Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 14. december 2021

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udtalelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, energi- og forsyningsministeren har over for udvalget oplyst følgende:

»Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love (L 53) (Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillingskrav for VE-elproduktion, justering af netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på konkurrenceanalyse, tilbagelevering af digitalt udstyr, m.v.) blev fremsat den 27. oktober 2021. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget er der fundet anledning til at foretage mindre justeringer i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og de specielle bemærkninger til § 6 e i lovforslagets § 1, nr. 16, der vedrører den foreslåede overgangsordning for omkostninger forbundet med nettilslutning.

Forholdet til elmarkedsforordningen

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (afsnit 3.4) fremgår ministeriets overvejelser vedr. en overgangsordning for omkostninger forbundet med nettilslutning. Det fremgår således af de almindelige bemærkninger: »[…] nødvendige omkostninger til nettilslutning, nettab, drift og vedligehold af anlæg omfattet af § 30 i VE-loven og de nødvendige omkostninger til nettilslutning af anlæg omfattet af § 67 i elforsyningsloven i stedet i medfør af § 73 i elforsyningsloven vil skulle dækkes af elkunderne i form af lokale tarifstigninger, såfremt der ikke introduceres en anden løsning til dækning af omkostningerne.«.

Det fremgår desuden af samme afsnit, at: »Overgangsordningen indebærer, at de omkostninger, som netvirksomhederne uden udligningsordningen ville skulle opkræve fra elkunderne, i stedet kompenseres af staten.« Disse lovbemærkninger er skrevet med afsæt i en situation, hvor der ikke forelå ordninger, der kunne erstatte udligningsordningen - heller ikke en metode for tarifering af elproducenter.

Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 7 til L 53, at Energistyrelsen vurderer, at det kan være uforeneligt med elmarkedsforordningens regler for omkostningsægte tariffer, at omkostninger til nettilslutning foranlediget af elproducenter overvæltes på elforbrugerne via lokale tarifstigninger.

I forbindelse med denne vurdering blev der indhentet et bidrag til besvarelsen af spørgsmålet fra Forsyningstilsynet, som oplyste følgende: »Forsyningstilsynet vurderer, at elmarkedsforordningens krav om omkostningsægthed forudsætter et krav om indførelse af producentbetaling. Forsyningstilsynet vurderer derfor umiddelbart ikke, at de vil kunne godkende en tarifmetode, der overvælter omkostninger foranlediget af nettilslutning af elproducenter på elforbrugerne.«.

Disse vurderinger giver anledning til at klargøre, at netvirksomhederne ikke i deres tariffer kan overvælte omkostninger foranlediget af nettilslutning af elproducenter på lokale elforbrugere. Idet jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7, hvoraf det fremgår, at det ikke er min intention, at lokale elforbrugere skal betale for omkostninger til nettilslutning af elproducenter, vil jeg hertil gerne fremhæve, at der ikke i praksis forventes at være anledning til overvæltning af omkostninger på lokale elforbrugere, idet overgangsordningen indføres netop med henblik på at dække de omkostninger, det drejer sig om.

Frist for kompensationsordningen

Derudover er der fundet anledning til at foretage en justering i afsnit 3.4.3 i de almindelige bemærkninger. Det fremgår af sidste afsnit, at fristen for at anmode om kompensation for omkostninger til anlæg og forstærkning af elnettet vil være 1. november 2022. Fristen følger af den opfølgende aftale om overgangsordningen af 17. december 2020. Det fremgår således af de almindelige bemærkninger: »Det vil være muligt for netvirksomhederne at anmode om kompensation for omkostninger til anlæg og forstærkning af elnettet afholdt frem til fristen 1. november 2022«.

Følgende fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 16 (ad § 6 e):

»Det vil være muligt for netvirksomhederne at anmode om kompensation for omkostninger til anlæg og forstærkning af elnettet afholdt frem til fristen 1. november 2022«. På baggrund af tilbagemeldinger fra branchen i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget, vil fristen i stedet blive flyttet til 2023. Ændringen sker for at sikre, at omkostninger til nettilslutning afholdt i hele 2022 kan dækkes af overgangsordningen.«

3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Orla Østerby (UFG)

Et flertal i udvalget (Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Orla Østerby (UFG)) ser med bekymring på, at lovforslagets bemærkninger giver ministeren beføjelser til fremadrettet at kunne fastsætte andre og evt. mere vidtgående regler for netselskaberne end aftalt med forligskredsen bag stemmeaftalen af 4. juni 2021 om »En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen«, bl.a. relateret til regler om habilitet, indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, intern overvågning og markedsmæssighed, da dette kan påføre netselskaberne og dermed forbrugerne yderligere omkostninger. Partierne mener, at forligskredsen bag stemmeaftalen altid skal inddrages rettidigt og indholdsmæssigt, og at ministeren bør indhente opbakning fra forligskredsen, såfremt ministeren påtænker at gennemføre eventuelle ændringer i reglerne, der ligger uden for det aftalte i stemmeaftalen. Eventuelle ændringer skal altid være sagligt begrundet og være proportionale i forhold til de administrative byrder og omkostninger, de medfører for netselskaberne og forbrugerne. Regler vedrørende netselskabernes virke skal generelt udformes med hensyntagen til, at netselskabernes vigtigste opgave er at fremtidssikre elnettet til den grønne omstilling på effektiv vis.

Flertallet ønsker, at det skal være muligt at eje og drive netselskab med få netkunder, da disse skaber værdi lokalt. Partierne er derfor opmærksomme på, at lovforslaget medfører nye regler, der kan føre til ikkeproportionale omkostninger for især de helt små netselskaber uanset ejerandel i konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter. Flertallet opfordrer ministeren til at følge konsekvenserne af lovforslaget for de små netselskaber, herunder Forsyningstilsynets betalingsmodel, der rammer elforbrugerne i de små netselskaber hårdere end øvrige, og sikre, at eventuelle fremtidige ændringer relateret til elforsyningsloven tager hensyn til og understøtter de små netselskabers eksistens.

Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Orla Østerby (UFG)

Et andet flertal i udvalget (Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Orla Østerby (UFG)) kan støtte lovforslaget med intentionen om at modernisere og fremtidssikre elforsyningsloven gennem en tilpasning af rammerne for elproduktion, transmission, netvirksomhed, handel og øvrige elforsyningsaktiviteter.

Flertallet noterer sig, at lovforslaget er en udmøntning af dele af flere aftaler, herunder stemmeaftalen af 4. juni 2021 om »En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen«, »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020« af 22. juni, den opfølgende »Aftale om overgangsordning for tarifudligningsordningen i 2022« af 17. december 2020, »Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften« af 17. november 2016 og »Energiaftale« fra 2018.

Flertallet står bag de politiske aftaler og ønsker en udmøntning, som i praksis indfrier de intentioner og ønsker, som partierne har givet udtryk for i de konkrete aftaler. I den forbindelse har partierne en række bekymringer, som knytter sig til den konkrete udmøntning og den tidsplan, der med lovforslaget lægges op til.

Flertallet udtrykker sin bekymring over de mulige konsekvenser for udbygningen af vedvarende energi ved en forhastet indførsel af en geografisk differentieret producentbetaling for VE-producenter.

Flertallet finder ikke, at klima,- energi- og forsyningsministeren i tilstrækkelig omfang, bl.a. på grund af en uhensigtsmæssig tidsplan for implementering, har sikret:

- at lovforslaget ikke vil få uønskede økonomiske konsekvenser for netselskaber såvel som for forbrugerne i de produktionsdominerede områder,

- at kommunerne i tilstrækkelig grad vil gøre det muligt for VE-produktionen at flytte til de forbrugsdominerede områder, og

- at en utilstrækkelig overgangsperiode ikke betyder en midlertidig opbremsning i udbygningen af grøn strøm.

Flertallet mener heller ikke, at der i tilfredsstillende omfang er redegjort over for udvalget, om det er muligt at forlænge den midlertidige finanslovsfinansierede overgangsordning, uden at det vil være i konflikt med EU's statsstøtteregler.

Flertallet beder derfor ministeren om at undersøge mulighederne for midlertidigt at forlænge den finanslovsfinansierede overgangsordning inden for EU's statsstøtteregler og Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte med ikrafttrædelse den 1. januar 2023, herunder om nødvendigt anvise påkrævede justeringer, der kan sikre statsstøttemedholdeligheden. Vurderingen skal præsenteres for forligskredsen bag klimaaftalen for energi og industri fra 2020, og vurderingen bør danne grundlag for en drøftelse i forligskredsen i forbindelse med regeringens klimaudspil til en grøn energi- og forsyningssektor i foråret 2022.

Ministeren bedes desuden orientere partierne om de forventede konsekvenser af lovforslaget, senest når de endelige producenttariffer er kendte og senest henholdsvis 12 og 24 måneder efter vedtagelsen af lovforslaget.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

Et mindretal i udvalget (Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) støtter lovforslaget, men noterer sig, at der fra flere sider har været bekymring for tidsplanen. Ministeren har flere gange givet udtryk for, at tidsplanen kan overholdes, så det lægger SF og EL til grund, idet SF og EL forventer, at ministeren vil tage nødvendige initiativer, hvis og så snart det måtte vise sig, at tidsplanen skrider.

Dansk Folkeparti

Et andet mindretal i udvalget (Dansk Folkeparti) har udbedt sig Energinets vurdering af den danske elforsyningssikkerhed og stabilitet i elsystemet i 2030, såfremt den nye tyske regeringskoalition gennemfører sine ambitioner, præsenteret den 24. november 2021, for udfasning af kul og atomkraft, markant udbygning af havvind, og at 80 procent af forbruget af el skal være baseret på grøn energi i 2030, jf. KEF alm. del - spm. 58. DF mener, at det er relevant at få belyst, om elforsyningssikkerheden i Danmark kan blive udfordret, når der lægges op til en begrænset brug af biomasse på danske kraftværker i fremtiden.

Liberal Alliance

Et tredje mindretal i udvalget (Liberal Alliance) beder ministeren om at redegøre for de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en mindre udbygning af vedvarende energi i Danmark, herunder konsekvenserne ved en øget import af strøm fra udlandet i perioden frem mod 2030. Mindretallet udtrykker også bekymring over, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de vilkår, som er afgørende for den geografiske placering af nye VE-anlæg. Ministeren bedes derfor sikre, at den kommende model for producentbetalinger udarbejdes under hensyntagen til samfundsøkonomi, og at det afledte samfundsøkonomiske dødvægtstab som følge af øgede producenttariffer er mindre end de undgåede netinvesteringer, og at netinvesteringerne ikke skulle være afholdt under alle omstændigheder i forbindelse med den generelle elnetudbygning frem mod 2050.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»01. I overskriften til kapitel 2 ændres »Elforbrugernes« til: »Elkundernes«.«

[Præcisering af kapiteloverskriften]

2) I den under nr. 16 foreslåede § 6 f ændres »Der udarbejdes et slutregnskab« til: »Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder et slutregnskab«.

[Lovteknisk ændring]

3) I den under nr. 16 foreslåede § 6 g udgår »årsbaseret«.

[Udvidelse af bemyndigelse til at fastsætte regler om nettoafregning]

4) Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 19 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.«

[Konsekvensændring]

5) I det under nr. 37 foreslåede § 22, stk. 8, nr. 3, ændres »Indholdet af« til: »Krav til«.

[Lovteknisk ændring]

6) Efter nr. 44 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 28 c, stk. 1, og § 51, stk. 1, og to steder i § 72 c, stk. 1, ændres »§ 28, stk. 2« til: »§ 28, stk. 1«.«

[Konsekvensændring]

7) I de under nr. 55, 79 og 80 foreslåede ændringer af § 51 d, stk. 1, § 85 b, stk. 1, og § 85 c, stk. 1, indsættes efter »elproduktion fra anlæg« ordene: »med en kapacitet på«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 6

8) I stk. 5, 1. pkt., ændres »27. maj« til: »12. maj«.

[Lovteknisk ændring]

9) I stk. 5, 2. pkt., ændres »inden den 3. januar 2022« til: »for VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere senest den 14. januar 2022.«

[Ændring af ansøgningsfrist]

10) I stk. 5 indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»Har netvirksomhederne ikke overholdt fristen efter 2. pkt., og har netvirksomhederne senest den 14. januar 2022 indsendt et dokumenteret skøn over forventede nødvendige omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning af VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere, kan netvirksomhederne endvidere senest den 1. april 2023 indsende ansøgning om udligning i henhold til § 8, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med § 67 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, og regler udstedt i medfør heraf. Ansøgninger efter 3. pkt. om udligning af nødvendige omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning af VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere behandles af klima-, energi- og forsyningsministeren, der træffer afgørelse efter de hidtil gældende regler i § 8, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021.«

[Ændring af ansøgningsfrist]

11) I stk. 5, 3. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »inden« til: »senest«.

[Præcisering af ansøgningsfrist]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en præcisering af kapiteloverskriften. Ændringen følger af lovforslagets § 1, nr. 1-3, 5 og 6, 9-13, 58 og 69, hvorefter begreberne elforbruger, forbruger og slutkunde overalt i loven ændres til elkunde.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter. Ændringen præciserer, at det er klima-, energi- og forsyningsministeren, der skal udarbejde et slutregnskab for de offentlige forpligtelser, som følger af § 8 i lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021.

Til nr. 3

Det er hensigten, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 6 g skal udstedes en ny nettoafregningsbekendtgørelse med de regler, der fortsat er relevante for time- og årsbaseret nettoafregning efter ophøret af PSO-ordningen, herunder om opgørelse og måling af elproduktion og forbrug og om adgang til at få nettoafregning. Det forventes, at den nye nettoafregningsbekendtgørelse skal træde i kraft den 1. januar 2022 og erstatte den gældende nettoafregningsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1044 af 27. maj 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, som ophæves.

Med ophævelsen af den gældende nettoafregningsbekendtgørelse den 1. januar 2022 vil der ikke længere være mulighed for at ansøge om timebaseret nettoafregning. I forhold til ansøgninger, som er modtaget af Energistyrelsen inden denne dato, er det hensigten at fastsætte en overgangsregel, hvorefter disse anlæg fortsat kan opnå nettoafregning, og hvorefter Energistyrelsen fortsat kan træffe nødvendige afgørelser om dette efter den 1. januar 2022. Den foreslåede ændring af § 6 g har til hensigt at sikre, at der bliver hjemmel til at fastsætte en sådan overgangsregel. Den foreslåede ændring af § 6 g vil medføre, at bemyndigelsen udvides således, at der i henhold til § 6 g også vil kunne fastsættes regler om adgang til at få timebaseret nettoafregning.

Det er hensigten, at den nye nettoafregningsbekendtgørelse skal gælde for alle anlæg omfattet af time- og årsbaseret nettoafregning, herunder anlæg, der er omfattet af timebaseret nettoafregning, som ikke har adgang til nettoafregning af elafgift. I forhold til bemærkningerne til § 6 g i det fremsatte lovforslag skal det henset til dette korrigeres, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 6 g ikke kun giver hjemmel til at fastsætte regler, der er relevante for time- og årsbaseret nettoafregning i forhold til nettoafregning af elafgift, men også i forhold til nettoafregning af køb og salg af elektricitet.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af henvisningen i elforsyningslovens § 19 a, stk. 6, til bestemmelsens stk. 2 og 3.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 27, at der indsættes et nyt stk. 2 i elforsyningslovens § 19 a, hvorefter lovens § 19 a, stk. 2 og 3, bliver lovens § 19 a, stk. 3 og 4. Derfor skal henvisningen i elforsyningslovens § 19 a, stk. 6, der bliver stk. 7, til bestemmelsens stk. 2 og 3 ændres til en henvisning til bestemmelsens stk. 3 og 4.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter. Ændringen præciserer, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille krav til ansøgning om tilskud.

I den foreslåede ændring af § 22, stk. 8, nr. 3, ændres bestemmelsens ordlyd fra, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte indhold af ansøgninger, til, at ministeren kan fastsætte krav til ansøgninger. Ændringen medfører en sproglig understregning af, at kravene, der stilles i medfør af bestemmelsen, er bindende for ansøgerne. Ministeren vil herefter kunne fastsætte regler om krav til ansøgning om tilskud, meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af henvisningerne i elforsyningslovens § 28 c, stk. 1, § 51, stk. 1, og to steder i § 72 c, stk. 1, til lovens § 28, stk. 2.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 41, at § 28, stk. 1, ophæves, hvorefter lovens § 28, stk. 2, bliver til stk. 1. Derfor skal henvisningerne i elforsyningslovens § 28 c, stk. 1, § 51 a, stk. 1, og to steder i § 72 c, stk. 1, ændres til en henvisning til § 28, stk. 1.

Til nr. 7

De foreslåede ændringer er præciserende ændringer, hvorefter der sikres en ensartet sprogbrug ved angivelse af 25 MW i lovteksten.

I den gældende elforsyningslovs §§ 10 og 27 b anvendes ved angivelse af 25 MW-grænsen, at der er tale om anlæg med en kapacitet på henholdsvis »over 25 MW« og »mere end 25 MW«. Ændringerne vil medføre, at der anvendes en tilsvarende sprogbrug i de foreslåede ændringer i elforsyningslovens § 51 d, stk. 1, § 85 b, stk. 1, og § 85 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 55, 79 og 80.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring i 1. pkt. er af lovteknisk karakter, da datoen for lovbekendtgørelse nr. 984 er 12. maj 2021 og ikke 27. maj 2021.

Til nr. 9-11

De foreslåede øvrige ændringer skyldes, at branchen har peget på udfordringer med at kunne overholde den oprindelige ansøgningsfrist den 3. januar 2022 i det fremsatte lovforslag. Der foreslås derfor en længere ansøgningsfrist for at tage højde for disse udfordringer.

Det foreslås i 2. pkt., at netvirksomhederne senest den 14. januar 2022 indsender ansøgning om udligning af nødvendige omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning af VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere.

Kan netvirksomhederne ikke nå fristen efter 2. pkt., kan ansøgningsfristen udvides til den 1. april 2023, forudsat at netvirksomhederne senest den 14. januar 2022 indsender et dokumenteret skøn over forventede nødvendige omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning af VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere. Det dokumenterede skøn skal være baseret på netvirksomhedernes forventede nødvendige omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning af VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere.

Bestemmelsen i det nye 3. pkt. vil medføre, at netvirksomhederne senest den 1. april 2023 skal indsende en ansøgning for at få udlignet nødvendige omkostninger til nettilslutning afholdt i 2021 eller tidligere. Det er således en betingelse for at kunne opnå udligning, at netvirksomhederne både overholder fristen den 14. januar 2022 for indsendelse af det dokumenterede skøn og fristen den 1. april 2023 for indsendelse af ansøgning.

Fristerne i 2. og 3. pkt. er fastsat for at kunne foretage de nødvendige regnskabsmæssige dispositioner i forbindelse med afslutningen af regnskabet for 2021.

Det foreslås som nyt 4. pkt. i stk. 5, at ansøgninger efter 3. pkt. om udligning af nødvendige omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning af VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere behandles af klima-, energi- og forsyningsministeren, der træffer afgørelse efter de hidtil gældende regler i § 8, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021. Den nye bestemmelse i 4. pkt. vil opretholde de hidtil gældende regler § 8, stk. 1, nr. 4, i elforsyningsloven om netvirksomhedernes mulighed for at få udlignet de omkostninger relateret til nettilslutning af VE-anlæg, som netvirksomhederne er pålagt efter § 67 i elforsyningsloven og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi. Bestemmelsen vil medføre, at det er muligt for Energistyrelsen efter delegation i henhold til bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, at sagsbehandle ansøgninger om udligning, der er modtaget inden udløb af fristen den 1. april 2023 efter de hidtil gældende regler om udligning.

Det foreslås i 3. pkt., der bliver til 5. pkt., at »inden« ændres til »senest« for at præcisere, at fristen for netvirksomhedernes indsendelse af ansøgning om udligning af nødvendige omkostninger til nettab, drift og vedligehold af VE-anlæg afholdt i 2021 eller tidligere er senest den 10. januar 2022.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2021 og var til 1. behandling den 24. november 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren sendte den 2. juli 2021 dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 381 (folketingsåret 2020-21). Den 27. oktober 2021 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og to høringsnotater til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 39 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret 38. Spørgsmål 39 forventes besvaret inden 3. behandling.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S) Jens Joel (S) Orla Hav (S) Karsten Filsø (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Andreas Steenberg (RV) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) fmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Peder Hvelplund (EL) Torsten Gejl (ALT) Thomas Danielsen (V) nfmd. Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Ulla Tørnæs (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Messerschmidt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mona Juul (KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Alex Vanopslagh (LA) Orla Østerby (UFG)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.