Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2022)

Social- og ældreministeren (Astrid Krag):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Barnets lov

(Lovforslag nr. L 44)

Lovforslaget udmønter sammen med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fast-track for godkendelse af plejefamilier m.v.) (følgelovforslaget) de lovgivningsmæssige elementer i aftalen om Børnene Først, som regeringen (Socialdemokratiet) og Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgik den 11. maj 2021.

Med lovforslaget samles reglerne om støtte og hjælp til børn og unge med behov for særlig støtte ét sted, uanset om støttebehovet har afsæt i sociale problemer, en funktionsnedsættelse hos barnet eller andre sociale udfordringer.

Med lovforslaget foreslås det samtidig at indføre en række nye bestemmelser, som primært er målrettet børn og unge med behov for særlig støtte, herunder anbragte børn og unge.

Lovforslaget har til formål at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte får den rette hjælp i tide.

Med lovforslaget foreslås det, at børn og unge får flere rettigheder, og at barnets eller den unges perspektiv skal være styrende i sagsbehandlingen og i de indsatser, der sættes i værk. Børn og unge skal opleve, at deres stemme bliver hørt og inddraget i de beslutninger, der vedrører deres eget liv.

Lovforslaget skal således afspejle et tidssvarende børnesyn, hvor børn er til i deres egen ret og skal ses som selvstændige individer med egen stemme. Lovforslaget skal sikre, at børn og unges retssikkerhed prioriteres, og at børn og unge fremover skal opleve et børnevenligt system, der møder dem med en målrettet og sammenhængende indsats, der afspejler børnenes eller de unges egne ønsker og behov.

Lovforslaget skal samtidig sikre, at det aldrig bliver barnets eller den unges ansvar selv at løse udfordringerne. Den pligt skal også fremadrettet påhvile de voksne omkring barnet eller den unge.

Med lovforslaget foreslås det at forenkle og sanere i unødigt bureaukratiske proceskrav med henblik på at sikre større fleksibilitet i reglerne, så proceskravene fremover i højere grad afspejler behovet i den enkelte sag. De ændrede regler skal give større rum for den socialfaglige vurdering og sikre, at tid og ressourcer først og fremmest prioriteres til de mest komplekse sager. Samtidig skal ændringerne understøtte, at børn, unge og familier med behov for særlig støtte oplever, at indsatsen kommer hurtigere i gang.

Med lovforslaget sker der samtidigt et opgør med stigmatiserende sprogbrug, så børn og unge ikke får det indtryk, at de er et problem, der skal løses. Der skal i højere grad være fokus på, hvordan de voksne omkring barnet kan støtte op om en positiv forandring for det enkelte barn eller den enkelte unge.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.