Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget den 4. maj 2023
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, M, DD, LA og DF) indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse ved 2. (sidste)
behandling.
Et mindretal i
udvalget (SF, KF, EL, RV og ALT) indstiller beslutningsforslaget
til vedtagelse uændret.
Et andet
mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne
Socialdemokratiets, Venstres og
Moderaternes medlemmer af udvalget mener, at
energieffektiviseringer og energibesparelser er vigtige, og
arbejder for, at bygningsdirektivet i EU bliver ambitiøst,
og noterer sig med tilfredshed, at der politisk er landet et
ambitiøst direktiv for energieffektivisering. Partierne
ønsker at have stærkt fokus på
energieffektivisering og sikre, at de ambitiøse
europæiske direktiver på området effektivt
implementeres i dansk lov, så de skaber effekt i både
private hjem, virksomheder og offentlige bygninger.
Energieffektiviseringsindsatsen skal bidrage til at gøre os
mindre sårbare over for stigende energipriser og mindske
afhængigheden af importerede fossile brændsler.
Socialistisk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre og Alternativet
Socialistisk Folkepartis, Det Konservative
Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres og Alternativets
medlemmer af udvalget bemærker, at behovet for
energieffektivisering kun er blevet endnu mere åbenlyst med
den aktuelle forsyningssituation i Europa, og at der er et stort
potentiale for energieffektivisering i Danmark.
Energieffektivisering og -besparelse er en central del af
svaret på, hvordan vi når i mål med den
grønne omstilling på en omkostningseffektiv og
ressourcebesparende måde og samtidig sikrer en opbakning til
den grønne omstilling. Der er desuden store
økonomiske gevinster at hente ved energieffektivisering, da
den billigste og grønneste energi er den, som vi ikke
bruger. En rapport fra Energistyrelsen viser f.eks., at
energiforbruget i fremstillingsvirksomheder, landbrug og bygge- og
anlægsbranchen kan reduceres med ca. 10 pct., hvis der
gennemføres de nødvendige investeringer, som
ovenikøbet vil kunne tjenes hjem på under 4
år.
Revisioner af energieffektivitetsdirektivet
og bygningsdirektivet, som blev fremsat af Europa-Kommissionen som
en del af »Fit for 55«-pakken i 2021, forventes at
være på plads i 2023, men direktiverne bør
suppleres med en ambitiøs dansk strategi for
energieffektiviseringer og -besparelser frem mod 2030.
Der er behov for en strategi, som ikke blot
minimumsimplementerer EU-krav, men som indeholder ambitiøse
danske målsætninger, et virkemiddelkatalog og en plan
for løbende opfølgning. Strategien bør
definere, hvilken rolle energieffektivitet skal spille i
energisystemet og i forhold til klimamålene, og inkludere et
overblik over de store potentialer for energieffektiviseringer, der
er sektor for sektor, f.eks. i forhold til boliger, virksomheder og
den offentlige sektor. Desuden bør strategien vise vejen
for, hvordan Danmark ikke blot efterlever sine forpligtelser i EU,
men også, hvordan man sikrer, at det samlede potentiale for
energieffektivisering i Danmark bliver realiseret. Endelig
bør strategien indeholde et program for overvågning og
opfølgning af fremdriften. Dette kunne f.eks. være i
form af en årlig opfølgning forankret i
klimaloven.
Socialistisk Folkepartis, Det Konservative
Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres og Alternativets
medlemmer af udvalget mener, at en ambitiøs strategi for
energieffektiviseringer og -besparelser frem mod 2030 bør
igangsættes allerede nu, så strategien kan være
udarbejdet og klar senest den 1. januar 2024.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 13.
december 2022 og var til 1. behandling den 23. februar 2023.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til klima-, energi- og
forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris
Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted
(S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd.
Bjarne Laustsen (S) Thomas Monberg (S) Linea Søgaard-Lidell
(V) Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E.
Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M)
Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W.
Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Per Larsen
(KF) Kim Edberg Andersen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk
(SF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL)
Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |