Betænkning afgivet af
Transportudvalget den 18. januar 2022
1. Ændringsforslag
Der er stillet 29 ændringsforslag til
lovforslaget. Transportministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1-6, 8-12, 14-17, 19-21, 23-26 og 29, herunder om deling af
lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 7 og 22. Venstres og Nye
Borgerliges medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 13, 18 og 27. Venstres medlemmer af udvalgets har stillet
ændringsforslag nr. 28.
2. Tilkendelsegivelse fra
transportministeren
Transportministeren har anmodet om, at
følgende tilkendegivelse fra ministeren optages i
betænkningen:
»Med henblik på at sikre, at
vejpakkens formål også afspejles i national lovgivning,
skal der i folketingsåret 2021-2022 igangsættes en
juridisk undersøgelse af, hvorvidt de eksisterende regler om
omkostningsniveau og aflønningskrav, der blev indført
ved lov nr. 870 af 14. juni 2020, kan udvides til også at
omfatte førere, der udfører ikkebilateral
international transport - såkaldt tredjelandskørsel -
i Danmark ved brug af den eksisterende hjemmel i
udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 10. Umiddelbart efter
den juridiske vurdering foreligger, skal der tages initiativ til en
politisk drøftelse af spørgsmålet.
Drøftelsen skal involvere arbejdsmarkedets
parter.«
3. Indstillinger
Udvalget vil
stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af
lovforslaget.
Et mindretal i
udvalget (S) indstiller det under A nævnte lovforslag til
vedtagelse med de af ministeren
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod
ændringsforslag nr. 7, 13, 18, 22 og 27. Mindretallet vil ved
3. behandling redegøre for sin stilling til det under B
nævnte lovforslag. Mindretallet vil stemme imod
ændringsforslag nr. 28 og for ændringsforslag nr.
29.
Et andet
mindretal i udvalget (V) indstiller det under A nævnte
lovforslag til vedtagelse med de af
ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
imod ændringsforslag nr. 7 og 22 og for ændringsforslag
nr. 13, 18 og 27. Mindretallet vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til det under B nævnte
lovforslag. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr.
28 og 29.
Et tredje
mindretal i udvalget (DF) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme imod ændringsforslag nr. 7 og 22 og for
ændringsforslag nr. 13, 18 og 27. Mindretallet vil ved 3.
behandling redegøre for sin stilling til det under B
nævnte lovforslag. Mindretallet vil stemme for
ændringsforslag nr. 28 og 29.
Et fjerde
mindretal i udvalget (RV) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme imod ændringsforslag nr. 7 og 22 og for
ændringsforslag nr. 13, 18 og 27. Mindretallet indstiller det
under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et femte
mindretal i udvalget (SF) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de af ministeren og Socialistisk Folkeparti stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod
ændringsforslag nr. 13, 18 og 27. Mindretallet vil ved 3.
behandling redegøre for sin stilling til det under B
nævnte lovforslag. Mindretallet vil stemme imod
ændringsforslag nr. 28 og for ændringsforslag nr.
29.
Et sjette
mindretal i udvalget (EL) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de af ministeren og Socialistisk Folkeparti stillede
ændringsforslag til det under A nævnte forslag.
Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 13, 18 og
27. Mindretallet vil ved 3. behandling redegøre for sin
stilling til det under B nævnte lovforslag. Mindretallet vil
stemme imod ændringsforslag nr. 28 og for
ændringsforslag nr. 29.
Et syvende
mindretal i udvalget (KF) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme imod ændringsforslag nr. 7 og 22 og for
ændringsforslag nr. 13, 18 og 27. Mindretallet vil ved 3.
behandling redegøre for sin stilling til det under B
nævnte lovforslag. Mindretallet vil stemme for
ændringsforslag nr. 28 og 29.
Et ottende
mindretal i udvalget (NB) indstiller det under A
nævnte lovforslag til forkastelse. Mindretallet vil stemme hverken
for eller imod de af ministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 7 og 22 og
for ændringsforslag nr. 13, 18 og 27. Mindretallet vil ved 3.
behandling redegøre for sin stilling til det under B
nævnte lovforslag. Mindretallet vil stemme for
ændringsforslag nr. 28 og hverken for eller imod
ændringsforslag nr. 29.
Et niende
mindretal i udvalget (LA) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme imod ændringsforslag nr. 7 og 22 og for
ændringsforslag nr. 13, 18 og 27. Mindretallet indstiller det
under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for ændringsforslag nr. 28 og 29.
Et tiende
mindretal i udvalget (FG) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de af ministeren og Socialistisk Folkeparti stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod
ændringsforslag nr. 13, 18 og 27. Mindretallet indstiller det
under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det af ministeren stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod
ændringsforslag nr. 28.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal
Alliance
Venstres, Dansk Folkepartis og Liberal
Alliances medlemmer af udvalget indstiller, at 11 kg-reglen
bevares. En afskaffelse af 11 kg-reglen under den nuværende
godskørselslov vil have flere vidtrækkende negative
konsekvenser, og der er ikke sagligt grundlag for at afskaffe
reglen. Partierne ser derfor positivt på, at ministeren har
stillet ændringsforslag om deling af lovforslaget, så
debatten om 11 kg-reglen behandles særskilt.
Varebiler bør ikke være
omfattet af godskørselsloven. Partiernes grundlæggende
opfattelse er, at godskørselsregler for varebiler ikke har
nogen positiv effekt for noget som helst, men medfører
chaufførmangel, bureaukrati og et nyttesløst
ressourceforbrug hos både erhvervet, myndighederne og ikke
mindst politiet, der har rigeligt med andre opgaver. Den
nuværende ordning friholder de chauffører og
vognmænd, som kører med stykgods på under 11 kg.
Derfor ønsker partierne at fastholde den nuværende
ordning, såfremt det ikke er muligt helt at fjerne varebiler
fra godskørselsloven. En afskaffelse af 11 kg-reglen vil
medføre øgede administrative byrder for
distributionsbranchen, og i værste fald vil det blive umuligt
at operere for centrale dele af branchen. Den aktuelle situation
med mangel på chauffører og arbejdskraft
forstærker den vurdering, hvilket ikke blot rammer
varebilerne, men alle, som benytter chauffører. Kravene i
loven til transportledere og chauffører vil påvirke
arbejdsudbuddet negativt og øge chaufførmanglen i
branchen.
En afskaffelse af 11 kg-reglen vil
være i strid med den danske model, idet et sådant
tiltag vil medføre en udvidelse af godskørselslovens
bestemmelser om at følge lønniveauet i kollektive
overenskomster til nye områder. En sådan udvidelse
bør kun ske efter fælles indstilling fra parterne.
Hvis Folketinget regulerer aftaleområder uden om
arbejdsmarkedets parters ønsker, medvirker det til at
undergrave aftalemodellen. En afskaffelse af 11 kg-reglen rammer de
mindste og dem på kanten og vil medføre administrative
og økonomiske konsekvenser på et velfungerende
område, hvor lovlydige virksomheder opererer. Det vil
være vanskeligt for disse virksomheder at skaffe arbejdskraft
til distribution af deres gods, ligesom vognmænd og
chauffører vil miste en stor del af deres
indtægtsgrundlag. Dette vil i sidste ende kunne
medføre en øget risiko for sort arbejde, illegal
arbejdskraft og social dumping og vil gøre det umuligt for
nogle dele af branchen helt at operere.
En afskaffelse af 11 kg-reglen vil ydermere
ramme mindre vognmænd hårdere end større
vognmænd, hvilket svækker muligheden for, at nye
virksomheder kan etablere sig i branchen, og gør det
sværere for personer på kanten af arbejdsmarkedet at
komme ind i distributionsbranchen. Distributionen i
landdistrikterne rammes hårdt, hvis 11 kg-reglen afskaffes.
De i forvejen forringede muligheder for at distribuere lokalaviser
i de dele af landet, hvor der er længere mellem postkasserne,
vil blive endnu ringere med en afskaffelse af 11 kg-reglen. Et
større og mere fleksibelt udbud af distribution bidrager til
at sikre, at distributionen fortsat kan nå ud i alle dele af
landet.
Den eksisterende tilladelsesordning er
indrettet, så den undtager distribution af aviser, reklamer
og mindre pakker. Dette er et bevidst valg fra lovgivernes side.
Distribution af aviser, reklamer og mindre pakker er en essentiel
del af en moderne infrastruktur. Med et øget pres på
infrastrukturen - især i de større byer - er det
nødvendigt, at distributionen tilpasser sig, så der
så vidt muligt undgås trafikalle gener bl.a. fra tunge
godskøretøjer.
Alle disse konsekvenser vil belaste en i
forvejen hårdt presset branche, uden at afskaffelsen af 11
kg-reglen opfylder sit egentlige formål. At afskaffe 11
kg-reglen skaber ikke øget trafiksikkerhed eller bedre
arbejdsmiljø eller forhindrer sort arbejde og socialt
bedrageri. Forslaget om at ophæve 11 kg-reglen er
primært begrundet i et ønske om at sikre en mere
effektiv håndhævelse af reglerne og bedre mulighed for
branchen for at efterleve reglerne. Partierne forstår, at det
er Transportministeriets opfattelse, at det skulle være
svært for branchen at forstå og efterleve 11 kg-reglen.
Det er dog vores vurdering, at reglerne er formuleret klart og
tydeligt og kan efterleves. Det er ikke svært at vurdere, om
stykgods vejer mere eller mindre end 11 kg. Det er dermed heller
ikke vanskeligt hverken at efterleve eller håndhæve en
sådan regel. Skulle der alligevel være en eventuel
fortolkningstvivl, har reglen kun haft en kort levetid, og eventuel
tvivl om reglen kan nemt håndteres via en vejledning. 11
kg-reglen har støtte i en AT-vejledning fra Arbejdstilsynet.
En eventuel tilsidesættelse af reglen (f.eks. ved at
løfte og bære mere end 11 kg) vil ikke være en
omgåelse af 11 kg-reglen, men en overtrædelse af
gældende arbejdsmiljøregler.
Sammenfattende mener partierne, at den
nuværende og velfungerende 11 kg-regel bør bevares,
som den er. Men partierne hilser det velkommen at hæve
mindstekravet fra en totalvægt på 2,0 t til en
totalvægt på 2,5 t, da det vil muliggøre
kørsel i en del mindre varebiler, herunder især
elbiler, der lige nu ikke er rentable at anskaffe, fordi de ligger
i vægtintervallet fra 2,0 t til 2,5 t totalvægt.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag om, at ikkebilaterale
internationale transporter omfattes af reglerne om udstationering
og omkostningsniveau i lovforslaget, da SF anser lovforslaget for
at være utilstrækkeligt i kampen mod social dumping
på landevejene, herunder i forhold til at undgå en ny
Padborgsag. SF vurderer ligeledes, at der med lovforslaget er tale
om en mangelfuld implementering af vejtransportpakken, hvis
formål i høj grad er at gøre op med
problematiske smuthuller i lovgivningen. Padborgsagen handlede
netop om udnyttelse af smuthuller og tredjelandskørsel, og
sagen viste tydeligt, at der ikke er nogen nedre bund for, hvor
elendigt nogle arbejdsgivere er villige til at behandle deres
ansatte, når der er hurtig profit inden for rækkevidde.
Det skaber unfair konkurrence for ordentlige virksomheder og
slavelignende vilkår for udsatte mennesker. SF slås mod
social dumping på landevejene, og partiet vil sikre danske
løn- og arbejdsvilkår i Danmark. SF understreger i
forlængelse heraf, at et enigt Folketing vedtog forslag til
vedtagelse nr. V 5 om udenlandske chauffører i Europa den 8.
november 2018, hvor det bl.a. fremgik: »I EU-forhandlinger
skal regeringen lægge afgørende vægt på
danske løn- og arbejdsforhold i forbindelse med
tredjelandskørsel til, samt cabotage- og kombitransporter i
Danmark. Målet er styret, ikke fri bevægelighed!
«. SF konstaterer derfor med beklagelse, at der med
lovforslaget ikke lægges op til at sikre danske løn-
og arbejdsforhold i forbindelse med tredjelandskørsel. SF
anerkender, at ministeren den 7. januar 2022 har afholdt et
møde med arbejdsmarkedets parter om problematikken, og at
der er opnået enighed blandt arbejdsmarkedets parter om at
støtte igangsættelsen af et tværministerielt
juridisk udredningsarbejde, jf. besvarelsen af
spørgsmål 64. SF konstaterer dog samtidig, at
udredningsarbejdet og de i besvarelsen af spørgsmål 64
nævnte efterfølgende drøftelser ikke kan anses
som en garanti for, at det nationale regelsæt om
omkostningsniveau og aflønningskrav vil blive udvidet til
også at omfatte såkaldt tredjelandskørsel. SF
henviser i forlængelse af disse bemærkninger også
til høringssvarene fra 3F Transport, FH og DTL. Med disse
bemærkninger kan SF støtte det under A nævnte
lovforslag.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget er
enige i de politiske bemærkninger fra Socialistisk
Folkeparti, og støtter derfor de to ændringsforslag
fra SF. EL vil især fremhæve, at der med lovforslaget
sker en mangelfuld implementering af vejpakken i national
lovgivning, idet ikkebilateral international transport
(såkaldt tredjelandskørsel) ikke er omfattet af
reglerne om omkostningsniveau og aflønningskrav, som
cabotagekørsel og vejdelen af kombineret transport er det.
EL forventer ikke, at ændringsforslagene fra SF vedtages ved
2. behandling. Når EL alligevel - trods den krasse kritik af
lovforslagets mangler - vælger at stemme for det under A
nævnte lovforslag ved 3. behandling, vil EL henvise til
tilkendegivelsen fra transportministeren i betænkningen.
Tilkendegivelsen fra transportministeren udtrykker en klar vilje
til at undersøge mulighederne for at lade
tredjelandskørsel indgå i implementeringen af EU's
vejpakke i klar overensstemmelse med denne. EL noterer sig
samtidig, at den juridiske undersøgelse vil foregå i
indeværende folketingssamling, ligesom partiet forventer, at
den efterfølgende politiske drøftelse, som involverer
arbejdsmarkedets parter, også gennemføres og afsluttes
i indeværende folketingssamling.
5. Ændringsforslag med
bemærkning
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel og lov om udstationering af lønmodtagere
m.v. (Tilladelsesordning for international godskørsel i
varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af
national godskørsel i varebiler, udstationering af
førere i vejtransporten m.v.)« omfattende titelnoten,
§ 1, nr. 1, 3-19 og 21-47, og §§ 2-4.
B. »Forslag
til lov om ændring af lov om godskørsel
(Ophævelse af 11-kg-reglen og hævelse af
vægtgrænsen fra 2.000 kg til 2.500 kg for
tilladelsesordningen for national godskørsel i
varebiler)« omfattende § 1, nr. 2 og 20, og §
4.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte forslag
Til § 1
Af transportministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
NB):
2) I
den under nr. 6 foreslåede
affattelse af § 3, stk. 1 og 2, ændres i stk.
1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2,
»og derover« til: »eller derover«.
[Lovteknisk ændring]
3) I
den under nr. 9 foreslåede
affattelse af § 4 ændres i
stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3, »og derover« til:
»eller derover«.
[Lovteknisk ændring]
4) Nr.
16 affattes således:
»16. I §
6 a, stk. 4, indsættes efter »jf. § 1, stk.
2«: »eller 3«.«
[Tilretning af muligheden for
udlejning af chaufførvikarer til udførelse af
godskørsel i varebiler]
5) I
den under nr. 18 foreslåede § 6 d indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3.
Transportministeren fastsætter regler om, hvilke typer af
kørsler der ikke er omfattet af stk. 1.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
[Bemyndigelse til
fastsættelse af undtagelser til forpligtelsen efter stk.
1]
6) I
den under nr. 18 foreslåede § 6 d ændres i stk. 4, der bliver stk. 5,
»kontrolmyndigheden« til:
»kontrolmyndighederne«.
[Lovteknisk ændring]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(EL og FG):
7) I
den under nr. 18 foreslåede § 6 e indsættes som stk. 1, nr. 3:
»3)
Ikkebilateral international transport, hvor
motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg.«
[Tilføjelse, så
aflønningskravet gælder ikkebilateral international
transport]
Af transportministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
NB):
8) I
den under nr. 18 foreslåede § 6 g ændres i stk. 2 »EU- og EØS-land«
til: »EU- eller EØS-land«.
[Lovteknisk ændring]
9) I
den under nr. 18 foreslåede § 6 g indsættes i stk. 3 efter »stk. 2«: »og
fristerne herfor«.
[Bemyndigelse til at
fastsætte frister for danske virksomheders fremsendelse af
oplysninger til brug for andre EU- og EØS-landes
håndhævelse af udstationeringsreglerne]
10) Nr.
21 affattes således:
»21. I §
11, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Det samme gælder for en varebil, hvis
tilladte totalvægt overstiger 2.500 kg, medmindre brugeren
har tilladelse i henhold til § 1, stk. 3.««
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
11)
Efter nr. 26 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
12, stk. 1, nr. 2, indsættes efter
»betydelig«: »ikkepersonlig«, og »og
derover« ændres til: »eller
derover«.«
[Konsekvensændring og
lovteknisk ændring]
12)
Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
12, stk. 2, nr. 2, indsættes efter
»betydelig«: »ikkepersonlig«, og »og
derover« ændres til: »eller
derover«.«
[Konsekvensændring og
lovteknisk ændring]
Af et mindretal (V,
KF og NB), tiltrådt af et mindretal (DF, RV og LA):
13) I
den under nr. 38 foreslåede § 14 udgår stk. 1.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og
2.
[Muligheden for at føre
kontrol uden retskendelse i en virksomheds forretningslokaler m.v.
udgår]
Til § 2
Af transportministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
NB):
14) I
den under nr. 3 foreslåede
affattelse af § 12, stk. 1,
ændres i nr. 2 »og
derover« til: »eller derover«.
[Lovteknisk ændring]
15) I
den under nr. 5 foreslåede
affattelse af § 13 ændres i
stk. 1, nr. 3, »og derover«
til: »eller derover«.
[Lovteknisk ændring]
16)
Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
14, stk. 1, nr. 2, indsættes efter
»betydelig«: »ikkepersonlig«, og »og
derover« ændres til: »eller
derover«.«
[Konsekvensændring og
lovteknisk ændring]
17)
Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
14 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter
»betydelig«: »ikkepersonlig«, og »og
derover« ændres til: »eller
derover«.«
[Konsekvensændring og
lovteknisk ændring]
Af et mindretal (V,
KF og NB), tiltrådt af et mindretal (DF, RV og LA):
18) I
den under nr. 16 foreslåede § 14 c udgår stk. 1.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og
2.
[Muligheden for at føre
kontrol uden retskendelse i en virksomheds forretningslokaler m.v.
udgår]
Af transportministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
NB):
19) I
den under nr. 18 foreslåede
ændring af § 15, stk. 2, 1.
pkt., ændres »betingelsen i § 13, nr. 3,
eller § 13 b, jf. § 13, nr. 3« til:
»betingelsen i § 13, stk. 1, nr. 3, eller § 13 b,
jf. § 13, stk. 1, nr. 3«.
[Konsekvensændring]
20) I
det under nr. 26 foreslåede kapitel 5 indsættes efter § 21,
stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3.
Transportministeren fastsætter regler om, hvilke typer af
kørsler der ikke er omfattet af stk. 1.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
[Bemyndigelse til
fastsættelse af undtagelser til forpligtelsen efter stk.
1]
21) I
det under nr. 26 foreslåede kapitel 5 ændres i § 21, stk. 4, der bliver stk. 5,
»kontrolmyndigheder« til:
»kontrolmyndighederne«.
[Lovteknisk ændring]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af mindretal (EL
og FG):
22) I
det under nr. 26 foreslåede kapitel 5 affattes § 21 a, stk. 1, således:
»En udenlandsk virksomhed skal betale
lønmodtageren en timeløn, der som minimum svarer til
en timesats, som fastsættes i medfør af stk. 2,
når lønmodtageren udfører følgende
arbejde for virksomheden i Danmark:
1)
Cabotagekørsel som defineret i forordning nr. 1073/2009.
2) Ikkebilateral
international personbefordring.«
[Tilføjelse, så
aflønningskravet gælder ikkebilateral international
transport]
Af transportministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
NB):
23) I
det under nr. 26 foreslåede kapitel 5 ændres i § 21 c, stk. 2, »EU- og
EØS-land« til: »EU- eller
EØS-land«.
[Lovteknisk ændring]
24) I
det under nr. 26 foreslåede kapitel 5 indsættes i § 21 c, stk. 3, efter »stk.
2«: »og fristerne herfor«.
[Bemyndigelse til
fastsættelse af frister for danske virksomheders fremsendelse
af oplysninger til brug for andre EU- og EØS-landes
håndhævelse af udstationeringsreglerne]
25) I
nr. 29 ændres i den indledende
tekst »indsættes:« til: »indsættes i
kapitel 6:«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 4
26)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 2. februar 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr.
3-14, 16, 17, 19, 21-26, 01, 27, 02, 28-37, 39-41 og 43, og §
2, nr. 3-11, 01, 12, 13, 02, 14, 15, 17-21 og 23-25, træder i
kraft den 21. februar 2022. § 14, stk. 1, i lov om
godskørsel som affattet ved denne lovs § 1, nr. 38, og
§ 14 c, stk. 1, i lov om buskørsel som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 16, træder i kraft den 21. februar
2022.
Stk. 3. Kravet om
tilladelse i § 1, stk. 3, i lov om godskørsel som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, finder anvendelse fra den
21. maj 2022.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
overgangsordninger for virksomheder, der på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse driver eller tidligere har drevet
virksomhed, der er omfattet af tilladelseskravet efter § 1,
stk. 1, i lov om buskørsel, § 1, stk. 1, i lov om
godskørsel eller § 1, stk. 3, i lov om
godskørsel som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3,
herunder regler om fravigelse af krav, der skal opfyldes for at
opnå tilladelse.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
overgangsordninger for virksomheder, der på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse har en midlertidig tilladelse udstedt
efter § 16, stk. 3, i lov om buskørsel som
ophævet ved denne lovs § 2, nr. 21.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1, ændring af
ikrafttrædelsesdato for enkelte bestemmelser og bemyndigelse
til fastsættelse af overgangsordninger for lastbiler]
Af et mindretal (V,
KF og NB), tiltrådt af et mindretal (DF, RV og LA):
27) Stk. 2, 2.
pkt., udgår.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 13 og 18]
c
Ændringsforslag til
det under B nævnte forslag
Til § 1
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (DF, RV,
KF, NB og LA):
28) Nr.
2 affattes således:
»2. I §
1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»udfører«: »national«, og
»2.000 kg« ændres til: »2.500
kg«.«
[Ophævelsen af 11-kg-kravet
for tilladelsesordningen for national godskørsel i varebiler
udgår]
Til § 4
Af transportministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
NB):
29)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
overgangsordninger for virksomheder, der på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse driver eller tidligere har drevet
virksomhed, der er omfattet af tilladelseskravet efter § 1,
stk. 2, i lov om godskørsel som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 2, herunder regler om fravigelse af krav, der skal
opfyldes for at opnå tilladelse.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget opdeles
i to, så det ene lovforslag omfatter de ændringer, der
følger af EU's vejpakke og en række øvrige
mindre ændringer, mens det andet lovforslag omfatter
ophævelse af 11-kg-reglen og hævelse af
vægtgrænsen fra 2.000 kg til 2.500 kg for
tilladelsesordningen for national godskørsel i
varebiler.
Efter en opdeling af lovforslaget som
foreslået vil det under A nævnte lovforslag have titlen
»Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering
af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international
godskørsel i varebiler, ændrede betingelser for
udøvelse af national godskørsel i varebiler,
udstationering af førere i vejtransporten m.v.)«.
Lovforslaget vil dels omfatte de ændringer, der følger
af EU's vejpakke, og som finder anvendelse fra henholdsvis februar
og maj 2022, dels omfatte mindre ændringer af
godskørselslovens tilladelsesordning for national
godskørsel i varebiler og godskørselsloven og
buskørselsloven i øvrigt.
Følgende dele af lovforslaget har
baggrund i vejpakken:
1) Lovforslaget indfører for det
første særlige sektorspecifikke regler om
udstationering af førere i vejtransportsektoren og en
ophævelse af reglerne herom i udstationeringsloven, der
overflyttes i en tilpasset version til henholdsvis
godskørselsloven og buskørselsloven.
2) Lovforslaget indeholder for det andet
mindre ændringer af de fire krav, som virksomheder skal
opfylde for at udføre gods- og buskørsel
(etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt
økonomisk grundlag og krav til faglige kvalifikationer).
3) Derudover indfører lovforslaget
som noget nyt en tilladelsesordning for international
godskørsel for fremmed regning i varebiler.
Lovforslaget indeholder herudover mindre
ændringer af tilladelsesordningen for national
godskørsel i varebiler, som ikke er EU-reguleret og dermed
ikke er omfattet af EU's vejpakke. Kravet om tilstrækkeligt
økonomisk grundlag, som gælder for
tilladelsesordningen, foreslås ændret i
overensstemmelse med det krav, som vil gælde for
tilladelsesordningen for international godskørsel i
varebiler, som er en del af Vejpakken. Der vil være tale om
en ændring af gældende ret og en lempelse af kravet i
forhold til i dag, da det fremover alene vil være
ikkepersonlig gæld til det offentlige på 50.000 kr.
eller derover, der medfører, at der ikke kan udstedes en
tilladelse til national godskørsel i varebiler. Personlig
gæld til det offentlige vil således ikke fremadrettet
være en hindring i forhold til udstedelse af en sådan
tilladelse. Baggrunden for ændringen er, at der for national
godskørsel i varebiler ikke bør gælde et
strengere økonomisk krav, end hvad tilfældet er for
international godskørsel i varebiler.
Endelig indeholder lovforslaget mindre
ændringer af godskørselsloven og
buskørselsloven, herunder bl.a. indsættelse af en
bestemmelse i buskørselsloven om, at ansøgninger om
udstedelse af tilladelse skal indgives digitalt til
transportministeren, og præciseringer og
konsekvensændringer i øvrigt.
Det under B nævnte lovforslag vil
have titlen »Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel (Ophævelse af 11-kg-reglen og hævelse
af vægtgrænsen fra 2.000 kg til 2.500 kg for
tilladelsesordningen for national godskørsel i
varebiler)«. Lovforslaget vil omfatte en ændring af
anvendelsesområdet for godskørselslovens
tilladelsesordning for national godskørsel i varebiler.
11-kg-reglen vil udgå, og vægtgrænsen vil
hæves fra 2.000 kg til 2.500 kg. Formålet med
ændringen er at sikre en mere effektiv
håndhævelse af reglerne og en bedre mulighed for
branchen til at efterleve reglerne. Denne ændring er ikke en
del af EU's vejpakke, da tilladelsesordningen ikke er
EU-reguleret.
Til nr. 2
Det foreslås at ændre den
foreslåede affattelse af godskørselslovens § 3,
stk. 1 og 2, således, at »og derover«
ændres til »eller derover«. Det foreslåede
er en lovteknisk ændring, og der foretages ikke materielle
ændringer ved ændringsforslaget.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre den
foreslåede affattelse af godskørselslovens § 4,
stk. 1 og 2, således, at »og derover«
ændres til »eller derover«. Det foreslåede
er en lovteknisk ændring, og der foretages ikke materielle
ændringer ved ændringsforslaget.
Til nr. 4
Det foreslåede er en tilretning af,
at det i tilslutning til en tilladelse til national
godskørsel i varebiler, jf. godskørselslovens §
1, stk. 2, eller international godskørsel i varebiler, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 3, kan godkendes, at
indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til
udførelse af national godskørsel i varebiler, der er
omfattet af tilladelseskravet i § 1, stk. 2. Ved
ændringsforslaget præciseres således, at
udlejning af de pågældende chaufførvikarer alene
kan ske til udførelse af national godskørsel i
varebiler og dermed ikke tilsvarende kan ske til udførelse
af international godskørsel i varebiler.
Ved kørsel i udlandet er en dansk
tilladelsesindehaver ikke underlagt samme betingelser for
anvendelse af chauffører som ved national godstransport. Det
vil sige tilladelsesindehaveren frit kan anvende både
chauffører og udenlandske chaufførvikarer ved
kørsel i udlandet. Der stilles ligeledes ikke sådanne
krav til udenlandske tilladelsesindehavere ved kørsel her i
landet.
Til nr. 5
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 3 i den foreslåede godskørselslovs § 6 d,
hvorefter transportministeren fastsætter regler om, hvilke
typer af kørsler der ikke er omfattet af stk. 1. Den
foreslåede ændring af lovforslaget vil indebære,
at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,
at der er visse typer af grænseoverskridende kørsler
til Danmark, hvor føreren ikke anses for at være
udstationeret og virksomheden derfor ikke er forpligtet til at
udfylde en udstationeringserklæring eller er omfattet af de
andre regler om udstationering.
Disse undtagelsesmuligheder følger
af artikel 1, stk. 3, 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) nr. 2020/1057 af 15. juli 2020 om
fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv
96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere
i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF,
for så vidt angår håndhævelseskravene, og
af forordning (EU) nr. 1024/2012, hvorefter medlemsstaterne er
forpligtet til at anvende visse undtagelser til reglerne om
udstationering for visse typer af grænseoverskridende
kørsler. Det følger således af artikel 1, stk.
3, at en fører ikke anses for at være udstationeret,
når vedkommende udfører bilaterale transporter med
hensyn til gods, og det følger desuden af bestemmelsen, i
hvilke andre situationer føreren fortsat er undtaget
udstationeringsreglerne under bilaterale transporter. Det er kun
undtagelserne efter artikel 1, stk. 3, der vil blive fastsat regler
om efter den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 6
Det foreslås at ændre den
foreslåede godskørselslovs § 6 d, stk. 4, der
bliver stk. 5, således, at »kontrolmyndigheden«
ændres til »kontrolmyndighederne«. Det
foreslåede er en lovteknisk ændring, og der foretages
således ikke materielle ændringer ved
ændringsforslaget.
Det bemærkes, at det i medfør
af bemyndigelsesbestemmelsen i godskørselslovens § 6 d,
stk. 4, vil kunne fastsættes ved bekendtgørelse, at
kontrolmyndighederne i udstationeringsperioden bl.a. er
Færdselsstyrelsen og politiet.
Til nr. 7 og 22
Det foreslås, at der i den
foreslåede godskørselslovs § 6 e, stk. 1,
indsættes et nr. 3, og at den foreslåede
buskørselslovs § 21 a, stk. 1, affattes på ny. De
foreslåede ændringer af lovforslaget vil
indebære, at aflønningskravet i
godskørselslovens § 6 e, stk. 1, og
buskørselslovens § 21 a, stk. 1, ligeledes vil
gælde for ikkebilateral international transport, hvor
motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg (godskørsel i
lastbiler), og for ikkebilateral international personbefordring
(buskørsel).
Ikkebilateral international transport og
personbefordring defineres som transport og personbefordring mellem
to lande, hvor ingen af landene er virksomhedens
etableringsland.
Aflønningskravet vil indebære,
at lønmodtageren, der udfører den ikkebilaterale
internationale transport eller personbefordring, skal
oppebære løn for de timer, som den
pågældende har arbejdet i Danmark i forbindelse med
kørslen, der som minimum svarer til den timesats, som er
fastsat ved bekendtgørelse i medfør af den
foreslåede godskørselslovs § 6 e, stk. 2, og
buskørselslovs § 21 a, stk. 2. Der er ikke tale om et
krav, som den enkelte lønmodtager vil kunne støtte
ret på, men et offentligretligt vilkår forbundet med
udenlandske virksomheders udførelse af nationale
kørsler i Danmark, hvor de er i direkte konkurrence med
danske virksomheder.
Til nr. 8
Det foreslås at ændre den
foreslåede godskørselslovs § 6 g, stk. 2,
således, at »EU- og EØS-land« ændres
til »EU- eller EØS-land«. Det foreslåede
er en lovteknisk ændring, og der foretages således ikke
materielle ændringer ved ændringsforslaget.
Til nr. 9
Det foreslås at ændre den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i
godskørselslovens § 6 g, stk. 3, således, at der
ved bekendtgørelse kan fastsættes frister for danske
virksomheders fremsendelse af oplysninger til
Færdselsstyrelsen til brug for andre EU- og EØS-landes
håndhævelse af udstationeringsreglerne.
I medfør af den foreslåede
godskørselslovs § 6 g, stk. 1, skal
Færdselsstyrelsen efter forespørgsel fra en myndighed
i et andet EU- eller EØS-land fremsende oplysninger om
danske virksomheder til brug for det andet lands
håndhævelse af udstationeringsreglerne. Efter anmodning
fra Færdselsstyrelsen skal en dansk virksomhed, der
udstationerer førere inden for vejtransportsektoren i et
andet EU- eller EØS-land, fremsende de oplysninger, der er
nødvendige, for at Færdselsstyrelsen kan varetage
opgaven efter § 6 g, stk. 1, jf. stk. 2. For at sikre, at
danske virksomheder fremsender de nødvendige oplysninger til
Færdselsstyrelsen, skal der i medfør af
godskørselsloven være mulighed for at fastsætte
frister herfor. Dette sikres ved det foreslåede
ændringsforslag.
Det bemærkes, at det ikke er
hensigten, at det skal være strafbelagt at overskride de
pågældende frister. Hvis det dog senere hen vurderes
nødvendigt at strafbelægge sådanne
overskridelser, kan der ved bekendtgørelse fastsættes
straf af bøde herfor i medfør af den gældende
godskørselslovs § 17, stk. 2.
Til nr. 10
Det foreslåede er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 1. Anmeldelseskravet i
godskørselslovens § 11 vil således tilsvarende
gælde for en varebil, hvis tilladte totalvægt
overstiger 2.500 kg, hvis varebilen anvendes til
firmakørsel, medmindre brugeren har en tilladelse til
international godskørsel i varebil i henhold til § 1,
stk. 3. Der foretages ikke materielle ændringer ved
ændringsforslaget.
Til nr. 11
Der foreslås indsat et nyt nummer i
lovforslaget, hvorved der i godskørselslovens § 12,
stk. 1, nr. 2, efter »betydelig« indsættes
»ikkepersonlig«, og »og derover«
ændres til »eller derover«. Det foreslåede
er dels en konsekvensændring som følge af
lovforslagets forslag om nyaffattelse af godskørselslovens
§ 3, stk. 1, hvorved kravet om tilstrækkeligt
økonomisk grundlag ændres, og dels en lovteknisk
ændring.
Ved den foreslåede nyaffattelse af
godskørselslovens § 3, stk. 1, ændres kravet om
tilstrækkeligt økonomisk grundlag i § 3, stk. 1,
nr. 2, som vil gælde for de tilladelsesordninger, der er
EU-reguleret. Den foreslåede ændring af kravet vil
indebære, at det alene er ikkepersonlig gæld til det
offentlige af en vis størrelse, der medfører, at der
ikke kan udstedes en tilladelse til godskørsel. Personlig
gæld til det offentlige vil således ikke længere
være en hindring med hensyn til udstedelse af en tilladelse
til godskørsel. Kravet ændres som følge af EU's
vejpakke.
I godskørselslovens § 12 er
oplistet, hvilke omstændigheder der kan føre til en
tilbagekaldelse af en tilladelse til godskørsel.
Ifølge § 12, stk. 1, nr. 2, kan både personlig og
ikkepersonlig gæld til det offentlige af en vis
størrelse medføre tilbagekaldelse af en tilladelse.
Da personlig gæld til det offentlige ikke længere vil
være en hindring for udstedelse af en tilladelse til
godskørsel, bør personlig gæld til det
offentlige heller ikke længere kunne begrunde tilbagekaldelse
af en sådan tilladelse. På baggrund heraf ændres
godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 2, ved
ændringsforslaget.
Til nr. 12
Der foreslås indsat et nyt nummer i
lovforslaget, hvorved der i godskørselslovens § 12,
stk. 2, nr. 2, efter »betydelig« indsættes
»ikkepersonlig«, og »og derover«
ændres til »eller derover«. Det foreslåede
er dels en konsekvensændring som følge af
lovforslagets forslag om nyaffattelse af godskørselslovens
§ 3, stk. 2, hvorved kravet om tilstrækkeligt
økonomisk grundlag ændres, og dels en lovteknisk
ændring.
Ved den foreslåede nyaffattelse af
godskørselslovens § 3, stk. 2, ændres kravet om
tilstrækkeligt økonomisk grundlag i § 3, stk. 2,
nr. 2, som vil gælde for tilladelsesordningen for national
godskørsel i varebiler, der ikke er EU-reguleret. Den
foreslåede ændring af kravet vil indebære, at det
alene er ikkepersonlig gæld til det offentlige af en vis
størrelse, der medfører, at der ikke kan udstedes en
tilladelse til godskørsel. Personlig gæld til det
offentlige vil således ikke længere være en
hindring med hensyn til udstedelse af en tilladelse til
godskørsel. Kravet ændres, som følge af at der
ikke, for så vidt angår national godskørsel,
bør gælde et strengere krav, end hvad tilfældet
er for international godskørsel, der er EU-reguleret.
I godskørselsloven er oplistet,
hvilke omstændigheder der kan føre til en
tilbagekaldelse af en tilladelse til godskørsel.
Ifølge § 12, stk. 2, nr. 2, kan både personlig og
ikkepersonlig gæld til det offentlige af en vis
størrelse medføre tilbagekaldelse af en tilladelse.
Da personlig gæld til det offentlige ikke længere vil
være en hindring for udstedelse af en tilladelse til
godskørsel, bør personlig gæld til det
offentlige heller ikke længere kunne begrunde tilbagekaldelse
af en sådan tilladelse. På baggrund heraf ændres
godskørselslovens § 12, stk. 2, nr. 2, ved
ændringsforslaget.
Til nr. 13, 18 og 27
Det foreslås, at den foreslåede
godskørselslovs § 14, stk. 1, og buskørselslovs
§ 14 c, stk. 1, udgår. De foreslåede
ændringer af lovforslaget vil indebære, at
Færdselsstyrelsen ikke til enhver tid uden retskendelse mod
behørig legitimation har adgang til en virksomheds
forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v.,
herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik
på at føre kontrol med henholdsvis
godskørselslovens § 3, stk. 1, og
buskørselslovens § 12, stk. 1, og artikel 3 i
forordning nr. 1071/2009.
Som konsekvens af de foreslåede
ændringer af lovforslaget foreslås, at lovforslagets
§ 4, stk. 2, 2. pkt. udgår, da der ikke længere er
behov for at fastsætte en særskilt
ikrafttrædelsesbestemmelse for den foreslåede
godskørselslovs § 14, stk. 1, og buskørselslovs
§ 14 c, stk. 1.
Hvis ændringsforslagene bliver
vedtaget ved 2. behandling, vil der blive stillet de
nødvendige konsekvensændringsforslag til 3.
behandling.
Til nr. 14
Det foreslås at ændre den
foreslåede affattelse af buskørselslovens § 12,
stk. 1, således, at »og derover« ændres til
»eller derover«. Det foreslåede er en lovteknisk
ændring, og der foretages således ikke materielle
ændringer ved ændringsforslaget.
Til nr. 15
Det foreslås at ændre den
foreslåede affattelse af buskørselslovens § 13,
stk. 1 og 2, således, at »og derover«
ændres til »eller derover«. Det foreslåede
er en lovteknisk ændring, og der foretages således ikke
materielle ændringer ved ændringsforslaget.
Til nr. 16
Der foreslås indsat et nyt nummer i
lovforslaget, hvorved der i buskørselslovens § 14, stk.
1, nr. 2, efter »betydelig« indsættes
»ikkepersonlig«, og »og derover«
ændres til »eller derover«. Det foreslåede
er dels en konsekvensændring som følge af
lovforslagets forslag om en nyaffattelse af buskørselslovens
§ 12, stk. 1, hvorved kravet om tilstrækkeligt
økonomisk grundlag ændres, dels en lovteknisk
ændring.
Ved den foreslåede nyaffattelse af
buskørselslovens § 12, stk. 1, ændres kravet om
tilstrækkeligt økonomisk grundlag i § 12, stk. 1,
nr. 2. Den foreslåede ændring af kravet vil
indebære, at det alene er ikkepersonlig gæld til det
offentlige af en vis størrelse, der medfører, at der
ikke kan udstedes en tilladelse til buskørsel. Personlig
gæld til det offentlige vil således ikke længere
være en hindring med hensyn til udstedelse af en tilladelse
til buskørsel. Kravet ændres som følge af EU's
vejpakke.
I buskørselslovens § 14 er
oplistet, hvilke omstændigheder der kan føre til en
tilbagekaldelse af en tilladelse til buskørsel.
Ifølge § 14, stk. 1, nr. 2, kan både personlig og
ikkepersonlig gæld til det offentlige af en vis
størrelse medføre tilbagekaldelse af en tilladelse.
Da personlig gæld til det offentlige ikke længere vil
være en hindring for udstedelse af en tilladelse til
buskørsel, bør personlig gæld til det
offentlige heller ikke længere kunne begrunde tilbagekaldelse
af en sådan tilladelse. På baggrund heraf ændres
buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 2, ved
ændringsforslaget.
Til nr. 17
Der foreslås indsat et nyt nummer i
lovforslaget, hvorved der i buskørselslovens § 14 a,
stk. 1, nr. 2, efter »betydelig« indsættes
»ikkepersonlig«, og »og derover«
ændres til »eller derover«. Det foreslåede
er dels en konsekvensændring som følge af
lovforslagets forslag om en nyaffattelse af buskørselslovens
§ 12, stk. 1, og ændring af § 13 a, stk. 1, hvorved
kravet om tilstrækkeligt økonomisk grundlag
ændres, dels en lovteknisk ændring.
Ved den foreslåede nyaffattelse af
buskørselslovens § 12, stk. 1, ændres kravet om
tilstrækkeligt økonomisk grundlag i § 12, stk. 1,
nr. 2. Den foreslåede ændring af kravet vil
indebære, at det alene er ikkepersonlig gæld til det
offentlige af en vis størrelse, der medfører, at der
ikke kan udstedes en tilladelse til buskørsel. Ved
ændringen af buskørselslovens § 13 a, stk. 1,
ændres kravet tilsvarende i forhold til udstedelse af en
tilladelse til busudlejning m.v. efter § 1 a. Personlig
gæld til det offentlige vil således ikke længere
være en hindring med hensyn til udstedelse af en tilladelse
til busudlejning.
I buskørselslovens § 14 a er
oplistet, hvilke omstændigheder der kan føre til en
tilbagekaldelse af en tilladelse til busudlejning m.v. efter §
1 a. Ifølge § 14 a, stk. 1, nr. 2, kan både
personlig og ikkepersonlig gæld til det offentlige af en vis
størrelse medføre tilbagekaldelse af en tilladelse.
Da personlig gæld til det offentlige ikke længere vil
være en hindring for udstedelse af en tilladelse til
busudlejning, bør personlig gæld til det offentlige
heller ikke længere kunne begrunde tilbagekaldelse af en
sådan tilladelse. På baggrund heraf ændres
buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 2, ved
ændringsforslaget.
Til nr. 19
Det foreslås at ændre den
foreslåede ændring af buskørselslovens §
15, stk. 2, 1. pkt., således, at »betingelsen i §
13, nr. 3, eller § 13 b, jf. § 13, nr. 3«
ændres til »betingelsen i § 13, stk. 1, nr. 3,
eller § 13 b, jf. § 13, stk. 1, nr. 3«. Det
foreslåede er en konsekvensændring som følge af
lovforslagets forslag om en nyaffattelse af buskørselslovens
§ 13, hvorefter bestemmelsen vil bestå af to stykker i
stedet for et. Der foretages således ikke materielle
ændringer ved ændringsforslaget.
Til nr. 20
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 3 i den foreslåede buskørselslovs § 21,
hvorefter transportministeren fastsætter regler om, hvilke
typer af kørsler der ikke er omfattet af stk. 1. Den
foreslåede ændring af lovforslaget vil indebære,
at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,
at der er visse typer af grænseoverskridende kørsler
til Danmark, hvor føreren ikke anses for udstationeret og
virksomheden derfor ikke er forpligtet til at udfylde en
udstationeringserklæring eller er omfattet af de andre regler
om udstationering.
Det følger af artikel 1, stk. 4, 3.
afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige
regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om
udstationering af førere i vejtransportsektoren og om
ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår
håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr.
1024/2012, at medlemsstaterne er forpligtet til at anvende visse
undtagelser til reglerne om udstationering for visse typer af
grænseoverskridende kørsler. Det følger af
artikel 1, stk. 4, at en fører ikke anses for at være
udstationeret, når vedkommende udfører bilaterale
transporter med hensyn til passagerer, og det følger desuden
af bestemmelsen, i hvilke andre situationer føreren fortsat
er undtaget udstationeringsreglerne under bilaterale transporter.
Det er kun undtagelserne efter artikel 1, stk. 4, der vil blive
fastsat regler om efter den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 21
Det foreslås at ændre den
foreslåede buskørselslovs § 21, stk. 4, der
bliver stk. 5, således, at »kontrolmyndigheder«
ændres til »kontrolmyndighederne«. Det
foreslåede er en lovteknisk ændring, og der foretages
således ikke materielle ændringer ved
ændringsforslaget.
Det bemærkes, at det i medfør
af bemyndigelsesbestemmelsen i buskørselslovens § 21,
stk. 4, vil kunne fastsættes ved bekendtgørelse, at
kontrolmyndighederne i udstationeringsperioden bl.a. er
Færdselsstyrelsen og politiet.
Til nr. 23
Det foreslås at ændre den
foreslåede buskørselslovs § 21 c, stk. 2,
således, at »EU- og EØS-land« ændres
til »EU- eller EØS-land«. Det foreslåede
er en lovteknisk ændring, og der foretages således ikke
materielle ændringer ved ændringsforslaget.
Til nr. 24
Det foreslås at ændre den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i buskørselslovens
§ 21 c, stk. 3, således, at der ved
bekendtgørelse kan fastsættes frister for danske
virksomheders fremsendelse af oplysninger til
Færdselsstyrelsen til brug for andre EU- og EØS-landes
håndhævelse af udstationeringsreglerne.
I medfør af den foreslåede
buskørselslovs § 21 c, stk. 1, skal
Færdselsstyrelsen efter forespørgsel fra en myndighed
i et andet EU- eller EØS-land fremsende oplysninger om
danske virksomheder til brug for det andet lands
håndhævelse af udstationeringsreglerne. Efter anmodning
fra Færdselsstyrelsen skal en dansk virksomhed, der
udstationerer førere inden for vejtransportsektoren i et
andet EU- eller EØS-land, fremsende de oplysninger, der er
nødvendige, for at Færdselsstyrelsen kan varetage
opgaven efter § 21 c, stk. 1, jf. stk. 2. For at sikre, at
danske virksomheder fremsender de nødvendige oplysninger til
Færdselsstyrelsen, skal der i medfør af
buskørselsloven være mulighed for at fastsætte
frister herfor. Dette sikres ved det foreslåede
ændringsforslag.
Det bemærkes, at det ikke er
hensigten, at det skal være strafbelagt at overskride de
pågældende frister. Hvis det dog senere hen vurderes
nødvendigt at strafbelægge sådanne
overskridelser, kan der ved bekendtgørelse fastsættes
straf af bøde herfor i medfør af
buskørselslovens § 22, stk. 2.
Til nr. 25
Det foreslås at ændre
indledningen til lovforslagets § 2, nr. 29, således, at
»indsættes:« ændres til
»indsættes i kapitel
6:«. Det foreslåede er en lovteknisk
ændring, som er nødvendig, da den foreslåede
buskørselslovs § 22 c placeres ved en kapitelovergang.
Der foretages således ikke materielle ændringer ved
ændringsforslaget.
Til nr. 26
Det
foreslåede er dels en konsekvens af ændringsforslag nr.
1, dels en ændring af henholdsvis ikrafttrædelsesdatoen
for enkelte af lovforslagets bestemmelser og
bemyndigelsesbestemmelsen til fastsættelse af
overgangsordninger for virksomheder, der på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse driver eller har drevet virksomhed.
De
foreslåede udstationeringsregler i godskørselsloven og
buskørselsloven, konsekvensændringer i
udstationeringsloven og andre mindre ændringer i
godskørselsloven og buskørselsloven, som ikke
følger af EU's vejpakke, vil træde i kraft den 2.
februar 2022. Ved ændringsforslaget foreslås, at
lovforslagets foreslåede ændring af
buskørselslovens § 18, stk. 1, nr. 3, som ikke
følger af vejpakken, tilsvarende vil træde i kraft den
2. februar 2022.
Ændringerne af godskørselsloven og
buskørselsloven som i øvrigt følger af
vejpakken samt mindre ændringer i buskørselsloven vil
træde i kraft den 21. februar 2022. Det samme er
tilfældet for ændringerne af tilladelsesordningen for
national godskørsel i varebiler, som ikke er en del af
vejpakken.
Kravet om
tilladelse til udøvelse af international godskørsel i
varebiler vil først gælde fra den 21. maj 2022.
Ændringsforslaget vil ligeledes indebære en
ændring af transportministerens bemyndigelse til
fastsættelse af nærmere regler om overgangsordninger
for virksomheder, der på tidspunktet for lovens
ikrafttrædelse driver eller tidligere har drevet virksomhed.
Transportministeren vil således tilsvarende ved
bekendtgørelse kunne fastsætte overgangsordninger for
virksomheder, der på tidspunktet for lovens
ikrafttrædelse driver eller tidligere har drevet virksomhed,
der er omfattet af tilladelseskravet efter godskørselslovens
§ 1, stk. 1, dvs. godskørsel for fremmed regning med
dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog med
en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg
(lastbiler), og tilladelseskravet efter buskørselslovens
§ 1, stk. 1, dvs. erhvervsmæssig personbefordring med
dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til
befordring af flere end ni personer føreren medregnet.
Transportministeren vil bl.a. kunne fastsætte regler om, at
ansøgninger om udstedelse af en tilladelse efter
godskørselslovens § 1, stk. 1, eller
buskørselslovens § 1, stk. 1, indgivet før den
21. februar 2022 skal behandles efter de regler, der var
gældende på ansøgningstidspunktet. Tilsvarende
kan fastsættes regler om, på hvilket grundlag
tilladelser efter godskørselslovens § 1, stk. 1, eller
buskørselslovens § 1, stk. 1, udstedt før den
21. februar 2022 kan tilbagekaldes. Ved bemyndigelsen kan
transportministeren endvidere fastsætte overgangsregler om,
at virksomheder efter en overgangsperiode kan blive omfattet af
visse af de krav, der træder i kraft den 21. februar 2022.
Det bemærkes, at sådanne overgangsordninger alene kan
fastsættes, hvis det kan ske inden for rammerne af
EU-reguleringen på området.
Til nr. 28
Ved ændringsforslaget foreslås,
at lovforslagets foreslåede ophævelse af 11-kg-kravet
for tilladelsesordningen for national godskørsel i varebiler
udgår. Det foreslåede vil indebære, at
11-kg-kravet fortsat vil gælde for tilladelsesordningen.
Dette vil indebære, at der fortsat vil gælde en nedre
vægtgrænse for, hvornår transport af gods er
omfattet af godskørselslovens krav om national tilladelse.
Det enkelte stykgods (kolli) skal således veje mere end 11
kg, før at transporten er omfattet af tilladelseskravet i
godskørselslovens § 1, stk. 2. Et stykgods kan
bestå af flere enkelte varer, der er pakket som en enhed. Det
er den samlede vægt af denne enhed, der er afgørende
for, om transporten falder under anvendelsesområdet for
tilladelsesordningen i § 1, stk. 2. Vægtgrænsen
sikrer bl.a., at omdeling af aviser, reklamer og mindre
forsendelser m.v. - der falder under vægtgrænsen - kan
ske uden tilladelse.
Til nr. 29
Det foreslåede er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 1. Den foreslåede ændring af
tilladelsesordningen for national godskørsel i varebiler vil
således træde i kraft den 1. januar 2023.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november
2021 og var til 1. behandling den 17. november 2021. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Transportudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
transportministeren sendte den 25. juni 2021 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2020-21, TRU alm. del - bilag
422. Den 10. november 2021 sendte transportministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Teknisk gennemgang
Transportministeren afholdt den 15.
december 2021 en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 21
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
9 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
66 spørgsmål til transportministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Henrik Møller (S) Alexander
Grandt (S) Jeppe Bruus (S) Mogens Jensen (S) fmd. Lennart Damsbo-Andersen (S) Malte
Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Anne Valentina Berthelsen
(SF) Karsten Hønge (SF) Kathrine Olldag (RV) Rasmus Helveg
Petersen (RV) Andreas Steenberg (RV) Henning Hyllested (EL) Eva
Flyvholm (EL) Susanne Zimmer (FG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans
Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) nfmd. Ellen Trane Nørby (V)
Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF)
Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Niels
Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Mette Thiesen (NB) Ole
Birk Olesen (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |