Skriftlig fremsættelse (27. oktober 2021)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love (Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillingskrav for VE-elproduktion, justering af netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på konkurrenceanalysen, tilbagelevering af digitalt tv-udstyr, m.v.)

(Lovforslag nr. L 53)

Med lovforslaget følges der op på stemmeaftalen af 4. juni 2021 om En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen og på Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020 om geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter på både distributions- og transmissionsniveau samt den opfølgende aftale af 17. december 2020 om overgangsordning for tarifudligningsordningen i 2022. Endvidere følger lovforslaget op på PSO-aftalen af 17. november 2016 og dele af Energiaftalen af 29. juni 2018 i forhold til tiltag om forenkling af forsyningsreguleringen.

Lovforslagets overordnede formål er at modernisere og fremtidssikre elforsyningsloven gennem en tilpasning af rammerne for elproduktion, transmission, netvirksomhed, handel og øvrige elektricitetsaktiviteter.

Den grønne omstilling frem mod 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet i 2050 er i vidt omfang afhængig af en omfattende elektrificering af det danske samfund med et markant øget elforbrug og med elproduktion baseret på vedvarende energi.

Klare og fremtidssikrede rammer for elsektoren skal understøtte et energisystem i balance, der leverer grøn omstilling og fortsat høj forsyningssikkerhed til rimelige forbrugerpriser.

Lovforslaget indebærer ophævelse af reglerne om opkrævning af PSO og dermed en endelig afskaffelse af PSO-systemet. Lovforslaget indebærer herudover afskaffelse af udligningsordningen og en tilpasning af reglerne om tariffer, der muliggør geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter på både distributions- og transmissionsniveau.

Lovforslaget indeholder desuden en justering af den økonomiske regulering af netvirksomheder, der skal sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for en ændret model for netvirksomheders leveringskvalitet, der skal give incitament til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau af leveringskvalitet. Justeringen af den økonomiske regulering skal endvidere muliggøre ændrede regler om, hvordan fusioner påvirker indtægtsrammen, for at imødegå uhensigtsmæssige indtægtsrammeforhøjelser.

Lovforslaget indebærer herudover en række ændringer, der skal sikre tilstrækkelig adskillelse af netvirksomhedernes monopolaktiviteter og selskabsmæssigt forbundne konkurrenceudsatte aktiviteter samt en markedsmæssig pris for koncerninterne handler. Ændringerne skal sikre en robust regulering af netvirksomhederne gennem krav om klare rollefordelinger og gennemsigtig ageren. Det skal sikre, at forbrugerne og øvrige aktører på elmarkedet kan have tillid til, at der er fair og effektiv konkurrence, og at varetagelsen af monopolaktiviteter ikke bliver dyrere end nødvendigt.

Lovforslaget indeholder yderligere en forenkling af bevillingskravet for virksomheder med produktion af vind og sol, idet de grundlæggende hensyn bag bevillingerne kan varetages via de tilladelser, der også udstedes under gældende regler.

Lovforslaget indeholder endelig en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om pligt for udbydere af digitale tv-tjenester til at sikre, at slutbrugere omkostningsfrit kan tilbagelevere digitalt tv-udstyr, såfremt det ikke er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester.

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten i form af finanslovsfinansierede udgifter til afskaffelse af udligningsordningen, gebyrfinansierede merudgifter for Forsyningstilsynet og mindre administrative besparelser ved ophør af administration af PSO'en. Samtidig forventes lovforslaget at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, herunder på grund af ændringerne vedrørende økonomisk regulering og for elproducenter på grund tilpasningen af reglerne for tariffer.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. januar 2022.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.