Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 129:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik. (Øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 03.05.2023).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver nu ordet til den første ordfører, hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Med det her forslag er der i virkeligheden to ting, der er centrale. Det er for det første, at vi tager fat på noget af det, vi generelt set i Folketinget, tror jeg, har et ønske om, nemlig at forenkle beskæftigelsesindsatsen, prøve at reducere nogle af de generelle processuelle krav og prøve at sikre, at der er større og større frihed ude lokalt til at indrette det, som man gerne vil. For det andet er det her jo også en del af finansieringen af en aftale, vi tidligere har lavet om retten til tidlig tilbagetrækning, og som vi selvfølgelig varmt støtter op om og derfor også gennemfører med det her.

Når jeg siger, at det hænger lidt sammen, er det jo, fordi regeringen har en ambition om at få en større diskussion om beskæftigelsesindsatsen, som går i samme retning. Man kunne også sige, at vi kunne vente med at tage den her diskussion, til vi havde den store diskussion, men den store diskussion kræver bare, at vi gør det grundigt, og den kræver også, at vi tager fat allerede nu, for ellers har vi ikke finansieringen til den aftale, som vi allerede har indgået. Med det her lovforslag er nogle af de forenklingselementer, der ligger, at det i de første 3 måneder er a-kasserne, der har ansvaret for kontaktforløbet, at man reducerer antallet af obligatoriske samtaler fra ni til seks de første 6 måneder, og at man eksempelvis lemper uddannelsespålægget, sådan at man har mulighed for at lave jobrettede indsatser til nogle af dem, som ikke er motiveret for at tage en uddannelse.

Der er en række andre ting, men det her er nogle af de væsentligste ændringer, der er. Jeg synes generelt, det er klogt at gøre, og jeg håber også, det vil være retningsgivende for den store diskussion om forenklingen af beskæftigelsesindsatsen og indførelsen af en ny, forbedret beskæftigelsesindsats, at man lægger et større ansvar ud lokalt, og at man giver større frihed til at håndtere det tættere på borgeren, så man kan lave en mere målrettet indsats for at sikre, at vores ledige borgere kommer i job igen.

Så har jeg lovet at hilse fra Moderaterne, hvilket jeg glemte i forbindelse med det sidste forslag, og sige, at de også støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet, og jeg byder velkommen til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre.

Tak, hr. formand, og tak til den socialdemokratiske ordfører for at gøre mit job meget nemt her i aften, fordi den socialdemokratiske ordfører jo på glimrende vis har redegjort for de væsentlige elementer i lovforslaget. I Venstre hilser vi det velkommen, at vi nu får fjernet nogle af de processuelle krav og får givet lidt mere plads og rum til at tage hånd om tingene lokalt og finde ud af, hvordan man bedst hjælper folk tilbage i beskæftigelse. Det her er kun nogle små skridt i den rigtige retning, og vi ser frem til, at vi nu skal arbejde med, hvordan vi kan lave en større reform på området og i det hele taget få skabt det her frirum til fagligheden og til at gøre den indsats, som er den rigtige, og på den måde gøre hele indsatsen på det her område meget mere effektiv, end den er i dag. Men vi hilser fra Venstres side det her lovforslag velkommen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre, og jeg byder velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

A-kasserne kender deres medlemmer godt, og det er et trygt sted at komme for de ledige, og det er godt at lade a-kasserne overtage kontaktforløbet de første 3 måneder, hvor de skal hjælpe de ledige hurtigst muligt i job. A-kasserne har typisk et godt kendskab til virksomhederne, og de foreløbige erfaringer med at lade a-kasserne overtage begyndelsen af ledighedsforløbet er gode. Jeg er overbevist om, at med endnu flere erfaringer vil det vise sig, at vi kan lade a-kasserne overtage endnu mere af kontakten med de ledige. Den debat må vi tage i forbindelse med de forhandlinger om en ny organisering af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen har annonceret. Men SF støtter det lovforslag, der ligger her.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Karsten Hønge til Socialistisk Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Bureaukrati er noget, vi skal bekæmpe alle steder, og når det kommer til jobcentrene og kommunernes frisættelse, skal der ikke herske tvivl om, at den nuværende konstellation langtfra er optimal. I efteråret bragte TV 2 dokumentaren »Håbløst arbejde«. Dokumentaren vidnede om, hvordan syge mennesker bliver holdt fast i et system, hvor de ikke hører til. Det skyldes bl.a. en masse rigide regler og proceskrav.

Der er mange borgere, som aldrig kommer i berøring med jobcentrene, og det er godt. Mange rådfører sig løbende med deres fagforening, a-kasse eller deres netværk. Vores arbejde er af stor betydning for os. Det er identitetsskabende, det er stedet, hvor nye venskaber dannes, og det er stedet, hvor man kan dygtiggøre sig. Derfor tror jeg ikke, at den almindelige dansker ønsker at stå uden for arbejdsmarkedet – tværtimod. Vi må aldrig ende i en situation, hvor vi mistænkeliggør ledige, i det sekund de står uden arbejde. Vi skal derimod styrke den enkeltes vilje og evne til selv at komme i arbejde, uden at der peges fingre.

Jeg ser det derfor som positivt, at forslaget lægger op til at forenkle kontaktforløbet for forsikrede ledige, og at arbejdsløshedskasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneders ledighed. Når det kommer til den totale nedlæggelse af jobcentrene, tror jeg, at vi skal passe på, at vi ikke træffer forhastede beslutninger, og derfor bekymrer den del af forslaget Danmarksdemokraterne.

Når det er sagt, er jeg enig i, at vi skal effektivisere beskæftigelsesindsatsen samt rydde ud i de rigide regler og proceskrav. Derfor er vi åbne over for en reformering af jobcentrene og deres rolle i beskæftigelsessystemet. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Og jeg byder velkommen til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak. Der lægges op til nogle lempelser af bureaukratiet i jobcentrene i dag, bl.a. at a-kasserne skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det mener vi i Liberal Alliance er meget positivt; det er faktisk noget, vi har foreslået længe. De er gode til det, og de ledige borgere, som er tættest på arbejdsmarkedet, har nok ikke brug for to instanser, altså dobbelt mandsopdækning, som det er tilfældet med dem, som er allerlængst væk fra arbejdsmarkedet.

I dag er den aktive beskæftigelsesindsats meget omfattende. I min optik kan der sagtens spares nogle milliarder på området – om det er 2, 3 eller 4 mia. kr., er på nuværende tidspunkt svært at sige, men jo, jeg tror sagtens, vi kan spare på området, samtidig med at borgeren får en mere værdig behandling. I Liberal Alliance mener vi, at beskæftigelsesindsatsen er blevet for indviklet og for fyldt med alt for meget, som enten bør varetages et andet sted eller også droppes helt. Der er behov for, at regeljunglen trimmes gevaldigt ned, så medarbejdernes faglighed kan blomstre. Jeg mener, at dette lovforslag bevæger sig i den rigtige retning, men vi er bestemt ikke i mål. Jeg undrer mig også gevaldigt over, at vi fortsat lapper videre på et system, som der er lagt op til skal reformeres – ja, der er endda brugt formuleringer, som at jobcentrene skal afskaffes. Med denne vision bør vi tænke langt mere ambitiøst og modigt.

Lovforslaget er ikke kun godt, fordi det bevæger sig i den rigtige retning – det forventes faktisk også at give en gevinst på bundlinjen. Gevinsten er med til at finansiere aftalen om ret til tidlig pension, også kendt som Arnepensionen – en pension, som Liberal Alliance er lodret imod. Problemet med den tidlige pension er, at den ikke nødvendigvis er for de nedslidte, men også trækker raske mennesker ud af arbejdsstyrken på det offentliges regning, på danskernes regning.

Sidste gang vi behandlede et forslag, som også skulle finansiere Arnepensionen, roste jeg også de gode elementer, men støttede ikke forslaget, da der var elementer, vi ikke bakkede op om. Der kom vist også en bemærkning om, at man ikke kunne forestille sig, at Liberal Alliance bakkede op om et forslag, som skabte finansiering til noget, vi ikke ville bruge pengene på. Men er man et ansvarligt parti, kan man også stemme for positive lovændringer, også selv om den økonomiske gevinst – i vores optik – bliver brugt på uforsvarlig vis. Det gør vi i dag i håb om, at vi kan prioritere midlerne anderledes på sigt. De overvejende elementer i lovforslaget er en forbedring af systemet, og derfor stemmer Liberal Alliance for forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Og jeg byder nu velkommen til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Og igen er jeg her som vikar for vores ordfører, fru Helle Bonnesen. Jeg står nu her med en mulighed for endnu en gang at sige, at Arnepensionen altså ikke er vores kop te. Den fokuserer på, at raske kan trække sig tilbage, frem for at nedslidte kan. Det er vi ikke begejstrede for. Og det er for nylig kommet frem, at det er Arne faktisk heller ikke.

Jeg tror ikke, at nogen i salen kan blive overrasket over vores holdning på det punkt. Til gengæld er vi mere stemt for et af regeringens andre holdepunkter, nemlig at jobcentrene skal opdateres. Ligefrem at nedlægge dem vil vi ikke, men de skal i hvert fald optimeres. Vi ser dette forslag som et skridt i den rigtige retning, hvad det angår, men ikke i forhold til timingen. Nu er det anden gang på få måneder, at vi klatreparerer på området for jobcentrene, og hvis der er noget, jobcentrene ikke har brug for, så er det uro. Lad os dog én gang for alle få den store debat om jobcentrenes indretning og fremtid. Det her virker lidt som en lappeløsning på vejen derhen. Det er ikke kønt at se på, og det er ikke sjovt for dem, som det drejer sig om.

Men vi mener, at lovforslaget isoleret set er godt. Dele af sektoren har endda peget på, om man skulle udvide det til 6 måneder. Så alt i alt vil Konservative gerne støtte forslaget – trods knubs og sten på vejen. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen, som Enhedslisten er med i. Det indebærer bl.a. at give a-kasserne ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af dagpengemodtagernes ledighed. Hvad er egentlig hensigten med arbejdsløshedsforsikringen? Jo, det er, at ledighed ikke betyder, at man overlades til forsikringsselskaber, familien eller gaden. Det handler om, at vi veksler den usikkerhed til tryghed. Det handler om et velfærdssamfund, hvor vi griber hinanden. Eller sådan skulle det egentlig være.

Men siden Nyrupregeringerne har reformer af social- og arbejdsmarkedspolitikken udsat kontanthjælp, fleksjob, dagpenge, førtidspension og efterløn for nogle meget voldsomme rusketure. Tillid er byttet ud med mistro, tilbud er skiftet ud med tvang, og det kan mærkes. Det kan ses på de beretninger, som mennesker, der har været i kontakt med systemet, fortæller os, og på undersøgelserne fra Psykiatrifonden og SIND, der viser, at alt for mange bliver mere syge af at være i systemet – et system, som er resultat af de knap 30.000 siders lovgivning, som Socialdemokratiet og Venstre har været sammen om at skabe, mens de har skiftedes til at have statsministerposten. Den beskæftigelsespolitik har været en fejl – en grov fejl – med fatale konsekvenser for alt for mange virkelige mennesker.

Egentlig burde det kunne gøres meget mere enkelt. Vi ved jo for søren, hvad det er, der virker; hvad der får folk i job; hvad der hjælper en videre. Hvad skal de ledige, som ikke har andre problemer end ledighed, overhovedet i jobcenteret for? De burde alene være i deres faglige a-kasse, der kender deres branche og har indsigt i eventuel relevant opkvalificering eller efteruddannelse. Så ville det kunne frigive ressourcer og tid til rent faktisk at hjælpe dem, som har brug for det, med en individuel indsats, der tager afsæt i det enkelte menneske ud fra en helhedsvurdering – og ikke som et nummer i rækken på et samlebånd, der trækkes igennem det aktiveringsregime, som Socialdemokratiets og Venstres beskæftigelsespolitik har skabt.

Det her lovforslag handler om den første gruppe: de arbejdsløse, der egentlig bare mangler et arbejde og ellers ikke har noget nævneværdigt at kæmpe med. I Enhedslisten synes vi, at det rigtige tal er 6 måneder i stedet for 3 måneder, men det var så langt, som vi kunne komme. Finansministeriets regnemaskine ser andet end det som en udgift, når der ikke er en kontrolgruppe, der kan verificere, at det vil frigive ressourcer og give energi, at a-kassen tager over. Så langt rækker logikken desværre ikke. Og så skyldes det nok også, at ja, der er nogle herinde, der ikke vil være med til at ændre udligningsreformen. For kommunerne straffes nemlig økonomisk, allerede efter at en borger har gået ledig i 3 måneder, og derfor vil de gerne have hånd i hanke med den arbejdsløse. Det er økonomisk kassetænkning på bekostning af borgerne, her udtrykt ved, at det kunne være blevet meget bedre end det, som der lægges op til.

Heldigvis er der dog tale om en forbedring og en bedre en af slagsen. Der venter dog en lang, sej kamp forude for en helt ny social- og arbejdsmarkedspolitik i stedet for den, vi kender i dag, og den kamp går vi fra Enhedslistens side fortsat ind i med oprejst pande. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Jeg byder velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Lovforslaget her indeholder, som flere andre også har sagt, rigtig mange gode elementer, som vi i Radikale Venstre også bakker op om. Det er skridt i den rigtige retning for vores beskæftigelsesindsats. Så kan man jo altid snakke videre om, om vi skal gå længere, og jeg har i hvert fald et håb om, at der ikke går så lang tid, før vi rent faktisk kommer til de forhandlinger. Derfor vil jeg nok også bare lidt i forlængelse af den ærgrelse, som jeg også har hørt flere af mine ordførerkollegaer udtrykke, sige, at det er lidt ærgerligt, at vi sidder og gennemfører de her lovforslag et efter et i stedet for at have fået taget den store debat. Men ret skal være ret, og når vi går i den rigtige retning, er det trods alt også vigtigt at pointere det.

Vi er i Radikale Venstre ligesom andre af partierne heller ikke helt enige i, hvordan man har valgt at bruge det provenu, man finder her, men vi kan også godt være med til at stemme for ændringer, også ændringer, der finder penge, uden så nødvendigvis altid faktisk at være helt enige i, hvordan de bruges. Men vi ser i den grad frem til de kommende forhandlinger på beskæftigelsesområdet, og med det sagt støtter Radikale lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Jeg byder velkommen til Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. I Danmark har vi verdens dyreste og formentlig også et af verdens ringeste beskæftigelsessystemer. Det er baseret på tvang, kontrol, umyndiggørelse, det er et system, der jager tusinder af syge danskere rundt efter arbejde, de ikke kan tage, fordi de er for syge til det, under truslen om at skære i deres kontanthjælp.

I Alternativet er vi trætte af at lappe på 30.000 siders dårlig beskæftigelseslovgivning. Vi mener, der er brug for en systemændring. Vi mener, at vi skal ophæve rådighedspligten. Vi mener, at vi skal forstå, at danskerne gerne vil arbejde, ligesom vi har arbejdet og bygget det her fantastiske velfærdssamfund, lang tid før nogen regering begyndte at tvinge os til at skulle arbejde.

Men hvad sker der, hvis vi ophæver rådighedspligten? Hvad sker der dér, hvor man prøver at give folk frihed og løse dem fra kontrol og tvang? Ja, der skete f.eks. det i Kalundborg, at man for nogle år siden satte de 100 mest udsatte borgere fri og sagde til dem: Vi kommer stadig væk til at tilbyde jer aktiviteter, men der er intet af det, som I er tvunget til. De spurgte: Skal vi så slet ikke komme til møder, er vi helt frie, behøver vi slet ikke komme? Og svaret var: Ja, I behøver overhovedet ikke komme; I er fuldstændig frie, men vi bliver ved med at banke på jeres dør, vi bliver ved med at give jer tilbud.

Resultatet var, at der kom flere af de udsatte borgere til møder med kommunen, end der nogen sinde havde gjort, da de var tvunget. Resultatet var også, at der var 60 pct. frivillig aktivering i Kalundborg mod 30 pct. på landsplan. Det, der viste sig, var, at selv de mest udsatte borgere, da de fik lov til at sige nej, begyndte at sige ja; de tog deres liv i deres egne hænder og begyndte at vokse og få det bedre og skabe et liv for sig selv.

Det samme skete i Finland, hvor 2.000 borgere blev sat fri fra det tvangsbaserede beskæftigelsessystem, og der var en kontrolgruppe på andre 2.000, som blev i det. Blandt de første 2.000 borgere fandt man marginalt mere arbejde end dem, der var i det traditionelle tvangsbeskæftigelsessystem, og man trivedes langt, langt bedre. Og trivsel og livskvalitet er en rigtig, rigtig god ting for ledige og udsatte mennesker, selvfølgelig både menneskeligt, men også samfundsmæssigt, fordi det jo er en kæmpe besparelse i resten af systemet, bl.a. i sundheds-, rets- og socialsystemet osv. osv.

Så når man kigger ud i verden, er der faktisk rigtig gode erfaringer med at sætte mennesker fri og lade dem bestemme over deres eget liv og lade være med at umyndiggøre dem. Og vi tror i Alternativet – vi er faktisk sikre på det – at mange flere ville komme på benene, mange flere ville komme i arbejde, mange flere ville komme i uddannelse, hvis man ikke tog folks myndighed fra dem, hvis de mister deres arbejde. Vi er sikre på, at folk gerne vil arbejde, og jeg forstår egentlig ikke, at det skal være en grøn politiker, der skal stå og sige det, for det burde venstrefløjen også mene, og det borgerlige Danmark burde da i sandhed sige: Lad da folk få deres liv tilbage og bestemme over sig selv.

Så kan vi diskutere, om den umyndiggørelse ligger bedst hos a-kasserne, eller om den umyndiggørelse ligger bedst hos jobcentrene; vi kan lappe på systemet osv. osv., og vi kan diskutere alle mulige små forbedringer og lapper på det system, som fylder 30.000 sider i beskæftigelseslovgivningen. Det er vi holdt op med i Alternativet. Vi gider ikke blåstemple et system, som vi ikke længere har tillid til. Vi vil have en systemændring, vi vil omtænke vores beskæftigelsessystem, og vi glæder os til de såkaldt store forhandlinger, og vi håber, der er mod og vilje til i det mindste at lave ét dansk forsøg med at ophæve rådighedspligten, med kontanthjælp uden modkrav i et par år for nogle kommuner, sådan at vi en gang for alle kan få testet, om det ikke er rigtigt, at der er målgrupper, som har det sådan, at de i virkeligheden har lettere ved at finde arbejde, hvis de ikke er tvunget. Det håber jeg at vi har modet til, og hvis det så viser sig at være forkert, skal jeg nok lade være med at nævne det nogen sinde igen.

På den anden side har vi også lidt svært ved at stemme imod små bitte forbedringer i beskæftigelsessystemet. Det er lidt forkert i forhold til vores udgangspunkt, så Alternativet kommer til at stemme gult. Vi vil ikke blåstemple et system, vi synes er dysfunktionelt, men vi vil selvfølgelig heller ikke forhindre, at der kommer nogle små lapper her og der.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Nå, det sker sjældent, men man skal jo ikke forkaste muligheden for at sige, at vi er med i aftalen, så derfor støtter vi op. Men jeg bliver også nødt til lige at sige, at det alligevel et eller andet sted også har været en god aften, fordi hr. Torsten Gejl siger, at de blå skal være villige til at sætte folk fri, og det er vi i Nye Borgerlige. Vi synes bare ikke, de skal have skatteborgernes penge i lommen samtidig. Men det er jo så en dialog, vi kan have om det. Og så er det forfriskende at høre Liberal Alliance stå og skamrose, at de finder penge til at finansiere Arnepensionen. Det er ikke noget, jeg havde regnet med at høre sådan en dag som i dag. Men så kan man gå glad hjem og gå i seng. Det var stort at høre Liberal Alliance finansiere Arnepensionen, så tak for det.

Nye Borgerlige kommer til at støtte forslaget, fordi vi er med i aftalen, der ligger til grund for det.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Ordføreren kan ikke være bekendt at indskyde sådan en bemærkning på det her tidspunkt! Men jeg bliver nødt til irettesætte ordføreren: Vi har ikke blåstemplet finansieringen af Arnepensionen. Vi blåstempler indholdet i lovforslaget, fordi det medfører nogle forbedringer af beskæftigelsessystemet. Med hensyn til at pengene bruges til noget, snakker vi meget om, at hvis man skal være med til at bruge pengene, skal man også være med til at finde dem. Vi mener, at det er ansvarlige lovændringer, og at det giver et provenu. Det betyder ikke, at vi blåstempler Arnepensionen.

Ordføreren.

Sådan kan man høre tingene så forskelligt. Det kan man jo, og det er også rigtigt, at ordføreren selvfølgelig er med til at finde pengene, som ordføreren godt vidste blev brugt til Arnepensionen. Jeg ved det godt. Jeg kunne ikke lade være med at drille.

Ønsker fru Sólbjørg Jakobsen yderligere en kort bemærkning? Det gør hun ikke. Så siger vi tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Og jeg byder nu velkommen til beskæftigelsesministeren.

Jeg smiler fortsat, og det skyldes, at det her er endnu en rigtig, rigtig god aftale og et godt lovforslag. Tak til de ordførere, der allerede har været oppe at sige, hvad der er af potentiale i det, vi kommer med her.

Det er jo lidt af en føljeton. Vi har vedtaget den første del af den aftale, der hedder »Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen«. Det her er anden og sidste del af den aftale, og der er en perlerække af gode ting i det her. Vi får simpelt hen taget et vigtigt skridt ind i et bedre og mere simpelt beskæftigelsessystem. Som det også har været pointeret, er nogle glade, andre er mindre glade, men jeg vil tillade mig at lægge mig i den første kategori, altså dem, der glæder sig over, at vi her finansierer tidlig pension.

Det er vigtigt at sige, at alle de gode ting, der ligger heri, jo er en trædesten til det store arbejde, vi i fællesskab også skal i gang med, og flere af ordførerne har også været inde på det, altså at det ikke stopper med det her. Regeringen har store ambitioner, og jeg kan fornemme, at det deles bredt i Folketinget, at vi markant vil nytænke vores beskæftigelsesindsats. Selv om der tages vigtige skridt her, erstatter det ikke den store øvelse, som naturligvis stadig væk er regeringens ambition, og jeg er glad for at høre, at der er så mange, der deler den.

Det er med det her lovforslag, at vi får a-kasserne mere på banen. Det synes jeg er rigtig godt. Flere har været inde på, hvordan der i a-kasserne er et kendskab til medlemmerne, som vi for alvor kan få i spil. Det er også her, vi lægger arm med de meget nidkære og også meget omfangsrige krav, der er til samtaler. Vi reducerer antallet af obligatoriske samtaler i de første 6 måneders ledighed fra ni til seks, og vi siger, at i fremtiden er der kun én samtaletype, nemlig jobsamtaler.

Vi tager også med det her lovforslag, synes jeg, et vigtigt greb, hvor vi gør op med tanken om uddannelsespålægget. I forhold til den tanke, der har været, om, at hvis du er ung og er i kontanthjælpssystemet, er uddannelse svaret på alt for alle, har vi med det her løsnet grebet og sagt, at man også godt kan give en jobrettet indsats til vores unge ledige uddannelseshjælpsmodtagere, hvis der ikke er en motivation for uddannelse, eller hvis det bare ikke vurderes at være det rigtige greb over for det menneske. Det er noget af det, der har været lavet forsøg omkring; trepartsaftalen om mangel på arbejdskraft fra oktober 2021 tog de første skridt ind i det her, og det permanentgør vi nu. Jeg synes, det er enormt klogt at have en åben dør for, at der for nogle mennesker kan være en rigtig vigtig vej frem i noget jobrettet, hvor man kommer ud på en arbejdsplads og kommer i gang ad den vej.

Derudover er der også, synes jeg, et virkelig vigtigt greb i den her aftale, der handler om at forenkle de, må man jo bare sige, ganske omfattende og detaljerede proceskrav, der i dag gælder for, både hvordan, men også hvornår kommunerne skal vejlede borgerne om både rådighed og ikke mindst sanktionerne ved at fejle i forhold til den rådighed, når man modtager sociale ydelser. Det skal fortsat ske skriftligt, men derudover fjerner vi de øvrige proceskrav.

Jeg mener, at det tilsammen virkelig er et lovforslag, der tager nogle vigtige skridt til en bedre beskæftigelsesindsats, og jeg glæder mig til, at vi får vedtaget det her, men jeg glæder mig ikke mindst til, at det skal bygge bro til det næste store, vi skal i gang med. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke er flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.