L 51 Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Af: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 4

Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, som sikrer, at klager kan få opsættende virkning på samme måde som i f.eks. miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og gældsinddrivelsesloven, i sager, hvor klageren kan sandsynliggøre, at der er forhold, der taler for, at der kan være tale om en forkert afgørelse, og hvor der er risiko for uoprettelig skade, hvis tilbagebetalingskravet effektueres? Det kunne f.eks. være relevant, hvis et tilbagebetalingskrav er så stort, at det truer bedriftens overlevelse. Målet med ændringsforslaget er, at myndighederne venter med at effektuere tilbagebetalingskrav til en administrativ klagesag er afsluttet. Det skal sikre en bedre retssikkerhed for landmændene. Landbrugsstøttereglerne er komplicerede regler, som blandt andet har skabt problemer for ansøgere, der har komplicerede men legitime ejerforhold. Hertil kommer, at tilskudsordningerne generelt set er kendetegnet ved at være reguleret af komplekse og til tider uoverskuelige nationale regler og EU-regler. Endelig er det likviditetsmæssigt en stor belastning for tilskudsmodtager at skulle tilbagebetale tilskud af ofte ikke ubetydelige beløb. Miljø- og Fødevareklagenævnet har indtil videre i konkrete sager givet afslag på opsættende virkning. Det er derfor relevant – også af retssikkerhedsmæssige hensyn – at der skabes mulighed for, at tilbagebetalingskrav først effektueres, når klagesagerne er endeligt afgjorte.
Dato: 15-03-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne: landbrug

Endeligt svar

Dokumentdato: 20-03-2023
Modtaget: 20-03-2023
Omdelt: 20-03-2023

L 51 - svar på spm. 4 om bistand til ændringsforslag, så klager kan få opsættende virkning i sager, hvor der er risiko for uoprettelig skade

MOF L 51 - svar på spm. 4 (pdf-version)
Html-version
Bilag 1. Ændringsforslag til § 27 i L 51 Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 15-03-2023
Modtaget: 15-03-2023
Omdelt: 15-03-2023

Spm. om bistand til ændringsforslag, så klager kan få opsættende virkning i sager, hvor der er risiko for uoprettelig skade

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version