Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 44:

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det obligatorisk for danske finansielle institutioner at udarbejde og offentliggøre klimaplaner.

Af Signe Munk (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

(Fremsættelse 01.03.2023).

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF, for en begrundelse.

Jeg rigtig glad for, at Folketinget skal behandle de her to forslag i dag, hvor meget af regeringen afholder et grønt topmøde på Marienborg. Det må være et udtryk for, at regeringen vurderer, at der er mere at komme efter, og at man ligesom skal træde i karakter, specielt oven på nogle uger med diskussioner om, hvorvidt regeringen kan leve op til vores 70-procentsmålsætning, og efter kritik fra Klimarådet om, at regeringen ikke anviser veje til at nå 70-procentsmålet. Så jeg synes, at det er en god dag at diskutere det her, og jeg tænker, at regeringen dermed også vil tage positivt imod vores forslag og den udstrakte hånd, som det er, i forhold til at anvise nogle veje til, at også vores finansielle sektor kan komme med på klimavognen.

Den finansielle sektor er sådan lidt den glemte sektor, når vi taler om klima og grøn omstilling. Vi har meget fokus, med rette, på transportområdet, på landbrug, på fly, på bygningsmassen og meget andet, men den finansielle sektor er jo den, der i sagens natur finansierer mange af de her ting, og derfor betyder det utrolig meget, hvordan pengene bliver brugt. Der har også længe været en diskussion i vores forsikringsselskaber, vores pensionskasser og andet om, hvordan man administrerer, bruger og investerer de mange milliarder, man har til rådighed, for det betyder noget. Forslaget i dag vil stille nogle krav til vores finansielle institutioner. Nogle går allerede rigtig langt og går forrest, og der ønsker vi simpelt hen bare at sikre, at resten også kommer med. Tak.

Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Som det allerede er sagt af ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, skal vi i dag førstebehandle SF's beslutningsforslag nr. B 44. Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2023, der gør det obligatorisk for danske finansielle institutioner at udarbejde og offentliggøre klimaplaner. Klimaplanerne skal så redegøre for, hvordan de finansielle institutioner vil bringe deres aktiviteter i overensstemmelse med den nationale klimamålsætning og med internationale aftaler om klimaneutralitet. I forslaget fremgår det bl.a., at den danske finansielle sektor er en af de største i verden, hvis man måler den i forhold til vores bruttonationalprodukt, og at det giver både særlige muligheder, men også giver sektoren et særligt ansvar.

Regeringen er enig i, at den finansielle sektor både kan og også bør gøre en forskel i forhold til den grønne omstilling. Det, vi taler om her, er imidlertid et område, hvorom man kan sige, at udfordringerne desværre langtfra er begrænset kun til Danmark, og det er årsagen til, at det her omkring klima, omkring vores klimaudfordringer – særlig når det handler om finanssektoren – er et problem, som vi løser mest effektivt gennem EU-regulering og et tæt EU-samarbejde. Vi har ovenikøbet allerede en række EU-direktiver og EU-forordninger, som adresserer de udfordringer, som vi er enige om der er, når det handler om at skabe bedre vilkår for vores klima og forcere den grønne omstilling.

Den grønne omstilling er afgørende for regeringen. Det er en afgørende prioritet for regeringen, og derfor har regeringen med regeringsgrundlaget sat, hvad jeg vil tro er verdens mest ambitiøse klimamålsætninger, nogen regering har sat, og den finansielle sektor skal selvfølgelig også bidrage hertil. Det gælder både for banker, pensionsselskaber og investeringsforeninger og andre finansielle institutioner, som både kan og skal være med til at tage verden i en mere grøn retning ved at tage hensyn til klimaet, når de driver forretning, det gælder udbygning af vedvarende energi, omstilling af virksomheder og deres produktion, og det gælder nye forretningsmodeller, der er mere bæredygtige. Kort sagt sætter beslutningsforslaget fra SF fokus på et vigtigt emne.

Der er imidlertid allerede, tror jeg rolig man kan sige, omfattende EU-regulering, der fokuserer på bæredygtighedsafrapportering for finansielle institutioner. Der er også yderligere regulering på vej i EU, som bl.a. handler om krav om klimaplaner, og som også kan komme til at gælde for store finansielle institutioner. Og endelig har vi allerede direktivet om virksomhedernes bæredygtighedsafrapportering, også betegnet CSRD-direktivet, og det forpligter både finansielle og ikkefinansielle virksomheder til at rapportere om miljø, klima, sociale forhold og jo altså også ledelse. Det her direktiv, som man i folkemunde kalder CSRD-direktivet, forpligter også virksomhederne til at offentliggøre eventuelle planer, de måtte have, der understøtter, at deres forretningsmodel og strategi er forenelig med overgangen til en bæredygtig økonomi, med Parisaftalen og med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

Et andet direktiv, der er undervejs, handler om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed. Vi ved endnu ikke, i hvilket omfang eller hvordan de finansielle institutioner vil blive omfattet af de her krav, men fra dansk side er der arbejdet for, at det her direktiv også kommer til at gælde for de finansielle institutioners kerneforretning, og due diligence-direktivet lægger op til, at de største virksomheder og altså også de største finansielle institutioner forpligtes til at vedtage en klimaplan – en plan for virksomhedernes forretning og strategi – og både forretning og strategi skal være forenelig med Parisaftalen. Direktivet kan også forpligte virksomhederne til at medtage reduktionsmål for udledning i deres klimaplaner. Med andre ord stiller det her direktiv, altså CSRD, krav til rapportering i virksomhedernes årsrapport, hvis de har klimaplaner. Due diligence-direktivet, der jo fortsat er under forhandling, forventes at gå et skridt videre og stille krav om, at virksomhederne skal udarbejde en klimaplan. Så der er en hel masse krav til dem, der har klimaplaner i dag – det kommer med CSRD-direktivet – og due diligence-direktivet går så skridtet videre og kan så komme til at stille krav til virksomheder om, at de skal udarbejde en klimaplan. Begge dele er selvfølgelig kun for de virksomheder, herunder de finansielle institutioner, der er omfattet af direktiverne.

Beslutningsforslaget, som vi står med her i dag, er så begrænset til at pålægge danske finansielle institutioner at udarbejde og offentliggøre klimaplaner. Men udfordringerne med klimaet er jo ikke lokale eller bare inden for vores nationale grænser og vores europæiske fællesskab, og som jeg her har forsøgt at skitsere det, altså hvad der er i gang, og hvad der er på vej, mener regeringen, at det er en langt mere effektiv måde at sikre en strammere klimaregulering af den finansielle sektor på i fremtiden. Derfor bør arbejdet med klimaplaner sikres gennem fælles EU-regulering og ikke på nationalt niveau. På den måde kan vi opnå fælles spilleregler for de finansielle institutioner på tværs af grænserne og på tværs af medlemslandene, og det gør også, at kampen mod de klimaforandringer, som er grænseoverskridende, også bliver langt mere effektiv.

Derfor kan det nok ikke komme som nogen overraskelse, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Vi mener, at det bedste resultat opnås ved at fokusere på de aktuelle forhandlinger om klimaplaner i due diligence-direktivet og på at sikre en ordentlig implementering af de regler, som er på vej under det, jeg omtalte før, nemlig CSRD-direktivet. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Ministeren siger, at det ikke kan komme som en overraskelse, men det gør det. Jeg havde faktisk troet, at regeringen ville række hånden ud her og sige: Vi vil gerne lave et lovforslag; der er måske nogle ting, der skal rettes til i beslutningsforslaget eller lignende. Jeg synes, der er ved at tegne sig et billede af, at det her bare er en nejregering: nej, nej, nej. På en dag med et grønt topmøde på Marienborg synes jeg, det er ekstra ærgerligt.

