Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
08-04-2022
Forslag til vedtagelse:
Den europæiske sikkerhed er truet. Vi skal være rustet til den nye situation i fællesskab med vores allierede i NATO og EU. Folketinget er enig i, at de grundlæggende ændringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik. Tiden kalder på et gearskifte. Folketinget anbefaler derfor, at Danmark afskaffer det danske forsvarsforbehold og deltager i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Folketinget ønsker i den forbindelse, at Danmark deltager i Det Europæiske Forsvarsagentur samt EU’s samarbejde om udvikling af nye forsvarskapaciteter – Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) – som gradvist har udviklet sig siden lanceringen i 2017, og som i dag har deltagelse af alle EU-lande undtagen Danmark og Malta.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 80 (S, V, SF, RV, KF og LA), imod stemte 19 (EL, DF, NB, Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie Krarup (UFG)), hverken for eller imod stemte 2 (FG).
Fremsat under: