L 21 Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om produkter og markedsovervågning.

(Markedsovervågning på færdselsområdet m.v.).

Af: Transportminister Benny Engelbrecht (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 23-11-2021

Afgivet: 23-11-2021

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 23. november 2021

20211_l21_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 23. november 2021

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, RV, SF, EL, LA og FG) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (V, KF og NB) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Nye Borgerliges medlemmer af udvalget er enige i, at der er behov for en høj grad af forbrugersikkerhed, også på færdselsområdet. Virksomheder, der sælger færdselsrelaterede produkter, er imidlertid allerede underlagt kontrol og mulighed for bøder i kraft af markedsovervågningsforordningen. I dag er det dog sådan, at virksomheder ikke skal betale for den gennemførte kontrol, hvis produktet opfylder reglerne. Med lovforslaget ønsker regeringen at indføre vidtgående kontrolforanstaltninger og sanktioner rettet mod virksomhederne. Desuden bryder regeringen med princippet om, at en virksomhed kun pålægges kontrolomkostninger, hvis produkterne ikke overholder reglerne. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige ønsker ikke en sådan indførelse af ekstra byrder på erhvervslivet, og partierne kan derfor ikke støtte lovforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021 og var til 1. behandling den 13. oktober 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministeren sendte den 28. juni 2021 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2020-21, TRU alm. del - bilag 424. Den 6. oktober 2021 sendte transportministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Henrik Møller (S) Kim Aas (S) Jeppe Bruus (S) Mogens Jensen (S) fmd. Lennart Damsbo-Andersen (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Kathrine Olldag (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Andreas Steenberg (RV) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Susanne Zimmer (FG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) nfmd. Ellen Trane Nørby (V) Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Dansk Folkeparti (DF)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)12
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5