Tillægsbetænkning afgivet af
Transportudvalget den 4. maj 2022
1. Ændringsforslag
Venstres medlemmer af udvalget har under
den fornyede udvalgsbehandling stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (V, RV, KF, DF, NB, LA, Hans Kristian Skibby (UFG) og Lise
Bech (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme imod det
stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (FG) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for det
stillede ændringsforslag.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten
Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget er bekymrede
over forhøjelsen af vægtgrænsen for
tilladelsesordningen for national godskørsel fra 2.000 kg
til 2.500 kg.
S, SF og EL noterer sig, at
transportministeren har taget initiativ til at nedsætte en
arbejdsgruppe bestående af interessenter på
området, der skal komme med forslag til dels at forhindre
omgåelse af 11-kg-reglen og sikre ordentlige
arbejdsvilkår for varebilschauffører, dels at sikre
effektiv håndhævelse, jf. L 62 B - bilag 32. Partierne
mener, at en ændring af lovgivningen bør afvente dette
arbejde.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget er imod
at hæve vægtgrænsen for tilladelsesordningen for
national godskørsel i varebiler fra 2.000 kg til 2.500 kg,
da en hævelse af vægtgrænsen var en del af en
samlet pakkeløsning, som samtidig skulle afskaffe
11-kg-reglen. Med vedtagelsen af Venstres ændringsforslag ved
2. behandling af L 62 om at bevare 11-kg-reglen er grundlaget for
at hæve vægtgrænsen dermed forsvundet, og
Enhedslisten kan således ikke støtte dette.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (RV, KF,
DF, NB, LA, FG, Hans Kristian Skibby (UFG) og Lise Bech (UFG)):
1)
Undertitlen affattes således:
»(Hævelse af
vægtgrænsen fra 2.000 kg til 2.500 kg for
tilladelsesordningen for national godskørsel i
varebiler)«.
[Præcisering af lovforslagets
undertitel]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslagets
undertitel præciseres til udelukkende at nævne
hævelse af vægtgrænsen, idet ophævelse af
11-kg-reglen ikke længere indgår i lovforslaget som
følge af vedtagelse af ændringsforslag nr. 28 ved 2.
behandling. Ændringsforslaget er således en lovteknisk
konsekvensændring.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november
2021 og var til 1. behandling den 17. november 2021. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Transportudvalget. Udvalget afgav betænkning den 18. januar
2022. Lovforslaget var til 2. behandling den 20. januar 2022,
hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i udvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 5
møder.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af
betænkning er der omdelt 13 bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har efter afgivelsen af
betænkning modtaget 4 skriftlige henvendelser om
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelsen af
betænkning stillet 5 spørgsmål til
transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Henrik Møller (S) Brian
Bressendorff (S) Kasper Roug (S) Mogens Jensen (S) fmd. Lennart Damsbo-Andersen (S) Malte
Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Anne Valentina Berthelsen
(SF) Karsten Hønge (SF) Kathrine Olldag (RV) Rasmus Helveg
Petersen (RV) Andreas Steenberg (RV) Henning Hyllested (EL) Eva
Flyvholm (EL) Susanne Zimmer (FG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans
Andersen (V) Bertel Haarder (V) Ellen Trane Nørby (V) Peter
Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (UFG) Lise
Bech (UFG) Alex Ahrendtsen (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte
Bergman (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 10 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 10 | |