Det er jo meget belejligt at sparke bolden over på EU's banehalvdel. Man kan stille sig selv det principielle spørgsmål, hvad vi skal med en dansk regering, hvis det ikke giver nogen mening, at vi laver noget som helst i Danmark. Vi har trods alt også lavet en 70-procentsmålsætning i Danmark, fordi vi gerne ville vise vejen for andre og vise, at vi kan være ambitiøse i Danmark. Frankrig arbejder faktisk med klimaplaner, og det gør Storbritannien og en række af de mindre EU-lande også. ECB opfordrer de europæiske medlemslande til at lave obligatoriske klimaplaner. Hvad siger ministeren til det? Det handler jo ikke om, at vi simpelt hen bare skal træde vande og være passive. ECB opfordrer os til det.

Erhvervsministeren.

Meget kan man beskylde regeringen for, men på klimaområdet kan man bestemt ikke beskylde regeringen for at træde vande og være passive. Det tror jeg man må sige. Selv i forhold til den tidligere regering har den her regering skærpet klimamålsætningerne for eksempelvis klimaneutralitet, og det får jo stor betydning for, hvordan vi vil sikre at fremme den grønne omstilling i det danske samfund.

Nogen har måske for et kort øjeblik siden set, at noget af det, som vi også har åbnet op for, er nye finansieringsformer af vedvarende energi. Det kan være med til at udrulle den vedvarende energi hurtigere, hvilket kan betyde, at Danmark bliver et mere attraktivt marked for etablering af eksempelvis havvindmølleparker, og det kan gøre, at Danmark både kan få mere grøn strøm og kan være en større leverandør af grøn, klimavenlig strøm til resten af Europa. Når jeg møder mine kollegaer rundtomkring i verden, og når vi i Folketinget møder vores politiske kollegaer , så kigger alle jo mod Danmark, og det gør de, fordi Danmark har de grønne løsninger, og det er i høj grad understøttet af EU, og det tror vi er den rigtige vej at gå, når vi taler om den finansielle sektor. Meget andet kan vi gøre, og det gør vi bl.a. med regeringsgrundlaget i fokus .

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Det var mange ord uden at svare på mit spørgsmål. Jeg spurgte om, hvad ministeren siger til, at ECB opfordrer medlemslandene til at lave obligatoriske klimaplaner, altså det, som vi foreslår her. Vi mangler ikke ord fra regeringen; vi mangler handling. Så hvad er svaret på, at ECB opfordrer medlemslandene til at lave obligatoriske klimaplaner?

Ministeren.

Det gør vi ved at kæmpe for det i EU og i EU-regi. Og det er vigtigt af flere årsager: 1) Klimaforandringerne skrider over grænserne; 2) Danmark er i front; der bliver kigget mod Danmark nu. Altså, folk spørger jo sig selv: Hvordan kan det være, at det her lille land, som befolkningsmæssigt ikke er meget større end Hamborg og omegn, er i stand til at få næsten 100 pct. grøn strøm, mens andre er afhængige af Putin og andre despoter i deres energilevering? Det er et udtryk for, at vi er i front, og at vi i årtier har investeret i den grønne omstilling. Rammerne for det sættes bl.a. af EU for finanssektorens vedkommende. I forhold til den øvrige grønne omstilling har vi nu i regeringsgrundlaget sat, hvad man godt kan sige er nogle af verdens mest ambitiøse klimamålsætninger.

Den næste korte bemærkning er til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det er dejligt, at ministeren er stolt af Danmarks klimaambitioner. Man skal nok huske, at Socialdemokraterne tit er blevet hevet lidt baglæns ind i f.eks. sådan noget som 70-procentsmålsætningen og mange andre ting, og derfor ville det måske også være en god idé nogle gange at lytte til nogle af de partier, som er gået forrest, og som var først med at trække Socialdemokraterne i den her retning.

Her står vi med et område, som vi endnu ikke har taget fat på for alvor, nemlig den finansielle sektors investeringer, som spiller en kæmpe rolle. Alt det, vi gør, er rigtig godt, men der bliver stadig væk sendt milliarder af kroner til ekspansion af den fossile sektor, også fra danske banker. Og med det her forslag fra SF vil man jo forsøge at få vendt den udvikling. I den aftale, der er lavet, i partnerskabet med den finansielle sektor kan man læse, at alle centrale aktører i den finansielle sektor er klar til at bidrage til opnåelse af klimamålsætningen.

Så hvad er det, ministeren er bange for ved igen at lytte til de partier, som har trukket Socialdemokraterne lidt baglæns ind i de her målsætninger, sådan at vi også kan være et forbillede, når det gælder reguleringen af den finansielle sektor?

Ministeren.

Der er ikke nogen, der har trukket hverken Socialdemokraterne, den tidligere regering eller den nuværende regering baglæns ind i målsætningerne. Tværtimod har vi ved fælles hjælp skabt, hvad der er et land i en førerposition. Nu taler vi eksempelvis om bedre muligheder for at investere i vedvarende energi. I den her sal og i den der stol har der siddet en mand, der hed Svend Auken, som i høj grad er gået forrest. Jeg tror ikke, at der var nogen, der lykkedes med at trække Svend Auken baglæns ind i et forsøg på at styrke Danmarks position på det grønne område. Så det mener jeg er en helt fejlagtig analyse.

Det, som den her regering så supplerer med, er en stærkere ambition i forhold til at sikre, at Danmark med realkreditfinansiering af eksempelvis vedvarende energi nu på havet bliver et langt mere attraktivt marked for udbygning af havvind. Realkreditten ved jeg har spørgerens store interesse, og det går jeg ud fra den også har, når det handler om udbygning af havvind. Det er bare det seneste eksempel på, at regeringen skaber bedre rammer for, at Danmark kan få en mere bæredygtig udvikling og i fremtiden blive storeksportør af eksempelvis grøn strøm til resten af Europa, så vi kan komme ud af kløerne på Putin.

Hr. Pelle Dragsted.

Al respekt for hr. Svend Auken og hans indsats dengang, men hvis vi kigger på de seneste år, er der jo ikke nogen tvivl om, at Socialdemokraterne f.eks. var modvillige over for et 70-procentskrav inden valget i 2019. Men lad nu det historiske ligge.

Sagen er, at alle de initiativer, som ordføreren nævner, er vigtige og gode. Tak for dem. Det hjælper bare ikke, at der bliver investeret i havvindmølleparker, heller ikke med dansk realkredit, hvis danske storbanker samtidig sender milliarder efter udvidelse af jagten på fossile brændstoffer. Det er det, som det her forslag forsøger at adressere, og spørgsmålet er: Hvorfor vil regeringen ikke f.eks. efterkomme det, som Den Europæiske Centralbank har opfordret til, nemlig lovgivning om obligatoriske klimaplaner i de enkelte medlemslande? Hvorfor er man nu igen tilbageholdende?

Ministeren.

Regeringen er på ingen måder tilbageholdende. Tværtimod bakker vi aktivt op om de meget ambitiøse forslag, som er på vej igennem EU-systemet. Den finansielle sektor er grænseoverskridende. De har aktiviteter i mange lande, og det gælder også inden for grænserne af EU. Kan vi sikre, at vi med et stærkt grønt EU får sat stærkere grønne rammer om den finansielle sektor i hele EU, så vil det være et grønt finansielt spring, og virkeligheden er jo den, at hvis man spænder ben for det nationalt, vil det blive svækket. Det er det, der er pointen.

