Fremsat den 7. oktober 2021 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fødevarer

(Datadrevet kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater mv.)

§ 1

I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 2. juli 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 45, stk. 5, 1. pkt., ændres »467 kr.« til: »563 kr.«, og »For 2016 opkræves dog 404 kr.« udgår.

2. I § 45, stk. 6, 1. pkt., ændres »7.930 kr.« til: »9.814 kr.«, og »634 kr.« ændres til: »786 kr.«

3. I § 45, stk. 7, 1. pkt., ændres » 570 kr.« til: »718 kr.«

4. § 45, stk. 8 affattes således:

» Stk. 8. Stk. 7 finder ikke anvendelse for primærproducenter, detailvirksomheder, små slagterier, der slagter højst 35.000 dyreenheder årligt, og små mejerier, der producerer på grundlag af under 2 mio. kg. mælk årligt.«

5. § 54 a affattes således:

»§ 54 a. Tilsynsmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle, herunder samkøre, ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.«

6. I § 56, stk. 2, indsættes efter »regler om«,: »hvor«,

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af gebyrbestemmelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Datadrevet kontrol

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Offentliggørelse af kontrolresultater

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljømæssige- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med Fødevareforlig 4 af 24. oktober 2018 aftalte den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en række initiativer, som skal målrette fødevarekontrollen mod de virksomheder, der overtræder lovgivningen og tilgodese virksomheder, der kan og vil overholde reglerne med færre kontroller til gengæld for mere vejledning.

Et af de centrale elementer er udvikling af datadrevet kontrol og digitale selvhjælpsværkstøjer. Udviklingen af ny teknologi, digitalisering og brug af data giver muligheder for både virksomheder og myndigheder. Derfor skal fødevarekontrollen udnytte potentialerne i teknologi, digitalisering og data i en fremtidig datadrevet fødevareregulering og fødevarekontrol, så kontrollen bliver målrettet yderligere. For at kunne virkeliggøre dette er det nødvendigt at modernisere fødevarelovens bestemmelse om indhentning og samkøring af oplysninger.

Et andet af de centrale elementer i Fødevareforlig 4 er et nyt koncept for kontrol og vejledning, som bl.a. vil indebære, at kontrollen i den enkelte virksomhed bliver mere individuelt fastsat. Det blev derfor i Fødevareforlig 4 aftalt, at smileyordningen skal tilpasses det nye kontrolkoncept, og at ordningen samtidig opdateres i forhold til de nye digitale markedsføringsmetoder. Som opfølgning på dette aftalte forligskredsen bag Fødevareforlig 4 i september 2020 på baggrund af en evaluering af smileyordningen en række ændringer af ordningen.

De aftalte ændringer omfatter en reduktion af antal smileysymboler fra fire til tre, afskaffelse af "Elitesmiley" og erstatning af den ophængte kontrolrapport med et smileyklistermærke. Disse ændringer kan gennemføres administrativt. Desuden blev det aftalt, at kravet om, at kontrolrapporter skal offentliggøres på fødevarevirksomhedens hjemmeside, skal udvides til også at omfatte de øvrige elektroniske platforme, som virksomhederne markedsfører sig på. Implementering af dette element forudsætter en justering af fødevarelovens bestemmelse om offentliggørelse af kontrolresultater.

Fødevarelovens § 45 indeholder faste takster for de beløb, som opkræves hos fødevarevirksomheder til finansiering af henholdsvis kontrolkampagner, styrket kontrol med kosttilskud og fødevarerejseholdet. Disse satser er imidlertid blevet erstattet af nyere takster, der er fastsat i tekstanmærkning nr. 158 ad § 24 på finansloven. Det foreslås, at de nye takster i overensstemmelse med sædvanlig praksis overføres fra tekstanmærkningen til fødevareloven.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Overførsel af gebyrbestemmelser fra finansloven

2.1.1. Gældende ret

Fødevarekontrol skal som udgangspunkt finansieres ved afgifter og gebyrer, jf. fødevarelovens § 45.

Efter § 45, stk. 5, i fødevareloven skal offentlige institutioner og momsregistrerede virksomheder, der er autoriserede eller registrerede som fødevarevirksomhed, bortset fra primærproducenter, betale et årligt beløb til finansiering af Fødevarestyrelsens kontrolkampagner.

Efter § 45, stk. 6, i fødevareloven skal virksomheder, der har anmeldt et eller flere kosttilskud til forhandling i Danmark, og som har en årlig omsætning på over 50.000 kr., betale et årligt beløb pr. virksomhed og pr. anmeldt kosttilskud til dækning af omkostningerne i forbindelse med styrket kontrol af kosttilskud og handel hermed.

Efter § 45, stk. 7 og 8, i fødevareloven skal fødevareengrosvirksomheder betale et årligt beløb til delvis finansiering af Fødevarestyrelsens rejsehold med speciale i efterforskning og regnskabskontrol.

Betalingen efter § 45, stk. 5-8, for kampagnekontrol og styrket kontrol af kosttilskud samt til delvis finansiering af fødevarerejseholdet er imidlertid siden 1. januar 2018 blevet opkrævet i henhold til stk. 5-8 i tekstanmærkning nr. 158 ad § 24 på finansloven. Bestemmelserne i tekstanmærkningen blev indsat i finansloven for 2018, fordi det var nødvendigt at regulere taksterne. Baggrunden herfor var, at der for Fødevarestyrelsen pr. 1. juli 2017 blev indført en ændret omkostningsfordeling, da der i de hidtidige gebyrer havde været indregnet for lille en andel af styrelsens fællesomkostninger. De deraf følgende takstforhøjelser blev gennemført forholdsmæssigt over årene 2018 til 2020. Med stk. 8 i tekstanmærkningen er der også indført en mere præcis opregning af, hvilke virksomhedstyper der er undtaget fra betalingen til rejseholdet. Baggrunden herfor er den hele eller delvise fritagelse for betaling for ordinær kontrol, der blev indført for en del fødevareengrosvirksomheder fra 2018.

2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

Det er almindelig praksis i overensstemmelse med Den Økonomiske Administrative Vejledning (ØAV), at materielle tekstanmærkninger skal indarbejdes i den relevante lovgivning, når dette er muligt. Det foreslås derfor, at takster og bestemmelser i den del af tekstanmærkning nr. 158, der vedrører lov om fødevarer, overføres til § 45 i fødevareloven. De i § 1, nr. 1-3, foreslåede takster svarer til de takster, som er fastsat på finansloven for 2021 tillagt pris- og lønregulering. Den i § 1, nr. 4, foreslåede ændrede formulering af fødevarelovens § 45, stk. 8, er en præcisering af den gruppe af virksomheder, som er undtaget fra betalingen til rejseholdet.

2.2. Datadrevet kontrol

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 54 a i fødevareloven, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at fødevarelovgivningen overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold.

Bestemmelsen i § 54 a blev indsat ved en ændring af fødevareloven i 2006 (lov nr. 1549 af 20. december 2006 om ændring af lov om fødevarer, lov om næringsbrev til fødevarebutikker og lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.). Som det fremgår af lovbemærkninger til denne ændring (lovforslag nr. L 28, Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, side 988) var formålet med bestemmelsen at sikre det nødvendige datagrundlag for en effektiv fødevarekontrol ved at give adgang til indhente, registersamkøre og sammenstille alle relevante oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, som andre offentlige myndigheder er i besiddelse af. Fødevarestyrelsen, som varetager fødevarekontrollen, er af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndigettil at udmønte bestemmelsen som led i planlægning og gennemførelse af samt opfølgning på kontrollen på området.

2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

I den politiske aftale om Fødevareforlig 4 er et af de fire hovedområder udvikling af datadrevet kontrol og digitale selvhjælpsværktøjer. Ny teknologi, herunder brug af kunstig intelligens til udvikling af de nedenfor beskrevne risikomodeller, avancerede analysemetoder og brug af flere og bedre data om f.eks. virksomhedernes produktion og adfærd, kan bruges til at forbedre overvågning, kontrol og vejledning på fødevareområdet. Det er relevant både i forhold til identificering og prioritering af områder og virksomheder i relation til kontrol og vejledning, og i forhold til at sikre Fødevarestyrelsens medarbejdere de bedst mulige forudsætninger for at planlægge og gennemføre de konkrete kontrolindsatser.

For at sikre en effektiv og målrettet kontrol, som kan fremme en høj regelefterlevelse til gavn for fødevaresikkerheden og styrke indsatsen mod fødevaresvindel, er det essentielt, at fødevarekontrollen prioriterer områder, hvor regelefterlevelsen er lav, eller risikoen for forbrugerne er stor. Ved en datadrevet risikomodel kan Fødevarestyrelsen gennem anvendelse af ny teknologi, avancerede analysemetoder og ved brug af flere og bedre data om f.eks. virksomhedernes produktion og adfærd skabe et objektivt grundlag som fundamentet for planlægningen af tilsynsmyndighedens kontrolaktiviteter samt vejlednings- og informationskampagner. Det vil bidrage til en mere effektiv, målrettet og proportional kontrol, da fødevarekontrollen får mulighed for at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger og -indsatser der mest hensigtsmæssigt kan anvendes på et givent område eller i forhold til en specifikt udfordring. Det indebærer også, at fødevarevirksomheder, der har en høj regelefterlevelse, belastes mindst muligt af kontrollen.

For at kunne skabe et risikobillede, der er så retvisende som muligt, er der behov for at kunne benytte de nye teknologier, herunder brugen af kunstig intelligens, til udvikling af datadrevne risikomodeller. Det forudsætter imidlertid adgang til og sammenstilling af en stor mængde data fra mange forskellige datakilder. Det er centralt, at der tilvejebringes og sikres mulighed for at anvende et så stort datagrundlag som muligt, da risikovurderingen af virksomhederne hermed kan blive mere præcis. Den gældende § 54 a omfatter ikke oplysninger fra offentlige og private virksomheder eller erhvervs- og forbrugerorganisationer, og det er derfor nødvendigt at modernisere bestemmelsen, så der også sikres adgang til relevante data fra disse aktører.

Tilsvarende overvejelser om behovet for en sådan bredere inddragelse af data til sikring af mulighederne for en effektiv, målrettet og proportional kontrol ligger til grund for § 24 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning. Denne lovs område er som fødevareområdet karakteriseret ved en bred vifte af produkt- og virksomhedstyper, hvor kontrollen også har forbrugersikkerheden som det væsentligste hensyn. Udformningen af den foreslåede nye § 54 a i lov om fødevarer er således sket med afsæt i formuleringen af § 24 i om produkter og markedsovervågning og de deri bagvedliggende hensyn om en effektiv, målrettet og proportional kontrol.

Med den foreslåede bestemmelse lægges der således op til, at tilsynsmyndigheden kan indhente, behandle og samkøre offentligt og ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige myndigheder og oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder. Derudover foreslås det, at tilsynsmyndigheden ligeledes kan behandle og samkøre oplysninger, som myndigheden er i besiddelse af ud over de førnævnte tilfælde. Endelig foreslås det, at tilsynsmyndigheden i kontroløjemed kan indhente, behandle og samkøre ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.

Med forslaget skabes således bl.a. det lovgivningsmæssige grundlag for, at Fødevarestyrelsen, i overensstemmelse med det i Fødevareforlig 4 aftalte, fuldt ud kan udnytte muligheder for en udvidet anvendelse af data som led i kontrolplanlægningen og udvikling af analysemodeller, hvor ekstern data kan have betydning for, at den målrettede kontrolindsats rammer bedst muligt.

Bestemmelsen kan eksempelvis anvendes til at indhente og samkøre Fødevarestyrelsens egne oplysninger med oplysninger fra andre myndigheder, virksomheder og erhvervs- og forbrugerorganisationer. For offentlige myndigheder kan det eksempelvis være oplysninger fra Skatteforvaltningen, Arbejdstilsynet eller Det Centrale Virksomhedsregister. Der kan også være tale om informationer fra Europa-Kommissionen, de øvrige EU-medlemsstater eller andre internationale kilder. Også oplysninger fra virksomheder og organisationer vil som nævnt kunne bidrage til et styrket datagrundlag.

Som eksempel herpå kan nævnes den situation, hvor Fødevarestyrelsen har oplysninger om sundhedsmæssige risici ved en bestemt fødevare, men hvor det er uvist, hvor tilgængelig den pågældende vare er på det danske marked. I en sådan situation vil oplysninger fra en del af Skatteforvaltningen om import af den type varer og de relevante importører kunne være relevante for Fødevarestyrelsen ved risikovurderingen og kontrolplanlægningen. Der kunne også være tale om oplysninger fra administratoren af danske internetdomæner om registranter og fuldmagtshavere til danske domæner fra DK Hostmaster, da den øgede internethandel med fødevarer, herunder kosttilskud, indebærer, at disse oplysninger får stigende betydning for fødevarekontrollen.

Ud over at danne grundlag for en mere effektiv og målrettet fødevarekontrol til gavn for fødevaresikkerheden, vil forslaget også bidrage med et bedre fundament for indsatsen mod fødevaresvindel. Det kan være oplysninger om prisudviklingen på råvarer, som kan anvendes til at identificere områder med øget risiko for svindel. Som et konkret eksempel kan nævnes, at der over de senere år har været en meget kraftig prisstigning på ægte vanlilje, hvilket kan være et incitament til i stedet at anvende kunstig vaniljeessens, hvorved risikoen for vildledning øges.

Forslaget vil således bidrage til at efterleve artikel 9, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2004/882/EF af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (kontrolforordningen). Heri fastlægges, at bl.a. fødevarekontrollen skal gennemføres på grundlag af en risikovurdering baseret på samtlige relevante faktorer, herunder også risikoen for fødevaresvindel.

2.3. Offentliggørelse af kontrolresultater

2.3.1. Gældende ret

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan med hjemmel i fødevarelovens § 56, stk. 2, fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater tilgængelige for offentligheden. Denne bestemmelse blev indsat ved en ændring af fødevareloven i 2008 (lov nr. 110 af 26. februar 2008 om ændring af lov om fødevarer med flere love). Som det fremgår af lovbemærkningerne til ændring (lovforslag nr. L 45, Folketingstidende 2007-08 (2.samling), tillæg A, side 1842) var det bl.a. for at tage højde for det forhold, at internettet havde fået stigende betydning som informationskilde. Med ændringen blev der etableret hjemmel til at stille krav om, at en fødevarevirksomhed skal offentliggøre kontrolrapporter på egen hjemmeside.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1397 af 12. december 2019 om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater. I § 27, stk. 1, i bekendtgørelsen er det således fastsat, at fødevarevirksomheder, som på egen hjemmeside markedsfører produkter eller aktiviteter omfattet af fødevarelovgivningen, skal vise de seneste fire kontrolrapporter på et let synligt sted på hjemmesiden.

2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

Som nævnt ovenfor under pkt. 1 blev det som led i implementering af Fødevareforlig 4 aftalt at gennemføre en forenkling og modernisering af smileyordningen, som bl.a. indebærer, at kravet om offentliggørelse af kontrolrapporter på fødevarevirksomheders egen hjemmeside skal udvides til at omfatte de sociale medier og øvrige digitale platforme såvel de øvrige elektroniske platforme, som virksomheden markedsfører sig på. Dette omfatter også take-away portaler, hvorved forstås hjemmesider, apps eller lignende digitale løsninger, da mange fødevarevirksomhederne, som tilbyder take-away, i dag markedsfører sig på en eller flere af sådanne portaler.

For at kunne implementere denne del af aftalen om smileyordningen foreslås det derfor at ændre fødevarelovens § 56, stk. 2, så ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om, hvor virksomheder skal gøre deres kontrolrapporter tilgængelige for offentligheden. Med denne præcisering vil der kunne fastsættes regler om offentliggørelse af kontrolrapporter på sociale medier og øvrige digitale platforme, herunder take-away portaler.

Ved udmøntningen af den foreslåede ændring skal principperne for digitaliseringsklar lovgivning overholdes. Desuden skal implementeringen ske med respekt for de forskellige sociale mediers og portalers tekniske muligheder og begrænsninger.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Med den som i § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse lægges der således op til, at tilsynsmyndigheden kan indhente og behandle oplysninger med henblik på at understøtte en datadreven fødevarekontrol. Der vil være tale om indsamling og behandling af oplysninger vedrørende virksomheder eller personoplysninger, herunder navnligt oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Bestemmelsen er dog ikke begrænset hertil og kan således omfatte enhver type oplysning, herunder også andre personoplysninger, der er væsentlige for kontrollen.

Indhentning og behandling af personoplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse skal ske inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Indhentning og behandling af de omfattede personoplysninger skal således ske under iagttagelse af de databeskyttelsesretlige regler, herunder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger i artikel 5 i databeskyttelsesforordningen. Det følger af forordningens artikel 5, stk. 1, litra b og c, at indsamling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål. Endvidere skal reglerne om behandlingssikkerhed i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 32 iagttages.

Det bemærkes i den sammenhæng, at tilsynsmyndigheden kan behandle almindelige personoplysninger, når dette er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, litra e, i databeskyttelsesforordningen. Med hensyn til de personfølsomme oplysninger, jf. forordningens artikel 9, stk. 1, må behandlingen endvidere kun foretages under overholdelse af de i artikel 9, stk. 2- 4, fastsatte betingelser.

Det skal endvidere bemærkes, at indsamling og behandling af personoplysninger i medfør af den foreslåede § 54 a har til formål at indgå som et element i grundlaget for en datadrevet kontrol. Der er således ikke tale om, at der træffes en afgørelse, som alene er baseret på automatisk behandling af disse oplysninger.

De indsamlede personoplysninger kan som udgangspunkt kun anvendes til andet formål, end det formål hvortil de oprindeligt er indsamlet, hvis behandlingen er baseret på den registreredes samtykke, på EU-retten eller på national ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de mål, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1. Er dette ikke tilfældet, skal tilsynsmyndigheden i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 4, vurdere, om den påtænkte behandling er forenelig med det oprindelige formål. Denne vurdering, som skal baseres på de i artikel 6, stk. 4, litra a - e, anførte kriterier, vil bl.a. være relevant i situationer, hvor Fødevarestyrelsen i læringsøjemed vil inddrage personoplysninger for at udvikle en maskinlæringsmodel, som på tværs af data kan genkende mønstre og tegn, som har betydning for fødevarekontrollen.

Indhentning og behandling af personoplysninger skal ske under hensyntagen til de almindelige regler i databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne om behandlingssikkerhed i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 32. Det bemærkes i den sammenhæng, at tilsynsmyndigheden kan behandle almindelige personoplysninger, når dette er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, litra e, i databeskyttelsesforordningen.

I relation til forslaget om ændring af fødevarelovens § 56, stk. 2, så der bliver hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af kontrolrapporter på sociale medier og øvrige digitale platforme, skal bemærkes, at der ved udmøntningen af denne hjemmel ikke må stilles krav, som vil indebære overførsel af personoplysninger digitale platforme eller sociale medier, hvis udbyder har hovedetablering i et tredjeland, hvis en sådan overførsel vil være i strid med databeskyttelsesforordningens kapitel 5.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Det vurderes, at forslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Med lovforslaget lægges der op til en mere risikobaseret kontrol, hvorefter det bl.a. forventes, at kontrollen kan rettes derhen, hvor regelefterlevelsen er mindst og risikoen for fødevaresvindel størst. Forslaget følger dermed princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl.

Det foreslås derfor, at tilsynsmyndigheden kan indhente og behandle data til brug for kontrollen. I den forbindelse vil der ske behandling primært af relevante produkt- og virksomhedsinformationer. Det forventes dog, at personoplysninger vil blive behandlet i mindre omfang. Det vurderes, at personoplysninger alene vil foreligge i form af oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Behandlingen af oplysninger vil ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. Forslaget følger dermed princip 5 om tryg og sikker datahåndtering.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for erhvervslivet, men udmøntningen af hjemlen om kontrolresultater på andre digitale platforme vil medføre en administrativ byrde for de virksomheder, der benytter disse platforme. Dog vurderes omkostningen hertil at være uvæsentlig og kvantificeres derfor ikke yderligere.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for agil erhvervsrettet regulering, da lovforslaget ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, som har vurderet, at lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil medføre administrative konsekvenser under 4 mio. kr. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2021 til den 30. juli 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

A/S Mortalin, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Alternativfondet, ANIMA Anticimex, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma-Allergi Forbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Bech Food - DinFødevarekonsulent, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The (Niels Gade)/Kaffe og Te importørforeningen, Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas Denmark, Center for Miljø og Toksologi på DHI Vand - Miljø - Sundhed, Chem Trust, Comida Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAKOFO, Danish Agro, Danish Seafood Association, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks civile Hundeførerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk Erhverv (høring), Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister, Dansk Industri, Dansk Kennel Klub, Dansk Planteværn, Dansk Primat Sammenslutning, Dansk Rideforbund, Dansk Skalddyrcenter, Dansk Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Træforening, Dansk Veterinær Konsortium-KU, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Fugleforeninger, Danske Kartofler, Danske Lammeproducenter, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Universiteter, DAZA (Danske Zoologiske Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, Deanfood ApS, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Dansk Flavour Organisation, DHI A/S, DHI, Center for Miljø og Toksologi, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, DinSmiley, DOSO-DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation, DTU-Fødevareinstituttet, DTU-Veterinærinstituttet, Dyrefondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Velfærd, Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, E-Branchekoden ApS, ECSCOM, EFSA - Effektiv Food Safety Advise, Elite-smiley, EMCON, eSmiley, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig Fælles Forbund 3F, Fair Dog, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fokus på Dyr, Food Consult Nordic, Food Diagnostics ApS, Foodcare, FoodEfficiency, Forbrugerrådet Tænk, Force Technology, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen Frit Fjerkræ, Foreningen Muslingeerhvervet, Frie Bønder Levende Land, FS-C.dk (Food Safety Consult), Fødevare og Egenkontrol, Fødevaredanmark, FødevareExperten, Fødevaregruppen, Fødevarekonsulenten, Fødevarepaletten ApS, Fødevarer til Medicinske Formål, Gigtforeningen, Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag, Hatting-KS A/S, Haveselskabet, HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening, Hestens Værn, Hjerteforeningen, Horesta, Højmarkslaboratoriet A/S, International Transport Danmark, ISI Food Protection, Kantineledernes Landsklub, Kelsen Group, KGH CUSTOMS SERVICES Danmark, KGH CUSTOMS SERVICES Sverige, Kliniske Diætister, Kopenhagen Fur, Kommunernes Landsforening, Kontrolgruppen, Kosmetik- og hygiejnebranchen, Kost & Ernæringsforbundet, Kost, Motion & Sund fornuft, Kraftvaerk Foodtech ApS, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Førevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Landskontoret for Heste, Lolex ApS, Lægeforeningen, Maistic Bio Group´, Marine Ingredients, Mejeriforeningen, Møllers Fødevarerådgivning, Nemhygiejne, Ninkovich Consult ApS, NOAH, NOPALAX, Nordic Petfood Association, Nyt Hesteliv, Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Ostehandlerforeningen for Danmark, Pernod Ricard Denmark, Plantebranchen, Plastindustrien i Danmark, QFish/Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, QMS - Consult, Quality Consulting Denmark, Rådet for Bedre Hygiejne, Salling Group, SAMMARK, SEDAN, SEGES, Sills & Løndal Rådgivning ApS, Smiley-One, SPFDanmark, Statens Seruminstitut, Stop Spild Af Mad, Sundhedsrådet, Teknologisk Institut, TOMO Fødevarerådgivning, VAREFAKTA, Videncenter For Svineproduktion, VikingGenetics, ViNordic - Veterinary Industry Nordic, World Animal Protection Danmark, WWF Verdensnaturfonden, Würtz QA og Økologisk Landsforening samt Grønlands Landsstyre.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

De faste takster for betaling for kampagnekontrol er fastsat i stk. 5 i tekstanmærkning nr. 158 ad § 24 på finansloven.

Det foreslås, at taksterne i stk. 5 i tekstanmærkning nr. 158 overføres til fødevarelovens § 45, stk. 5, idet de foreslåede takster for 2022 er taksterne fastsat på finansloven for 2021 tillagt pris- og lønregulering.

Til nr. 2

De faste takster for betaling for styrket kontrol af kosttilskud er fastsat i stk. 6 i tekstanmærkning nr. 158 ad § 24 på finansloven.

Det foreslås, at taksterne i stk. 6 i tekstanmærkning nr. 158 overføres til fødevarelovens § 45, stk. 6, idet de foreslåede takster for 2022 er taksterne fastsat på finansloven for 2021 tillagt pris- og lønregulering.

Til nr. 3

De faste takster for betaling til delvis finansiering af fødevarerejseholdet er fastsat i stk. 7 i tekstanmærkning nr. 158 ad § 24 på finansloven.

Det foreslås, at taksterne i stk. 7 i tekstanmærkning nr. 158 overføres til fødevarelovens § 45, stk. 7, idet de foreslåede takster for 2022 er taksterne fastsat på finansloven for 2021 tillagt prisog lønregulering.

Til nr. 4

I henhold til stk. 8 i tekstanmærkning nr. 158 ad § 24 på finansloven finder stk. 7 ikke anvendelse for primårproducenter og virksomheder, for hvilke ministeren i henhold til § 45, stk. 1, i lov om fødevarer har fastsat regler om eller bestemt, at de er helt eller delvis fritaget for at betale omkostningerne ved kontrollen.

Det foreslås, at stk. 8 i tekstanmærkning nr. 158, overføres som ny affattelse af § 45, stk. 8, idet det præciseres, at fritagelsen omfatter primærproducenter, detailvirksomheder, små slagterier, der slagter højst 35.000 dyreenheder årligt, og små mejerier, der producerer på grundlag af under 2 mio. kg. mælk årligt.

Til nr. 5

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan med hjemmel i § 54 a i fødevareloven indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at fødevarelovgivningen overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold.

Med den foreslåede nye formulering af § 54 a udvides bestemmelsens anvendelsesområde. Formålet er at styrke og målrette kontrolindsatsen på fødevareområdet ved hjælp af indsamling og behandling af data. Bestemmelsen vil alene kunne anvendes i det omfang, at indsamling og behandling er relevant og proportionalt i forhold til tilsynsmyndighedens opgaver. Særligt for personoplysninger skal indsamling og behandling ske i overensstemmelse med de i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.1, fastlagte kriterier. Med hensyn til de følsomme personoplysninger, jf. forordningens artikel 9, stk. 1, må behandlingen endvidere kun foretages under overholdelse af de i artikel 9, stk. 2-4, fastsatte betingelser.

Det foreslås i § 54 a, stk. 1, at tilsynsmyndigheden i kontroløjemed kan indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder, som eksempelvis oplysninger på virksomheders eller udenlandske myndigheders hjemmesider.

Med hjemmel i stk. 1 vil tilsynsmyndigheden få mulighed for ved hjælp af indsamling og behandling af data at målrette og effektivisere kontrollen. Det er hensigten med bestemmelsen, at der vil være tale om indsamling og behandling af oplysninger vedrørende virksomheder eller personoplysninger, herunder navnligt oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Bestemmelsen er dog ikke begrænset hertil og kan således omfatte enhver type oplysning, herunder også andre personoplysninger.

Tilsynsmyndigheden kan med bestemmelsen i stk. 1 foretage samkøring i kontroløjemed, blandt andet som udgangspunkt for risikobaseret kontrol. Bestemmelsen vil alene kunne anvendes til at indsamle, behandle og samkøre offentligt eller ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige myndigheder eller oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder. Der kan være tale om oplysninger fra andre danske myndigheder, såsom oplysninger fra Skatteforvaltningen eller Erhvervsstyrelsen. Der kan ligeledes være tale om oplysninger fra Europa-Kommissionen, myndigheder i øvrige EU-medlemslande eller andre udenlandske myndigheder og internationale organisationer, f.eks. i forbindelse med fælles kontrolkampagner som led i bekæmpelsen af fødevaresvindel.

Dette vil bidrage til at kvalificere risikobilledet, så tilsynsmyndigheden bliver i stand til mere præcist at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der vil være mest effektive og hensigtsmæssige på et givent område. Hermed opnås en yderligere kvalificering af den proportionalitetsvurdering, der skal foretages af tilsynsmyndigheden med henblik på at sikre, at det proportionale middel anvendes i udførelsen af kontrollen. Som eksempel kan nævnes den situation, hvor Fødevarestyrelsen har oplysninger om sundhedsmæssige risici ved en bestemt fødevare, men hvor det er uvist, hvor den pågældende vare er tilgængelig på det danske marked. I en sådan situation vil oplysninger fra f.eks. Skatteforvaltningen om import af den type varer og de relevante importører kunne være relevante for Fødevarestyrelsen ved risikovurderingen og kontrolplanlægningen.

Indhentning og behandling af personoplysninger skal ske under hensyntagen til databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne om behandlingssikkerhed i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 32. Det bemærkes i den sammenhæng, at tilsynsmyndigheden kan behandle almindelige personoplysninger, når dette er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, litra e i databeskyttelsesforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at tilsynsmyndigheden kan behandle, herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.

Tilsynsmyndigheden kan med bestemmelsen i stk. 2 foretage samkøring i kontroløjemed, blandt andet som udgangspunkt for risikobaseret kontrol. Den foreslåede bestemmelse omfatter dermed alle øvrige oplysninger, som tilsynsmyndigheden er i besiddelse af. Det kan eksempelvis være oplysninger, som erhvervsdrivende har indberettet til tilsynsmyndigheden, eller oplysninger, som tilsynsmyndigheden har indsamlet som led i kontrollen.

Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at tilsynsmyndigheden i kontroløjemed kan indsamle og behandle, herunder samkøre, ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.

Tilsynsmyndigheden kan med bestemmelsen i stk. 3 foretage samkøring i kontroløjemed, blandt andet som udgangspunkt for risikobaseret kontrol. Bestemmelsen kan således medvirke til, at kontrolindsatsen kan målrettes områder, hvor regelefterlevelsen er lav, eller hvor risikoen er størst.

Bestemmelsen sikrer en klar hjemmel til, at der fra offentlige og private virksomheder, erhvervs- eller forbrugerorganisationer kan indhentes og samkøres ikke-offentligt tilgængelige oplysninger, herunder også fra udenlandske aktører.

Bestemmelsen giver mulighed for at indhente og samkøre ikke-offentligt tilgængelige oplysninger i de tilfæde, hvor det vurderes at have sammenhæng med tilsynsmyndighedens opgaver. Som et konkret eksempel kan nævnes fødevarevirksomheders interne data om spidsbelastninger for forbrugerbesøg, der kan være relevante i relation til vurdering risici ved håndteringen af fødevarer.

Bestemmelsen begrænses samtidig af bestemmelserne om retten til ikke at inkriminere sig selv m.v., som følger af § 10 i bekendtgørelse af lov nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb. Dette indebærer, at pligten for private virksomheder til afgive oplysninger bortfalder, hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende fysiske eller juridisk person har begået en strafbar lovovertrædelse, og oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Endelig sker indsamlingen og samkøringen af data under hensyntagen til forvaltningslovens § 32 om forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes arbejde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Ministeren for fødedevarer, landbrug og fiskeri kan med hjemmel i fødevarelovens § 56, stk. 2, fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater tilgængelige for offentligheden. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1397 af 12. december 2019 om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater, hvor det i § 27, stk. 1, er fastsat, at fødevarevirksomheder, som på egen hjemmeside markedsfører produkter eller aktiviteter omfattet af fødevarelovgivningen, skal vise de seneste fire kontrolrapporter på et let synligt sted på hjemmesiden.

Den foreslåede ændring af § 56, stk. 2, indebærer en udvidelse af hjemlen, så der tillige kan fastsættes regler om, at fødevarevirksomheder også skal gøre kontrolrapporterne tilgængelige for forbrugerne på sociale medier og øvrige elektroniske platforme, herunder take-away portaler, som fødevarevirksomheden anvender til markedsføring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Til § 3

Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven ikke gælder for Grønland, men loven kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Fødevareloven er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 523 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om fødevarer m.m. Loven gælder ikke for Færøerne, da fødevareloven ikke gælder for Færøerne.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov