endvidere følger af den foreslåede affattelse af bestemmelse i folkeskolelovens § 55 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, at forældrene ikke vil være omfattet af tavshedspligt i forhold til udleverede opgaver. Det bemærkes dog, at hvis en forælder gør et udleveret opgavesæt tilgængeligt for andre - f.eks. på internettet - vil det kunne udgøre en krænkelse af ministeriets, opgavekommissionens og eventuelle tredjemænds ophavsret, jf. ophavsretslovens § 2. En sådan krænkelse vil efter omstændighederne kunne påtales efter ophavsretslovens § 76 om straf og § 83 om vederlag og erstatning.

Med den foreslåede ændring indsættes herudover som 4. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tidspunktet for forældrenes adgang.

Den foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet således, at forældres anmodninger om adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de lineære test først vil kunne imødekommes, når testperioden i det pågældende skoleår er afsluttet. Dermed sikres, at elever, der aflægger testene sent i testperioden, ikke kan gøre sig bekendt med testopgavernes indhold på forhånd. Hvis forældrene måtte henvende sig efter så lang tid, at opgaver og opgavesvar - i overensstemmelse med gældende regler og almen praksis i forhold til sletning af data - er slettet fra systemet, vil forældrene i sagens natur ikke kunne få udleveret de pågældende oplysninger.

Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til tidspunktet for lærernes gennemgang af konkrete opgavebesvarelser i klassen, således at dette først bør ske efter testperioden udløb, idet en gennemgang under testperioden ligeledes vil kunne kompromittere formålet med testgennemførelsen, hvis f.eks. opgaveformuleringer og -svar videreformidles fra elever i en klasse, der har gennemført test, til elever i en klasse, der ikke har gennemført test.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test. Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.

Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 4, at før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan børne- og undervisningsministeren udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v.

Det foreslås, at § 13, stk. 3 og 4, ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter disse bestemmelser foreslås overført med de relevante ændringer til folkeskolelovens § 13 a om de nye Folkeskolens Nationale Færdighedstest m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Folkeskolelovens § 13, stk. 7-9, indeholder regler om den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin, om en selvvalgt opgave på 9. klassetrin, samt om bevis for afslutning af 7.-9. klasse.

Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 10, kan den skriftlige udtalelse eller karakteren for den obligatoriske projektopgave, jf. stk. 7, og en eventuel skriftlig udtalelse og karakter for bedømmelse af den frie selvvalgte opgave, jf. stk. 8, påføres det i stk. 9 nævnte bevis.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 13, stk. 10, ændres, således at henvisningerne til folkeskolelovens § 13, stk. 7-9, bliver ændret til folkeskolelovens § 13, stk. 8-10.

Det foreslåede er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., udarbejder børne- og undervisningsministeren test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som anvendes som led i den løbende evaluering.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v.

Det foreslås, at indholdet af folkeskolelovens § 13, stk. 3, med de relevante ændringer som følge af de nye forslag om de nye Folkeskolens Nationale Færdighedstest m.v. affattes i folkeskolelovens § 13 a, stk. 1. Ved Folkeskolens Nationale Færdighedstest forstås de nationale obligatoriske test, som skal være lineære test.

Det foreslås dermed, at det af stk. 1, fremgår, at børne- og undervisningsministeren udarbejder obligatoriske test, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2, samt øvrige test.

Med den foreslåede bestemmelse vil der i første omgang udarbejdes en lineær modificering af eksisterende nationale test i dansk og matematik. Disse test vil være obligatoriske og skulle anvendes i overgangsperioden frem til og med skoleåret 2025/26, når de nyudviklede obligatoriske Folkeskolens Nationale Færdighedstest kan tages i anvendelse.

Med den foreslåede bestemmelse vil der skulle udarbejdes Folkeskolens Nationale Færdighedstest, som vil erstatte de gældende nationale test. Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil være lineære test. De lineære test erstatter det adaptive princip i de nationale test, hvor opgavernes sværhedsgrad tilpasses elevens niveau. Det betyder, at alle elever - i modsætning til i dag - vil få det samme opgavesæt. Dette vil medvirke til en mere gennemskuelig testsituation for eleverne og lærerne. Testene vil skulle tages i brug fra og med skoleåret 2026/27 og vil være obligatoriske.

Det foreslås endvidere, at der i stk. 2, gives hjemmel til, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om obligatoriske og øvrige test, herunder regler om i hvilke fag og på hvilke klassetrin de obligatoriske test skal afholdes, afviklingen af testene, gennemførelse af testene på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge testene, samt til at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om frivillig anvendelse af testene.

Med den foreslåede bestemmelse vil børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om de obligatoriske test, dvs. Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden, samt øvrige test, herunder i hvilke fag og på hvilke klassetrin Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden skal afholdes, om afviklingen af testene, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test. Samtidig vil børne- og undervisningsministeren kunne fastsætte regler om frivillig anvendelse af testene.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at de obligatoriske test, Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden - modsat i dag - skal ligge i begyndelsen af skoleåret, så de kan benyttes i planlægningen af undervisningen og kan give lærer, elev og forældre viden om, hvor der er behov for særligt fokus i undervisningen. Samtidig skal den tidsmæssige placering forhindre, at testene får karakter af en prøve i slutningen af året. Med henblik på at sikre den fornødne tid til udvikling af test forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at de obligatoriske test vil blive gennemført på et senere tidspunkt i skoleåret 2022/23 end i de efterfølgende skoleår.

Der vil også blive fastsat regler om, at test i dansk læsning og matematik er obligatoriske test. Det skyldes, at disse færdigheder findes afgørende for elevernes læring i alle fag. Med hyppige test i både dansk læsning og matematik skal det være muligt at følge progressionen i begge fag. Konkret vil det blive fastsat, at test i dansk læsning skal foregå på 2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin, mens test i matematik skal foregå på 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin. Hensigten er, at disse test vil give en løbende indsigt i elevernes færdigheder gennem hele skoleforløbet og give et godt grundlag for at understøtte elevens faglige udvikling.

Med den foreslåede ændring vil der derudover blive fastsat regler om, at skolens leder skal tilbyde særlige vilkår for gennemførelse af test svarende til de gældende regler for nationale test, således at der tilbydes særlige vilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder samt tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i testsituationen.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at elever fra specialklasser m.v. vil kunne aflægge test, som ikke svarer til deres skolealder eller klassetrin. Den konkrete løsning i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med skoleåret 2025/26 vil skulle undersøges nærmere.

Samtidig vil der blive fastsat regler om, at der kan ske frivillig anvendelse af de obligatoriske test. Bemyndigelsen forventes også anvendt til at give adgang til, at fri- og privatskoler samt efterskoler og frie fagskoler kan få adgang til de obligatoriske test, hvis de anmoder herom. Derudover vil der med hjemmel i denne bestemmelse f.eks. kunne fastsættes regler om, at visse test også vil kunne anvendes på andre klassetrin.

Herudover forventes der at blive fastsat regler om øvrige test. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at der fra og med skoleåret 2026/27 vil kunne afholdes frivillige færdighedstest i engelsk (to test), natur/teknologi (en test), fysik/kemi (en test), biologi (en test), geografi (en test), dansk som andetsprog (to test), historie (en test), tysk (en test) samt fransk (en test). Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at give mulighed for, at skolerne frivilligt kan anvende de nuværende adaptive nationale test - undtaget dansk læsning og matematik - i overgangsperioden fra og med skoleåret 2022/23 og frem til og med skoleåret 2025/26.

Det bemærkes, at beslutningen om frivillig anvendelse af testene forventes at ville blive truffet af skolelederen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 1, eller af det undervisende personale som led i tilrettelæggelsen af undervisningen. Kommunalbestyrelsen vil dog som led i fastlæggelsen af mål og rammer for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, kunne træffe beslutning om, at skolerne i kommunen afholder eller ikke afholder frivillige test. Skolelederne på skolerne i kommunen vil herefter være forpligtede til at føre kommunalbestyrelsens beslutning ud i livet. Tilsvarende vil skolebestyrelsen som led i fastsættelsen af principper for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2, kunne træffe beslutning om, at skolen afholder eller ikke afholder frivillige test.

Det foreslås endvidere, at det i folkeskolelovens § 13 a, stk. 3, fastslås, at børne- og undervisningsministeren, før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan udpege grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed.

Med forslaget videreføres den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 4, med visse ændringer.

Det bemærkes, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 4, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2962, at før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, vil der skulle ske en afprøvning på en større gruppe af elever, som er repræsentativt sammensat i forhold til landets elever på klassetrinnet. Disse elevers resultater skal danne grundlag for en standardisering af hver test med henblik på at bestemme den enkelte opgaves tyngde og sværhedsgrad. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at skoler, hvis elever udpeges til denne afprøvning, deltager heri.

Med forslaget vil der alene være mulighed for, at der kan udpeges grupper af elever til afprøvning af testene og ikke længere en repræsentativ gruppe af elever. Det skyldes, at det primære i forbindelse med afprøvning af testenes relevans og pålidelighed er, at afprøvningen foregår på elever udvalgt blandt målgruppen for testen, og at de udvalgte elever afspejler den spredning, der er i bred forstand, herunder i forhold til spredningen i elevernes dygtighed. Dette vedrører både afprøvning af enkeltopgaver og af samlede opgavesæt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende folkeskolelovs § 13 a, stk. 1, offentliggør børne- og undervisningsministeren på baggrund af de afholdte test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3, hvert år landsresultaterne.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 13 a, stk. 1, der bliver stk. 4, som følge af lovforslagets § 1, nr. 10, ændres, således at henvisningen til § 13, stk. 3, bliver ændret til en henvisning til stk. 1 i samme paragraf.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet og overført med relevante ændringer til folkeskolelovens §13 a, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Folkeskolelovens 13 b indeholder regler om den skriftlige elevplan. Det fremgår heraf, at elevplanen for elever i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin for udvalgte fag skal indeholde individuelle mål, status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der følges op herpå. For elever på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede affattelse af § 13 b, stk. 1, at der som led i den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2, for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin skal udarbejdes en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen skal understøtte og kvalificere dialogen mellem skole og hjem og indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elevplanen afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog, der skal anvendes som et redskab i dialogen mellem skole og hjem. Meddelelsesbogen vil skulle udarbejdes af elevens lærere ud fra en løbende dialog mellem skolen, elev og forældre.

Meddelelsesbogen skal udarbejdes for alle elever i børnehaveklassen til og med 9. klassetrin og skal indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. Fokuspunkterne skal tage udgangspunkt i lærere og pædagogers observationer af elevens aktuelle status og sætte rammen for dialog mellem skole og hjem om, hvordan elevens faglige og alsidige udvikling bedst understøttes fremover. Fokuspunkterne skal være få og væsentlige for at sikre, at skolen alene udvælger de elementer af elevens faglige og alsidige udvikling, som vurderes at være mest relevante at have dialog og samarbejde med hjemmet om for at understøtte elevens videre udvikling. Fokuspunkterne skal dermed ikke være en gengivelse af al den viden, skolen får gennem den løbende evaluering af elevens faglige og alsidige udvikling eller et redskab til fastholdelse af alle iagttagelser af en elev.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, at for elever på 1.-9. klassetrin skal fokuspunkter for den faglige udvikling i fagene dansk og matematik indgå i meddelelsesbogen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, at for elever i børnehaveklassen skal fokuspunkter for den faglige udvikling i kompetenceområderne "Sprog" og "Matematisk opmærksomhed" indgå i meddelelsesbogen.

Det forhold, at der alene indføres en forpligtelse til at omtale fagene dansk og matematik i meddelelsesbogen for elever på 1.-9. klassetrin, ændrer ikke på, at der fortsat gælder et krav om løbende evaluering af den enkelte elevs faglige niveau i andre fag end dansk og matematik. Der vil blot ikke længere være krav om, at denne evaluering skal være skriftlig.

De nærmere principper for, hvordan fokuspunkterne konkret udarbejdes, vil skulle besluttes lokalt på skolen. Intentionen er, at fokuspunkterne er "fælles", så både lærere, pædagoger, elev og forældre spiller en rolle i at omsætte fokuspunkterne til handling. Fokuspunkterne skal tage udgangspunkt i lærere og pædagogers observationer af elevens aktuelle status og sætte rammen for dialog mellem skole og hjem om, hvordan elevens faglige og alsidige udvikling bedst understøttes fremover. Fokuspunkterne vil ikke skulle gengive en status for elevens faglige og alsidige udvikling og dermed være bagudskuende. Der skal i stedet ved udarbejdelse af fokuspunkterne tages afsæt i et ressourcesyn på eleven, så meddelelsesbogen får fokus på et fremadrettet udviklingsperspektiv for eleven, herunder de relevante næste skridt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 3, at meddelelsesbogen på 7., 8. og 9. klassetrin ud over fokuspunkterne, jf. stk. 1, skal indeholde oplysninger om elevernes overvejelser om uddannelse og de faglige krav til uddannelsen.

Det er hensigten, at oplysningerne skal kunne understøtte en retningsgivende dialog mellem skole og hjem om elevens ønsker om uddannelse og udviklingspunkter i den forbindelse.

eskolelovenBestemmelsen ændrer ikke på, at eleverne i 9. klasse fortsat vil skulle have en uddannelsesplan, der påbegyndes i 9. klasse, og som følger den unge, indtil vedkommende er 25 år eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. § 2 c i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Oplysningerne fra meddelelsesbogen, som har relevans i forhold til elevens videre forløb, vil derfor - ligesom det har været tilfældet med elevplanen - skulle danne grundlag for udarbejdelse af en uddannelsesplan.

Det foreslås, at det vil skulle fremgå af folks § 13 b, stk. 4, at meddelelsesbogen for elever i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin med udfordringer i skolen ud over de i stk. 1-3 nævnte oplysninger også skal indeholde oplysninger om de indsatser og den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme elevernes udfordringer.

Bestemmelsen indebærer, at meddelelsesbogen i nogle tilfælde vil blive udvidet, idet de indsatser, skolen måtte iværksætte for elever med udfordringer i skolen, fremover skal fremgå af meddelelsesbogen. Det vil f.eks. som i dag være skolens ansvar at sikre, at der iværksættes en indsats i forlængelse af risikotesten for ordblindhed, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 3 b, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, der imødekommer elevens behov. Den foreslåede bestemmelse i § 13 b, stk. 4, indebærer, at denne indsats fremover vil skulle fremgå af elevens meddelelsesbog. Tilsvarende vil de særlige indsatser, skolen iværksætter for elever, der mistrives, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer f.eks. grundet høj begavelse, fremover skulle dokumenteres i meddelelsesbogen.

Det er ikke tanken, at meddelelsesbogen skal indeholde al viden om eleven, ligesom det er afgørende, at den ikke medfører dobbeltarbejde i forhold til andre tiltag for samme elever, f.eks. hvis der anvendes handleplaner i skolen. Indholdet i eventuelle handleplaner vil således ikke også en til en skulle beskrives i meddelelsesbogen.

Kravene i stk. 1-4 vil være minimumskrav. Hvis det ud fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt, vil en lærer f.eks. kunne vælge tillige at omtale andre fag end dansk og matematik, ligesom en lærer vil kunne vælge at lade andre oplysningstyper end de foreskrevne indgå i meddelelsesbogen. Tilsvarende vil det også på den enkelte skole f.eks. kunne besluttes, at meddelelsesbøgerne skal omfatte andre fag end dansk og matematik.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 5, at meddelelsesbogen skal være skriftlig.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at meddelelsesbogen vil skulle anvendes regelmæssigt og gøres tilgængelig for eleven og forældrene mindst én gang om året.

Det vil være op til lokal beslutning, hvordan det foreslåede krav om skriftlighed nærmere udmøntes, f.eks. om der på den enkelte skole skal fastsættes krav om, at meddelelsesbogen skal være digital.

Forslaget om, at meddelelsesbogen skal anvendes regelmæssigt og gøres tilgængelig for eleven og forældrene mindst én gang om årdet indebærer, at skolerne minimum én gang om året vil skulle udarbejde fokuspunkter for den enkelte elev, således at forældrene kan få udleveret meddelelsesbogen eller gives adgang til den mindst én gang om året. Det vil være en lokal beslutning, om man på den enkelte skole vil udarbejde fokuspunkter hyppigere, hvornår på året det skal ske, og om der skal være lokale variationer i forhold til f.eks. årgange, klasser, elever eller andet. Da fokuspunkterne skal formuleres med henblik på dialog mellem skole og hjem, vil det derfor være oplagt, at tidspunktet for udarbejdelsen af fokuspunkter knyttes til tidspunkterne for, at skolen i øvrigt har dialog med hjemmet om elevens faglige og alsidige udvikling, f.eks. tidspunkterne for skole-hjem-samtaler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 19 d, stk. 1, at den valgfrie del af 10. klasse omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Ved § 1, nr. 20, i lov nr. 641 af 14. juni 2010 blev lov om kommunal indsats for unge under 25 år - dengang lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. - ændret, således at der brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i 10. klasse. Ændringen trådte i kraft den 1. august 2010, jf. lovens § 9, stk. 1.