Næste korte bemærkning er til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne prøve at spørge lidt ind til det her ministeren siger: Lad os nu arbejde for det her i EU og få det op på europæisk plan, så vi har en fælles spilleplade og også rent faktisk måske ovenikøbet kan trække endnu mere. Derfor vil jeg godt spørge ind til den igangværende forhandling, som erhvervsministeren jo må sidde med nede i EU, og i forhold til due diligence-området og det mandat, der blev givet til regeringen dengang, og spørge, om vi så skulle prøve at få kigget på, om det så omfatter hele det beslutningsforslag her, i forhold til at regeringen rent faktisk forhandler for at få lige præcis de her ting igennem, når vi så også taler om en klimaplan i forhold til due diligence-initiativet.

Ministeren.

Regeringen forhandler efter det mandat, som Folketingets Europaudvalg giver regeringen i forhandlinger om de her spørgsmål, og det står Folketingets udvalg og Europaudvalget frit for at bede om en nærmere drøftelse af, hvordan det går, og hvis man vil det, stiller vi hjertens gerne op til det; det skal ikke være det. Jeg føler mig ret overbevist om, at her kan vi i fællesskab på det grønne og i EU tage nye, store skridt i retning af, at Europa bliver, og det er måske for meget sagt, en grøn supermagt i den verden, som vi er i nu, og det synes jeg de to direktiver og forslag, som vi i fællesskab har sikret et godt mandat til, er et meget godt billede på.

Der er ikke flere spørgsmål. Så siger vi tak til erhvervsministeren og går over til ordførerrækken. Første ordfører er fru Fie Hækkerup, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg vil lige indledningsvis sige, at jeg er her på vegne af vores ordfører. Jeg har fået det her, da han desværre ikke kunne være her.

For Socialdemokratiet er det afgørende, at den finansielle sektor medvirker i den grønne omstilling. De bør og skal være en stærk medspiller i den proces, vi og resten af Europa, ja, hele verden er i gang med: at gå fra en afhængighed af fossile energikilder til at bruge bæredygtig grøn energi.

Forslaget fra SF vil pålægge den finansielle sektor, at de inden udgangen af 2023 udarbejder og fremlægger en klimaplan for deres investeringer. Socialdemokratiet er enig i, at vi har en fælles opgave og et fælles ansvar her, og den finansielle sektor er afgørende i dette, men vi er ligeledes optaget af, at vi her ikke kan begrænse løsningen til blot at ske i Danmark. De udfordringer, vi står med, skal, og det bliver de allerede, adresseres og reguleres af EU-direktiver og -reguleringer. Dette er den rigtige vej at gå, da vi ikke kan løse de mange og komplekse opgaver i den grønne omstilling alene fra dansk side. Her er vi nødt til at samarbejde tæt med vores kollegaer i EU. Her findes der allerede en lang række direktiver og reguleringer, der netop er med til at adressere de mange aspekter, man som finansiel eller anden institution skal overholde, når man foretager investeringer.

Vi har i Socialdemokratiet store ambitioner, når det gælder grøn omstilling. I 2050 skal vi være klimaneutrale, og vi har med regeringsgrundlaget vist, at dette er af afgørende betydning for denne regering. SF har med dette forslag gode intentioner, men effekten vil blot ikke stå mål med ambitionerne i forslaget. I Socialdemokratiet deler vi som sagt målet, men her i dette spørgsmål ønsker vi at løse dette gennem vores samarbejde i EU, og her pågår der lige nu forhandlinger, som vil styrke reguleringerne på dette felt mere end i dag. Derfor afviser Socialdemokratiet hermed forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Der pågår ikke europæiske forhandlinger om obligatoriske klimaplaner. Der er andre ting, der regulerer, ja, men ECB har opfordret medlemslandene – ikke Europa-Parlamentet eller Kommissionen, men medlemslandene – til at indføre obligatoriske klimaplaner, som vi har set det i Frankrig, og som Storbritannien også har gjort. Hvorfor mener Socialdemokratiet ikke at vi skal gå ad den vej, som ECB anbefaler?

ECB er jo ikke en klimaorganisation, det er jo en finansiel organisation, og når de anbefaler det, er det ikke kun af hensyn til klimaet; det er også af hensyn til økonomien og risikoen for strandede aktiver, som kan bringe hele vores europæiske økonomi ud i en ny finanskrise, som vi har set det før, fordi det kan være så alvorligt rent økonomisk. Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke følge den anbefaling fra ECB?

Ordføreren.

Jamen i Socialdemokratiet mener vi, at klimaplaner bedst sikres gennem EU for at sikre fælles spilleregler. Og i virkeligheden har jeg stor sympati for forslaget, for ligesom jeg meget tydeligt kan høre, at den grønne omstilling er vigtig for SF, er den det også for Socialdemokratiet, og den finansielle sektor skal selvfølgelig bidrage.

Så i virkeligheden bliver det her jo også lidt en diskussion, som ikke går på, om der skal reguleres, men i hvilket regi der skal reguleres. Og der siger vi i Socialdemokratiet, at vi i den her sammenhæng mener, at det reguleres bedst i EU-regi.

Spørgeren.

Så det mener man, helt uagtet at EU gennem ECB siger, at man opfordrer medlemslandene til at lave obligatoriske klimaplaner.

Ordføreren.

Vi mener det, jeg sagde vi mener. Vi mener nemlig, at når det kommer til de her klimaplaner, sikres det altså bedst gennem EU, at vi får nogle ordentlige spilleregler og nogle ens spilleregler.

Sandheden er jo også den, at klimaudfordringerne ikke er lokale. De er ikke begrænset til Danmark, desværre – det kan man måske ikke rigtig sige. Så det er jo noget, vi skal løse i EU-regi og i fællesskab, når det kommer til det her spørgsmål.

Der er en kort bemærkning til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg har virkelig hørt mange socialdemokrater sige, at Danmark skal være et grønt foregangsland. Jeg skal bare forstå, hvorfor det så ikke lige gælder for den del af det grønne, som vi kan gøre på den finansielle sektors område.

Ordføreren.

Jamen altså, jeg har det sådan, at der er rigtig, rigtig meget, som vi kan gøre fra dansk side i den grønne omstilling, og vi gør rigtig, rigtig meget, men når det kommer til den finansielle sektor i det her tilfælde, er det altså vores holdning, at det på det her område bedst reguleres i EU-regi.

Spørgeren.

Så skal jeg bare høre: Hvis nu der så ikke yderligere kommer noget igennem i EU på det her område og det ikke lykkes at gøre det her, vil man så fortsat fra Socialdemokratiets side sige, at vi rent faktisk ikke skal gøre det, som Den Europæiske Centralbank opfordrer til, nemlig at sørge for, at vi får klimaplaner på nationalt plan?

Ordføreren.

Jamen der er jo mere på vej. Der er jo det her due diligence-direktiv, som er på vej. Og Danmark har arbejdet for, at det også skal gælde de finansielle institutioners kerneforretning, når det kommer til det her due diligence-direktiv. Så jeg mener jo sådan set, at der er skred i sagerne, eller hvad man siger.

Tak til fru Fie Hækkerup, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. I Venstre er vi enige med forslagsstillerne i, at den finansielle sektor spiller en central rolle, når det kommer til den grønne omstilling, og uden de grønne udlån og investeringer i en mere bæredygtig omstilling får vi svært ved at komme i mål med ambitionen om et grønnere Danmark, hvor vi udleder mindre CO2 og producerer mere bæredygtigt.

Når vi så alligevel ikke kan støtte beslutningsforslaget, skyldes det, at vi ønsker en fælles international EU-regulering på området, således at der er fælles spilleregler for alle EU's finansielle institutioner. Vi er nødt til også at tænke på rammevilkårene for danske finansielle virksomheder, og faktum er, at hvis vi pålægger danske banker og pensionsselskaber som de eneste at udarbejde klimaplaner, stiller vi danske virksomheder dårligere end deres europæiske konkurrenter. I dag har vi – det er måske værd lige at understrege – allerede EU-regulering på områder, der fokuserer på bæredygtighedsrapportering fra finansielle institutioner, og vi ved, at der er mere på vej.

I Venstre ser vi derfor velvilligt på en fremtid, hvor danske finansielle institutioner sammen med andre europæiske finansielle institutioner bliver pålagt at udarbejde klimaplaner til gavn for den grønne omstilling, men vi er ikke enige med forslagsstillerne i, at det skal ske ensidigt fra danske finansielle institutioners side, og derfor mener vi, at der er brug for fælles europæiske løsninger, hvis reguleringen skal have den nødvendige effekt. Og på den baggrund stemmer Venstre imod beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Så Venstre siger med åbne øjne, at man ikke vil følge den klare opfordring, der er kommet fra ECB, fordi man synes man er klogere end ECB.

Ordføreren.

Arh, jeg vil bestemt ikke påstå, at jeg er klogere end ECB, og at Venstre er klogere end ECB, men vi har den tilgang, at vi synes, vi kommer længst, hvis vi holder fast i det samarbejde, vi har i EU, og at vi i EU-regi regulerer, hvorvidt og hvordan vi kan arbejde med klimaplaner og finansielle institutioner. Og det synes jeg sådan set er den måde, hvorpå vi bringer os længst i forhold til den grønne omstilling. Det er der, hvor vi som det lille land, Danmark er, kan lægge det maksimale pres, og det støtter Venstre op om. Men jeg er bestemt ikke klogere end ECB.

Spørgeren.

Vil Venstres ordfører – som ordfører for et regeringsparti – derfor i dag komme med den opfordring, at regeringen ligesom går forrest i EU for at få sat gang i noget, der reelt vil handle om obligatoriske klimaplaner – ikke kun af hensyn til klimaet, men også af hensyn til vores økonomi og de kæmpestore økonomiske risici, der er ved strandede aktiver?

Ordføreren.

Jeg mener, at regeringen må gøre det i EU-regi. Vi er ambitiøse, og vi påtager os ansvaret for at bringe ikke bare Danmark, men Europa videre i den grønne omstilling. Og vi påtager os også ansvaret for at være inde her og arbejde med mere bæredygtige finansieringsinstitutioner. Så jeg er tryg ved, at vi opnår det bedste, altså det bedste resultat for os – Danmark og også Europa – ved, at vi går ind i samarbejdet i Europa og ikke går solo i den her sag.

Næste korte bemærkning er til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Nu kan man jo diskutere, hvor offensiv Danmark er i EU. Det er ikke så længe siden, at det kom frem, at når det gjaldt f.eks. en CO2-afgift, havde man måske lidt mere forsvaret nationale interesser om at friholde shippingbranchen – heldigvis uden held – frem for at vise vejen frem. Så det er nok sådan lidt det ene og det andet.

Men det her spørgsmål vedrører jo præcis den finansielle sektor, som spiller en massiv rolle, fordi det jo er dér, pengene kommer fra til at investere i at hente endnu mere gas og olie op af undergrunden, selv om vi ved, at det skal blive liggende dernede, hvis vi skal nå vores klimamål. Det er jo ikke sådan, at vi på alle mulige andre områder venter på EU. Tværtimod har Danmarks rolle jo været at gå foran, vise vejen, og så få de andre til at følge med. Hvorfor er det, at Venstre her gemmer sig bag EU frem for at tage det dybest set jo meget forsigtige skridt bare at bede bankerne om at lave nogle planer – noget, som en del banker allerede selvstændigt har taget initiativ til?

Hr. Hans Andersen.

Vi har den opfattelse, at vi i den her sag opnår de bedste resultater ved at gå helhjertet og ambitiøst ind i forhandlingerne i EU-regi, og at vi når længst, hvis vi laver EU-regulering, der omfatter alle de europæiske lande. Og det er måske der, hvor vandene skiller. Altså, vi er sådan set meget optaget af og har altid været helhjertede tilhængere af det europæiske samarbejde i Venstre. Det ønsker vi at fastholde, og derfor ønsker vi ikke her at gå solo. Det er sådan set vores tilgang. Vi tror sådan set på, at de bedste resultater kan opnås i det samarbejde, vi har i EU.

Spørgeren.

Jamen ordføreren får det jo til at lyde, som om det er en modsætning. Altså, på mange andre områder gør vi jo ting i Danmark, samtidig med at vi arbejder for også at udbrede dem til resten af Europa. Hvad er problemet her ved at vedtage det her forslag, som gør, at regeringen, herunder Venstre, kan udarbejde en lov, der gør, at danske banker – ligesom britiske banker, ligesom franske banker, ligesom mange andre banker – får pålagt at lave klimaplaner, hvor de redegør for, hvordan de kan leve op til Parisaftalens mål? Hvad er problemet i, at Danmark, samtidig med at vi arbejder i EU, også selv viser vejen og går forrest?

Ordføreren.

Jeg synes, det er vigtigt, at der er fælles europæiske spilleregler, når det handler om finansielle virksomheder, og jeg er af den opfattelse, at det sker bedst, hvis det er i EU-regi, vi laver regulering. Det er også det, der er på vej – og der er mere på vej. Der synes jeg vi bedst opnår den grønne omstilling, hvis vi går ind i det helhjertet og ambitiøst og ikke vælger at gå solo og dermed i princippet også sende et signal om, at så må EU køre en anden vej.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak. Jeg lagde mærke til, at ordføreren sagde, at Danmark ikke skulle køre solo, og at det her kunne risikere at forringe vilkårene for danske virksomheder kontra europæiske virksomheder. Det er jeg sådan set meget enig i, og jeg er heller ikke tilhænger af det her forslag, men gælder det alle områder på klimaområdet nu? Så er det noget nyt fra regeringen. For man påtænker jo en kilometerafgift på transport, hvor man går solo kontra andre lande. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til princippet, som Venstre taler om her, altså at man skal lave de her ting i EU-regi og ikke gå solo. Gælder det kun på det her område og ikke på andre?

Ordføreren.

Den her sag handler om banker og finansielle institutioner, og der er vi optaget af, at vi finder nogle fælles europæiske løsninger. Det er sådan set det, vi forholder os til i den her sag, og så nævner hr. Lars Boje Mathiesen en anden sag, hvor vi jo også har nogle forpligtigelser, og dem agter vi sådan set at overholde i den sag.

Spørgeren.

Hvad er forskellen på at gå solo på det finansielle område og at gå solo på transportområdet?

Ordføreren.

For os er det to forskellige sager. Her handler det om finansielle institutioner og EU-regulering, og der er vi sådan set optaget af, at vi finder nogle fælles løsninger. Ligeledes er vi optaget af, at vi finder nogle løsninger på transportområdet, så vi også kan overholde de fælles ambitioner, vi har på transportområdet, også i EU-regi.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Hans Andersen, Venstre. Næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand. I Moderaterne er det vores klare holdning, at vi skal løfte i flok, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål om klimaneutralitet i 2050. Det gælder naturligvis os alle, hvad enten det er regeringen, folketingspolitikere, borgere eller virksomheder. Derfor belyser beslutningsforslaget også et yderst vigtigt emne. Vi skal stille krav til virksomhederne, deriblandt de finansielle institutioner, når det kommer til bæredygtighed og klima. Her er oplysning og gennemsigtighed om deres klimaplaner en vigtig del af det arbejde, der giver os indblik i, hvordan de tager hensyn til klimaet, når de driver forretning.

Moderaterne er enige i, at den finansielle sektor kan og bør gøre en forskel i forhold til den grønne omstilling. Vi har dog allerede reguleringer på området, og der er yderligere regulering på vej fra EU, hvor der bl.a. forhandles om obligatoriske klimaplaner for de største finansielle og ikkefinansielle institutioner i overensstemmelse med Parisaftalen. Derudover har vi allerede et EU-direktiv, som forpligtiger virksomheder til bæredygtighedsrapportering om miljø, klima, ledelse og sociale forhold.

Vi opnår meget mere på det her område, når vi arbejder sammen i EU, og da alle EU-lande står over for disse udfordringer, tror vi, at vi opnår den største effekt, når det sker på EU-plan. På den baggrund kan vi ikke støtte forslaget, men vi vil arbejde videre med lignende tiltag i EU.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Det lidt, jeg kender til ordføreren, er meget positivt. Jeg kender hende som en meget seriøs politiker. Hvad mener ordføreren om det faktum, at vi har en finansiel sektor, der er så stor, at bare én bank, Danske Bank, har et klimaaftryk, som er lige så stort som hele Danmarks, når det kommer til de samlede investeringer, men at vi ikke har den regulering på plads, som vil sikre, at den finansielle sektor også er en medspiller i forhold til at nå vores 70-procentsmålsætning og Parisaftalen?

Ordføreren.

Nu må ordføreren korrigere mig, hvis jeg tager fejl, men jeg er af den opfattelse, at der allerede bliver leveret på det her område ude i virksomhederne. De sidder ikke på hænderne og afventer, at der kommer et krav fra EU om, at de skal lave klimahandlingsplaner; mange af dem er allerede i gang.

Det er utrolig vigtigt, at det her bliver løftet på et højere plan. Det er i gang i EU. Forhandlingerne er i gang. Jeg tænker, at de midler, samtidig med at vi skal lave en intern regulering i Danmark, kan bruges bedre herhjemme på at lave yderligere klimatiltag på andre områder. Vi ser det som fornuftigt og klogt, at EU løfter i flok på det her område.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at mange banker har opstillet mål om at være klimaneutrale i 2050, men sådan det materielle indhold eller de konkrete delmål mangler, og det er grunden til, at ECB, den europæiske centralbank, har opfordret medlemslandene til at indføre obligatoriske klimakrav som lovgivning. Det er, fordi de også kan se de finansielle risici ved, at man ikke får omstillet sig hurtigt nok.

Ordføreren.

Deres betragtning er jeg sådan set ikke ubetinget enig i. Jeg mener, at det her er skredet så langt frem. Der bliver forhandlet om det i øjeblikket. Det ligger lige omkring hjørnet. Jeg mener, at de ressourcer, vi skulle bruge på at lave de her forhandlinger herhjemme i Danmark, kan bruges på en meget bedre måde. Jeg er fortrøstningsfuld og tror på, at der kommer nogle regler og reguleringer lige om lidt, og ligeledes har jeg en stor tiltro til vores finansielle institutioner. De ved, at det her kommer. Mange af dem er allerede godt i gang, og nogle af dem er i mål, så vidt jeg er orienteret.

Næste korte bemærkning er fra fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Det er helt rigtigt, at mange af vores finansielle institutioner er i gang, men der er jo også nogle, vi lige skal have med det sidste stykke ad vejen. Jeg kan høre, at Moderaternes ordfører nærmest mener, at det vil være kontraproduktivt, hvis Danmark går forrest i det her spørgsmål. Jeg vil bare høre, om man mener, at Frankrig så nærmest har modarbejdet det europæiske arbejde på klimaområdet, for de har jo rent faktisk taget skridtene før Danmark og før EU på det her punkt.

Ordføreren.

Altså, hvad Frankrig og andre gør, er noget, de beslutter i deres land. Jeg synes da, at alle initiativer er velkomne, men jeg tænker, at den her opgave løfter vi allerbedst, ved at den er i EU. Som jeg har sagt til ordføreren for SF, er jeg fortrøstningsfuld. Der bliver allerede forhandlet. Der ligger, tænker jeg, allerede en afklaring på området inden for kort tid. Så jeg er ganske fortrøstningsfuld, i forhold til at vores virksomheder herhjemme også kommer i mål.

Spørgeren.

Undskyld, men Moderaternes fortrøstningsfuldhed og det med at føle i hjertet, at vi kommer i mål med alle mulige ting, er jo bare ikke altid helt nok. Jeg vil egentlig gerne høre, hvorfor det er, at man i Moderaterne ikke synes, at vi også på det her område burde være et foregangsland og vise, hvordan man rent faktisk kunne gøre det her, og så få alle andre med. For der er jo ikke en modsætning mellem at arbejde for noget herhjemme og også arbejde for det i EU.

Ordføreren.

Altså, nu ser jeg jo både Danmark og regeringen som utrolig produktive og ambitiøse på klimamålene. Jeg møder også et erhvervsliv, der er ambitiøse på klimamålene. Vi ved alle sammen, at vi skal i mål. Bare at gøre som de andre lande er jo ikke altid nødvendigvis den rigtige løsning. Nu kommer der et direktiv fra EU lige om lidt, og jeg er sikker på, at vi i Danmark kommer i mål.

Næste korte bemærkning er til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det er rigtig godt med tro og håb osv. Virkeligheden er, at Danske Banks udledninger som følge af deres investeringer svarer til cirka hele Danmarks udledninger. Så der er rigtig, rigtig lang vej til, at den danske finansielle sektor bidrager til at nå verdens klimamål. Det er virkeligheden.

I går havde vi nogle diskussioner om forbrugernes rettigheder. Mener ordføreren ikke, at det er rimeligt, at man som forbruger i danske pengeinstitutter har en mulighed for at vælge de institutter, der faktisk er mest vidtgående? Og problemet nu er, at det er frivilligt. Det vil sige, at de hver især kan lave en klimaplan og på den måde, de ønsker det. Og som forbruger kan det være meget svært at gennemskue, om det her mål om neutralitet i 2050 rent faktisk er underbygget af handling. Ved at få lovgivning, som man har i Frankrig og andre steder, om det her, så vil man som forbruger kunne sammenligne de forskellige pengeinstitutter og vælge dem, som rent faktisk har planer, og som man tror på lever op til det her og gennemfører dem. Hvorfor skal forbrugerne ligesom holdes hen i det uvisse omkring det her?

Ordføreren.

Det vil jeg gerne svare spørgeren på. Det mener jeg bestemt ikke forbrugerne bliver. Der ligger nu forhandlinger i EU, vi løfter i flok, det batter, når flere lande går sammen, der kommer forordninger på det her område, som alle virksomheder inklusive den finansielle sektor skal indrette sig efter. Så jeg er ganske fortrøstningsfuld over for, at de danske forbrugere bl.a. har mulighed for at lave en sortering i, hvilket pengeinstitut man ønsker at anvende, hvis man selekterer efter deres klimaplan.

Spørgeren.

Hvad er det for nogle forhandlinger i EU, ordføreren taler om, som skulle sikre, at de danske pengeinstitutter skal levere den type klimaplan, som ligesom redegør for, hvordan man vil leve op til Parisaftalens mål? Og hvornår forventer ordføreren at de er ført frem til noget, som vil blive gældende i Danmark?

Ordføreren.

Som spørgeren fra Enhedslisten også selv er klar over, pågår de forhandlinger allerede. Så jeg tænker, at det er inden for en overskuelig fremtid. Nærmere kan jeg ikke komme.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Den næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Konkret foreslås det, at alle finansielle institutioner skal fremlægge klimaplaner, hvori de redegør for, hvordan de vil bringe deres aktiviteter i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5-gradersmål, IEA's klimaneutralitetsscenarie i 2050 og de danske 2030-målsætninger. Den finansielle institution skal fastsætte et klimaneutralitetsmål for de finansierede absolutte udledninger fra alle sine aktiviteter senest i 2050. Det foreslås, at den finansielle institutions klimaplan skal have et todelt fokus, dels på eksponering mod Danmark, dels på eksponering internationalt. Med eksponeringen menes der investeringer, lån og andre finansielle ydelser til private og offentlige virksomheder og privatpersoner i henholdsvis Danmark og udlandet.

For så vidt angår institutionens internationale eksponering, lægges der op til en målsætning om, at den skal leve op til den internationale ramme om klimaneutralitet i 2050. I den del af klimaplanen, der omhandler institutionens eksponering i Danmark, skal målsætningen om klimaneutralitet leve op til vores danske 2030-målsætning.

Forslaget vil medføre betydelige administrative byrder for finanssektoren, og det vil forventeligt medføre øgede omkostninger til drift, og de omkostninger må vi forvente bliver lagt over på forbrugeren, og de gør det dermed dyrere at være dansker. I Danmarksdemokraterne er vi meget optaget af ikke at gøre det dyrere at være dansker. Vi mener, det er rigelig dyrt i forvejen, og derfor kan vi ikke støtte forslaget, da det alt andet lige må forventes at gøre det dyrere at være dansker.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Tak for det. Det kunne jo være interessant at vide, hvor mange det reelt drejer sig om af finansinstitutioner, hvor der ikke allerede er igangsat noget, eller hvor børsnoterede regler f.eks. gælder for, hvordan der skal reguleres og rapporteres – med al den lovgivning, der allerede stille og roligt bliver implementeret via EU. Så som vi ser det i Liberal Alliance, er de fleste allerede reguleret. De er allerede på vej. Der er ikke ét finansinstitut, jeg kender til, der ikke har en ESG-plan. Og sådan alt andet lige er der i den betragtning bedre og andre måder at regulere klimaet på. Der er vigtigere opgaver for finanssektoren at varetage og sikre end at udarbejde yderligere klimaplaner, sådan som vi ser det.

Så vi støtter ikke det her forslag. Jeg skulle også hilse fra fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige og fra fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de heller ikke støtter det her forslag.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Jeg synes også, jeg kunne høre på Moderaternes ordfører, at der er en eller anden forvirring omkring, hvad der foregår af lovgivning og forhandlinger i EU. Det er jo rigtigt, at der er ESG-krav, altså krav omkring miljømæssige, grønne og sociale tiltag, som man skal leve op til, og at der også er due diligence, altså rettidig omhu, kan man kalde det, i forhold til, hvordan virksomheder skal agere ude i verden og derhjemme, og der er nogle rigtig gode tiltag og forhandlinger, der pågår lige nu. Det går meget langsomt, men det er i sagens natur ikke obligatoriske klimaplaner, og det er ikke noget, der har noget at gøre med, at man lever op til Parisaftalen.

Mit spørgsmål til ordføreren drejer sig om, at jeg godt kunne tænke mig at se den bank i Danmark – i hvert fald en bank af en vis størrelse – der åbent siger: Nej, vi vil ikke leve op til Parisaftalen. Tværtimod hører vi jo en finansiel sektor, der siger, at det vil man gerne, at man gerne vil bidrage. Hvis man vil leve op til Parisaftalen, må man jo i sin egen organisation lave en plan for, hvordan man kommer derhen. Ergo kan jeg ikke forstå, at der skulle være tale om en masse ekstra byrder i forhold til det arbejde, man alligevel vil gøre.

Ordføreren.

Hvis man pålægger noget ekstra, er det jo noget ekstra. Men det, jeg siger, er, at vi allerede er på vej i den retning.

Med hensyn til ESG står g'et for »governance« og dermed for »ledelse«, og vi kan også kalde det »due diligence« eller »rettidig omhu«, og e'et står for »environmental«, som dækker over både miljøet og klimaet. Og der er klare regler og retningslinjer for, hvordan f.eks. de børsnoterede finansinstitutioner skal håndtere det, og hovedparten af de danske finansinstitutioner er børsnoteret eller har en størrelse, sådan at de lever op til det etiske kravsæt.

Spørgeren.

Ja, jeg har beskæftiget mig en del med det, så jeg kender godt til det, og det er jo rigtigt, at der kommer nogle krav om, at man skal redegøre for de aftryk, man har ude i verden, miljømæssigt, klimamæssigt, socialt osv. Men igen er det ikke obligatoriske klimaplaner, der er ikke en plan i forhold til at sige, at vi i Danmark gerne vil leve op til Parisaftalen, og at vi faktisk også gerne vil leve op til Danmarks 70-procentsmålsætning. Det er det ikke, og uden den slags planer risikerer vi jo, at man ikke gør sit i forhold til størrelsen.

Ordføreren.

Det er i hvert fald hypotetisk. Jeg er også rimelig tæt på den danske finanssektor, og er der noget, den danske finanssektor er meget opmærksom på, så er det at lytte til kunderne, og der er jo derimellem også nogle store kunder, nogle store institutioner eller organisationer, som skal afrapportere, med hensyn til hvor de står i deres miljø- og klimaindsats. Og når kravet kommer fra kunderne – hvad det gør – så lover jeg også, at det kommer til at blive inkorporeret i den måde, bankerne rapporterer på.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance. Den næste ordfører er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Mange tak, formand. Vi behandler i dag to gode og vigtige forslag fra Socialistisk Folkeparti; det gælder både det forslag, vi behandler nu, og det næste forslag. De handler begge to om, hvordan vi kan skubbe den finansielle sektor til at bidrage til at nå målene om at nedbringe CO2-udledningerne, så vi kan undgå en katastrofal og ødelæggende global opvarmning. Vi støtter forslagene og ville såmænd også gerne have været medforslagsstillere på de her gode forslag.

Vi står jo på kanten af en katastrofe. Det er altså ikke for at være alarmistisk, men det er ligesom den største opgave, vi, vores generation af politikere, overhovedet har, nemlig at få stoppet den globale opvarmning. Og den gode nyhed er, at vi godt kan, og vi ved også, hvad der skal til. Vi ved, hvordan vi skal gøre det. Vi har teknologierne til det. Det eneste, vi har brug for, er den politiske vilje. Vi har teknologierne til at udbygge den vedvarende energi, og vi ved også en anden ting – det har IA og andre slået fuldstændig fast – nemlig at hvis vi skal nå det her mål, skal langt størstedelen af de reserver, der er tilbage af gas og olie i undergrunden, blive dér; sådan at vi altså ikke ekspanderer og laver nye boringer efter gas, efter olie, efter kul.

Det er jo sådan set det, som de her to forslag adresserer i meget høj grad. Det gælder det forslag, vi behandler nu, altså i forhold til hvordan man kan sikre, at man over en bred kam sørger for, at de her finansinstitutioner og banker bidrager til at forhindre den globale opvarmning, og det gælder det næste forslag, som altså handler om et specifikt forbud mod udlån til ekspansion af fossile aktiviteter.

Er de her forslag en form for indgreb i private koncerners dispositioner? Ja, det er de, og det er også helt på sin plads. Generelt kan man jo diskutere, om det er udtryk for en fornuftig måde at indrette et demokrati på, at nogle private aktører, som ikke har noget demokratisk mandat, i så høj grad bestemmer retningen af samfundets investeringer og udlån, hvilket jo har så enorm betydning for, hvordan et samfund udvikler sig. Og det er helt særligt, når det drejer sig om fremtiden for tilværelsen her på kloden. Der er det for mig at se fuldstændig essentielt og logisk, at det dér må være en demokratisk opgave, en demokratisk magt, at kunne gå ind og sørge for, at der bliver foretaget nogle investeringer og ikke nogle andre investeringer, som gør, at vi ikke bare for vores egen generation, men altså også for alle fremtidige generationer sikrer, at vi har en klode, der er fornuftig at leve på.

Derfor bør vi lovgive. Vi bør bruge den demokratiske magt, som vi har fået, fordi vi er den generation af politikere, der skal gøre det. Hvis ikke vi gør det, er løbet kørt. Det er det, der er så særligt ved hele den her klimadagsorden i modsætning til mange andre politiske dagsordener, nemlig at den er så uigenkaldelig. Tager vi ikke de beslutninger, der skal tages, så sker der en udvikling, som vi ikke kommer til at kunne vende igen.

Så vi støtter fra Enhedslistens side varmt op om de her forslag, både det forslag, vi behandler nu, som handler om at lave obligatoriske klimaplaner, hvilket i mine øjne burde være helt ukontroversielt, i og med at sektoren selv har sagt, at den gerne vil bidrage, og i og med at det er noget, mange andre europæiske lande gør – jeg kan slet ikke forstå regeringens modvilje mod det her forslag, som dybest set bare handler om, at bankerne skal rapportere, hvad de gør, sådan at danske forbrugere får en chance for at forholde sig til det, men det er selvfølgelig også for at give dem et blødt skub i ryggen til faktisk at levere – men sådan set også det andet forslag, vi behandler, hvor der også allerede er andre lande, der er foran os. Jeg kunne høre, at ministeren sagde, at Danmark gerne skulle gå foran og vise vejen. Det gør vi så ikke, når det gælder forbud mod udlån til fossile virksomheder, men det burde vi.

Så vi støtter fra Enhedslistens side begge de her forslag. Jeg kan desværre ikke deltage i behandlingen af det næste forslag, men vi støtter også det.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Nu har både ministeren og flere af de andre ordførere talt meget om de her ESG-krav, et EU-direktiv om, at virksomhederne skal rapportere om deres miljømæssige og sociale fodaftryk rundtomkring i verden. Det træder i kraft næste år. Dansk Erhverv har været ude og sige, at de faktisk tror, at de her ESG-krav vil blive en fordel for danske virksomheder, fordi man kan blive firstmovers og vise vejen for andre og på den måde også være attraktive, fordi det også kan være en måde at brande sig selv på. Så det her direktiv kan faktisk blive en fordel, fordi alle nu skal leve op til det, og danske virksomheder kan måske komme først.

Kunne det ikke også i ordførerens optik være netop det samme, når det kommer til klimaplaner? Jeg er overbevist om, at vi får det på et tidspunkt – højst sandsynligt hurtigere fra EU end fra den danske regerings side – men hvis man havde det i de danske banker på forhånd, ville man jo netop være firstmover, undskyld det nydanske udtryk.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Tusind tak. Man snakker meget om det her med, om man kan pick the winners – nu begynder jeg også – altså om man kan vælge vinderne i erhvervspolitikken. Skal man ligesom pege et bestemt sted hen, skal man føre statsstøtten et bestemt sted hen, skal man regulere på bestemte måder? Det kan man diskutere på alle mulige måder i alle mulige henseender. Men der er én ting, og det ved vi, nemlig at de lande og de virksomheder, som er forrest med at levere teknologien til og løsningerne på den enorme omstilling, som alle lande på den her klode skal igennem over de næste 10-15-20 år, bliver vindere.

Og når Danmark i dag er en af de allerstørste eksportører af vindenergiteknologi og af en lang række andre grønne teknologier, er det jo ikke, fordi politikerne har siddet med hænderne i skødet, som man måske lidt oplever erhvervsministeren gør her, så er det, fordi man viste vejen, så er det, fordi man gik forrest, så er det, fordi man skabte gode rammevilkår, så er det, fordi man både med pisk og med gulerod skabte et grundlag for de her virksomheder. Så gik vi forrest her, ville vi faktisk give danske virksomheder en konkurrencefordel. Det er ikke derfor, vi skal gøre det, men det er da en god sideeffekt.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så går vi videre til den næste i rækken, som er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi har sat os rigtig mange målsætninger her i Danmark, vi har også mange internationale klimaaftaler, vi har taget rigtig mange gode skridt i den rigtige retning, men der er flere ting, vi godt kan gøre. Og hvis vi rent faktisk gerne vil vise vejen frem for en grønnere fremtid, et grønnere EU og et grønnere Danmark, mener jeg godt, vi kan være dem, der går forrest her. Jeg synes, det er ærgerligt i debatten her, hvis EU og Danmark på klimaområdet bliver stillet op mod hinanden som værende modsætninger eller noget, der ikke skal gå sammen, for så ville det jo være underligt, at særlig Frankrig allerede har taget skridt i den retning. Jeg håber, at man vil arbejde benhårdt i EU på rent faktisk at få lavet lovkrav om klimaplaner, men jeg synes faktisk også, at vi i Danmark bør tage de skridt i den retning og sørge for, at alle de banker og finansielle institutioner, der allerede har taget skridt i den retning og viser vejen, også lige får selskab af de sidste, så vi rent faktisk får alle med. Det vil gøre det mere fair for alle. Og ja, det vil jeg også gerne have på europæisk plan, men det skal ikke stille os op imod, at vi også kan tage skridt i den rigtige retning herhjemme. Derfor støtter Radikale forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste i ordførerrækken, som er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg kan starte med at sige, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte det her beslutningsforslag. Vi vil alle sammen gerne være grønne; vi vil alle sammen gerne være klimavenlige og gøre noget godt for klimaet; vi vil alle sammen gerne have nogle høje ambitioner. Der er allerede rigtig meget i gang, og der arbejdes jo også på mere, men jeg frygter, at det her forslag, hvis det vedtages, vil lede til endnu mere bureaukrati, endnu mere administration og endnu flere byrder. Og så må jeg sige noget helt generelt på det her område: Jeg er træt af klimapopulisme. Jeg er træt af, at man konstant bliver ved med at sende signaler og prøver at gøre sig selv endnu mere grøn, end man i virkeligheden er, eller fremstille sig selv som endnu mere grøn end andre partier, for sagen er, at vi i Danmark har et ekstremt højt ambitionsniveau. Det er fint, men jeg er træt af klimapopulisme.

Hvis man er grøn, og hvis man måske har fremsat det her beslutningsforslag og virkelig vil gøre en forskel for klimaet, kunne man ringe til sit søsterparti i Tyskland og sige, at de skulle lukke brunkulslejerne og åbne deres atomkraftværker, for det ville have en markant effekt på klimaet, i stedet for at man fremsætter forslag, som ikke får nogen som helst effekt, men som kun er designet til at sende signaler til bestemte vælgergrupper. Så nej, vi afviser det her forslag, og jeg kan sige, at vi også kommer til at afvise det næste forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste i rækken, og det er hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, som privatist. Værsgo.

Bankerne skal koncentrere sig om at drive bankvirksomhed, og det er at lave gode lån, så vi kan have et driftigt erhvervsliv, og give borgerne et sted at putte deres penge hen, hvor de kan hente dem igen, når de har brug for at forbruge dem, så vi får sat gang i hjulene. Der står intet i vejen for, at en bank kan lave en klimaplan, hvis det er det, den ønsker. Hvis man mener, at der er en gevinst ved det over for forbrugerne, jamen så skal bankerne da endelig gå i gang med det. Men at bestemme det centralistisk fra Folketingets side bliver jeg aldrig nogen sinde tilhænger af, og derfor kan jeg ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Allerførst en stor tak til Radikale Venstre, til Enhedslisten og til Alternativet for at støtte det her forslag. Jeg har lovet at hilse fra Alternativet og sige, at de synes, det er et godt forslag, som de gerne vil støtte. Det er jeg rigtig glad for, og jeg synes jo også, at den her type forslag med al tydelighed viser, hvilke partier i Folketinget der er grønne, og hvilke der ikke er.

Vi har her at gøre med en sektor, der har været lidt overset i forhold til den generelle diskussion, hvor vi har talt meget om landbruget og om transporten – med rette selvfølgelig. Men som det er blevet sagt heroppefra tidligere, har vi en finansiel sektor, der er en af verdens største i forhold til det land, den ligger i, målt på bnp, og vi har en af vores store banker herhjemme, Danske Bank, hvis udledning i forhold til deres investeringer alene er på størrelse med Danmark. Det synes jeg bør mane til eftertænksomhed.

Nu er ministeren her godt nok ikke, men jeg synes, det er ærgerligt ikke at bruge anledningen til at række ud og sige: Vi kan godt se nogle elementer i det her, som vi bør tage op til drøftelse, og vi vil gerne invitere til en snak. Det gør man ikke. I stedet for tonser man igennem med det mindst mulige flertal, man har, og siger: Vi alene vide. Og man holder et relativt indholdsløst topmøde på Marienborg, som måske mere har karakter af et pressestunt end reel handling.

For her skal der handles. Som min kollega fra Radikale Venstre også sagde, gør store lande som England og Frankrig det her, fordi de ved, at det er afgørende, at en sektor, der har så stor indflydelse via deres investeringer, kommer med om bord, både af hensyn til klimaet, men også af hensyn til den finansielle stabilitet. Vores egen nationalbank har påpeget de risici, der er, ved at banker og finansielle institutioner ikke får omstillet i tide, for der er dem, der sidder tilbage med de såkaldt strandede aktiver, altså investeringer i fossile selskaber, når værdien lige pludselig falder. Vi risikerer altså en dominoeffekt af finansielle problemer og konkurser på stribe. Det er et kæmpestort problem.

Flere finansielle institutioner i Danmark har allerede udarbejdet klimaplaner på eget initiativ, og det vil jeg gerne rose. Problemet er, at de varierer i kvalitet. Der er f.eks. meget få institutioner, der adresserer et af hovedproblemerne, nemlig fossil ekspansion, altså det, at man investerer i olie og gas eller laver andre fossile investeringer efter 2050. Det Internationale Energiagentur har sagt, at man ikke kan ekspandere efter 2050, hvis vi samtidig skal holde os under 1,5 grad – det kan ikke lade sig gøre. Hvis man mener, at det her ikke skal til, har man derfor i hvert fald en ret nonchalant holdning til, om vi overhovedet når Parisaftalen eller ej. For så længe der bliver finansieret fossil ekspansion, jamen så betyder det, at vi får sværere og sværere ved at nå vores klimamål.

Som jeg har sagt flere gange i dag, anbefaler Den Europæiske Centralbank, ECB, at medlemslandene indfører obligatoriske klimaplaner. Derfor synes jeg, at det er noget mærkelig noget, når flere partier har været heroppe at sige, at der foregår alt muligt i EU. Det gør der ikke. Der foregår ESG-direktiv og due diligence og sådan noget, men der er ikke noget af det, der har noget med obligatoriske klimaplaner at gøre. Så jeg ved ikke, hvorfor det andet skal blandes ind i det her.

Det er afgørende, at vi får den finansielle sektor med. Vi hører rigtig mange flotte grønne ord fra sektoren. Vi har brug for handling. Vi har også brug for, i mangel af et dansk ord, level playing field – ensartede vilkår, undskyld, formand. Vi har brug for ensartede vilkår, sådan at det ikke bliver en byrde for de banker, der så vil lave klimaplaner. Det skal jo ikke være sådan, at fordi man går forrest og gør det godt, skal det være en byrde, for så er der nok nogle, der vil betakke sig.

Finanssektoren har også selv i sin klimapartnerskabsrapport fuldtonet tilsluttet sig 2030-målsætningen. Det betyder altså, at der skal investeres på en helt anden måde, end der bliver i dag. Vi risikerer, som jeg har været inde på, en såkaldt carbon bubble – altså en CO2-boble – hvis vi ikke på en fornuftig måde får devestet, altså afinvesteret, hvis vores banker og finansielle institutioner ikke får afhændet deres fossile investeringer. Derfor er det først og fremmest et klimahensyn, men det er også et finansielt hensyn, der skal til, fordi vi simpelt hen risikerer, at nogle af vores meget store finansielle institutioner ender med at sidde tilbage med strandede aktiver, hvilket kan risikere at føre til en ny finanskrise for Danmark.

Jeg er ærgerlig over, at der ikke er flere, der kunne støtte det her i dag. Jeg ved, at det kommer på et tidspunkt, så det er jo bare ærgerligt, at det skal ske med en forsinket effekt, i forhold til hvad vi kunne have gjort i Danmark. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Og jeg vil lige oplyse, at ministeren er i Folketingssalen og har været det hele tiden. (Lisbeth Bech-Nielsen (SF): Jeg kunne bare ikke se ham). Nej, ministeren stod lidt gemt.

Men der er en kort bemærkning til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Det er jo ellers ikke en minister, der er til at overse, men lad det nu være.

Med hensyn til ESG-rapportering, som jo sker, og som også er drevet af EU, står E'et stadig væk for Environmental, som både omfatter klima og miljø. Så der bliver rapporteret, der bliver lavet rapporter om, hvor man står, også som en børsnoteret virksomhed, hvad de fleste af de danske finansielle institutioner er.

Så er der det her med Danske Bank, som er en af de mest miljøsvinende, hvis man tager deres investeringer med. Jamen hvilke investeringer har Danske Bank? Det må være noget, der ligger i Danske Invest, for det ligger ikke på balancen i Danske Bank som sådan. Og i øvrigt må det vel være CO2 aftrykket for cvr-nummeret, der er interessant, for ellers er der jo både Nordea, Danske Bank og Jyske Bank, der lige pludselig, hvis de har en aktie i A.P. Møller Mærsk, bliver alt for stort CO2-eksponeret i forhold til det, der er det reelle.

Ordføreren.

Danske Banks CO2-aftryk i forhold til deres investeringsportefølje er på højde med Danmarks, og de tal er hentet fra Danske Banks egen årsrapport.

I forhold til ESG kan vi godt tage en runde mere om det. ESG-direktivet er et europæisk direktiv, hvorefter virksomheder skal rapportere om deres aftryk ude i verden, miljømæssige, klimamæssige, sociale osv. Det træder i kraft for de allerstørste virksomheder den 1. januar 2024, i 2025 træder det i kraft for de mellemstore virksomheder, og i 2026 træder det i kraft for SMV'erne, de små virksomheder. Så langt, så godt.

Det betyder, at man er forpligtet til i sit årsregnskab at redegøre for sit aftryk, men det har jo intet at gøre med, at man siger: Det her er den vej, vi vil gå, for at yde vores bidrag til at leve op til Parismålsætningen. Man siger egentlig bare, hvad man gør, og ikke, hvad man vil. Så det er det, jeg synes er den afgørende forskel.

Tak. Så er der en anden kort bemærkning til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Værsgo.

Jo, jo, men i og med at man rapporterer sit aftryk, altså så man har et udgangspunkt, et fundament, at starte fra, så er hele essensen jo ligesom: Hvad er CO2-aftrykket? Og det er også derfor, at jeg ikke forstår argumentationen, for hvis Nordea, Jyske Bank og Danske Bank alle sammen har investeret i Aalborg Portland, så har det jo ikke noget at gøre med, hvordan man driver banken og det CO2-aftryk, der er på bygningsmassen eller medarbejdernes udslip af CO2.

Ordføreren.

Det har da en masse med det at gøre. Altså, hvis man holder op med at investere i klimaskadelige virksomheder, jamen så får det jo den naturlige konsekvens, at når der ikke længere er finansiering til rådighed, så kommer den virksomhed i problemer, eller også må den omstille sig, hvilket jo ville være den bedste af alle løsninger. Det ser vi jo med nogle virksomheder herhjemme, hvor vi f.eks. har haft DONG, som nu er en helt anden type virksomhed. Så vi ser, at der også bliver omstillet, og det er jo det, der gerne skal til, i forhold til at man eventuelt trækker sin investering.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.