Fremsat den 13. december 2022 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Jette Gottlieb (EL), Leila Stockmarr (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en ambitiøs strategi for
energieffektiviseringer og energibesparelser frem mod 2030
Folketinget pålægger regeringen
inden den 1. juni 2023 at udarbejde en ambitiøs strategi for
energieffektiviseringer og energibesparelser i Danmark frem mod
2030. Strategien skal indeholde klare mål og tidsfrister for
opfyldelse af målene.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund og formål
Enhedslisten foreslår, at regeringen
udarbejder en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer
og -besparelser. Strategien skal indeholde klare mål og
tidsfrister for opfyldelse af målene. Vi skal spare på
energien og bruge energien effektivt, og den grønneste
energi er den, vi ikke bruger. Det er godt for klimaet,
samfundsøkonomien og velfærden.
Siden vedtagelsen af klimaloven i 2019 er der
lavet en lang række aftaler, der skal bidrage til at indfri
klimalovens reduktionsmål på 70 pct. i 2030 og
delmål i 2025.
Der er indgået aftaler om mere
vedvarende energi og udfasning af den fossile energi og afsat
betydelige midler til udvikling af nye teknologier som pyrolyse,
CCS (carbon capture and storage) og power-to-x (»Klimaaftale
for energi og industri mv. 2020« af 22. juni 2020,
»Rammevilkår for CO2-lagring i Danmark - Opfølgning
på Danmarks CCS-strategi« af 21. juni 2022, »En
køreplan for lagring af CO2 -
Første del af en samlet CCS-strategi« af 30. juni 2021
og »Udvikling og fremme af brint og grønne
brændstoffer (Power-to-X strategi)« af 15. marts
2022).
Der er desuden igangsat processer og taget
beslutninger om elektrificering, bæredygtigt byggeri, CO2-afgifter, en solcellestrategi og nye
samarbejder med kommuner for at sikre store arealer, hvor den
vedvarende energi kan udbygges markant, så vedvarende energi
på land firedobles inden 2030 (»Udmøntning af
pulje til bæredygtigt byggeri« af 31. maj 2021,
»En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til
understøttelse af den grønne omstilling og
elektrificering« af 4. juni 2021, »Aftale om
grøn omstilling af dansk landbrug« af 4. oktober 2021,
»Grøn skattereform for industri mv.« af 24. juni
2022, »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
- Et grønnere og sikrere Danmark« af 25. juni 2022 og
vedtagelse af beslutningsforslag B 160 om forslag til
folketingsbeslutning om en strategi og plan for udbygning af
solceller frem mod 2030. Der henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, B 160 som fremsat,
tillæg B, betænkning over B 160, tillæg C, B 160
som vedtaget, og tillæg F, møde 103, kl. 11:20, og
møde 122, kl. 13:26).
Den alvorlige og usikre sikkerhedspolitiske
situation efter Ruslands angreb på Ukraine og den fortsatte
krig har medført stigende energipriser og usikkerhed om
energiforsyningen.
Det Internationale Energiagentur (IEA) afholdt
i Sønderborg i juni sin syvende årlige globale
konference om energieffektivitet. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet var medarrangør. Alligevel var tiltag
om energieffektiviseringer til at overse i regeringens udspil
»Danmark kan mere II« fra april 2022. Der er ellers et
stort klimamæssigt, økonomisk og
forsyningssikkerhedsmæssigt potentiale. Den seneste rapport
fra IEA (»Energy Efficiency 2022«, IEA, december 2022)
viser, at med energikrisen og inflationen står husholdninger
og virksomheder med store økonomiske udfordringer. Samtidig
er forbedret energieffektivitet i bygninger, industri og transport
en af de mest effektive måder at spare penge på,
mindske drivhusgasudledningerne og opnå uafhængighed af
russisk gas. IEA vurderer, at de sidste 20 års
energieffektiviseringer allerede har sikret besparelser for
IEA-lande på ca. 680 mia. dollars i 2022. Vi må derfor
fortsætte arbejdet med at sikre ambitiøse
energibesparelser og -effektiviseringer.
EU's nuværende krav og forventede fremtidige
krav til energieffektivitet og -besparelser
Europa-Kommissionen har i udspillet
»RePowerEU« hævet målet for
energibesparelser i 2030 til 13 pct. fra 9-procentsmålet fra
»Klar til 55«-pakken.
Det er desuden planlagt at hæve den
årlige energispareforpligtelse fra de nuværende 0,8
pct. til mindst 1,5 pct. for alle EU-lande i perioden 2024-30, og
at 3 pct. af offentlige bygninger energirenoveres årligt.
Europa-Parlamentet har i september stemt for
et samlet EU-mål om 40 pct. energieffektivisering i 2030
(»Kæmpe flertal i EU-Parlamentet bakker op om strammere
krav til energieffektivisering«, altinget.dk, den 14.
september 2022). Danmark støtter disse mål, men uden
nye initiativer er Danmark langt fra selv at leve op til
målene.
En ambitiøs strategi
Med de styrkepositioner, Danmark har inden for
vindenergi, fjernvarme, energistyring og borgerinddragelse,
bør energieffektiviseringerne og -besparelserne i strategien
fastlægges på et højere niveau, end hvad EU
kræver.
Det er ikke nok at øge den vedvarende
energi, elektrificere og udvikle nye løsninger.
Energibesparelser og -effektiviseringer er oftest blevet overset i
de politisk aftaler, men har et meget stort potentiale, både
når vi skal nå klimamål, sikre
forsyningssikkerheden og spare på energiudgifterne.
Beslutningsforslaget gælder for el- og varmeforbruget.
Energiforbruget for transportsektoren er det også vigtigt at
få reduceret, men det indgår ikke i dette
beslutningsforslag.
Den grønne tænketank CONCITO og
mange andre aktører har i debatindlæg og kronikker
efterlyst og opfordret til, at regeringen og Folketinget vedtager
en energieffektiviseringsstrategi (»Concito: Danmark mangler
en strategi for energieffektivisering«, altinget.dk, den 16.
juni 2022, »Hvornår opdager danske politikere
potentialet i energibesparelser? «, pro.ing.dk, den 1.
september 2022, og »Danmark kunne blive en grøn
ledestjerne for resten af verden, men der er altså noget vej
endnu«, berlingske.dk, den 29. november 2022). Tak for
opfordringen.
I en ambitiøs strategi bør der
f.eks. indgå mål for energiforbruget i 2030, der som
minimum flugter med de skrappere krav, som følger af EU og
ændringerne i energieffektivitetsdirektivet og direktivet for
bygningers energimæssige ydeevne. Det gælder også
energieffektivisering som nationalt mål, som kan
udmøntes i mål fordelt på eksempelvis
husholdninger, virksomheder og industrien. Det er naturligvis
vigtigt, at der anvises en vej og milepæle for, hvordan
målene skal nås.
Det er desuden relevant, at det indgår i
strategien, hvordan vi med sektorkobling bedre kan udnytte
overskudsvarmen fra datacentre og industriproduktion, og hvordan
digitalisering kan bidrage til at spare på energiforbruget,
eksempelvis ved at kunne overvåge og hermed styre
energiforbruget i realtid.
Det bør også være en del af
strategien at undersøge, hvordan vi med eksisterende puljer
og fonde bedst muligt kan understøtte
energieffektiviseringer og -besparelser. Her kunne bygningspuljen
og erhvervspuljen m.fl. være relevante.
Via aftalen om varmehjælp blev der
sikret 250 mio. kr. til omstilling, heraf 25 mio. kr. til en
energisparekampagne, som blev afviklet i 2022 (»Delaftale om
disponering af midler fra aftale om målrettet varmecheck og
udfasning af sort varme« af 23. maj 2022). En strategi for
energibesparelser og -effektiviseringer bør indeholde en
evaluering af kampagnen og forslag til, hvilke nye kampagner, der
bør laves. Ligeledes bør erfaringer fra
energispareindsatsen i kommuner, boligforeninger, energiselskaber
og Energistyrelsen m.fl. indgå som en del af grundlaget for
strategien.
Med en ambitiøs indsats for at styrke
energieffektiviseringer og -besparelser får vi bedre mulighed
for at nå de danske klimamål og medvirke til at leve op
til Parisaftalen. Samtidig sikrer vi bedre forsyningssikkerhed og
kommer tættere på at være selvforsynende med
energi.
Finansiering
Selve udarbejdelsen af en ambitiøs
strategi for energieffektiviseringer og -besparelser frem mod 2030
med klare mål og tidsfrister er en del af ministeriets
almindelige arbejde og foreslås holdt inden for den
eksisterende driftsbevilling. Som en del af selve strategien kan
ministeriet foreslå eventuelle nødvendige
finansieringsbehov for at kunne gennemføre de konkrete
tiltag.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og
energibesparelser frem mod 2030.
(Beslutningsforslag nr. B 7)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.