Fremsat den 10. november 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love og lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

(Udskydelse af solnedgangsklausuler)

§ 1

I lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), som ændret ved § 11 i lov nr. 1701 af 27. december 2018 og § 4 i lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 2, og to steder i stk. 7, 1. pkt., ændres »1. januar 2022« til: »1. januar 2023«.

§ 2

I lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), som ændret ved § 4 i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2 og 4, ændres »1. januar 2022« til: »1. januar 2023«.

2. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »31. december 2021« til: »31. december 2022«.

§ 3

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1654 af 9. august 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, ændres »beskæftigede og ledige« til: »offentlige og private virksomheders ansatte«.

2. I § 5, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 1 og 2« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2«.

3. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Mindst fire gange om året udbydes forberedende voksenundervisning, jf. § 4, stk. 1 og 2, på alle trin af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografiske områder.«

4. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»1. pkt. finder dog ikke anvendelse i forhold til udbud af undervisning efter § 4, stk. 1, nr. 4 og 5.«

5. § 10, stk. 1, affattes således:

»Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af undervisning efter denne lov indsatsen i regionen, herunder den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten, med henblik på at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 3, nr. 3 og 5, træder i kraft den 1. januar 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udskydelse af solnedgangsklausuler

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Initiativ 58 og 69 om forhøjet VEU-godtgørelse og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

2.1.1.2. Initiativ 40 om lempet karenskrav i forbindelse med VEU-godtgørelse

2.1.1.3. Initiativ 22 og 23 om undtagelse fra udbuds- og annonceringspligt

2.1.1.4. Initiativ 45-47 om obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelser

2.1.1.5. Initiativ 49-51 om udbudsrunder, herunder afskaffelse af de geografiske dækningsområder

2.1.1.6. Initiativ 6 om nye forberedende voksenundervisningsfag i digital opgaveløsning og engelsk

2.1.1.7. Initiativ 14 om mulighed for oprettelse af særskilte moduler - lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

2.1.1.8. Initiativ 53 om Regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)

2.1.1.9. Overgangsbestemmelser

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN´s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner), indgik den 29. oktober 2017 "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)" (VEU-trepartsaftalen).

VEU-trepartsaftalen indeholder 81 initiativer, som har til formål at øge kvaliteten og fleksibiliteten i det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem (VEU) og tilskynde virksomheder og lønmodtagere til opkvalificering.

For enkelte af initiativerne i VEU-trepartsaftalen blev det med aftalen af 29. oktober 2017 besluttet, at de skulle indføres varigt, mens de resterende initiativer som udgangspunkt skulle udløbe med udgangen af aftaleperioden 2018-2021.

Enkelte af de lovbundne initiativer blev implementeret ved lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.).

De resterende lovbundne initiativer blev efterfølgende implementeret ved lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Det er i ændringslovene ovenfor nævnt fastsat solnedgangsklausuler, der betyder, at de midlertidige lovbundne ordninger udløber ved udgangen af 2021.

Regeringen (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter har den 15. oktober 2021 indgået "Aftale om 1-årig forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse" (forlængelsesaftalen).

Med forlængelsesaftalen er regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at videreføre en række initiativer, der skal understøtte et stærkere voksen-, efter- og videreuddannelsessystem, således at samfundsmålene om høj velstand og gode muligheder for livslang læring kan indfries. Disse initiativer skal bidrage til, at arbejdsgivere og medarbejdere har adgang til en stærk, målrettet, overskuelig og fleksibel voksen-, efter-, og videreuddannelsesindsats. Samtidig kan der indhentes flere erfaringer med tiltagene forud for drøftelser om langsigtede løsninger.

I "Aftale om tiltag målrettet langtidsledige under coronakrisen", som regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative og Alternativet indgik den 28. maj 2021, blev der bl.a. aftalt en videreførelse af VEU-koordinatorer i 2022. Indsatsen er baseret på Job-VEU modellen, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) udpeger områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes, og fastlægger strategier herfor. VEU-koordinatorerne er indført ved VEU-trepartsaftalen fra oktober 2017 og er omfattet af solnedgangsklausulerne.

Nærværende lovforslag har på den baggrund til formål at udskyde de i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og lov nr. 1701 af 27. december 2018 fastsatte solnedgangsklausuler med et år, således at de lovbundne midlertidige ordninger forlænges indtil udgangen af 2022.

Som følge af forslaget om forlængelse af de midlertidige ordninger, foreslås der ligeledes konsekvensændringer i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udskydelse af solnedgangsklausuler

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Initiativ 58 og 69 om forhøjet VEU-godtgørelse og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Ved VEU-trepartsaftalen blev det aftalt i initiativ 58 at styrke godtgørelsesvilkårene i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) i form af en forhøjelse af godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse) fra 80 pct. til 100 pct. af den maksimale dagpengesats.

Tilsvarende blev det aftalt i initiativ 69 at forhøje satsen for statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i forbindelse med deltagelse i forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne tilrettelagt som heltidsuddannelse fra 80 pct. til 100 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Initiativerne blev implementeret ved § 3, nr. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og ved § 4, nr. 13, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Af samme love fremgår det, at bestemmelserne nyaffattes, jf. § 3, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 4, nr. 14, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Det følger af § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, at de nyaffattede bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2022.

Nyaffattelserne indebærer, at de ordninger, der var gældende før lovændringerne, der etablerede de midlertidige ordninger, genetableres den 1. januar 2022.

Retstilstanden bringes herved tilbage til før lovændringerne. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen, at initiativerne alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. indtil udgangen af 2021.

Det følger endvidere af § 5, stk. 7, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, at § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, som affattet ved lovens § 3, nr. 3, ikke har virkning for ansøgninger om statens voksenuddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne, der indgives før den 1. januar 2022, og for forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne, der er påbegyndt før den 1. januar 2022. For sådanne ansøgninger og sådan undervisning finder de hidtil gældende regler anvendelse.

2.1.1.2. Initiativ 40 om lempet karenskrav i forbindelse med VEU-godtgørelse

Med VEU-trepartsaftalens initiativ 40 blev det aftalt at lempe reglerne om betingelser for VEU-godtgørelse. Det blev således muligt at fastsætte regler, der fraviger kravet om 14 dages beskæftigelse, før der kan opnås VEU-godtgørelser for kurser, som benyttes af brancher, der rammes af hjemsendelse pga. vejrlig.

Initiativet blev implementeret ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Af samme lov fremgår det, at bestemmelsen herom nyaffattes, jf. § 2, nr. 2. Det følger af lovens § 5, stk. 2, at den nyaffattede bestemmelse træder i kraft den 1. januar 2022.

Nyaffattelsen indebærer, at den ordning, der var gældende før lovændringen, der etablerede den midlertidige ordning, genetableres den 1. januar 2022.

Retstilstanden bringes herved tilbage til før lovændringen. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen, at initiativet alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. indtil udgangen af 2021.

2.1.1.3. Initiativ 22 og 23 om undtagelse fra udbuds- og annonceringspligt

Med VEU-trepartsaftalens initiativ 22 og 23 blev det aftalt, at arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) uden aktivitet i 3 år undtages fra udbuds- og annonceringspligten.

Initiativerne er implementeret ved § 1, nr. 8-10, og nr. 22, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Af samme lov fremgår det, at bestemmelserne herom nyaffattes, jf. § 1, nr. 11 og 23. Det følger af lovens § 14, stk. 2, at de nyaffattede bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2022.

Nyaffattelserne indebærer, at den ordning, der var gældende før lovændringen, der etablerede den midlertidige ordning, genetableres den 1. januar 2022.

Retstilstanden bringes herved tilbage til før lovændringen. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen, at initiativerne alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. indtil udgangen af 2021.

2.1.1.4. Initiativ 45-47 om obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelser

Med VEU-trepartsaftalens initiativ 45-47 blev der aftalt krav om prøver på offentligt udbudt arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og krav om udvikling af test og prøver.

Initiativerne blev implementeret ved § 1, nr. 1-4, og nr. 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Af samme lov fremgår det, at bestemmelserne herom nyaffattes, jf. § 1, nr. 5, 14 og 16. Det følger af lovens § 14, stk. 2, at de nyaffattede bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2022.

Nyaffattelserne indebærer, at den ordning, der var gældende før lovændringen, der etablerede den midlertidige ordning, genetableres den 1. januar 2022.

Retstilstanden bringes herved tilbage til før lovændringen. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen, at initiativerne alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. indtil udgangen af 2021.

2.1.1.5. Initiativ 49-51 om udbudsrunder, herunder afskaffelse af de geografiske dækningsområder

Med VEU-trepartsaftalens initiativ 49-51 blev der aftalt en friere adgang til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), således at der er fastsat krav om, at der skal afholdes udbudsrunder med højst 4 års mellemrum, og at der løbende kan søges om udbudsgodkendelser mellem to udbudsrunder. Bestemmelsen om, at en godkendelse kunne gives landsdækkende eller til et nærmere afgrænset geografisk område, blev endvidere ophævet, således at alle godkendelserne er landsdækkende.

Initiativerne blev implementeret ved § 1, nr. 25-26 og nr. 28, i lov nr. 1701 af 27. december 22018.

Af samme lov fremgår det, at bestemmelserne herom nyaffattes, jf. § 1, nr. 27 og 29. Det følger af lovens § 14, stk. 2, at nyaffattelserne træder i kraft den 1. januar 2022.

Nyaffattelserne indebærer, at den ordning, der var gældende før lovændringen, der etablerede den midlertidige ordning, genetableres den 1. januar 2022.

Retstilstanden bringes herved tilbage til før lovændringen. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen, at initiativerne alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. indtil udgangen af 2021.

2.1.1.6. Initiativ 6 om nye forberedende voksenundervisningsfag i digital opgaveløsning og engelsk

Med VEU-trepartsaftalens initiativ 6 blev det aftalt at indføre fagene digital opgaveløsning (FVU-digital) og engelsk (FVU-engelsk) som virksomhedsrettede forløb og som et supplement til de eksisterende tilbud inden for forberedende voksenundervisning.

Initiativet blev implementeret ved § 2, nr. 1, 3, 5, 7 og 9, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Af samme lov fremgår det, at bestemmelserne herom nyaffattes, jf. § 2, nr. 2, 4, 6, 8 og 10. Det følger af lovens § 14, stk. 2, at nyaffattelserne træder i kraft den 1. januar 2022.

Nyaffattelserne indebærer, at den ordning, der var gældende før lovændringen, der etablerede den midlertidige ordning, genetableres den 1. januar 2022.

Retstilstanden bringes herved tilbage til før lovændringen. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen, at initiativet alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. indtil udgangen af 2021.

Det bemærkes, at efter VEU-trepartsaftalen var målgruppen for de nye fag FVU-digital og FVU-engelsk ansatte i offentlige og private virksomheder. Dvs. der skulle være tale om virksomhedsrettede forløb.

Målgruppen blev imidlertid uden for VEU-trepartsaftalen udvidet til at omfatte beskæftigede og ledige ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020 ved en ændring af § 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Lovændringen var en implementering af "Aftale om styrket opkvalificering" indgået den 17. juni 2020 mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti (aftalepartierne bag beskæftigelsesreformen). Ændringen indebar samtidig, at fagene blev omfattet af det almindelige åbenhedskrav i lovens § 5, stk. 3, hvorefter fagene skal udbydes mindst fire gange om året af mindst 2 uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografiske områder.

Fagene blev endelig omfattet af lovens § 10, stk. 1, 1. pkt., hvorefter regionsrådet i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af undervisning efter loven koordinerer indsatsen i regionen, herunder den geografiske placering af udbud af FVU-fagene og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 205 som fremsat, side 1, og aftaleteksten, at udvidelsen af målgruppen for fagene FVU-digital og FVU-engelsk vil gælde i 2020 og 2021, da de to FVU-fag er en del af VEU-trepartsaftalen, som udløber i 2021.

I forbindelse med indførelse af fagene FVU-digital og FVU-engelsk er der endvidere givet mulighed for, at ét enkelt trin i FVU-digital eller FVU-engelsk kan udløse statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Initiativet blev implementeret ved § 8, nr. 7, 9 og 11, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Af samme lov fremgår det, at bestemmelserne herom hhv. nyaffattes, jf. § 8, nr. 8 og 10, og ophæves, jf. § 14, stk. 4.

Det følger af lovens § 14, stk. 2 og 4, at nyaffattelserne hhv. ophævelsen træder i kraft den 1. januar 2022.

Nyaffattelserne og ophævelsen indebærer, at den ordning, der var gældende før lovændringen, der etablerede den midlertidige ordning, genetableres den 1. januar 2022.

Retstilstanden bringes herved tilbage til før lovændringen. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen, at initiativet alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. indtil udgangen af 2021.

2.1.1.7. Initiativ 14 om mulighed for oprettelse af særskilte moduler - lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Med VEU-trepartsaftalens initiativ 14 blev det aftalt, at der skal gives mulighed for oprettelse af særskilte moduler på ned til 5 ECTS-point på videregående niveau, som ved oprettelsen ikke vil blive en del af en eksisterende videregående deltidsuddannelse (voksenuddannelse).

Initiativet blev implementeret ved § 5, nr. 1-7, og nr. 10, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Af samme lov fremgår det, at bestemmelserne herom hhv. nyaffattes, jf. § 5, nr. 8, hhv. ophæves, jf. § 14, stk. 4.

Det følger af lovens § 14, stk. 2 og 4, at nyaffattelserne hhv. ophævelsen træder i kraft den 1. januar 2022.

Nyaffattelserne og ophævelsen indebærer, at den ordning, der var gældende før lovændringen, der etablerede den midlertidige ordning, genetableres den 1. januar 2022.

Retstilstanden bringes herved tilbage til før lovændringen. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen, at initiativet alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. indtil udgangen af 2021.

Som en konsekvens af indførelse af mulighed for at oprette særskilte moduler, er der givet mulighed for, at der under nærmere angivne betingelser kan gives SVU (statens voksenuddannelsesstøtte) til disse moduler.

Initiativet blev implementeret ved § 8, nr. 2, 4 og 6, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Af samme lov fremgår det, at bestemmelserne herom hhv. nyaffattes, jf. § § 8, nr. 3 og 5, hhv. ophæves, jf. § 14, stk. 4.

