Skriftlig fremsættelse (11. november 2021)

Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ændring af reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge, bemyndigelse til at fastsætte regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at varetage opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, straf i sager om forkert afsætning af passagerer m.v., ændring af reglerne om betaling for erstatningsopholdskort, ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke, ophævelse af Online Dansk og pligt til digital selvbooking af jobsamtaler for aktivitetsparate m.v.)

(Lovforslag nr. L 82)

Lovforslaget er et samlelovforslag, der har til formål at gennemføre en række ændringer af udlændingeloven, integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Med lovforslaget lægges der op til at tydeliggøre og samle reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke selv kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, i udlændingeloven samt ensarte udlændingelovens regler om nægtelse af udstedelse af og inddragelse af sådan rejselegitimation med paslovens regler herom. Samtidig lægges der op til at styrke kontrolindsatsen på udlændingeområdet ved at skabe hjemmel til at nægte at udstede eller at inddrage særlig rejselegitimation i flere tilfælde end i dag, hvor der er mistanke om eller konstateres misbrug af rejselegitimationen. Og der indføres hjemmel til - som der i dag gælder for udstedelse af danske pas - at fordoble gebyret for udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, hvis en gyldig eller udløbet dansk rejselegitimation tilhørende en udlænding ikke kan fremvises ved ansøgning, eller hvis rejselegitimationen fremvises i ødelagt stand.

Endvidere lægges der op til at regulere Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations udstedelse af laissez-passer i udlændingeloven, herunder indføre gebyr for ansøgninger om laissez-passer.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om at ændre reglerne om betaling for udstedelse af erstatningsopholdskort, således at gebyret for at få udstedt et erstatningsopholdskort bliver et lovfastsat beløb.

Herudover indeholder lovforslaget yderligere ændringer af udlændingeloven som følge af den danske implementering af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (SIS-tilbagesendelsesforordningen).

Der er igennem en årrække konstateret tilfælde, hvor bl.a. flypassagerer, der ankommer fra ikke-Schengenlande, som følge af fejl begået af virksomheder, der er beskæftiget med håndtering af luftfartspassagerer, bliver ledt mod et område i lufthavnen, hvor de ikke underkastes den påkrævede indrejsekontrol ("forkerte afsætninger"). Dette er i strid med Danmarks Schengenforpligtelser, idet alle personer, der indrejser over de ydre Schengengrænser, herunder danske statsborgere, som udgangspunkt skal underkastes indrejsekontrol. Med lovforslaget lægges der på den baggrund op til at etablere hjemmel til, at de pågældende virksomheder kan pålægges bødestraf i sådanne tilfælde med henblik på at skabe det fornødne incitament til at sikre korrekt håndtering af personer om bord på fly, der ankommer fra ikke-Schengenlande.

Med lovforslaget lægges herudover op til, at aktivitetsparate udlændinge fremover, ligesom jobparate udlændinge, selv skal booke jobsamtaler digitalt for bl.a. at opretholde ensartethed på tværs af målgrupper på udlændinge- og beskæftigelsesområdet.

Med henblik på at fortsætte og udvikle den sammenhængende integrationsindsats lægges der endvidere op til at gennemføre en justering af Rådet for Etniske Minoriteters navn og virke samt at forenkle bestemmelsen om etablering og udvælgelse af medlemmer til integrationsrådene i kommunerne.

Endelig lægges der med lovforslaget op til at ophæve det online danskundervisningstilbud, som Udlændinge- og Integrationsministeriet i dag tilbyder, idet den gruppe af brugere, der i dag primært anvender tilbuddet om Online Dansk, ikke er de potentielle udenlandske arbejdstagere og deres familier uden for Danmark, som tilbuddet var tiltænkt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.