Betænkning afgivet af Udvalget for
Forretningsordenen den 1. december 2021
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, DF, KF og NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (SF, EL og FG) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod
lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de
stillede ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille
(UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(EL og FG):
1)
Undertitlen affattes således:
»(Permanentgørelse af
nedsættelse på 5 pct. af ministres
grundvederlag)«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
Til § 1
2)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
1, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.248.386 kr.«
til: »1.185.966 kr.«, og », jf. dog stk. 2«
udgår.«
[Permanentgørelse af
nedsættelse på 5 pct. af ministres grundvederlag]
3) Nr. 1
affattes således:
»1. § 1, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-11 bliver herefter stk.
2-10.«
[Den midlertidige nedsættelse
af ministres grundvederlag forlænges ikke og konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
4)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»02. I §
1, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., og § 3, stk. 1, 5. pkt., udgår
»og 2«.
03. I
§ 1, stk. 7, 1. pkt., der bliver
stk. 6, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 6« til:
»stk. 5«.
04. I
§ 1, stk. 9, 2. pkt., der bliver
stk. 8, 2. pkt., ændres »stk. 6 og 8« til:
»stk. 5 og 7«.
05. I
§ 1, stk. 10, 1. pkt., der bliver
stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6, 1. pkt., og stk.
9« til: »stk. 5, 1. pkt., og stk. 8«, »stk.
6, 2. pkt., jf. stk. 7« ændres til: »stk. 5, 2.
pkt., jf. stk. 6«, og »stk. 8« ændres til:
»stk. 7«.
06. § 1,
stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., affattes
således:
»Skatteministeren fastsætter
nærmere regler om udgifter til hotelovernatning efter stk. 5,
1. pkt., om godtgørelse for boligudgifter efter stk. 5, 2.
pkt., om godtgørelse af egentlige boligudgifter efter
medlemskabets ophør efter stk. 5, 3. pkt., om krav til
dokumentation for egentlige boligudgifter og om beregning af
udgifter til ejerbolig og lign. efter stk. 6, om dækning af
udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 7, om
dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk. 8 og om
hotelovernatning i forbindelse med udtræden af
Folketinget.«
07. I
§ 1, stk. 11, 2. pkt., der bliver
stk. 10, 2. pkt., ændres »stk. 6-9« til:
»stk. 5-8«.
08. I
§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk.
2, og § 5, stk. 4, nr. 4,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og
2«.
09. I
§ 2, stk. 2, ændres
»stk. 4« til: »stk. 3«.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 3]
Bemærkninger
Til nr. 1
Undertitlen i lovforslaget er
»(Forlængelse af perioden for midlertidig
nedsættelse af grundvederlag til ministre)«. Det
foreslås ved ændringsforslaget ændret til
»(Permanentgørelse af nedsættelse på 5
pct. af ministres grundvederlag)«. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af ændringsforslag
nr. 2.
Til nr. 2
Efter gældende regler er
grundvederlaget til ministre midlertidigt nedsat til 1.185.966 kr.
i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau) i perioden
1. april 2012-31. december 2021. Perioden med den midlertidige
nedsættelse af ministres grundvederlag udløber den 31.
december 2021. Ministres grundvederlag udgør herefter
1.248.386 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2017-niveau). Ved lovforslag nr. L 72 er det foreslået at
forlænge den midlertidige nedsættelse af ministres
grundvederlag til og med den 31. december 2023. Det foreslås
ved ændringsforslaget at gøre den nuværende
midlertidige nedsættelse af ministres grundvederlag
permanent, således at ministres grundvederlag fra den 1.
januar 2022 fortsat skal udgøre 1.185.966 kr. i årligt
grundbeløb (31. marts 2017-niveau). Det bemærkes, at
affattelsen af § 1, stk. 11, 1. pkt., i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre alene sker af lovtekniske årsager
og ikke ændrer indholdet af bestemmelsen.
Til nr. 3
Efter § 1, stk. 2, i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre udgør grundvederlaget efter
§ 1, stk. 1, i perioden 1. april 2012-31. december 2019
1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2017-niveau). Det foreslås ved ændringsforslaget at
ophæve § 1, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 2
Til nr. 4
Der er i §§ 1 og 2 i lov om
vederlag og pension m.v. for ministre en række henvisninger.
Det foreslås ved ændringsforslaget at ændre en
række henvisninger, da § 1, stk. 2, foreslås
ophævet. Der er tale om konsekvensændringer som
følge af ændringsforslag nr. 3.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november
2021 og var til 1. behandling den 19. november 2021. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for
Forretningsordenen.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
1 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Henrik Dam Kristensen (S) fmd. Karen Ellemann (V) nfmd. Pia Kjærsgaard (DF) Trine
Torp (SF) Rasmus Helveg Petersen (RV) Mogens Jensen (S) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF) Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Andreas Steenberg (RV) Peder Hvelplund
(EL) Susanne Zimmer (FG) Sophie Løhde (V) Karsten Lauritzen
(V) Hans Christian Schmidt (V) Peter Skaarup (DF) Mai Mercado (KF)
Peter Seier Christensen (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille
(UFG)
Liberal Alliance, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |