Fremsat den 3. maj 2022 af udenrigsministeren (Jeppe Kofod)
Forslag
til
Lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag
til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet
§ 1.
Der afholdes folkeafstemning den 1. juni 2022 om forslag til lov om
Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed
og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
§ 2.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets
vedtagelse.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Afholdelse af folkeafstemning | | 2.1. | Gældende ret | | | 2.1.1. | Retligt grundlag for afholdelse af en
bindende folkeafstemning | | | 2.1.2. | Regler om afvikling af
folkeafstemninger | | 2.2. | Udenrigsministeriets overvejelser | | 2.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Klimamæssige konsekvenser | 7. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative
Folkeparti indgik den 6. marts 2022 et nationalt kompromis om dansk
sikkerhedspolitik. Det nationale kompromis indebærer bl.a.,
at aftalepartierne er enige om, at de grundlæggende
ændringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et
nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede
engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og
sikkerhedspolitik.
Aftalepartierne anbefaler derfor en
afskaffelse af det danske forsvarsforbehold. Aftalepartierne er
på den baggrund enige om, at der den 1. juni 2022 afholdes en
folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Forsvarsforbeholdet blev indført med
Edinburgh-afgørelsen af 12. december 1992, som sammen med
Maastricht-traktaten blev tiltrådt af Danmark på
baggrund af lov nr. 355 af 9. juni 1993 om Danmarks
tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og
Maastricht-traktaten, efter at der den 18. maj 1993 havde
været afholdt folkeafstemning om lovforslaget.
Forsvarsforbeholdet fremgår i dag af artikel 5 i protokol nr.
22 om Danmarks stilling, som er knyttet til Lissabon-traktaten. Om
forsvarsforbeholdet henvises i øvrigt til det samtidig
fremsatte lovforslag om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet.
Forsvarsforbeholdet blev - sammen med de
øvrige danske forbehold - indført på baggrund
af det nationale kompromis af 27. oktober 1992. I tilknytning til
det lovkompleks, hvorved Danmark tiltrådte og
gennemførte Edinburgh-afgørelsen og
Maastricht-traktaten, var de syv partier bag aftalen om
lovkomplekset enige om, at den danske holdning til de
områder, hvor Danmark opnåede et forbehold, kun kunne
ændres gennem en ny folkeafstemning, jf. Folketingstidende
1992-93, tillæg A, spalte 6703.
Nærværende lovforslag
fremsættes samtidig med et lovforslag om Danmarks deltagelse
i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at
afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. Med vedtagelsen af
sidstnævnte lovforslag vil Folketinget afgive sit samtykke
efter grundlovens § 19 til, at regeringen i medfør af
artikel 7 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling underretter de
øvrige EU-medlemsstater om, at Danmark ikke længere
ønsker at benytte sig af protokollens bestemmelse om
forsvarsforbeholdet (protokollens del II, som udgøres af
artikel 5). En sådan underretning af de øvrige
medlemsstater vil indebære, at forsvarsforbeholdet
afskaffes.
Det følger af grundlovens § 42,
stk. 6, 2. pkt., at de i § 19 nævnte beslutninger, der
måtte være givet i lovs form, ikke kan undergives
folkeafstemning, medmindre det ved særlig lov bestemmes, at
en sådan afstemning skal finde sted.
Formålet med nærværende
lovforslag er på den baggrund at skabe det retlige grundlag
for at afholde en bindende folkeafstemning om forslag til lov om
Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed
og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
2. Afholdelse af
folkeafstemning
2.1. Gældende
ret
2.1.1. Retligt
grundlag for afholdelse af en bindende folkeafstemning
Der foreligger på nuværende
tidspunkt ikke et retligt grundlag for at afholde en bindende
folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Det bemærkes i den
forbindelse, at det fremgår af pkt. 1 i det samtidig
fremsatte lovforslag om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet, at det er vurderingen, at en afskaffelse af
forsvarsforbeholdet kan ske, uden at proceduren i grundlovens
§ 20 skal iagttages.
Der henvises i øvrigt til det samtidig
fremsatte lovforslag om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet for en nærmere beskrivelse af
forsvarsforbeholdet, herunder konsekvenserne ved at afskaffe
forbeholdet.
Det følger af grundlovens § 42,
stk. 5, at der ved folkeafstemningen stemmes for og mod
lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at
et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere,
dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod
lovforslaget.
2.1.2. Regler om
afvikling af folkeafstemninger
Det følger af § 94, 2. pkt., i lov
om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 294 af 7.
marts 2022 (folketingsvalgloven), at bestemmelserne i
folketingsvalgslovens § 95, stk. 3 og 4, og §§
96-103 finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i
henhold til særlig lov, medmindre andet følger af den
særlige lov. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 175
af 21. februar 2017 om ændring af bl.a. lov om valg til
Folketinget.
Det fremgår bl.a. af
bemærkningerne til forslaget til loven, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 9 som fremsat, side 19, at der med
ændringen ikke fremover vil være behov for i
forbindelse med vedtagelse af særlig lovgivning om afholdelse
af folkeafstemninger at tage stilling til, om den
pågældende folkeafstemning skal afholdes i
overensstemmelse med de almindelige regler om folkeafstemninger i
folketingsvalgloven.
Det fremgår endvidere, at
ændringen indebærer, at enhver landsdækkende
folkeafstemning skal afholdes direkte efter folketingsvalglovens
regler om folkeafstemninger (bortset fra § 95, stk. 1 og 2,
som alene gælder for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger),
medmindre andet følger af den særlige lov.
For så vidt angår anvendelsen af
folketingsvalgslovens § 95, stk. 3, på folkeafstemninger
i henhold til særlig lov, fremgår det bl.a. videre af
lovforslagets bemærkninger, at hvis folkeafstemningen
afholdes i henhold til særlig lov, skal statsministeren
bekendtgøre folkeafstemningens tema i Statstidende med
meddelelse om, hvilken dag folkeafstemningen finder sted.
Det fremgår endvidere, at der ikke med
lovforslaget blev indsat en frist for statsministerens
bekendtgørelse i Statstidende, idet
folkeafstemningen i den beskrevne situation afholdes som
følge af en flertalsbeslutning i Folketinget. Det
forudsættes dog, at folkeafstemningen udskrives så
hurtigt, som det efter forholdene er muligt, til afholdelse
på et tidspunkt, hvor det af hensyn til vælgernes
deltagelse i folkeafstemningen skønnes
hensigtsmæssigt, i det omfang datoen for folkeafstemningen
ikke er fastsat i den særlige lov.
Endvidere indebærer folketingsvalglovens
§ 94, 2. pkt., at folketingsvalglovens §§ 96-103
finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i
henhold til særlig lov, medmindre andet følger af den
særlige lov. Bestemmelserne indeholder bl.a. henvisninger til
folketingsvalglovens kapitel 4 om valglister, valgkort og
Valgnævnet, til lovens kapitel 7 om afstemning på
valgdagen og til lovens kapitel 8 om brevstemmeafgivning med de
modifikationer, der nødvendigvis følger af, at der er
tale om en folkeafstemning og ikke et folketingsvalg. Der henvises
til Folketingstidende 2016-17, A, L 9 som fremsat, side 32.
Det bemærkes, at indenrigs- og
boligministeren i medfør af folketingsvalglovens § 98,
stk. 2, fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes
indhold og udformning. Med hjemmel i denne bemyndigelse er der i
bekendtgørelse nr. 31 af 7. januar 2019 om stemmesedler til
brug for folkeafstemninger fastsat nærmere
regler herom.
2.2. Udenrigsministeriets overvejelser
Som det fremgår af det nationale
kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som regeringen
(Socialdemokratiet) indgik med Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti den 6. marts 2022,
er aftalepartierne enige om, at de grundlæggende
ændringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et
nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede
engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og
sikkerhedspolitik. Aftalepartierne anbefaler derfor en afskaffelse
af det danske forsvarsforbehold. Aftalepartierne er på den
baggrund enige om, at der den 1. juni 2022 afholdes en
folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet.
I overensstemmelse med aftalen har regeringen
samtidig med fremsættelsen af nærværende
lovforslag fremsat lovforslag med henblik på at opnå
Folketingets samtykke i medfør af grundlovens § 19 til
at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Med henblik på at skabe det retlige
grundlag for, at det samtidig fremsatte lovforslag om Danmarks
deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og
forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet kan undergives en
bindende folkeafstemning, såfremt det vedtages af
Folketinget, skal det ved særlig lov bestemmes, at
sådan afstemning skal finde sted, jf. grundlovens § 42,
stk. 6, 2. pkt.
2.3. Den
foreslåede ordning
Lovforslaget har til formål at skabe det
retlige grundlag for at afholde en bindende folkeafstemning om det
samtidig fremsatte forslag til lov om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet. Endvidere angiver nærværende
lovforslag de nærmere regler, der - ud over
folketingsvalglovens § 94, 2. pkt., der henviser til
§ 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 - skal finde
anvendelse for afholdelse af folkeafstemningen.
2.3.1. I overensstemmelse med det
nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik af 6. marts 2022
foreslås med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 1, at datoen for afholdelse af folkeafstemningen
fastsættes til den 1. juni 2022.
Folkeafstemningen vil være bindende.
I overensstemmelse med afstemningsreglen i
grundlovens § 42, stk. 5, stemmes der ved folkeafstemningen
for og mod lovforslaget (Forslag til lov om Danmarks deltagelse i
det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at
afskaffe EU-forsvarsforbeholdet). Til lovforslagets bortfald
kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende
folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige
stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.
Aftalepartierne er imidlertid enige om, at
folkeafstemningens resultat bør respekteres uanset
valgdeltagelsens størrelse. Regeringen finder derfor, at
forsvarsforbeholdet ikke bør afskaffes, hvis et flertal af
de i afstemningen deltagende folketingsvælgere stemmer mod
lovforslaget, selvom et nej-flertal måtte udgøre
mindre end 30 procent af samtlige stemmeberettigede.
Stemmesedlerne (og dermed afstemningstemaet)
til folkeafstemningen den 1. juni 2022 udformes som følger:
"Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet? (Forslag til lov om Danmarks deltagelse i
det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at
afskaffe EU-forsvarsforbeholdet)".
Det kan i forlængelse heraf
bemærkes, at indenrigs- og boligministeren i medfør af
folketingsvalglovens § 98, stk. 2, har fastsat, at
stemmesedlen til brug for folkeafstemningen udformes
i overensstemmelse hermed, jf. § 2 i bekendtgørelse nr.
448 af 12. april 2022 om indholdet af stemmesedlen til brug ved
folkeafstemningen den 1. juni 2022.
Der henvises til lovforslagets § 1 og
bemærkningerne hertil.
2.3.2. De regler, der er beskrevet
under pkt. 2.1.2 ovenfor, vil finde anvendelse i forbindelse med
afholdelse af folkeafstemningen.
3. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Der er med aktstykke 215 af 13. marts 2022
afsat 22,5 mio. kr. til oplysningsindsatsen mv. i forbindelse med
folkeafstemningen.
For så vidt angår
implementeringskonsekvenser for kommunerne bemærkes det, at
folkeafstemningen afholdes i henhold til de regler og procedurer,
som kendes fra de øvrige valgtyper. Kommunerne kan
således benytte sig af det eksisterende valgberedskab i
relation til alle dele af forberedelse og afviklingen af
folkeafstemningen.
Lovforslaget har ingen økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for stat og
regioner.
Principperne for digitaliseringsklar
lovgivning vurderes ikke relevante.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige
konsekvenser.
7. Miljø- og
naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Danmarks forsvarsforbehold er fastlagt i
artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, som er knyttet
til Lissabon-traktaten. Det fremgår af protokollens artikel
7, at Danmark til enhver tid i overensstemmelse med sine
forfatningsmæssige bestemmelser kan underrette de
øvrige medlemsstater om, at det ikke længere
ønsker at benytte sig af alle eller en del af bestemmelserne
i denne protokol. I så fald vil Danmark fuldt ud
gennemføre alle de til den tid gældende relevante
foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den
Europæiske Union.
Lovforslaget har til formål at skabe det
retlige grundlag for at afholde en bindende folkeafstemning om
forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet.
9. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 30. marts 2022 til den 27. april 2022 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forbund,
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International,
Atlantsammenslutningen, Byretterne, CenSec, Center for
Cybersikkerhed, Center for Militære Studier,
Centralforeningen for Stampersonel, CO-Industri -
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark, Copenhagen
Business School, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Dommerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kvindesamfund,
Danske Advokater, Danske Beredskaber, Danske Maritime, Danske
Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Demokrati i Europa
Oplysningsforbundet, Det Udenrigspolitiske Selskab, Dansk Institut
for Internationale Studier, DJØF, Domstolsstyrelsen, Falck,
FN-forbundet, FOA, Forsvarsakademiet, Folk og Sikkerhed,
Forsvarskommandoen, HK, Hovedorganisationen for Personel af
Reserven i Danmark, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark,
Hovedstadens Beredskab, Hærens Konstabel- og
Korporalforening, Institut for Menneskerettigheder, Interforce,
Justitia, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, KVINFO -
Køn viden information forskning, Københavns
Universitet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Naval Team
Denmark, Nyt Europa, Retspolitisk Forening, Rigspolitichefen,
Roskilde Universitet, Rådet for International
Konfliktløsning, Sammenslutningen af lokale radio- og
tv-stationer i Danmark, Statsforvaltningen, Soldaterlegatet,
Syddansk Universitet, Sø- og Handelsretten, TV 2,
Tænketanken Europa, Vestre Landsret,
Værnepligtsrådet, Østre Landsret, Aalborg
Universitet, Aarhus School of Business og Aarhus Universitet.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør
»Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør
»Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Der er med aktstykke 215 af 13. marts 2022
afsat 22,5 mio. kr. til oplysningsindsatsen mv. i forbindelse med
folkeafstemningen. Lovforslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for stat og regioner. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Folkeafstemningen afholdes i henhold til de
regler og procedurer, som kendes fra de øvrige valgtyper.
Kommunerne kan således benytte sig af det eksisterende
valgberedskab i relation til alle dele af forberedelse og
afviklingen af folkeafstemningen. Lovforslaget har ingen
implementeringskonsekvenser for stat og regioner. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Danmarks forsvarsforbehold er fastlagt i
artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, som er knyttet
til Lissabon-traktaten. Det fremgår af protokollens artikel
7, at Danmark til enhver tid i overensstemmelse med sine
forfatningsmæssige bestemmelser kan underrette de
øvrige medlemsstater om, at det ikke længere
ønsker at benytte sig af alle eller en del af bestemmelserne
i denne protokol. I så fald vil Danmark fuldt ud
gennemføre alle de til den tid gældende relevante
foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den
Europæiske Union. Lovforslaget har til formål at skabe
det retlige grundlag for at afholde en bindende folkeafstemning om
forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet. | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Det foreslås med lovforslagets § 1, at der afholdes folkeafstemning den
1. juni 2022 om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet.
Folkeafstemningen vil være bindende.
I overensstemmelse med afstemningsreglen i
grundlovens § 42, stk. 5, stemmes der ved folkeafstemningen
for og mod lovforslaget (om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet). Til lovforslagets bortfald kræves,
at et flertal af de i afstemningen deltagende
folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige
stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.
Aftalepartierne er imidlertid enige om, at
folkeafstemningens resultat bør respekteres uanset
valgdeltagelsens størrelse. Regeringen finder derfor, at
forsvarsforbeholdet ikke bør afskaffes, hvis et flertal af
de i afstemningen deltagende folketingsvælgere stemmer mod
lovforslaget, selvom et nej-flertal måtte udgøre
mindre end 30 pct. af samtlige stemmeberettigede.
I medfør af folketingsvalglovens §
94, 2. pkt., vil folketingsvalglovens §§ 96-103 finde
anvendelse på folkeafstemningen. Bestemmelserne indeholder
bl.a. henvisninger til folketingsvalglovens kapitel 4 om
valglister, valgkort og Valgnævnet, til lovens kapitel 7 om
afstemning på valgdagen og til lovens kapitel
8 om brevstemmeafgivning med de modifikationer, der
nødvendigvis følger af, at der er tale om en
folkeafstemning og ikke et folketingsvalg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i
kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse hænger sammen med, at der
ønskes så tidlig en ikrafttræden, som
folketingsbehandlingen muliggør.
Det foreslås i den foreslåede
bestemmelses stk. 2, at lovforslaget
kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Ifølge grundlovens § 42, stk. 7,
kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i
særdeles påtrængende tilfælde
stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget
indeholder bestemmelse herom.
I den forbindelse bemærkes, at
nærværende lovforslag har til formål i
medfør af grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., at
udgøre det retlige grundlag for at afholde en bindende
folkeafstemning om lovforslaget om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022. Med henblik på at
muliggøre at statsministeren hurtigst muligt i henhold til
folketingsvalglovens § 95, stk. 3, kan bekendtgøre
folkeafstemningens tema i Statstidende med meddelelse om, hvilken
dag folkeafstemningen finder sted, er det nødvendigt, at
lovforslaget kan stadfæstes straks med henblik på, at
det kan træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen. Behovet
for hurtig stadfæstelse er også begrundet i et hensyn
til, at myndighederne kan iværksætte fornødne
tiltag efter lovens ikrafttræden med henblik på at
kunne afvikle folkeafstemningen den 1. juni 2022.
Til §
3
Det foreslås med lovforslagets § 3, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Da Færøerne og Grønland
ikke er omfattet af Danmarks EU-medlemskab - bortset fra det
forhold, at den særlige associeringsordning, som er
nærmere fastsat i fjerde del af traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde, finder anvendelse for
Grønland - skal loven ikke gælde for disse dele af
Riget.
Det betyder, at der ikke skal afholdes
folkeafstemning om forslaget til lov om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet på Færøerne og i
Grønland.