Det foreslås derfor, at der er i to steder i folkeskolelovens § 19 d, stk. 1, udgår »erhvervsrettet« og efter »uddannelsesperspektiv« indsættes: », jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år«. Ændringen medfører således at kravet om, at der alene brobygges til »erhvervsrettet ungdomsuddannelse« ændres til »ungdomsuddannelse« de to steder, hvor det er nævnt, og således at der i stedet tilføjes en henvisning til lov om kommunal indsats for unge under 25 år, hvor indholdet af brobygningen normalt reguleres.

Det foreslåede vil ikke indebære ændringer med hensyn til den tilbudte brobygning, da lov om kommunal indsats for unge under 25 år indeholder de mest specifikt målrettede regler om emnet og derfor har været bestemmende for den tilbudte brobygning.

Til nr. 14

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 19 d, stk. 6, at eleverne skal tilbydes brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Ved § 1, nr. 20, i lov nr. 641 af 14. juni 2010 blev lov om kommunal indsats for unge under 25 år - dengang lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. - ændret, således at der brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i 10. klasse. Ændringen trådte i kraft den 1. august 2010, jf. lovens § 9, stk. 1.

Det foreslås derfor, at to steder i folkeskolelovens § 19 d, stk. 6, udgår »erhvervsrettet«, således at kravet om, at der alene brobygges til »erhvervsrettet ungdomsuddannelse« ændres til »ungdomsuddannelse« de to steder, hvor det er nævnt.

Ændringerne vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn til den tilbudte brobygning, da lov om kommunal indsats for unge under 25 år indeholder de mest målrettede regler om emnet og derfor har været bestemmende for den tilbudte brobygning.

Til nr. 15

Efter den gældende folkeskolelovs § 19 h, stk. 2, gælder folkeskolelovens § 13, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3 og 4, og § 13 a tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 19 h, stk. 2, ændres, således at der henvises til folkeskolelovens § 13, stk. 1 og 2, samt § 13 a.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet og overført med relevante ændringer til folkeskolelovens §13 a, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter den gældende folkeskolelovs § 19 h, stk. 4, gælder folkeskolelovens § 13, stk. 9 og 10, tilsvarende for elever i 10. klasse.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 19 h, stk. 4, ændres, således at henvisningerne til § 13, stk. 9 og 10, bliver ændret til § 13, stk. 7 og 9.

Forslaget er konsekvensændringer som følge af lovforslaget til § 1, nr. 8 og 10, hvorefter gældende folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4 foreslås ophævet og overført med relevante ændringer til folkeskolelovens §13 a, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., beslutter kommunalbestyrelsen, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.

Det foreslås, at det i § 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., tilføjes, at kommunalbestyrelsen også kan beslutte, om madordninger etableres med et differentieret indkomstafhængigt tilskud.

Med den foreslåede ændring vil kommunerne kunne vælge at yde et indkomstafhængigt tilskud til skolemad, således at der tages hensyn til elever fra ressourcesvage hjem. Kommunerne vil også kunne fastsætte nærmere rammer for denne ordning. Det betyder f.eks., at kommunerne vil kunne sætte rammer for, inden for hvilken indtægtsgrænse tilskud til skolemad kan gives samt evt. betingelser for tilskuddet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter den gældende folkeskolelovs § 40, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne, bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger om kvalitetsrapporten, der er nævnt i § 40 a, stk. 3.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, ændres til en henvisning til folkeskolelovens § 57 d, stk. 4.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 24 og 25, hvorefter reguleringen af handlingsplanen flyttes fra folkeskolelovens § 40 a til § 57 d.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år er reguleret i folkeskolelovens § 40 a og regler udstedt med hjemmel heri. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.7.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en kvalitetsrapport for det kommunale skolevæsen hvert andet år afskaffes, og at der i stedet indføres en pligt til at gennemføre årlige skoleudviklingssamtaler.

Det foreslås således, at det i folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, fastslås, at kommunalbestyrelsen årligt gennemfører en skoleudviklingssamtale med skolens leder, jf. folkeskolelovens § 45.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal gennemføre samtaler med hver af skolelederne ved samtlige skoler i det kommunale skolevæsen. Formålet med skoleudviklingssamtalerne vil være at skabe rammerne om en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole, herunder den eller de fritidsinstitutioner, der modtager elever fra skolen, hvor fokus skal være på at styrke den fælles forståelse af skolens udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes på skolen og i skolevæsenet.

Det følger af det foreslåede, at kommunalbestyrelsen skal gennemføre samtalen med skolelederen. Det bemærkes, at opgaven foreslås tillagt kommunalbestyrelsen, men ikke foreslås omfattet af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1-7, eller tilsvarende bestemmelser, hvorefter opgaven skal varetages af kommunalbestyrelsen på et møde. Kommunalbestyrelsen vil således kunne vælge at henlægge opgaven til et udvalg eller delegere opgaven til den kommunale forvaltning eller til skolebestyrelserne.

Der vil således ikke være noget til hinder for, at deltagerkredsen udvides, således at denne ud over kommunalbestyrelsen og skolelederen f.eks. også omfatter skolebestyrelsen eller repræsentanter herfra. Deltagelse i samtalen vil derimod ikke kunne delegeres fra kommunalbestyrelsen til de enkelte skoleledere, selvom skolelederne er en del af den kommunale forvaltning, eller til skolebestyrelsen alene, da dette ville forspilde formålet med skoleudviklingssamtalen.

Samtalerne vil skulle gennemføres årligt. Den nærmere tilrettelæggelse vil skulle fastlægges lokalt. Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvornår på året samtalerne gennemføres. Dette vil f.eks. afhænge af, hvornår i skolernes og skolevæsnets årsplanlægning det giver bedst mening at have en samtale om skolens udviklings- og indsatsområder. Det bemærkes, at der ikke vil være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen planlægger at gennemføre skoleudviklingssamtaler hyppigere end en gang om året.

Det foreslås endvidere, at det i folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, fastslås, at resultaterne fra obligatoriske test, jf. folkeskolelovens § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, samt opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler, inddrages i skoleudviklingssamtalen.

Det foreslåede vil udgøre minimumskravene til grundlaget for skoleudviklingssamtalen.

Skoleudviklingssamtalen vil således skulle tage udgangspunkt i resultaterne af test i dansk læsning og matematik, jf. pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Skoleudviklingssamtalen vil endvidere skulle tage udgangspunkt i status på eventuelle udviklingsplaner, der måtte være udarbejdet, fordi skolen er eller har været udtaget til udviklingslisten, jf. pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 23, og bemærkningerne hertil.

Herudover vil skoleudviklingssamtalen skulle tage udgangspunkt i eventuelle handlingsplaner, der måtte være udarbejdet, fordi skolen er eller har været udtaget til kvalitetstilsyn, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4.

Endelig vil skoleudviklingssamtalen skulle tage udgangspunkt i den fælles forståelse af skolens udviklingsområder og de indsatser, som foregående skoleudviklingssamtaler har givet anledning til. Formålet hermed er at understøtte, at skoleudviklingssamtalen ikke blot er en samtale om status for skolens resultater og kvalitet på tidspunktet for samtalen, men også peger fremad mod en udvikling af skolen i det eller de kommende år.

Herudover vil skoleudviklingssamtalen kunne tage udgangspunkt i anden relevant viden om skolevæsenet.

Denne viden vil kunne være kvantitativ i form af data om skolens faglige og trivselsmæssige resultater. Det kunne f.eks. være nationale data om resultaterne ved folkeskolens prøver og trivselsmålinger. Det kunne endvidere være lokale data om f.eks. elevsammensætning, elev-lærer-ratio, resultater af brugerundersøgelser m.v.

Denne viden vil også kunne være kvalitativ i form af udtalelser fra skolebestyrelsen og elevrådet, modtagne borgerhenvendelser om skolen eller resultater af fokusgruppeinterviews, erfaringer fra projekter og samarbejder m.v.

Skoleudviklingssamtalen vil endvidere skulle tage udgangspunkt i en identifikation af skolens udviklings- og indsatsområder.

Det vil være skolelederen, der i første omgang beskriver de udviklings- og indsatsområder, som samtalen skal fokusere på. Skolelederen vil i denne forbindelse skulle inddrage sine samlede erfaringer fra skolens virksomhed. Det vil i denne forbindelse være naturligt, at skolebestyrelsen forinden bl.a. på baggrund af det relevante datagrundlag har drøftet skolens udviklings- og indsatsområder, således at skolebestyrelsens perspektiver er velbelyste forud for samtalen.

En skoleudviklingssamtale er en dialog mellem skolelederen og kommunalbestyrelsen, som har til formål at sikre en fælles refleksion over skolens udviklings- og indsatsområder. Samtalen må derfor nødvendigvis også tage afsæt i kommunalbestyrelsens blik udefra på skolen, dens udfordringer, indsatsområder og udviklingspotentiale og i kommunalbestyrelsens blik for det kommunale skolevæsen på tværs af skolerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil derfor kunne supplere skolelederens beskrivelse af udviklings- og indsatsområder.

Det bemærkes, at skoleudviklingssamtalen vil være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2018, hvorefter en skole eller en uddannelsesinstitution, som giver undervisning, der er omfattet af loven, skal sikre, at gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af en skoles eller institutions undervisning, bortset fra oplysninger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket, er oplyst på en lettilgængelig måde på skolens eller institutionens hjemmeside på internettet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., som i lovforslag nr. L 175 af 20. marts 2002 er § 2, stk. 1, nr. 4, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 4494, at på en række uddannelsesområder er der fastsat regler om krav til institutionernes interne kvalitetsudvikling. I det omfang disse krav indebærer kvalitetsvurderinger af institutionens uddannelser og undervisning, indebærer den foreslåede bestemmelse, at resultaterne lægges frem, når vurderingen er afsluttet.

Det følger således af gældende ret, at der i forlængelse af skoleudviklingssamtalen vil skulle udarbejdes et notat med gengivelse af evalueringens resultater.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Folkeskolelovens § 44, stk. 1, regulerer, hvordan skolebestyrelsen udøver sin virksomhed, herunder at dette kan ske i en eventuel handlingsplan efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 2. Handlingsplanen efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, udarbejdes af kommunalbestyrelsen, når niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, og skal indeholde opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.

Bestemmelsen i folkeskolelovens § 40 a foreslås ophævet og erstattet af en ny bestemmelse med et andet indhold, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Samtidig foreslås bestemmelsen om udarbejdelse af en handlingsplan flyttet til folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at »handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2« ændres til: »handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4,«.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 4, fastsætter skolebestyrelsen principper om skolens virksomhed, herunder om samarbejdet mellem skole og hjem.

Det foreslås, at det indsættes i den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, nr. 4, at skolebestyrelsen ved fastsættelsen af principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal fastsætte principper for skolens arbejde med meddelelsesbogen, jf. folkeskolelovens § 13 b, som led i samarbejdet.

Principperne kan f.eks. omfatte temaer, der typisk vil skulle inddrages i meddelelsesbogen, ligesom de vil kunne omfatte beslutning om, at også andre fag end dansk og matematik vil skulle omtales i meddelelsesbogen. Derudover vil principperne også kunne omfatte form og format for den skriftlige meddelelsesbog, herunder hvor ofte den skal udarbejdes og gøres tilgængelig for forældrene, og om den skal udarbejdes digitalt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af folkeskolelovens § 55 b, stk. 1, at testresultater, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, er fortrolige.

Efter folkeskolelovens § 55 b, stk. 2, er ansatte m.fl., der virker ved skoler, jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testresultater og testopgaver, med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 55 b, stk. 1, nyaffattes, således at det følger af bestemmelsen, at testresultater, jf. folkeskolelovens § 13 a, stk. 1 og 2, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver til brug for øvrige test, som er adaptive test, er fortrolige, jf. dog folkeskolelovens § 13, stk. 1.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter indholdet af bestemmelserne i folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, foreslås overført med ændringer til folkeskolelovens § 13 a, stk. 1 og 2, samt i sammenhæng med folkeskolelovens § 13, stk. 1, herunder som foreslået affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, samt skal have adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de lineære test, hvis forældrene anmoder herom.

Ved lineære test forstås test, hvor alle elever får samme opgavesæt - i modsætning til de nuværende adaptive nationale test. Ved de adaptive test forstås således test, der tilpasser sig den enkelte elevs dygtighed undervejs i testforløbet.

Den foreslåede bestemmelse om fortrolighed er i det væsentlige enslydende med den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 55 b, stk. 1, dog således, at testopgaver til brug for lineære test ikke længere vil være omfattet af fortroligheden.

Det foreslåede vil indebære, at testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, som udgangspunkt vil være fortrolige. Det vil dog ikke gælde i forhold til forældre, som vil skulle underrettes skriftlig om resultaterne af de test, deres børn har aflagt, samt have adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på de lineære test, hvis forældrene anmoder herom, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslåede vil også indebære, at resultaterne af test i anonymiseret eller aggregeret form, herunder for klasser, hold, skoler, kommuner og regioner mv., vil være omfattet af fortrolighed. Det skyldes, oplysningernes særlige karakter. Testene udgør et element i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Denne evaluering er et internt arbejdsredskab og foregår løbende som en integreret del af undervisningen. Det er derfor afgørende, at skolerne og eleverne kan foretage denne evaluering i tillid til, at testresultaterne ikke uberettiget videregives.

Det bemærkes, at resultaterne af testene i kraft af deres karakter som internt pædagogisk arbejdsredskab adskiller sig fra oplysninger om afsluttende karakterer, der dækker et samlet fag. Sidstnævnte offentliggøres i medfør af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. Resultaterne er endvidere omfattet af undtagelsen til offentliggørelse i lovens § 2, stk. 1, nr. 5, om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket.

Det foreslåede vil herudover indebære, at testopgaver til brug for øvrige test, som er adaptive test vil være omfattet af fortrolighed. Baggrunden er, at de opgaver, den enkelte elev får, i et adaptivt testforløb udtrækkes fra opgavebanken med en opgavesværhedsgrad, der bedst muligt passer til elevens dygtighed. De samme opgaver anvendes igen og igen over en længere tidsperiode (4 skoleår). Fortrolighed er en forudsætning for, at opgavernes sværhedsgrad er retvisende, og dermed en forudsætning for, at systemet kan vælge opgaver af den rette sværhedsgrad til den enkelte elev. Der har derfor hidtil været anvendt den praksis, at i opgaver er blevet fjernet fra opgavebanken, hvis fortroligheden omkring den pågældende opgave er blevet brudt.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at oplysninger, der vedrører de grupper af elever, som skal forestå afprøvning af testene, jf. forslagets § 1, nr. 10, vil være omfattet af fortrolighed.

Fortrolighedsbestemmelsen vil endvidere indebære, at personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, i medfør af forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser herom fortsat vil have tavshedspligt om oplysningerne og derved er begrænset i adgangen til at videregive sådanne oplysninger.

De nævnte oplysninger vil være undtaget fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 35, hvorefter pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Tilsvarende vil en elev ikke - udover hvad der foreslås at følge af folkeskolelovens § 13, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 - have ret til indsigt efter databeskyttelsesforordningens bestemmelser om registreredes indsigtsret i, hvilke oplysninger der behandles om eleven. Efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, kan oplysningerne undtages i samme omfang som efter offentlighedslovens §§ 19-29 og 35. En elev vil således ikke, bortset fra landsresultatet, kunne få indsigt i aggregerede testresultater, som elevens eget resultat indgår i. Fortroligheden udelukker ikke en berettiget videregivelse af oplysningerne efter bestemmelserne herom i forvaltningsloven, f.eks. som led i nødvendig opgavevaretagelse. Det vil således være berettiget at videregive oplysninger om testresultater og testopgaver til ansatte i kommunale og regionale forvaltninger, medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd, ansatte i folkeskolen, medlemmer af skolebestyrelser, ansatte i Børne- og Undervisningsministeriet med tilhørende styrelser og børne- og undervisningsministeren, i det omfang disse har væsentlig betydning for de pågældendes virksomhed. Det vil således f.eks. kunne være berettiget at videregive testresultater for enkelte elever eller aggregerede testresultater til de lærere, som underviser i en klasse, eller til skolelederen som den pædagogisk ansvarlige for skolen. Det vil endvidere være berettiget at videregive testresultater og testopgaver for enkelte elever i forbindelse med skoleskift.

Børne- og Undervisningsministeriet vil efter anmodning kunne give adgang til de omhandlede oplysninger i forbindelse med gennemførelse af videnskabelige eller statistiske undersøgelser. Videregivelsen og behandlingen af oplysningerne vil i så fald skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 10 og regler fastsat med hjemmel heri. I det omfang, at der videregives oplysninger til private til brug for de nævnte formål, forudsættes det, at de pågældende vil blive meddelt et tavshedspålæg. Det forudsættes endvidere, at der i sådanne tilfælde i nødvendigt omfang vil skulle udarbejdes retningslinjer for behandling af data.

Den foreslåede bestemmelse vil som nævnt indebære, at testopgaver til brug for lineære test ikke vil være omfattet af fortroligheden i folkeskolelovens § 55 b, stk. 1.

Det bemærkes dog, at selvom testopgaver til brug for lineære test ikke vil være omfattet af tavshedspligt, vil der fortsat være begrænsninger i forhold til videregivelse heraf. Materialet kan således være omfattet af ophavsretsloven, således at det vil kunne udgøre en krænkelse af ministeriets, opgavekommissionens og eventuelle tredjemænds ophavsret, jf. ophavsretslovens § 2, hvis materialet tilgængeliggøres, f.eks. på internettet.

Det bemærkes i denne forbindelse, at ophavsretten ikke er til hinder for, at en borger kan anmode myndighederne om aktindsigt i et opgavesæt. Det vil skulle indgå i den konkrete afvejning, at en udlevering før testene har været gennemført på landsplan, dvs. før afslutningen af testperioden, vil kunne kompromittere formålet med testgennemførelsen, herunder testenes validitet. Det er antaget i ombudsmandspraksis, at der i sådanne tilfælde vil kunne ske afslag på aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5 (tidligere § 13, stk. 1, nr. 6), indtil testperioden er afsluttet, jf. FOB 1995.331 og FOB 1996.431. Der henvises i denne forbindelse til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 1, 4. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Det foreslås, at der i § 57 d, indsættes et nyt stk. 2, hvorefter børne- og undervisningsministeren årligt udtrækker en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren årligt udarbejder en udviklingsliste til kommunalbestyrelserne over skoler med bekymrende kvalitet.

Formålet med listen vil være at sikre, at der tidligt kommer fokus på de skoler, der ikke løfter eleverne som forventet, i de enkelte kommuner. Det vil således være hensigten, at udviklingslisten skal være et arbejdsredskab for de enkelte kommuner, som vil skulle etablere en åben og tillidsfuld dialog med de omfattede skoler med henblik på at understøtte en positiv udvikling på skolen.

Skolerne vil skulle udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive udvælgelseskriterier eller indikatorer, der viser, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten. De objektive indikatorer, som udviklingslisten vil blive udtrukket på baggrund af, vil skulle defineres af Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med parterne i Sammen om skolen før udstedelse af bekendtgørelse, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 27.

Det vil ikke blive muligt at blive taget af listen under henvisning til, at der er iværksat en udviklingsplan. Skoler på udviklingslisten vil således kunne være inde i en positiv udvikling, selvom de fortsat måtte være på listen.

Børne- og Undervisningsministeriet kan tilbyde skoler på listen at deltage i understøttende aktiviteter. De understøttende aktiviteter vil bl.a. kunne omfatte faciliterede netværk på tværs af skoler, webinarer, temadage m.v.

Det foreslås, at der i § 57 d, indsættes et nyt stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen for skoler omfattet af stk. 2 skal udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen for de skoler, der er udtaget til udviklingslisten, jf. til den foreslåede bestemmelse i § 57 d, stk. 2, ovenfor, vil skulle udarbejde en udviklingsplan.

Det vil således være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den fornødne forbedring. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere udarbejdelsen af udviklingsplanen til den kommunale forvaltning, herunder skolelederen, eller skolebestyrelsen.

Udviklingsplanen vil skulle indeholde initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet, jf. kommunalbestyrelsens beslutning om niveauet herfor. En udviklingsplan vil således kunne indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at forbedre kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en tidsplan for forbedringerne. Udviklingsplanen kan omfatte tiltag både i og uden for den udtagne skole, herunder om f.eks. forpligtende samarbejder på skolelederniveau, partnerskaber mellem skoler, ændringer af skolens rammevilkår m.v.

I det omfang der er udarbejdet en udviklingsplan for en skole i tidligere skoleår, som fortsat er under implementering, vil kommunalbestyrelsen kunne anse pligten til at udarbejde en udviklingsplan for opfyldt med denne plan, hvis den fortsat er dækkende og relevant. Der vil således ikke være krav om, at der skal udarbejdes en ny plan hvert år, hvis en skole måtte blive udtaget til udviklingslisten flere år i træk. Udviklingsplanen vil dog skulle inddrages og følges løbende i de årlige skoleudviklingssamtaler, jf. folkeskolelovens § 40 a som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19.

I det omfang kommunalbestyrelsen måtte være pålagt at udarbejde en handlingsplan efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, vil denne kunne træde i stedet for udviklingsplanen.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen kan vælge at offentliggøre udviklingsplanen. Beslutningen om offentliggørelse kan delegeres til den kommunale forvaltning, herunder skolelederen, eller til skolebestyrelsen.

Det bemærkes, at en udviklingsplan efter den foreslåede bestemmelse vil skulle indgå i kommende skoleudviklingssamtaler, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet - med henblik på at forbedre niveauet - kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 2. og 3. pkt., at ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen og at handlingsplanen skal godkendes af ministeren.

Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at hvis niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres, således at henvisningen til folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, erstattes med beskrivelsen af handlingsplanen fra den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 40 a, stk. 2.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21, hvorefter kvalitetsrapporter foreslås erstattes med skoleudviklingssamtaler, således at folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, ikke længere vil indeholde en nærmere beskrivelse af kravene til handlingsplanen.

Med den foreslåede ændring vil det følge af bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 150 som fremsat, side 27, at ministerens mulighed for at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan både gælder i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet i kommunens skolevæsen mere generelt og på en specifik folkeskole.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 4, 3. pkt., jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 60 som fremsat, side 25, at en handlingsplan typisk vil skulle indeholde en beskrivelse af kommunens konkrete målsætninger for at løfte det faglige niveau med angivelse af tidsfrister for, hvornår kommunen forventer at nå de opstillede mål. Dernæst vil handlingsplanen skulle indeholde en nærmere beskrivelse af de konkrete initiativer, som kommunen vil skulle iværksætte for at nå målene. De konkrete initiativer vil afhænge af udfordringerne i den pågældende kommune og skole. Det kan både være relevant med tværgående tiltag som f.eks. styrkelse af underviser- og ledelseskompetencer på en eller flere af kommunens skoler, tiltag til at styrke det kommunale skolevæsen generelt, tiltag rettet mod særlige problemstillinger f.eks. udfordringer med mange elever med svag social baggrund eller mange tosprogede elever på en eller flere af kommunens skoler eller andet, som kræver en særlig indsats, før en skoles faglige resultater kan løftes. Handlingsplanen vil f.eks. kunne indeholde gennemførelse af bestemte pædagogiske tilbud for udvalgte målgrupper osv. Handlingsplanen vil også kunne vedrøre mere strukturelle og indgribende ændringer i en kommunes skoleforvaltning og -drift. Det vil f.eks. kunne være forhold omkring den kommunale økonomi for skolen, ændringer i ledelse og personale på skolen og i den kommunale forvaltning samt skolestrukturen i kommunen.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til kommunalbestyrelsens handlingsplan.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet - med henblik på at forbedre niveauet - kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § folkeskolelovens 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 2. og 3. pkt., at ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen og at handlingsplanen skal godkendes af ministeren.

Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at handlingsplanen er en del af kvalitetsrapporten. Det følger endvidere af folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, at kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten, herunder opfølgning herpå, samt at der forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter med eventuelle handlingsplaner og skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.

Det foreslåede nye stk. 5 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, hvorefter kvalitetsrapporter foreslås erstattes med skoleudviklingssamtaler, således at folkeskolelovens § 40 a ikke længere vil indeholde en nærmere beskrivelse af kravene til handlingsplanen, herunder kravene til dens behandling i kommunalbestyrelsen og offentliggørelse.

Med den foreslåede bestemmelse vil indholdet af de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 40 a, stk. 3 og 4, således blive flyttet til folkeskolelovens § 57 d, stk. 5, og afgrænset til alene at finde anvendelse på handlingsplanen, i det omfang børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet måtte pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås således, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et nyt stk. 5, 1. pkt., hvorefter handlingsplaner efter bestemmelsens stk. 4 skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen. Det foreslåede svarer således til indholdet af den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 3, 1. pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til og behandle en handlingsplan, som børne- og undervisningsministeren måtte have pålagt kommunalbestyrelsen at udarbejde, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24.

Det bemærkes, at det følger af bemærkningerne til § 40 a, stk. 3, i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, tillæg A, side 5809, at den årlige kvalitetsrapport skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Bestemmelsen indebærer således et delegationsforbud, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne overlade drøftelsen til et udvalg. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Med offentligheden bliver der grundlag for, at folkeskolen i højere grad kan blive et kommunalpolitisk tema. Drøftelse af fortrolige oplysninger vil dog skulle behandles for lukkede døre.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af handlingsplaner.

Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen fortsat vil skulle drøfte en handlingsplan på et møde i kommunalbestyrelsen, og at der heri ligger et delegationsforbud i forhold til kommunalbestyrelsens beslutning om handlingsplaner, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke kan overlade beslutningen til et udvalg eller til den kommunale forvaltning.

Det bemærkes, at handlingsplanen først vil være endelig, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om den i et møde, og når ministeren har godkendt handlingsplanen, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 4, 3. pkt. Herefter vil handlingsplanen kunne offentliggøres, jf. herom forslaget til en ny bestemmelse i § 57 d, stk. 5, 4. pkt., nedenfor.

Det bemærkes, at det sidste led i bestemmelsen i folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, 1. pkt., om, at kommunalbestyrelsen også skal tage stilling til opfølgning på kvalitetsrapporten, ikke er medtaget, da opfølgningen er et element i kvalitetsrapporten og ikke knyttet til handlingsplanen. Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om denne ønsker at drøfte opfølgningen på en handlingsplan på et møde.

Det foreslås endvidere, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et nyt stk. 5, 2. pkt., hvorefter der forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om handlingsplanen.

Det foreslåede svarer således til indholdet af den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 3, 2. pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.

Det foreslåede vil indebære, at der forud for og til brug for kommunalbestyrelsens drøftelse af handlingsplanen skal være indhentet en udtalelse fra skolebestyrelserne ved de skoler, der er omfattet af handlingsplanen.

Det bemærkes, at det følger af bemærkningerne til § 40 a, stk. 3, i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, tillæg A, side 5809, at de enkelte skolebestyrelser inden drøftelsen af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen skal have lejlighed til at udtale sig om udkast til rapporten vedrørende forhold på den pågældende skole. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen, før der træffes beslutning om iværksættelse af handlingsplanen. Der kan således ikke træffes beslutning i kommunalbestyrelsen om handlingsplanen, før der foreligger en udtalelse fra skolebestyrelsen, men kommunalbestyrelsen er ikke bundet til at følge skolebestyrelsens udtalelse ved den endelige udformning af handlingsplanen. Herudover fremgår, at skolelederen naturligt vil blive inddraget i kommunalbestyrelsens arbejde med at udarbejde rapporten. Denne vil i øvrigt kunne formidle synspunkter om rapporten til skolebestyrelsen i forbindelse med sin funktion som sekretær for denne.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af handlingsplaner og skolebestyrelsernes udtalelser herom.

Det foreslås herudover, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et nyt stk. 5, 3. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen skal offentliggøre handlingsplaner og skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Det foreslåede svarer således til indholdet af den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 4, 1. pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.

Det foreslåede vil indebære, at handlingsplaner og skolebestyrelsers udtalelser herom fortsat skal være offentligt tilgængelige.

Det følger af bemærkningerne til § 40 a, stk. 4, i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, tillæg A, side 5809, at kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom skal gøres tilgængelige på internettet.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af handlingsplaner.

Det foreslås endvidere, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et nyt stk. 5, 4. pkt., hvorefter oplysninger omfattet af tavshedspligt ikke må offentliggøres. Det foreslåede svarer således til indholdet af den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 4, 2. pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.

Det følger af bemærkningerne til § 40 a, stk. 4, i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, tillæg A, side 5809, at fortrolige oplysninger i rapporterne m.v., herunder resultater af de nationale test, dog ikke må offentliggøres.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til kommunalbestyrelsens handlingsplan.

Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen fortsat vil være omfattet af en eventuel tavshedspligt ved offentliggørelse af handlingsplaner.

Det vil for det første have betydning under kommunalbestyrelsens behandling af handlingsplanen på et møde, jf. til den foreslåede bestemmelse i § 57 d, stk. 5, 1. pkt., ovenfor, hvor eventuelle fortrolige oplysninger alene vil kunne drøftes på et lukket møde i kommunalbestyrelsen.

Det vil for det andet have betydning i forbindelse med offentliggørelsen af handlingsplanen i forlængelse af kommunalbestyrelsens behandling, jf. til den foreslåede bestemmelse i § 57 d, stk. 5, 3. pkt., ovenfor, hvor eventuelle fortrolige oplysninger vil skulle fjernes fra handlingsplanen før offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Efter den gældende folkeskolelovs § 57 d, stk. 3, 1. pkt., kan ministeren træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan, jf. stk. 2.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, bliver ændret til en henvisning til folkeskolelovens § 57 d, stk. 4.

Forslaget er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 23 og 25, hvorefter der indsættes nye stk. 2, 3 og 5 i folkeskolelovens § 57 d om udviklingslisten, udviklingsplaner og flytning af regler om handlingsplanen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Med lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at børne- og undervisningsministeren årligt udtrækker en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det foreslås, at der i § 57 d indsættes som stk. 7, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udviklingslisten, herunder om tidspunktet for listens udtrækning, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af listen.

Skolerne vil skulle udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive udvælgelseskriterier eller indikatorer, der viser, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 23. De objektive indikatorer, som udviklingslisten vil blive udtrukket på baggrund af, vil skulle defineres af Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med parterne i Sammen om skolen før udstedelse af bekendtgørelse.

Den foreslåede bemyndigelse til at udstede nærmere regler om udviklingslisten, herunder om tidspunktet for listens udtrækning, om udvælgelseskriterier og om klager i forbindelse med udtræk af listen, forventes udmøntet i en bekendtgørelse, der indeholder en liste over de objektive indikatorer, som skolerne vil skulle udvælges på baggrund af, med oplysning om opgørelsesmetoder og grænseværdier for de enkelte indikatorer samt en eventuel afgrænsning af de omfattede skoleformer og en eventuel indbyrdes vægtning af indikatorerne, således at udtrækket så vidt muligt ikke stiller krav om, at der foretages et konkret skøn i forbindelse med udtrækket.

Ved udvælgelsen af indikatorer vil der blive lagt vægt på, at indikatorerne vil kunne sige noget om skolens kvalitet i højere grad end om skolens elevsammensætning. Det kunne f.eks. være indikatorer for elevernes faglige resultater med socioøkonomisk reference.

Der vil endvidere blive lagt vægt på, at indikatorerne vil kunne sige noget om de risici i forhold til elevernes faglige og alsidige udvikling, der er på den enkelte skole, så udtagelsen til listen bliver forebyggende og fremadrettet frem for tilbageskuende. Det kunne bl.a. være forhold, som har en påvist sammenhæng til elevernes resultater eller trivsel senere i deres skolegang, f.eks. tal for bekymrende mistrivsel eller elevfravær.

Listen vil endvidere skulle indeholde de skoler, der på udtrækningstidspunktet er udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1.

Herudover vil der blive valgt indikatorer, der vil kunne sige noget om, hvorvidt den enkelte skole er i risiko for at blive udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, således at udviklingslisten også giver skoler og kommuner anledning til at arbejde med at forbedre kvaliteten, før den bliver vedvarende dårlig.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der kan blive behov for at bruge eksisterende, mindre målrettede indikatorer, da det kan vise sig nødvendigt at udvikle de nødvendige indikatorer, før det bliver muligt at anvende mere målrettede indikatorer. Udviklingen af sådanne målrettede indikatorer vil forudsætte, at der er et datagrundlag med tilstrækkelig signifikante forskelle mellem skolerne. Det kan derfor også vise sig umuligt at udvikle sådanne målrettede indikatorer.

Det bemærkes endvidere, at der ikke aktuelt er udviklet indikatorer, der vil kunne benyttes til at udvælge specialskoler, som ikke løfter eleverne som forventet, og som har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet. Disse skoler vil derfor ikke indledningsvis kunne blive udtaget til udviklingslisten. Det er dog hensigten, at disse skoler og andre specialtilbud i fremtiden vil skulle kunne udtages til udviklingslisten. Endvidere bemærkes, at der aktuelt ikke er mulighed for at adskille elever i specialtilbud i flere opgørelser, f.eks. i opgørelsen af resultaterne fra de nationale test og fra trivsel.

Det bemærkes herudover, at det i perioden frem til skoleåret 2026/27, hvor Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil skulle gennemføres første gang, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil, kun vil være muligt at anvende resultater fra test i overgangsperioden, og at der både med hensyn til anvendelsen af testresultater og ved anvendelse af testresultater med socioøkonomisk reference kan blive tale om databrud både ved overgangen til test i overgangsperioden fra og med skoleåret 2022/23 og ved overgangen til Folkeskolens Nationale Færdighedstest fra og med skoleåret 2026/27.

Bekendtgørelsen vil således skulle ændres, når det vurderes, at andre indikatorer eller en anden indbyrdes vægtning vil være bedre egnet til at nå målet med udviklingslisten. De valgte indikatorer vil blive drøftet med folkeskoleforligskredsen før udstedelse af bekendtgørelsen.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne udmøntes i regler om sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af listen.

Det bemærkes hertil, at afgørelsen om, hvilke skoler, der efter bekendtgørelsen udtrækkes til udviklingslisten, vil skulle træffes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som også varetager tilsynet efter folkeskolelovens § 57 d. Det er forventningen, at det i almindelighed ikke vil være nødvendigt at foretage partshøring af kommuner og skoler forud for udtagelsen af skolerne, idet udtrækket baseres på data, som kommuner og skoler enten selv har indberettet, eller som kommuner og skoler er ansvarlige for, at elevernes på en skole indberetter direkte i forbindelse med aflæggelse af test, målinger og lignende. Det forudsættes således, at det efter oplysningernes karakter i almindelighed vil være ubetænkeligt at træffe afgørelse uden gennemførelse af partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1. Det forhold, at data bearbejdes ved anvendelse af f.eks. oplysninger om elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold fra Danmarks Statistik, forudsættes ikke at indebære, at styrelsen i almindelighed vil have pligt til at høre kommunen eller skolen over de herved tilvejebragte data, ligesom der f.eks. ikke ville være pligt til at høre over beregningen af et beløb, der pristalsreguleres på baggrund af en af de forskellige indeksberegninger i Danmarks Statistik.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede nærmere regler om, hvornår datagrundlaget for udtrækket af udviklingslisten vil være tilgængeligt for kommuner og skoler forud for udtrækket af udviklingslisten.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte en frist for indgivelse af anmodning om genoptagelse af styrelsens afgørelse. I det omfang en skole måtte være optaget på listen, og der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med styrelsens oprindelige stillingtagen til sagen, vil sagen således skulle genoptages af styrelsen. Hvis en skole herefter på baggrund af bestemmende, væsentlige fejl i datagrundlaget, konstateres ikke at ville være blevet udtrukket, vil skolen kunne udgå af udviklingslisten, men det samlede udtræk vil ikke skulle foretages på ny, således at en anden skole udtrækkes i stedet.

Det bemærkes, at styrelsens afgørelser om udtræk af udviklingslisten ikke vil kunne indbringes for anden forvaltningsmyndighed, idet der ikke er klageadgang til børne- og undervisningsministeren, jf. § 1, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 83 af 20. januar 2022 om afskæring af klageadgang til ministeren for visse afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Bekendtgørelsen vil skulle udstedes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, jf. § 1, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 81 af 20. januar 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan vurderes enten "uddannelsesparate" elle "ikkeuddannelsesparate".

Det foreslås, at termen "ikkeuddannelsesparat" udgår og erstattes af betegnelsen "parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser".

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket "ikkeuddannelsesparat" i loven, er rent sproglig og indebærer ingen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2 d, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at for elever i folkeskolen udarbejdes uddannelsesplanen efter lovens § 2 c med udgangspunkt i elevens elevplan.

Med den foreslåede ændring af § 2 d, stk. 1, ændres betegnelsen elevplan til meddelelsesbog.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af forslaget om at afskaffe elevplanen og erstatte den med en ny meddelelsesbog, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 12.

Forslaget indebærer ikke ændringer af uddannelsesplanen, men er alene en konsekvensændring af, at elevplanen foreslås afskaffet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan vurderes enten "uddannelsesparate" elle "ikkeuddannelsesparate".

Det foreslås, at termen "ikkeuddannelsesparat" udgår og erstattes af betegnelsen "parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser".

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket "ikkeuddannelsesparat" i loven, er rent sproglig og indebærer ingen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan vurderes enten "uddannelsesparate" elle "ikkeuddannelsesparate".

Det foreslås, at termen "ikkeuddannelsesparat" udgår og erstattes af betegnelsen "parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser".

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket "ikkeuddannelsesparat" i loven, er rent sproglig og indebærer ingen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan vurderes enten "uddannelsesparate" elle "ikkeuddannelsesparate".

Det foreslås, at termen "ikkeuddannelsesparat" udgår og erstattes af betegnelsen "parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser".

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket "ikkeuddannelsesparat" i loven, er rent sproglig og indebærer ingen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Bestemmelser om vurdering af uddannelsesparathed er fastsat i lovens kapitel 1 c. Det følger heraf, at elever kan vurderes enten "uddannelsesparate" elle "ikkeuddannelsesparate".

Det foreslås, at termen "ikkeuddannelsesparat" udgår og erstattes af betegnelsen "parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser".

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket "ikkeuddannelsesparat" i loven, er rent sproglig og indebærer ingen ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Der er tale om en ny bestemmelse i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Bestemmelser om brobygning er fastsat i lovens kapitel 2 a. Det følger af § 10 a, stk. 3, og § 10 e, stk. 1, at brobygning foregår på ungdomsuddannelser. Det følger af § 10 d, stk. 1, at brobygning skal gennemføres i forløb af mindst 2 dages varighed, som afvikles samlet eller enkeltvis.

Det foreslås, at der efter § 10 g indsættes en ny § 10 h, hvoraf fremgår, at der som led i forsøg og efter forudgående ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet vil blive mulighed for at fravige § 10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1.

Forslaget om mulighed for fravigelse af de foreslåede § 10 a og § 10 e vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan gennemføre forsøg med fleksibel lokation for brobygningen, således at hele brobygningen ikke nødvendigvis skal finde sted på ungdomsuddannelsen.

Med forslaget vil der endvidere kunne gennemføres forsøg med rammen for timetallet, jf. forslaget om mulighed for fravigelse af § 10 d, stk. 1. Med denne mulighed for fravigelse vil brobygningen f.eks. kunne afvikles i timer fremfor i hele dage.

Det er som udgangspunkt alene de elementer i de nævnte bestemmelser, der vedrører lokation og rammerne for tiden for afviklingen, der kan fraviges som led i forsøg. Det indebærer, at der vil være mulighed for fleksibel lokation for brobygningen. Det er således ikke hensigten, at der skal kunne gennemføres forsøg med de overordnede rammer for brobygningen, herunder for det forhold, at den obligatoriske brobygning i 10. klasse samlet skal udgøre 1 uge svarende til 21 timer. Ligeledes er det ikke sigtet, at der vil skulle kunne gennemføres forsøg med den brobygning, der kan gennemføres for elever i erhvervsrettet 10. klasse (eud10).

Det er forudsat, at Børne- og Undervisningsministeriet forud for ansøgningsfristen om forsøg, jf. det foreslåede stk. 2, udsender retningslinjer til kommunerne om de nærmere rammer for forsøgene, herunder om det antal timer, som brobygningen på en ungdomsuddannelsesinstitution skal omfatte, samt om processuelle forhold.

Der foreslås i stk. 2, at ansøgning om fravigelse fra lovens § 10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1, skal være modtaget i ministeriet senest den 1. oktober 2022 for brobygning, der finder sted fra skoleåret 2022/23 og senest den 1. april 2023 for brobygning, der finder sted fra skoleåret 2023/24.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 9, stk. 4, hvilke bestemmelser der ikke kan fraviges som led i forsøg med velfærdsaftaler, herunder folkeskolelovens § 13, stk. 5, hvoraf fremgår, at for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer), samt folkeskolelovens kapitel 11, herunder § 57 d om børne- og undervisningsministerens tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Det foreslås, at i § 9, stk. 4, ændres henvisning til folkeskolelovens § 13, stk. 5, til en henvisning til folkeskolelovens § 13, stk. 3.

Der er tale om konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet, hvorfor bestemmelsens stk. 5-10 bliver stk. 3-8.

Det foreslås herudover, at i § 9, stk. 4, ændres henvisningen til folkeskolelovens kapitel 11 til henvisning til §§ 57-57 c, § 57 d, stk. 1- 4 og stk.6, og § 57 e. Det foreslåede vil indebære, at den med loven etablerede retstilstand, hvor kommunalbestyrelsen kan fravige delegationsforbud og proceskrav i folkeskoleloven i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner, opretholdes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter lovens § 9, stk. 6, kan børne- og undervisningsministeren bestemme, at kommunen eller folkeskoler i kommunen udpeget af kommunalbestyrelsen kan fravige bestemte regler udstedt i medfør af en række bemyndigelsesbestemmelser i folkeskoleloven, herunder folkeskolelovens § 13, stk. 3, om afholdelser af test m.v., folkeskolelovens § 13 b, stk. 6, om elevplaner, folkeskolelovens § 40, stk. 4, om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne for skolefritidsordninger samt folkeskolelovens § 40 a, stk. 5, om kvalitetsrapporter. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 893 af 12. maj 2021 om fravigelse af regler fastsat på bekendtgørelsesniveau på folkeskoleområdet i henhold til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

Det foreslås, at i § 9, stk. 6, ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13 a, stk. 1«. Med forslaget ændres henvisningen til folkeskolelovens § 13, stk. 3, til en henvisning til folkeskolelovens § 13 a, stk. 1, som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 10.

Det foreslås samtidigt, at i § 9, stk. 6, udgår »§ 13 b, stk. 6,« og »§ 40 a, stk. 5,« således, at henvisningen til folkeskolelovens § 13 b, stk. 6, udgår som følge af lovforslagets § 1, nr. 13, og at henvisningen i folkeskolelovens § 40 a, stk. 5, tilsvarende udgår som følge af lovforslagets § 1, nr. 21, idet de to bestemmelser ikke længere indeholder bemyndigelsesbestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at eleverne i kommunale internationale grundskoler ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre kommunalbestyrelsen har meddelt børne- og undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne for eleverne.

Det følger endvidere af § 8, stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler, at har kommunalbestyrelsen meddelt børne- og undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke afholder folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, jf. bestemmelsens stk. 1, kan eleverne aflægge prøverne i faget dansk, hvis skolen i øvrigt for eleverne afholder en fremmed stats eller andre udenlandske prøver, der svarer til folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Skolen skal meddele børne- og undervisningsministeren, hvilke elever der skal deltage i prøverne i faget dansk.

Ved § 1, nr. 5 og 6, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 blev folkeskoleloven ændret, således at der blev indført en prøve på 8. klassetrin, som indgår i folkeskolens afgangseksamen. Ved lovens §§ 3-5 blev der gennemført de nødvendige konsekvensændringer i henholdsvis lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler. Ændringerne trådte i kraft den 1. august 2019, jf. lovens § 6, stk. 1.

Det foreslås derfor, at § 8, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler indsættes efter »undervisningen på«: »8. og«, således at 8. klassetrin tilføjes, hvor der er henvist til undervisningen på 9. klassetrin og 9.-klasseprøverne.

Det foreslåede vil indebære, at eleverne på en kommunal international grundskole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.

Med forslaget sikres det, at elever på prøveafholdende kommunale internationale grundskoler vil kunne aflægge folkeskolens afgangseksamen, da aflæggelse af prøve på 8. klassetrin vil være en forudsætning for, at eleverne har aflagt folkeskolens afgangseksamen.

Ændringerne vil dermed indebære, at der foretages de samme konsekvensrettelser i prøveordningen for kommunale internationale grundskoler som for andre grundskoler, der afholder folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, således at de kommunale internationale grundskoler også afholder prøven på 8. klassetrin.

Til nr. 2

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at eleverne i kommunale internationale grundskoler ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre kommunalbestyrelsen har meddelt børne- og undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne for eleverne.

Det følger endvidere af § 8, stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler, at har kommunalbestyrelsen meddelt børne- og undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke afholder folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, jf. bestemmelsens stk. 1, kan eleverne aflægge prøverne i faget dansk, hvis skolen i øvrigt for eleverne afholder en fremmed stats eller andre udenlandske prøver, der svarer til folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Skolen skal meddele børne- og undervisningsministeren, hvilke elever der skal deltage i prøverne i faget dansk.

Ved § 1, nr. 5 og 6, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 blev folkeskoleloven ændret, således at der blev indført en prøve på 8. klassetrin, som indgår i folkeskolens afgangseksamen. Ved lovens §§ 3-5 blev der gennemført de nødvendige konsekvensændringer i henholdsvis lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler. Ændringerne trådte i kraft den 1. august 2019, jf. lovens § 6, stk. 1.

Det foreslås derfor, at der i § 8, stk. 1 og 2, i lov om kommunale internationale grundskoler indsættes efter »afgangseksamen«: », prøve på 8. klassetrin«., således at prøven på 8. klassetrin tilføjes, hvor der er henvist til undervisningen på 9. klassetrin og 9.-klasseprøverne.

Til nr. 3

Det følger af § 8, stk.1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at folkeskolelovens § 14, stk. 1-6, om folkeskolens 9.-klasseprøver og regler fastsat i henhold hertil gælder tilsvarende for en kommunal international grundskole og dens elever.

Ved § 1, nr. 5 og 6, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 blev folkeskoleloven ændret, således at der blev indført en prøve på 8. klassetrin, som indgår i folkeskolens afgangseksamen. I denne forbindelse blev der i folkeskolelovens § 14 tilføjet et nyt stk. 3. Ændringerne trådte i kraft den 1. august 2019, jf. lovens § 6, stk. 1.

Det foreslås derfor, at § 8, stk. 3, i lov om kommunale internationale grundskoler ændres, »§ 14, stk. 1-6« til: »§ 14, stk. 1-7«, og »folkeskolens 9. klasseprøver« ændres til: »folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver«. Med forslaget ændres henvisningen til folkeskolelovens § 14, stk. 1-6, til en henvisning til folkeskolelovens § 14, stk. 1-7, og beskrivelsen af indholdet af disse bestemmelser udvides til at omfatte folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver.

Ændringerne vil indebære, at henvisningen opdateres i forlængelse af lov nr. 209 af 5. marts 2019, således at det på ny fremgår klart, at bemyndigelsesbestemmelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 7, er omfattet af henvisningen.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. august 2022 med de undtagelser, som fremgår af stk. 2-4.

Det foreslåede indebærer, at de foreslåede bestemmelser om risikotesten for ordblindhed, jf. § 1, nr. 1, om obligatoriske og øvrige test m.v., jf. § 1, nr. 4, 7-11, 15-16 og 22, om meddelelsesbogen, jf. § 1, nr. 12 og 21, og § 2, nr. 2, om en konsekvensrettelse af en tidligere ændring til reglerne om brobygning, jf. § 1, nr. 13 og 14, om tilskud til madordning, jf. § 1, nr. 17, om kvalitetsudvikling og tilsyn, herunder om skoleudviklingssamtalen og udviklingslisten, jf. § 1, nr. 18-20 og 23-27, om forsøg med brobygning, jf. § 2, nr. 7, samt de foreslåede konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler, jf. § 3, og den foreslåede konsekvensændring i lov om kommunale internationale grundskoler, jf. § 4, vil skulle gælde fra og med skoleåret 2022/23.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 5, og § 2, nr. 1 og 3-6, træder i kraft den 1. oktober 2022.

Det foreslåede indebærer, at de foreslåede ændringer af begrebet ikkeuddannelsesparat i lov om kommunal indsats for unge under 25 år og folkeskoleloven vil skulle træde i kraft den 1. oktober 2022. Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil de nødvendige it-tilpasninger kunne nå at blive gennemført.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 3 og 6, træder i kraft den 1. august 2024.

Det foreslåede indebærer, at de foreslåede bestemmelser om screening for høj begavelse, jf. § 1, nr. 3, og om et nyt nationalt sprogvurderingsredskab, jf. § 1, nr. 6, vil skulle gælde fra og med skoleåret 2024/25. Det skyldes, at både screeningsværktøjet samt sprogvurderingsredskabet skal udvikles inden de kan tages i brug.

Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. august 2025.

Det foreslåede indebærer, at den foreslåede bestemmelse om screening for læsevanskeligheder, jf. § 1, nr. 2, vil skulle gælde fra og med skoleåret 2025/26. Det skyldes, at screeningsværktøjet skal udvikles og it-understøttes inden det kan tages i brug.

Det bemærkes, at folkeskoleloven, jf. dennes § 61, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. dennes § 17, og lov om kommunale internationale grundskoler, jf. dennes § 22, ikke gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor dette lovforslags §§ 1, 2 og 4 heller ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det bemærkes endvidere, at lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet efter sit indhold alene finder anvendelse i Esbjerg og Holbæk Kommuner, jf. dennes § 2, nr. 2.

Det bemærkes herudover, at Færøerne og Grønland har overtaget skoleområdet før de fire hovedloves ikrafttræden, hvorfor dette lovforslag af denne grund heller ikke gælder for Færøerne og i Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov