L 44 B Forslag til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis.

(Forlængelse af forsøgsordningen).

Af: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 01-12-2021

Afgivet: 01-12-2021

Ændringsforslag nr. 1-3 af Jane Heitmann (V) stillet den 01.12.2021

20211_l44b_aendringsforslag_beh32491732.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 1. december 2021

Til § 1

Af Jane Heitmann (V):

1) I indledningen indsættes efter »2018,«: »og som ændres ved det af Folketinget den 2. december 2021 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis (Permanent mulighed for dyrkning af cannabis m.v.),«.

[Lovteknisk ændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 44 A]

2) Nr. 41 affattes således:

»41. Efter kapitel 11 b indsættes:

»Kapitel 11 c

Referencegruppe for medicinsk cannabis

§ 64 c. Lægemiddelstyrelsen nedsætter en referencegruppe for medicinsk cannabis.««

[Lovteknisk ændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 44 A]

3) Nr. 43 affattes således:

»43. Efter § 67 a indsættes:

»§ 67 b. Sundhedsministeren laver en evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis, jf. § 1, stk. 2 og 3. Evalueringen skal foreligge inden udgangen af 2024.««

[Lovteknisk ændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 44 A]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk begrundet ændring af lovforslagets indledning på baggrund af vedtagelsen af L 44 A, forslag til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis.

Til nr. 2 og 3

Ændringsforslagene er lovtekniske konsekvenser af delingen af L 44, hvorefter der nu er et L 44 A og L 44 B. Som følge af delingen af L 44 er det nødvendigt at foretage nogle lovtekniske ændringer, så de ændringsforslag, der blev vedtaget ved 2. behandling, kan videreføres i henholdsvis L 44 A og L 44 B. Forslagene indeholder ingen indholdsmæssige ændringer.