Det følger af lovens § 14, stk. 2 og 4, at nyaffattelserne hhv. ophævelsen træder i kraft den 1. januar 2022.

Nyaffattelserne og ophævelsen indebærer, at den ordning, der var gældende før lovændringen, der etablerede den midlertidige ordning, genetableres den 1. januar 2022.

Retstilstanden bringes herved tilbage til før lovændringen. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen, at initiativet alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. indtil udgangen af 2021.

2.1.1.8. Initiativ 53 om Regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)

Med VEU-trepartsaftalens initiativ 53 blev det aftalt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter udarbejder en konkret RAR-model (dvs. for det Regionale arbejdsmarkedsråd) for koordination og aktørsamarbejde i fællesskab. RAR-modellen indebærer, at RAR er forpligtet til at udpege områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes og fastlægge strategier herfor.

Initiativet blev implementeret ved § 9, nr. 3, i lov nr. 1701 af 27. december 2018. Af samme lov fremgår det, at bestemmelsen herom ophæves, jf. § 14, stk. 4. Det følger af lovens § 14, stk. 4, at ophævelsen træder i kraft den 1. januar 2022.

Ophævelsen indebærer, at den ordning, der var gældende før lovændringen, der etablerede den midlertidige ordning, genetableres den 1. januar 2022. Retstilstanden bringes herved tilbage til før lovændringen. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen, at initiativet alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. indtil udgangen af 2021.

RAR vil dog kunne vælge at fortsætte med at varetage opgaven, da det vil ligge inden for opgavebeskrivelsen for RAR´s tilbageværende opgaver efter 1. januar 2022.

2.1.1.9. Overgangsbestemmelser

Det fremgår af § 15, stk. 1, i lov nr. 1701 af 27. december 2028 , at § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2, nr. 2, 4, 6, 8 og 10, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3 og 5, ikke finder anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021. For sådanne uddannelser finder de bestemmelser, som træder i kraft den 1. januar 2019, jf. § 14, stk. 1, eller på et senere tidspunkt i medfør af § 14, stk. 3, anvendelse.

Der er med § 15, stk. 1, tale om en overgangsregel knyttet til ikrafttræden af de bestemmelser, der ruller visse dele af lovændringerne, som kun skal gælde i aftaleperioden (2019-2021), tilbage til retstilstanden før den 1. januar 2019, jf. § 14, stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at disse bestemmelser ikke finder anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes før den 1. januar 2022, dvs. i aftaleperioden, men at færdiggørelsen af sådanne uddannelser fortsat vil være omfattet af de bestemmelser, der trådte i kraft den 1. januar 2019, jf. § 14, stk. 1, eller som trådte i kraft på et senere tidspunkt, jf. § 14, stk. 3.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved aftale af 15. oktober 2021 (forlængelsesaftalen) enige om at forlænge initiativerne i VEU-trepartsaftalen med et år. Baggrunden herfor er et ønske om at indhente endnu flere erfaringer med tiltagene forud for drøftelser om langtidssikrede løsninger.

Det foreslås på den baggrund at udskyde solnedgangsklausulerne med et år, således at de lovbundne midlertidige ordninger først vil udløbe den 1. januar 2023. Det foreslås endvidere, at overgangsordningerne for uddannelser, der er begyndt eller påbegyndes fra perioden den 1. januar 2019 tilsvarende udvides indtil den 31. december 2022.

De foreslåede ændringer vil medføre, at de midlertidige lovbundne initiativer vil blive videreført med henblik på, at der i perioden vil kunne indgås en ny trepartsaftale.

Det bemærkes, at den målgruppeudvidelse, der blev indført ved en ændring af § 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020, ikke foreslås videreført, da det ikke er omfattet af VEU-trepartsaftalen.

Med lovændringen blev beskæftigede og ledige omfattet af målgruppen for de nye fag FVU-digital og FVU-engelsk, og dermed ikke længere kun virksomhedsrettede uddannelsesforløb. Samtidig blev fagene omfattet af krav om åbenhed i lovens § 5, stk. 3, og regional koordinering efter § 10, stk. 1.

Det foreslås på den baggrund, at § 4, stk. 1, ændres, således at bestemmelsen føres tilbage til den ordlyd, som blev indført i forbindelse med implementering af initiativet fra VEU-trepartsaftalen ved lov nr. 1701 af 27. december 2018, hvorefter målgruppen alene var ansatte i virksomhedsrettede forløb. Det vil samtidig betyde, at reglerne om, at fagene FVU-digital og FVU-engelsk omfattes af krav om åbenhed i lovens § 5, stk. 3, og regional koordinering efter § 10, stk. 1, foreslås ændret, således at de to fag på ny undtages herfra.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN´s verdensmål

Formålet med lovforslaget er at forlænge de lovbundne initiativer i VEU-trepartsaftalen, herunder bl.a. initiativet om FVU-digital og FVU-engelsk. Lovforslaget vurderes dermed at have begrænsede positive konsekvenser for Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse, navnlig delmål 4.4 om at antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer for beskæftigelse, skal øges væsentligt inden 2030.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den 1-årige forlængelse af VEU-trepartsaftalen vil medføre forventede statslige merudgifter på 328,5 mio. kr. Af disse udgør de lovbundne aftaleelementer 61,4 mio. kr.

De samlede statslige merudgifter ved hele trepartsaftalen på 328,5 mio. kr. finansieres delvist ved udmøntning af en reserve på 57,0 mio. kr., der er afsat på finanslovforslaget for 2022 (§ 20.11.79.30. Reserve til udmøntning ifm. udløbet af trepartsaftalen af oktober 2017) og delvist ved prioritering af midler afsat på de generelle reserver og en samtidig nedskrivning af den såkaldte VEU-opsparing på 271,5 mio. kr. VEU-opsparingen består teknisk af en beholdning på finanslovens § 20.93.25. Deltagerstøtte. Nedskrivningen gennemføres på bevillingsafregningen for 2021, hvor VEU-opsparingen samtidig opskrives med 76,9 mio. kr. grundet mindreforbrug fra perioden 2018-2020. I alt nedskrives opsparingen således med 194,6 mio. kr.

Forlængelse af VEU-trepartsaftalen medfører også merudgifter til VEU-godtgørelse m.v., der er finansieret via arbejdsgivernes VEU-bidrag. VEU-bidraget for 2022 fastsættes ved forslag til lov om ændring af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 39 som fremsat, side 1. Der er ved fastsættelsen af VEU-bidraget i dette lovforslag taget udgangspunkt i en videreførelse af VEU-trepartsaftalen, hvorfor VEU-bidraget ikke ændres som led i nærværende lovforslag.

Lovforslaget forventes ikke at have kommunale eller regionale økonomiske konsekvenser.

En forlængelse af VEU-trepartsaftalen forventes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for det offentlige, da der er tale om eksisterende og allerede implementerede ordninger.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på den baggrund ikke at være relevante for lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. oktober 2021 til den 11. november 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Advokatsamfundet, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen Århus, ASE, BDO-Danmark, Bestyrelsesforeningen Danske HF og VUC, Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler, Blik- og Rørarbejderforbundet, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Private Skoler, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk - it ved Philip Heller-Christensen, Dansk Metal, Dansk Oplysningsforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - bestyrelserne, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Den Uvildige konsulentordning på Handicapområdet, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, , DOF, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Fag og Arbejde (FOA), FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af ledere ved danskuddannelserne, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, , Frivilligrådet, Fængselsforbundet, Fødevareforbundet NFF, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK Danmark, HK/Kommunal, HK/Stat, Hovedstadens Ordblindeskole, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kooporationen, Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, LOF, Ordblindeforeningen, Netværket for kostafdelinger, Pension Danmark, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rektorkollegiet for de Maritime Uddannelser, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for digital sikkerhed , Rådet for Etniske Minoriteter, , Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, UU Danmark og VUC Bestyrelsesforeningen.

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 5, stk. 1, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), som ændret ved § 11 i lov nr. 1701 af 27. december 2018 og § 4 i lov nr. 1737 af 27. december 2018, at loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Det følger af § 5, stk. 2, at § 1, nr. 5, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2022.

Bestemmelserne, der oplistes i § 5, stk. 2, nyaffatter den 1. januar 2022 bestemmelser, der implementerede midlertidige lovbundne initiativer fra VEU-trepartsaftalen.

Nyaffattelserne indfører den ordning, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 1693 af 26. december 2017, der etablerede midlertidige lovbundne initiativer. Det betyder, at den tidligere retstilstand før lovændringen bliver genetableret den 1. januar 2022.

Det bemærkes, at § 1, nr. 5, foreslås ophævet den 1. januar 2022, jf. forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 39 som fremsat, side 1.

Det følger af § 5, stk. 7, at § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, som affattet ved ændringslovens § 3, nr. 3, ikke har virkning for ansøgninger om statens voksenuddannelsesstøtte, der indgives før den 1. januar 2022 og for forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne, der er påbegyndt før den 1. januar 2022. For sådanne ansøgninger og sådan undervisning finder de hidtil gældende regler anvendelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at i § 5, stk. 2, ændres »1. januar 2022« til »1. januar 2023«.

Den foreslåede ændring i § 5, stk. 2, vil medføre, at ikrafttrædelsen af de nyaffattede bestemmelser, der er oplistet i § 5, stk. 2, udskydes til den 1. januar 2023.

Genetableringen af den tidligere retstilstand udskydes dermed til den 1. januar 2023.

Det foreslås endvidere, at »1. januar 2022« to steder i § 5, stk. 7, 1. pkt., ændres til »1. januar 2023«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overgangsordningen i stk. 7, 1. pkt., i ændringsloven forlænges til udgangen af 2022.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 14, stk. 1, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), som ændret ved § 4 i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, at loven træder i kraft 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4.

Det følger af § 14, stk. 2, at § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2, nr. 2, 4, 6, 8 og 10, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, træder i kraft den 1. januar 2022.

Bestemmelserne, der oplistes i § 14, stk. 2, nyaffatter den 1. januar 2022 bestemmelser, der implementerede midlertidige lovbundne initiativer fra VEU-trepartsaftalen.

Nyaffattelserne indfører den ordning, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018, der etablerede midlertidige lovbundne initiativer. Det betyder, at den tidligere retstilstand før lovændringen bliver genetableret den 1. januar 2022.

Det følger af § 14, stk. 4, i, at § 5, nr. 10, § 8, nr. 6 og 11, og § 9, nr. 3, ophæves den 1. januar 2022.

Bestemmelserne, der oplistes i § 14, stk. 4, er bestemmelser, der implementerede enkelte af de midlertidige lovbundne initiativer fra VEU-trepartsaftalen, og som ophæves igen den 1. januar 2022. Det betyder, at den tidligere retstilstand før lovændringen bliver genetableret den 1. januar 2022.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.

Det foreslås, at »1. januar 2022« i § 14, stk. 2, ændres til: »1. januar 2023«.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, vil medføre, at ikrafttrædelsen af de nyaffattede bestemmelser, der er oplistet i § 14, stk. 2, udskydes til den 1. januar 2023.

Genetableringen af den tidligere retstilstand udskydes dermed til den 1. januar 2023.

Det foreslås, at »1. januar 2022« i § 14, stk. 4, ændres til »1. januar 2023«.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, vil medføre, at ophævelsen af de bestemmelser, der fremgår af § 14, stk. 4, udskydes til den 1. januar 2023.

Genetableringen af den tidligere retstilstand udskydes dermed til den 1. januar 2023.

Til nr. 2

Det følger af § 15, stk. 1, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), som ændret ved § 4 i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, at § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2, nr. 2, 4, 6, 8, 10, 13 og 15, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3 og 5, ikke finder anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021.

Der er med § 15, stk. 1, tale om en overgangsregel knyttet til ikrafttræden af de bestemmelser, der ruller visse dele af lovændringerne, som kun skal gælde i aftaleperioden (2019-2021), tilbage til retstilstanden før den 1. januar 2019, jf. § 14, stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at disse bestemmelser ikke finder anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes før den 1. januar 2022, dvs. i aftaleperioden, men at færdiggørelsen af sådanne uddannelser fortsat vil være omfattet af de bestemmelser, der trådte i kraft den 1. januar 2019, jf. § 14, stk. 1, eller som trådte i kraft på et senere tidspunkt, jf. § 14, stk. 3.

Det foreslås, at »31. december 2021« i § 15, stk. 1,1. pkt. ændres til: »31. december 2022«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overgangsordningen for uddannelser, der er begyndt eller påbegyndes fra perioden 1. januar 2019 tilsvarende udvides indtil 31. december 2022.

Ændringen er en konsekvens af, at solnedgangsklausulerne i medfør af lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at træde i kraft 1. januar 2023. Ændringen skal sikre, at uddannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes i den periode, hvor de med VEU-trepartsaftalen indførte lovændringer er i kraft, kan færdiggøres i medfør af disse bestemmelser.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at forberedende voksenundervisning omfatter prøveforberedende enkeltfagsundervisning de fem fag:

1) Læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

2) Talforståelse, regning og basale matematiske begreber.

3) Mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede

4) Digital opgaveløsning for beskæftigede og ledige.

5) Engelsk for beskæftigede og ledige.

Det følger af § 14, stk. 2, jf. § 2, nr. 6, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, at § 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, nyaffattes den 1. januar 2022, hvorved fagene FVU-digital og FVU-engelsk udgår af bestemmelsen. Nyaffattelsen foreslås udskudt til den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det foreslås, at i § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, ændres »beskæftigede og ledige« til »offentlige og private virksomheders ansatte«.

Ændringen indebærer, at fagene FVU-digital og FVU-engelsk fra den 1. januar 2022 og indtil nyaffattelsen af bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. forslagets til § 2, nr. 1, vil blive målrettet virksomhedsrettede forløb.

Bestemmelsens ordlyd føres dermed tilbage til før ændringslov nr. 1054 af 30. juni 2020, og til ordlyden som blev indsat oprindeligt ved lov nr. 1701 af 27. december 2018, hvor fagene FVU-digital og FVU-engelsk blev tilføjet fagrækken.

Fagene FVU-digital og FVU-engelsk udbydes efter den forslåede ændring alene som virksomhedsrettede forløb og kan foregå både på virksomheder og på uddannelsesinstitutioner (voksenuddannelsescentrene og deres driftsoverenskomstparter).

Ved en virksomheds ansatte forstås personer, som modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Ved afgørelsen af, om en person er ansat, lægges der vægt på, om den pågældende er underlagt virksomhedens instrukser, tilsyn og kontrol, og om vedkommende skal have indeholdt A-skat og AM-bidrag af vederlaget. Det kan ligeledes indgå, om den pågældende i overvejende grad arbejder for virksomheden eller har en aftale om en løbende arbejdsydelse.

Til nr. 2

Det følger af § 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at forberedende voksenundervisning jf. § 4, stk. 1 og 2, mindst fire gange om året udbydes på alle trin af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografiske områder.

Bestemmelsen indebærer, at også fagene FVU-digital og FVU-engelsk er omfattet af ovenstående krav om åbenhed.

Kravet blev indført i loven ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020 og i forbindelse med, at målgruppen for de to fag FVU-digital og FVU-engelsk blev udvidet til beskæftigede og ledige.

Oprindeligt blev FVU-digital og FVU-engelsk indført som virksomhedsrettede forløb i forbindelse som implementering af initiativet fra VEU-trepartsaftalen om indførelse af de nye fag FVU-digital og FVU-engelsk ved lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Der blev i den forbindelse indsat en undtagelse i § 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne fra kravet om åbenhed, jf. samme lovs § 2, nr. 12. Begrundelsen var, at fagene FVU-digital og FVU-engelsk til forskel fra de eksisterende fag ikke var generelle, men målrettet virksomhedsforløb.

Der var i samme lov en nyaffattelse af § 5, stk. 3, jf. § 2, nr. 13, med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. lovens § 14, stk. 2. Ved ikrafttrædelsen ville undtagelsen fra kravet om åbenhed blive ophævet, da fagrækken på ny alene ville bestå af de oprindelige FVU-fag, som alle ville være omfattet af krav om åbenhed. Dette som konsekvens af, at § 4, stk. 1, ville blive nyaffattet den 1. januar 2022, jf. lovens § 2, nr. 6, således at fagene FVU-digital og FVU-engelsk udgår, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

I forbindelse med udvidelse af målgruppen for de to fag ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020, var de to fag ikke længere virksomhedsrettede, men generelle. Fagene skulle derfor samtidig omfattes af kravet om åbenhed. Dette blev indført ved § 3, nr. 2, i lov nr. 1054 af 30. juni 2020. Med ændringen blev ordlyden af § 5, stk. 3, tilsvarende den ordlyd, som var gældende før lov nr. 1701 af 27. december 2018. Dette betød, at den nyaffattelse af § 5, stk. 3, der var indsat ved § 2, nr. 13, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som skulle genetablere den tidligere retstilstand fra før ændringen ved lov nr. 1701 af 27. december 2018, var overflødig. § 2, nr. 13, blev således ophævet ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1054 af 30. juni 2020.

Det foreslås, at i § 5, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 1 og 2« til »§ 4, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2«.

Ændringen betyder, at fagene FVU-digital og FVU-engelsk fremover ikke er omfattet af kravet om åbenhed efter § 5, stk. 3, da der ved den foreslåede ændring alene henvises til nr. 1-3 i bestemmelsen, og dermed ikke til de to fag FVU-digital og FVU-engelsk, der er fremgår af nr. 4 og 5, i § 4, stk. 1.

Hermed bringes bestemmelsen tilbage til ordlyden, som blev indsat oprindeligt ved lov nr. 1701 af 27. december 2018, og dermed før ændringen om udvidelse af målgruppen indført ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020.

Den foreslåede ændring foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022, jf. § 4, stk. 1, og vil være gyldig i den 1-årige forlængelsesperiode. Den foreslåede ændring ophæves således den 1. januar 2023 i forbindelse med nyaffattelsen af bestemmelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 3

Det følger af VEU-trepartsaftalen fra 2017, at de aftalte initiativer kun skal gælde i aftaleperioden, medmindre andet konkret er angivet i aftalen.

Det foreslås med lovforslagets § 3, nr. 2, at § 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ændres, således at fagene FVU-digital og FVU-engelsk fremover ikke er omfattet af kravet om åbenhed efter § 5, stk. 3.

Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Nyaffattelsen betyder, at undtagelsen fra kravet om åbenhed for så vidt angår fagene FVU-digital og FVU-engelsk udgår af bestemmelsen samtidig med, at fagene udgår af fagrækken. Der henvises til § 2, nr. 6, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Den foreslåede nyaffattelse svarer til den nyaffattelse af § 5, stk. 3, der var indsat i § 2, nr. 13, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, og som ved ikrafttrædelsen den 1. januar 2022, skulle bringe bestemmelsen tilbage til den retstilstand, der var gældende før lovændringen.

§ 2, nr. 13, blev som beskrevet ovenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2, ophævet ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1054 af 30. juni 2020. Baggrunden for ophævelsen var, at bestemmelsen ved § 3, nr. 2, i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, blev ændret, således at ordlyden var tilsvarende retstilstanden før lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Den foreslåede nyaffattelse er således nødvendig, da den oprindelige nyaffattelse, som fremgik af § 2, nr. 13, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, af lovtekniske grunde blev ophævet ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1054 af 30. juni 2020.

Den foreslåede nyaffattelse af § 5, stk. 3, indfører den ordning, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018, der etablerede midlertidige lovbundne initiativer og som genindføres med lovforslagets § 3, nr. 2. Det betyder, at den tidligere retstilstand før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018 med senere ændringer, bliver genetableret den 1. januar 2023.

Da bestemmelsen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, vil dette betyde, at den ændring, der følger af lovforslagets § 3, nr. 2, samtidig ophæves den 1. januar 2023.

Til nr. 4

Det følger af § 10, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at Regionsrådet i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af undervisning efter denne lov koordinerer indsatsen i regionen, herunder den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten, med henblik på at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

I forbindelse med implementering af VEU-trepartsaftalen fra 2017, hvor fagene FVU-digital og FVU-engelsk blev indsat i loven som virksomhedsrettede forløb, blev der samtidig i § 10, stk. 1, efter 1. pkt. indsat et nyt punktum, hvorefter fagene FVU-digital og FVU-engelsk ikke var omfattet af den regionale koordinering jf. § 2, nr. 14, i lov nr. 1701 af 27. december 2018. Begrundelsen var, at fagene FVU-digital og FVU-engelsk til forskel fra de eksisterende fag ikke var generelle, men målrettet virksomhedsforløb. Fagene skulle derfor ikke omfattes af kravet om regional koordinering.

I forbindelse med udvidelse af målgruppen for FVU-digital og FVU-engelsk i § 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne til at omfatte beskæftigede og ledige, jf. § 3, nr. 1, i lov nr. 2054 af 30. juni 2020, blev § 10, stk. 1, 2. pkt. samtidig ophævet, jf. samme lovs § 3, nr. 3.

Bestemmelsens ordlyd svarer dermed til før lovændringen gennemført oprindeligt ved lov nr. 1701 af 27. december 2018. Nyaffattelsen af § 10, stk. 1, jf. § 2, nr. 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 blev derfor ophævet ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, da nyaffattelsen, som skulle bringe bestemmelsen tilbage til retstilstanden før lov nr. 1701 af 27. december 2018, var overflødiggjort ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020.

Det foreslås, at der i § 10, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, indsættes efter 1. pkt. som ny punktum: »1. pkt. finder dog ikke anvendelse i forhold til udbud af undervisning efter § 4, stk. 1, nr. 4 og 5.«

Den foreslåede ændring indebærer, at fagene FVU-digital og FVU-engelsk fremover ikke vil være omfattet af kravet om regional koordinering.

Baggrunden herfor er, at målgruppen for de to fag FVU-digital og FVU-engelsk foreslås indskrænket til virksomhedsrettede uddannelsesforløb, jf. forslaget til § 3, nr. 1.

Hermed bringes bestemmelsen tilbage til ordlyden som indsat oprindeligt ved lov nr. 1701 af 27. december 2018 i forbindelse med implementering af de midlertidige lovbundne initiativer fra VEU-trepartsaftalen, og uden den efterfølgende ændring ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020.

Den foreslåede ændring foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022, jf. § 4, stk. 1, og vil være gyldig i den 1-årige forlængelsesperiode.

Den foreslåede ændring ophæves således den 1. januar 2023 i forbindelse med nyaffattelsen af bestemmelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.

Til nr. 5

Det følger af VEU-trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal gælde i aftaleperioden, medmindre andet konkret er angivet i aftalen.

Det foreslås på den baggrund at nyaffatte § 10, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne med følgende ordlyd: »Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af undervisning efter denne lov indsatsen i regionen, herunder den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten, med henblik på at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.«

Nyaffattelsen er nødvendig, da den oprindelige nyffattelse som fremgik af § 2, nr. 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 af lovtekniske grunde blev ophævet ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1024 af 30. juni 2020. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 4.

Da bestemmelsen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, vil dette betyde, at den ændring, der følger af lovforslagets § 3, nr. 4, ophæves den 1. januar 2023.

Den foreslåede nyaffattelse af § 10, stk. 1, indfører den ordning, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018, der etablerede midlertidige lovbundne initiativer og som genindføres med lovforslagets § 3, nr. 4. Det betyder, at den tidligere retstilstand før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018 med senere ændringer, bliver genetableret den 1. januar 2023.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at § 3, nr. 3 og 5, træder i kraft den 1. januar 2023.

Med forslaget til § 3, nr. 3 og 5, nyaffattes § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Forslaget vil med ved ikrafttrædelsen den 1. januar 2023 rulle de ændringer, som blev indført oprindeligt ved lov nr. 1701 af 27. december 2018, tilbage til gældende ret før lovændringen.

Det bemærkes, at de hovedlove, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kgl. anordning.

Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.