L 111 Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel.

(Gennemførelse af ændring af udlejningsdirektivet).

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 23-05-2023

Afgivet: 23-05-2023

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 23. maj 2023

20222_l111_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 23. maj 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. april 2023 og var til 1. behandling den 27. april 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministeren sendte den 15. februar 2023 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del - bilag 92. Den 19. april 2023 sendte transportministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Teknisk gennemgang

Transportministeren afholdt den 30. marts 2023, inden lovforslaget blev fremsat, en teknisk gennemgang af lovudkastet for udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Jens Joel (S) Malte Larsen (S) Maria Durhuus (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) fmd. Thomas Jensen (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Peter Juel-Jensen (V) Hans Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Peter Have (M) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Charlotte Munch (DD) Jens Meilvang (LA) nfmd. Lars-Christian Brask (LA) Niels Flemming Hansen (KF) Mona Juul (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Sofie Lippert (SF) Signe Munk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Jette Gottlieb (EL) Stinus Lindgreen (RV) Noah Sturis (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Moderaterne (M)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)6
Nye Borgerlige (NB)3
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1